Det er blevet sommer og ferien er startet for rigtig mange. Og er der en bedre måde at holde ferie på i varmen end at opleve de danske strande, søer og åer på vandet?
Her er et par tips til, hvordan du kommer i gang med SUP (Stand Up Padle). Tipsene er lavet i samarbejde med Tine og Rune Dahl Mortensen fra Sne & Vand og deres SUP-instruktør Line Antoft. De anbefaler altid, at man begynder på en ny vandsportsdisciplin med at tage et kursus, men her er nogle grundlæggende tips, så du er bedre forberedt til at komme ud på dit SUP-board.
- Husk sikkerheden. Paddel altid med svømmevest og leash. Leash er den snor som forbinder dig med brættet, så det ikke flyder væk fra dig. Paddel kystnært og med en ven eller fortæl en ven når du går ud og hvornår du regner med at være tilbage.
- Beklædningen skal afspejle vandtemperaturen, så du ikke bliver underafkølet ved at falde i vandet. En 3 mm våddragt uden ærmer, en langærmet trøje, evt. i uld eller neopren og en vindjakke til for- og sensommer. På varme sommerdage kan et par badebukser og soltrøje bruges. Men hav altid en jakke med ud, hvis vejret skulle ændre sig.
- Vælg det rigtige bræt for dig. I dag findes der mange forskellige brædder at vælge imellem. En god start vil være et bræt til allround brug, det er der god stabilitet i. Brædderne fås både som oppustelige brædder og hårde brædder. Det vigtigste ved anskaffelse af et bræt er, at din vægt passer til brættet, så det kan bære dig. Padlen giver dig fremdrift, og her der også mange forskellige materialer at vælge imellem. Vælg en paddel, der ikke er for blød i bladet og som kan justeres i længden.
- Sørg for at lære de basale teknikker til at styre dit bræt og få viden om, hvilke vejrforhold det er sikrest at tage på vandet i.
Et par korte råd til at komme i gang er:
- Tag ud, når der er roligt vand. Hvis det er muligt, så vælg en dag uden bølger og vind. Det er oplagt i bugter, vige, laguner, søer og åer.
- Begynd med at sidde på knæ på boardet og rejs dig først op, når der er lidt vanddybde under dig. Så mindskes risikoen for, at du slår dig, ved at du f.eks. vælter ind i broer eller ned på sten, hvis du falder. Det samme gælder, når du er på vej på land igen.
- Sørg for at vælge den korrekte længde på din paddel. En standardregel er ca. 15-20 cm højere end dig.
- Undgå at komme for langt frem eller tilbage på boardet med dine fødder, men stå cirka midt på boardet.
- Sørg for, at det er dine mavemuskler, der laver hovedparten af arbejdet, ikke armene.
FÅ ET SUP-INTROKURSUS HOS SNE & VAND
Dette er SUP-kurset for dig, der gerne vil finde ud af, om SUP er noget for dig. Du introduceres til grundlæggende tekniske- og sikkerhedsmæssige færdigheder, og der lægges vægt på at skabe et trygt og behageligt læringsmiljø i smukke omgivelser på Esrum Sø. Kurset afholdes af uddannede instruktører, og følger Dansk Kano og Kajak Forbunds SUP-uddannelsesstandarder. Efter kurset har du mulighed for at melde dig ind i Klub Sne & Vand, og få adgang til SUP-udstyr. Du kan også leje udstyret fra gang til gang. Læs mere om kurserne.
OM SNE & VAND
Sne & Vand er en kursusvirksomhed og et rejsebureau med speciale i aktive ferier og uddannelse i det fri. De har primært fokus på havkajak, kano, SUP og langrend. I sommerhalvåret foregår deres kano, havkajak og SUP-aktivieter på Esrum Sø, ved Espergærde og i Hundested i Nordsjælland. I vinterhalvåret arrangerer de langrends- og alpinrejser. De tilbyder grupperejser med aktivitetsprogram for både børnefamilier og voksne, og formidler individuelle rejser til dem, der gerne vil på langrendsferie på egen hånd. De arrangerer også rulleski-kurser året rundt. Virksomheden er resultatet af en sammenlægning af Kano- og kajakcenter Esrum Sø og Langrendsskolen, og den ejes og drives af Tine og Rune Dahl Mortensen. Læs mere her sneogvand.dk