Mikkeller Running Club

Makkerparret Mikkel Bjergsø og Søren Runge arbejder aktivt for at udbrede det danske løbemiljø. Vi har taget taget en snak med lederen af Mikkeller Running Club, som helt privat mener, at løb gør ham til et bedre menneske.

Tekst:  Josefine Grunnet, Foto: Rasmus Malmstrøm

Egentlig er det Mikkel, som – med en historik som eliteløber – har løb under huden. Glæden har imidlertid smittet gevaldigt af på kammerat og kollega, Søren Runge, som faktisk udgør de centrale kræfter i maskineriet.

Vi har også et grundlæggende præmis om, at vi ikke går på kompromis med livsnydelsen.

Jeg møder ham på løbeklubbens hovedkontor i København, og knap er jeg trådt ind ad døren, før mit blik falder på de to løbebånd, som er blevet købt til kontoret. Et smil breder sig på mine læber ved synet. “Så kan man lige tage sig en løbetur i frokostpausen,” fortæller han grinende. Løbebåndene er centralt placeret i lokalet, men de er omringet af ølkasser. Det slår mig, at scenariet her understreger og rammer hjertesagen, som de to brænder for, det vil sige budskabet, som de både privat og professionelt arbejder for; kombinationen af sport og livsnydelse – eller mere specifikt; kombinationen af løb og øl.

Afhængige af løb
“Mikkel og jeg løber sammen hver dag. Vi løber op mod 120 kilometer om ugen og tager løb meget seriøst – nogle ville sige, at vi er gået hen og blevet helt nørdede omkring det,” fortæller han, da jeg indledende spørger til en status på løberlivet.

“Men vi har også et grundlæggende præmis om, at vi ikke går på kompromis med livsnydelsen. Vi vil stadig drikke øl,” fortæller han på vegne af makkerparret. Citatet opsummerer den grundlæggende filosofi, som de prædiker og praktiserer, nemlig at hverken øl eller løb kan stå alene, for de komplementerer hinanden og sikrer balance i tingene. Omsat til praksis betyder det helt konkret, at de to både løber og drikker øl hver dag. De træner mod at løbe under 3.48 til Berlin Marathon til efteråret, og det er så her, at løbebåndet på kontoret kommer ind i billedet, for af og til kan det være svært at finde tid til løb efter arbejdstid. “Så må man jo tænke i alternativer,” griner han, “for løbe, det skal jeg!”

Dedikationen til sporten er total og allestedsnærværende, det er tydeligt at mærke, også selvom interessen for løb er et forholdsvis nyt tiltag i hans liv. “Jeg tør godt indrømme, at jeg er blevet afhængig af løb. Det udgør en kæmpe stor del af mit liv, privat såvel som professionelt.”

Provokerende undertoner
Sørens løberliv har start og rod i Mikkeller Running Club, og det er lige så meget hans erhvervsmæssige som personlige ambition at sprede budskabet og øge diversiteten i det danske løbemiljø. Han vil gerne sætte skub i tingene og understrege, at løb er for alle. Der lægges ikke skjul på de provokerende undertoner, og på ryggen af enhver MRC t-shirt er der derfor også trykt en ‘fuckfinger’, som indrammer flere af løbeklubbens centrale pointer – det er et opgør! Hvad, der gøres op med, står så til fri fortolkning for den enkelte. “Det kan forstås som et opgør med janteloven, elitært løb, snobberi eller ekskludering, det er egentlig ikke vigtigt. Du kan gøre med det, hvad du vil og fortolke det, som du vil,” griner han.

Mikkeller Running Club startede for blot halvandet år siden med fire midaldrende mænd, som alle var blevet runde i kinderne, drak lidt for mange øl og fandt sig selv i deres livs dårligste form. Mikkel Bjergsø var en virkelig dygtig 800 meter løber, da han var ung, men løbet var, som det jo af og til sker, blevet sat på hold til fordel for karriere og familieliv. Søren har, i modsætning til Mikkel, ingen fortid som løber. Derimod havde han en fortid som ryger, der fik ham i gang med løbet, fordi det be tød, at det ikke længere kun var øllene, som satte negative præg på formen. Et væddemål mellem de to gamle skolekammerater blev kickstarten på, hvad der i dag er Mikkeller Running Club. Udfordringen lød på et halvmarathon i hovedstaden, og til lejligheden havde de lavet særlige Mikkeller løbetrøjer, fordi de syntes, det var et sjovt gimmick. Formen var mere tvivlsom end kampgejsten, og det endte med, at den ene med nød og næppe gennemførte, mens den anden måtte udgå halvvejs, fordi formen ikke var til det.

