Rasmus Østergård har dedikeret sit liv til snowboarding og har som forgangsmand sat sine nationale såvel som internationale spor. Vi har taget en snak med Rasmus Østergård om en sport i krise, puddersne i Alaska og ikke mindst om det sikkerhedsmæssige skred, som freeride miljøet i dag lider under.
Tekst: Josefine Grunnet, Foto: Josh Mandel
Vi fanger ham en mandag formiddag. Han er knap en uge hjemme i Danmark, og så er Rasmus Østergård videre igen. Han bor til daglig i Frankrig, men bruger næsten ligeså mange af årets dage på at rejse rundt i verden, både i nord, syd, øst og vest. For Rasmus har mange projekter i gang og et utal af berøringsflader. Alle projekter har dog rødder i hans livslange kærlighed til snowboarding, og karakteristisk for Rasmus er derfor hans evige ønske om at være en stemme i den internationale snowboardverden.
Det er efter Rasmus’ opfattelse primært de store brands, der taber på snowboardingens dalende popularitet
Alt har sin start
Snowboarding ligger Rasmus tæt ved hjerte, ingen tvivl om det. Det hele startede, da han som 12 årig så sin første snowboardfilm og straks fandt plastikbakken frem fra familiens køkkenskab og begyndte at boarde på bakkerne på Amager. Han fandt dog ret hurtigt ud af, at plastikbakker er et sølle alternativ til de virkelige snowboards og rejste få år efter til Tignes i Frankrig for at arbejde i skisportsbranchen. Han blev i Tignes i tre sæsoner, indtil han mødte en dansk fyr, som solgte snowboards i Danmark og kunne tilbyde ham job i hjemlandet.
Dét tog ham for en stund tilbage til Danmark. “Jobbet bestod simpelthen i at importere og distribuere snowboards. Jeg kørte rundt i hele Skandinavien og snakkede boards, salg og produktion. Jeg fik lynhurtigt take på miljøet, fik skabt mig et netværk, og inden jeg vidste af det, havde jeg i samarbejde med alle mulige forskellige mennesker stablet diverse snowboardcamps og –events på benene,” fortæller han. “Det fik mig bare endnu længere ind i snowboardverdenen, og jeg har været der lige siden.”
Tailgate Alaska
Rasmus Østergård er en af de få danskere med internationalt take på ski- og snowboardverdenen, som udover sit eget kendskab til branchen konstant forsøger at åbne op for et bredere kendskab til samme. Blandt andet er det en af Rasmus’ helt store ambitioner at sætte Alaska mere centralt på det internationale ski- og snowboardverdenskort. Sammen med ven og kollega Mark Sullivan leder han Tailgate Alaska, som er en årligt tilbagevendende festival i Alaska.
Folk har fuldstændig glemt at ski og snowboarding kan være livsfarligt
Helt konkret er tanken bag festivalen et opgør med idéen om, at Alaska kun er for ‘proriders’ og derfor en eksklusiv destination. “Der er rigtig mange, der slet ikke kender Alaska, de har bare den her idé om, at det er alt for stort og alt for farligt til almindelige skiløbere. Vi vil give folk mulighed for faktisk at opleve ‘the holy grail’, som selvfølgelig hedder dét af en grund, men som faktisk er tilgængeligt land for de fleste,” fortæller Rasmus og fortsætter. “Alaska er ekstrem i forhold til alt, hvad der hedder ‘bigmountain’ og pudder.
Alting er bare lige lidt større, og terrænet kræver egentlig bare, at du kan køre pudder. Kan du køre i dyb sne, så kan du køre i alt!”. “Og man bliver aldrig færdig eller træt af Alaska,” tilføjer han. Helt konkret tager Rasmus til Alaska i halvanden måned hvert år for at være med til at arrangere og planlægge festivalen i ugerne op til, men også for at afholde sikkerhedskurser, talks og lignende under selve den ti dage lange festival. Alaska sælges lige nu primært som et ekstremt skisportssted, der er meget dyrt at rejse til, men det er deres ambition at vise, at for bare 3-5000 dollars kan man sagtens få lov til at smage på det helt unikke snelandskab.
Snowboarding anno 2015
Udover at forsøge at udbrede Alaska som destination arbejder Rasmus også aktivt for at holde liv i den internationale snowboardverden, som de seneste år har lidt et voldsomt knæk.
Fordi Rasmus har haft en finger med i spillet siden snowboarding peakede i 90’erne, har han klart også kunnet mærke, hvilken retning udviklingen har taget. Den er kun gået nedad! Dét mærker Rasmus tydeligt, og at kæmpe for sportens udbredelse og overlevelse er ikke nogen let opgave. “Snowboarding er bare ikke cool mere, det har tabt lidt i kampen og er ikke, hvad det har været.
Det er kommet ned fra hylden, fordi det har mistet sit rebelske og rå image. I stedet er det blevet kommercielt, og dét sælger bare ikke på samme måde,” fortæller han. “Jeg har to knægte på 11 og 15, og de gider ikke snowboardet, de vil hellere stå på ski. Sådan er det alle steder, i Danmark, i Frankrig, i Alaska, overalt faktisk! Det er synd og skam – og ingen ved rigtig, hvad de skal gøre ved det. Heller ikke jeg!”
Folk vil ikke længere bare en uge til alperne – de vil opleve noget mere ekstremt
Freeride platform til ISPO
Selvom sportens popularitet har taget en negativ drejning, er den dog stadig rigt repræsenteret ved diverse begivenheder. Og også her går Rasmus i front. Blandt andet arbejder han for ISPO, en stor årlig gearmesse i München, hvor han leder en freeride platform. “Det er min opgave at gå ud og finde nye mærker, lave foredrag og talks – og generelt holde mig opdateret på markedet, så freeride miljøet kan være velrepræsenteret til messen.”
Han holder en kort pause og fortsætter så. “Det kan godt være svært, for der er virkelig mange mærker, producenter og leverandører. Måske for mange, for ærgerligt nok er det jo efterhånden et kæmpe problem for branchen faktisk, at butikkerne ikke kan følge med og ikke har råd til at have så mange forskellige typer boards liggende, som producenterne udbyder. Alt imens at folk hellere vil stå på ski. Så det allerstørste problem er, at ingen ved, hvordan de skal promovere snowboarding længere.”
Det er efter Rasmus’ opfattelse primært de store brands, der taber på snowboardingens dalende popularitet. “Der er stadig plads på markedet til boards, heldigvis. Men det er de små brands, der trækker. De store sælger langt mindre, end de før gjorde. Folk søger det autentiske og det specielle. Dét er også klart en af de helt store ændringer i udviklingen.”
Vistas Tours
Netop jagten på det autentiske er karakteristisk for ski- og snowboardverdenen anno 2015, mener Rasmus. Af samme årsag har han også startet sit eget rejsebureau, som han betegner som et “bucket list”-travel agency. Hele idéen bag bureauet er nemlig at give folk en særlig, og i høj grad autentisk, rejseoplevelse på henholdsvis ski eller snowboard. “Jeg har lagt mærke til gennem mine mange år i branchen, at der er sket et markant skifte.
Kan du køre i dyb sne, så kan du køre i alt!
Folk vil ikke længere bare en uge til alperne – de vil noget mere, de vil opleve noget mere ekstremt. Det behov vil jeg så forsøge at opfylde,” fortæller Rasmus grinende. Hans rejsebureau, Vistas Tours, bruger lokale guider og har et internationalt klientel. Rasmus er selv med på alle turene, der typisk er på seks gæster. Alt efter hvor turen går hen, om det er ski i Chile, Norge, Japan eller Alaska, så sørger han som ‘tour organiser’ for at planlægge overnatning, måltider og ikke mindst dagsturene.
“‘Pakken’ er selvfølgelig forskellig afhængig af, hvor turen går hen. Men uanset hvad er det centrale de fantastiske ski- og snowboardoplevelser. Dertil så er det selvfølgelig også min ambition at lære folk nye ting, få dem med ud til steder hvor de ikke troede, de kunne køre, og se dem blive bedre for hver dag. Dét synes jeg er virkelig fedt!”
Forskel på skiløbere og snowboardere
Rasmus tager skiløbere og snowboardere med på de samme ture, han skelner ikke mellem de to. “Jeg vil ikke stille mig imellem to venner, hvor den ene står på ski og den anden på board, men som gerne vil af sted sammen. Når dét så er sagt, så oplever jeg generelt en stor forskel på skiløbere og snowboarders. Udover det faktum at boardere er langsommere, så er mentaliteten også bare helt forskellig.” Forskellen i mentaliteten ligger for Rasmus at se, i den måde de to grupper læser terrænet på.