En drøm bliver født
Med et halvmarathon knap og nap gennemført blev Søren udfordret til et marathon af Mikkel. Belønningen var en middag på Noma, og dét satte for alvor gang i løbetræningen, som måtte struktureres og vedligeholdes, hvis væddemålet skulle vindes. Søren ville gerne have selskab på løbeturene og startede en spontan Facebookgruppe, hvor venner blev inviteret til at løbe med. Løbeturene skulle afsluttes med en øl på en af Mikkellers barer i København, hvor flere af gæsterne efterfølgende ytrede ønske om, at de da også gerne ville have været med. “Vi gør det da bare igen næste lørdag,” lød svaret, og snart var de 8 løbere i gruppen. Ugen efter var de 40 deltagere, og allerede nu var baren for lille til at kunne huse de mange øltørstige løbere, som kom retur.

“Vi blev nødt til at lave nogle retningslinjer for, hvor og hvornår arrangementerne skulle finde sted. Vi blev enige om at løbe sammen den første lørdag i måneden og etablere klubhus i Kødbyen, hvor Mikkellers største bar ligger,” fortæller han. “Dermed var konceptet i Mikkeller Running Club defineret. Det var rodet og tilfældigt, men rigtig sjovt, for vi anede jo ikke, hvad der skulle ske videre. Vi kastede os bare ud i det uden rigtig at have tænkt det til ende.”

Den nye type løbeklub
Der er ingen specifik ‘løbetype’ i Mikkeller Running Club, og det er absolut ingen tilfældighed. “Diversitet er for mig et vigtigt nøgleord, og det er klart min ambition at videreføre løb som et socialt samlingspunkt for alle, der har lyst og interesse i fællesskab,” fortæller han.

Mikkeller Running Club indskriver sig dermed i kategorien af de sociale løbeklubber, som vinder stort frem i den danske såvel som internationale løbeverden. I denne nye type løbeklub bliver løb betragtet som social katalysator og en ‘igangsætter’ for nye bekendtskaber, oplevelser og ikke mindst ny, forøget løbeglæde. Den sociale løbeklub findes i mange former, men typisk har den karakter af uforpligtende medlemskab, socialt samvær og deltagelse, ‘når det lige passer’. Den passer med andre ord perfekt ind i det moderne menneskes travle hverdag, som typisk ikke er kompatibel med løbeklubs-modellen, som vi kender den med de faste mødetider, medlemsskab og fast forpligtelse. I kontrast til den traditionelle opfattelse, af hvad en løbeklub er, er den nye sociale løbeklub kendetegnet ved at være et stående tilbud, som man kan benytte sig af, hvornår man vil, og i det omfang man vil. Kan man deltage hver gang, er det godt, kan man kun deltage hver tredje gang, så er det også godt og værdsat. Derudover er det et helt centralt kendetegn, at der ingen krav er til formen – hverken i forhold til kondition eller den bogstavelige forstand af ordet ‘form’. Det eneste krav er sådan set, at man har en eller anden grad af interesse i løb.

Et åndeligt medlemskab
Redefineringen af begrebet ‘løbeklub’ er også en redefinering af, hvad det betyder at være medlem af en løbeklub. Medlemskab, som vi kender det med fast kontingent og girokort, er udskiftet med, hvad man kunne kalde ‘en mere åndelig form for medlemskab’ i MRC. Det koster ikke noget at være medlem i Mikkeller Running Club, men i stedet opfordres man til at købe klubtrøjen, som koster hundrede kroner. Mest af alt er prisen et symbolsk beløb.

Det er lige så meget en følelse og en ‘ånd’, som vi dyrker.

Imidlertid er det ikke nogen tilfældighed, at deltagerne opfordres til at hoppe i trøjen, som udover at tilføje træningen et sjovt element også understreger den fællesskabsfølelse, som hele klubben er opbygget omkring. Den sorte t-shirt med Mikkeller Running Club logoet er et udtryk for fællesskab og tilhørsforhold. “Vi vil rigtig gerne have, at folk får et tilhørsforhold til løbeklubben. Klubben og konceptet er selvfølgelig en praktisk løsning på løbetræningen, men egentlig er det lige så meget en følelse og en ‘ånd’, som vi dyrker og gerne vil invitere folk til at tage del i,” fortæller han, da jeg spørger til tankerne omkring medlemskab i klubben.