“Skiløbere tænker effektivitet, tid og fart – de kigger direkte ned i dalen og kører gerne i de samme spor igen og igen. Snowboardere ser en anden linje, de vil ud og prøve nyt terræn og opsøger konstant nyt underlag, skifter mellem store sving og små sving,” fortæller Rasmus. “For mig at se er der mere hygge og leg blandt boardere. Personligt er det jo også derfor, jeg har dedikeret mig udelukkende til snowboardet. Heldigvis lever det stadig og udvikler sig stadig – for eksempel er splitboarding blevet kæmpestort. Det har måske ikke ramt Danmark endnu,” griner han, “men det skal nok komme.”
På et tidspunkt følte jeg, at jeg havde gjort, hvad jeg kunne for den danske snowboardverden, og jeg var da klar til at kaste mig over den internationale
Rasmus er dog ikke et sekund i tvivl om, at ski stadig er langt større end snowboarding. Selvom det ikke skal være nogen hemmelighed, at også denne branche de seneste år har kunnet mærke krisen kradse. “Jeg tror ikke, at ski som sådan er ved at forsvinde, men det er et globalt fænomen, at børnefamilier for eksempel har mange andre, store udgifter. Computere, iPads og smartphones til ungerne er dyrt. Det er sæsonpas og liftkort også – i en grad hvor det kan vælte budgettet.” Ski har altså fået teknologien som konkurrent.
Mange berøringsflader
Før Rasmus for 8 år siden slog sig sammen med Mark om Tailgate Alaska, havde han allerede boet to år i Frankrig og havde derfor for længst meldt sig ud af den danske scene. Han havde på det tidspunkt rejst rundt i Skandinavien som sælger for diverse producenter og distributører i flere år, handlet med og mødt mange andre ski- og boardentusiaster, men han havde også indset, at hvis han for alvor ville gøre en stemme for branchen, så skulle han oppe sig. “På et tidspunkt følte jeg, at jeg havde gjort, hvad jeg kunne for den danske snowboardverden, og jeg var da klar til at kaste mig over den internationale.”
Han havde qua sine mange år i branchen skabt sig et netværk, og efter et par år hos tøjmærket Split blev Rasmus så medejer af Method Magazine, et gratis snowboard magasin, som skulle sikre, at kommunikationen i snowboardverdenen gik på tværs af landegrænser. Desværre var det på mange måder en kamp at holde gang i fabrikken, for trods store ambitioner var salget, fortæller Rasmus, langsomt dalende. “Historierne og drivkraften gik tabt, og til sidst orkede jeg simpelthen ikke mere. Jeg afleverede nøglerne til personalet og gik min vej. Jeg havde ikke mere at give af, jeg var træt af kampen, der nærmest syntes umulig at vinde.”
Method Magazine lever stadig den dag i dag, men Rasmus har i mellemtiden været ind og ud af utallige andre projekter. Han var med til at producere og markedsføre Chuckbuddies, et kreativt legetøj for boarding-entusister og børn. Chuckbuddies fik dog aldrig rigtig sit gennembrud, og heldigvis havde Rasmus andre sideløbende projekter, som han kunne kaste sin kærlighed over i stedet. Sådan har det egentlig altid været.
Lige nu er han for eksempel i gang med at skrive storyboard og script til 8 episoder til Epic TV om backcountry snowboading, som er en helt anderledes scene, end den form for snowboard, som han tidligere stod for. “Snowboarding i halvfemserne var en art ‘freestyle party’ – backcountry snowboarding er bare et helt andet tankesæt.” Helt konkret har Rasmus planer om at lave en udvikling i episoderne, og de skal forskellige steder hen i verden for at filme.
Sikkerhedsmæssigt er der sket et skred. Mange tror, de er sikret, hvis de har en airbag. Det er en art falsk fornemmelse, for dét er man bestemt ikke
Der bliver et afsnit med de såkaldt ‘dos and don’ts’ indenfor disciplinen, information omkring udstyr og ikke mindst sikkerhed, som klart er Rasmus’ helt centrale mål, uanset om det handler om TV, Alaska, tourguiding eller bare snowboardentusiasten Rasmus. “Folk har fuldstændig glemt at ski- og snowboarding kan være livsfarligt. De lægger deres hoved derhjemme, når de tager på ferie, og det kan jo ikke nytte noget. Alle er nødt til at tage mere ansvar, det er klart en udfordring i branchen i øjeblikket.”