Tilhørsforhold
Hvilken grad af tilhørsforhold, medlemmerne har til klubben, er altså en essentiel del af den nye type løbeklub. I løbet af de seneste par år er der dukket flere social løbeklubber op i den danske løbeverden. I Københavnsområdet er det løbeklubber som NBRO og Mikkeller Running Club, som dominerer, mens klubber som RunAar dagligt henter nye medlemmer i Århus. “Faktisk er der rigtig mange af vores medlemmer, som også løber i andre klubber. På den måde er der ingen restriktioner på fællestræningen eller medlemsskabet. “Vi samarbejder ret meget på tværs af klubberne og synes kun, at det er godt, hvis folk træner kontinuerligt,” fortæller han. Han holder en kort pause og fortsætter så. “Dermed ikke sagt, at der ikke går lidt konkurrence i den til de store løbeevents – der vil jeg selvfølelig gerne have, at der er flere løbere i en MRC t-shirt end i en NBRO singlet, det er da klart!”

En international løbeklub
Opbakningen og interessen for Mikkeller Running Club startede i Danmark, men spredtes hurtigt til øvrige dele af Europa og USA. Typisk melder interessen sig i bølger, fortæller han, og lige i øjeblikket er de for eksempel ret vilde med MRC i England. Han får nu henvendelser fra byer som Liverpool og Manchester. I London har de allerede tre chapters. Et chapter er de såkaldte ‘lejlighedsvise klubhuse’, som eksisterer rundt omkring i verden. De er lejlig hedsvise, fordi de kun bliver brugt til klubbens løbearrangementer en gang om måneden. Til dags dato har klubben 85 chapters rundt omkring i verden. “Det er sjovt at følge, hvordan rygtet og interessen breder sig lokalt og nærmest helt organisk,” fortæller han. Det er ikke kun i Europa og USA, at interessen for løbeklubben melder sig. På det seneste er lande som Rusland og Ungarn faktisk begyndt at rykke på sig og tage kontakt. “Og vi har allerede nogle ret gode og store chapters i Tokyo og Bangkok. Der er de ellevilde.”

Politiske udfordringer
“Løb en tur og drik en øl bagefter” kan de fleste forstå, men det har vist sig, at konceptet, som hans løberliv er opbygget omkring, ikke altid er lige let at oversætte. Af og til er der politiske omstændigheder, som gør, at konceptet ikke kan oversættes så direkte som den ovenstående frase. I nogle lande og flere amerikanske stater er det eksempelvis ulovligt at uddele gratis alkohol, ligesom det heller ikke er alle steder, man må drikke alkohol på offentlige områder. Faktisk skal vi ikke længere væk end til vores naboland Norge, hvor interessen og opbakningen til Mikkeller Running Club er stor blandt befolkningen, mens de statslige omstændigheder imidlertid gør det svært at indføre. “Det udfordrer selvfølgelig vores koncept, at ikke alle lande har samme alkoholpolitik, som vi har i Danmark,” fortæller han. Udfordringerne bevirker, at der skal tænkes i alternativer og findes løsninger, hvor klubben kan blive til virkelighed, men reglerne stadig overholdes. I de tilfælde, hvor konceptet i sin originale form ikke kan implementeres, så åbner de op for, at man i dialog med Søren tolker lidt på det. For eksempel er det i nogle chapters sådan, at løberne får gratis mad, hvis de køber en øl. “De forskellige politiske omstændigheder gør, at vi af og til må arbejde os ‘uden om reglerne’ ved at tolke lidt på konceptet. Det vigtigste er, at vi får folk ud at løbe, for det er det primære budskab.”

I øjeblikket er han i gang med at etablere et chapter i Sydafrika, hvor udfordringer af helt ny kaliber er dukket op. Udfordringerne handler om, at rigtig mange deltagere i den afrikanske udgave af løbet ikke har nogen løbesko. De løber i bare fødder og drømmer om et par løbesko. “Så nu er vi gået i gang med at samle brugte løbesko ind, som vi så kan sende ned til dem. Landets strenge restriktioner i grænsekontrollen gør dog, at det skal fragtes gennem privatpersoner, og dét kræver altså lidt koordinering,” griner han. “Men det er jo bare en sjov udfordring og en følge af det store projekt.”

Rygtesprederne
Det er en essentiel tanke i MRC, at arrangementerne og de 85 chapters skal kunne arbejde selv og ikke være styret af et hovedkontor eller en autoritet. “Det er en del af gruppens organiske karakteristika, men vi skal alligevel til en eller anden grad sikre os, at der er styr på det hele,” fortæller han. “Der har været falske trøjer i omløb, og det duer selvfølgelig ikke. Vi vil ikke være eksklusive, men vi har et kvalitetsstempel, som vi gerne vil holde.” Kvalitetsstemplet handler for eksempel om, at de drikker gode specialøl og har t-shirts på, der er sorte og enkle, så man kan se godt ud, når man løber med MRC. “Jeg er egentlig ikke så bange for, at det bliver for kommercielt eller ‘for’ stort. Budskabet er det vigtigste, og så længe vi er tro mod dét, så må det gerne blive ved at vokse. Vi vil gerne have så mange mennesker med som muligt.”

Løbeklubben er ikke sat i verden for at tjene penge, men derimod baseret på et ønske om at udvide og udveksle samarbejde. “Vi får sat en hel masse nye samarbejder i gang, som alle samler sig omkring løb, og på den måde kan jeg være med til at udbrede det danske løbemiljø. Det synes jeg er rigtig fedt!”

Diversitet frem for alt
At løbeklubben er en god platform for udveksling af interesser afspejler sig også i motionsløbernes tilknytning til gruppen. Han fortæller, at rigtig mange deltager i arrangementerne med det formål at give løbet en social dimension. Nogle har løbet fast i mange år, andre er nyudklækkede motionister, der måske som udgangspunkt har mere interesse i øl end i løb. “Nogle kommer for at snakke løb, andre for at snakke øl. Uanset motivationen og ambitionsniveauet samles vi dog alle til sidst over en øl, hvor al snak om konkurrence og fart bliver udskiftet med hygge og socialisering på tværs.

Socialisering på tværs er en del af den ånd, som Søren og MRC arbejder for, ligesom kærligheden til øl også gennemsyrer projektet og de høje ambitioner: “Mange tror ikke på det; “Løber du seri- øst og dedikeret? Og du drikker stadig øl?”. Og svaret er: Ja, det gør jeg! Løb er fedt og øl er godt – og det er ekstremt vigtigt, at vi husker begge dele!”

SØRENS BEDSTE RÅD TIL ØGET LØBEGLÆDE

1. Opsøg nogen, du kan træne sammen med. Gerne en med samme ambitionsniveau, så I kan træne sammen og holde hinanden til ilden.
2. Husk at lave nogle andre ting sammen med din løbemakker. Sørg for at gå ud og spis god mad sammen også, hvor I kan klappe hinanden lidt på skulderen over jeres fremskridt og præstationer.
3. Vær nysgerrig på løbegear og gadgets. Vær ikke bange for at ‘nørde’ det og hold øje med, hvad der sker i løbeverdenen. Undersøg markedet og prøv forskellige ting af. Det er altid en god motivationsfaktor, hvis man har nyt gear, der skal testes.
4. Vær god ved din krop og anerkend dit hårde arbejde ved at bruge lidt penge på massage eksempelvis.
5. Suppler dit løb med andre former for daglig motion, for eksempel ved at cykle på arbejde, så du får rystet lidt op i den stive løberkrop.

OM MIKKELLER RUNNING CLUB

• En social løbeklub funderet i det danske ølmærke Mikkeller.
• Grundlagt af Søren Runge og Mikkel Bjergsø i 2014.
• Konceptet er orienteret omkring det sociale og går i al sin enkelhed ud på, at man mødes til en fælles løbetur og bagefter drikker en øl sponsoreret af Mikkeller.
• Folkene bag MRC vil bevise, at man godt kan drikke øl og være seriøs løber samtidig.
• Mikkeller Running Club er et dansk initiativ, men eksisterer i dag 85 steder i verden og går under navnet Chapters.
• Hvert chapter har en kaptajn, som er ansvarlig for arrangementerne.

SØREN RUNGE

TORVHOLDEREN

• 40 år.
• Gift og far til to.
• Uddannelse: Lærer
• Nuværende job: Løbemanager MRC
• PR:

5k: 17:18

10k: 35:04

Halvmarathon: 1:16:00

Marathon: 2:58:06

MIKKEL BORG BJERGSØ

ØLBRYGGEREN

Har tidligere udtalt om sig selv som løber: “Min træner sagde altid: “Læg hårdt ud, øg undervejs og spurt til sidst”. Så går det godt. Det var den gamle skole; dengang Henrik Larsen var landstræner, og man trænede 300 – 400 km om ugen. Det er jo lidt en modreaktion til den måde vi træner på i dag. Man gav den så meget gas man kunne. Det er 100% det jeg lever.”

Artiklen er fra LøbeMagasinet #82.