Sikkerhed og ansvarlighed
På Tailgate Alaska gør de meget ud af at lave sikkerhedscamps, ligesom Rasmus på alle sine ture med Vistas Tours afholder sikkerhedskurser og træner generel sikkerhed, hvad enten det er snowboarding eller skiløb. “Engang kørte alle med bippere – selv bumserne. Alle gjorde det, det var en helt naturlig del af sporten! I dag er der stort set ingen, der har bippere med,” fortæller Rasmus og fortsætter. “De enkelte, der faktisk har gjort sig besværet og anskaffet en bipper, ved ikke, hvordan de skal bruge den.”
Rasmus fortæller, at selv de garvede, i for eksempel Alaska, ikke har styr på, hvordan de skal bruge udstyret. “De har slet ikke færdighederne til at begive sig ud i det ekstreme.” At de så gør det alligevel, kan han slet ikke forstå, og derfor arbejder han aktivt på at træne gæsternes sikkerhed dagligt. Men Rasmus ved godt, at han som ene mand ikke kan ændre kulturen og mener derfor også, at alle, som på en eller anden måde er knyttet til branchen, bør tage mere ansvar.
“Sikkerhedsmæssigt er der sket et skred. Mange tror, de er sikret, hvis de har en airbag. Det er en art falsk fornemmelse, for dét er man bestemt ikke,” fortæller Rasmus og fortsætter. “Jeg savner generel ansvarlighed, ikke kun blandt forbrugerne, men i høj grad også fra producenterne og distributørerne af sikkerhedssæt og bippere. Det er ikke nok, at de sætter et label på, hvor der står “you can die”, de er nødt til at lære folk at bruge det udstyr, de sælger. Det kan ikke nytte noget, at man bare smider en bipper over disken, kasserer pengene og efterlader forbrugerne fuldstændig uden kendskab til, hvordan man rent faktisk kan få nytte af sin bipper, eller hvorfor den er så vigtig. Jeg savner uddannelse, kurser, talks og info, som kan genskabe respekten for, hvad der jo er en livsfarlig sport.”
På det personlige plan vil jeg bare gerne være i Alaska og i de franske alper, når sneen er god
Der skal løftes i flok
I La Grave, som er en af Rasmus’ yndlingsdestinationer, afholder de årligt et sikkerhedskursus, som netop skal forbedre skiløbernes færdigheder. “Men det afholdes én gang om året, så kan man ikke komme dér,” fortæller Rasmus, “ja, så er der ingen hjælp at hente, og vi er tilbage til udgangspunktet.”
Han fortsætter. “Jeg mener derfor også, at skisportsområderne også bør tage mere ansvar. Det kan godt være, at sandheden om, at ski og snowboard er farligt, ikke sælger særligt godt – smukke billeder af glade, ubekymrede børn sælger bedre, det ved jeg godt. Sikkerhedskurser er usexede, hvilket betyder, at de unge ikke gider at komme. Men for mig at se handler dét bare om, at man ikke kan finde ud af at markedsføre kurserne ordentligt. Det er simpelthen bare ikke godt nok, og opmærksomheden på sikkerhed mangler generelt bare på et højere plan.”
Når Rasmus ikke aktivt fungerer som enten tour organiser, initiativtager, filmmager eller underviser, så er det bedste han ved snowboarding i bjergene. “På det personlige plan vil jeg bare gerne være i Alaska og i de franske alper, når sneen er god. Jeg har været rigtig mange steder, rejst over hele verden, arbejdet med mange forskellige ting og jeg har ingenting tilbage på min liste, som jeg bare må gøre. Jeg vil stadig gerne være en stemme i snowboardverdenen, udbrede det glade budskab, men jeg vil grundlæggende bare gerne stå på snowboard så meget som muligt, hele tiden, altid!”
Om Rasmus Østergård
Født på Amager men i dag bosat i Frankrig. Dedikeret snowboarder gennem mange år og initiativtager til diverse snowboardevents og begivenheder Står blandt andet bag snowboardfestivalen Tailgate Alaska Har sit eget rejsebureau, Vistas Tours, hvor han arrangerer specialture til blandt andet Alaska, Japan og Chile.
Artiklen er fra Outdoor Training #10.