4 ugers Crossfit i Phuket eller på cykeltur i baglandet fra Hua Hin til Chumphon? Eller hvad med begge dele?

Luksus.land har taget temperaturen på Thailand som rejsemål for en aktiv ferie. Det Thailand som ligger langt væk fra de overfyldte strande, kampen om en strandstol og kulørte drinks. Baglandet hvor man får sved på panden under eventyrlige forhold og kommer ind under huden på en kultur med gamle rødder, stor stolthed og mod på fremtiden.

PHUKET SOI-TAD-IED ASIENS CROSSFIT MEKKA

Phuket er i blandt os danskere mest kendt som en klassisk charterferie destination for folk, der vil væk fra den danske vinterkulde. Hvad folk flest ikke ved er, at byen har udviklet sig til et træningsmekka for folk med hang til funktionel træning, specielt crossfit. Vi har været på træningsbesøg i paradis.

Rigtig mange danskere har været i Thailand og besøgt landets hvide strande, taget rundt på øerne, været på trek i nord med mere. Langt færre danskere ved, at Thailand også rummer et af Asiens største træningsmekkaer, endsige at gaden Phuket Soi-Tad-Ied har udviklet sig til et internationalt samlingspunkt for folk, som gerne vil komme i form under eksotiske himmelstrøg.

Folk kommer langvejs fra for at træne i den legendariske Phuket Soi- Tad-Ied gade, og det fornemmer man straks efter landing. Også selvom det er ude for sæson i juli måned. På Soi- Tad-Ied vejen ligger træningsstederne som perler på en snor. På trods af, at temperaturen er på sit højeste, da jeg ankommer, er det tydeligt, at dette er et sted, som rummer alt hvad hjertet begærer til folk som gerne vil i form.

Hvis du gerne vil prøve kræfter med crossfit
Hvis du er erfaren med thaiboksning, MMA eller anden asiatisk kampsport, har du sikkert allerede hørt om stedet. Hos folk med disse passioner har Phuket Soi-Tad-Ied i en årrække været et samlingspunkt og et sted, hvor du kan blive trænet af lokale eksperter, således at du kan tage hjem med langt bedre kampsport færdigheder i bagagen. Sådan har det været længe, det nye er, at området er blevet opdaget af crossfit folket samt folk med en generel interesse i at komme i form.

Dette er et sted som rummer alt hvad hjertet begærer til folk som gerne vil i form

Det har gjort, at området på få år har udviklet sig fra at være en lukket hemmelig i kampsportsverdenen til i dag at være et sted, man tager til for at komme i form. Folk kommer nu uanset, om de har det sorte bælte, eller om de er til klatring, og gerne vil bygge styrke inden turen til Krabi, eller om de blot drømmer om at komme i bedre form. Mængden af folk med hver sin historie og motivation for at rejse til området er mange, fælles er drømmen om at komme i bedre form. Især de mange nye crossfit centre skaber mange nye besøgende, som bruger tiden til at træne styrke.

Ved at træne side om side med de lokale, blander mængden af rejsende sig i dette autentiske træningsmiljø med lokale thaier, der lever et liv med en hård karriere som muythai bokser. Det sker i centre, hvor ejerne for længe siden har set lyset i at have de godt betalende gæster fra vesten med til træningstimerne. Ikke fordi de gavner den fælles træning hos thaierne, som har trænet siden barnsben, men fordi os vestlige rejsende stopper gode penge i kassen.

Traditionelt har det primært været englændere og australiere, som er kommet til området, men de sidste par år er antallet af skandinavere vokset. Det skyldes i høj grad de mange nye crossfit tilbud, der som paddehatte er skudt op i området, og som tydeligvis tiltaler os danskere med deres ‘no nonsense’ træning.

Lokal charme og fælleskab
Et af de helt store plusser ved at rejse, og ikke mindst træne, i Thailand er den venlige stemning, som findes overalt i landet hos de lokale. Selv efter at have været der flere gange må man forbløffes over, hvor venlige og hjælpsomme de lokale er. Det gælder også i Phuket, en by som ellers for længst har passeret den kritiske masse for at være et lille idyllisk tropeparadis, og som i dag er en svulmende rejsedestination for masseturisme på godt og ondt. De lokale i byen virker således til at være oprigtigt glade for de mange rejsende, der årligt besøger byen.

Da vi besøgte Phuket, havde der oven i købet lige været en militær intervention i landet. En situation som dog ikke lod til at få smilet af de lokale, som tydeligvis var af den opfattelse, at dette var et bump på vejen. Ment at militæret nu kunne rydde op i landets korruption, og på den måde gøre landet til et bedre sted at være for både de lokale og de rejsende. Tankevækkende som dansker.

Træningen
Men hvad er det så for et træningsmiljø, som man kan finde i Phuket Charlong området? Det drog jeg som sagt ned for at finde ud af ved selvsyn, hvilket jeg gjorde ved at bo der nogle uger.

Første udfordring fik jeg ved ankomst, fordi jeg ikke havde taget højde for tidsforskellen. Da jeg landede klokken 9 om morgenen lokal tid, sagde mit indre ur kun 4. Og da jeg havde været et smut over Bangkok, havde jeg ikke fået sovet særlig meget den nat. At træne allerede første dag var derfor nok en smule overilet, men ok, hvad gør man ikke for at komme i gang, når man lander et nyt sted.

Heldigvis havde jeg lavet mit hjemmearbejde og booket både transfer fra lufthavnen til mit hotel, og fundet selvsamme, så jeg ikke skulle finde overnatning på førstedagen. Lidt voksent måske, men efter at have set hobevis af folk som ankommer til gaden uden bookning hjemmefra, med det resultat, at de kun kan få nogle dårlige overnatningssteder, blev jeg hurtigt overbevist om, at dette var det rigtige valg.

Selv havde jeg booket mig ind på Cocoville Resort, som var strategisk beliggende midt på gaden, og højt anbefalet af folk i området jeg havde haft kontakt med. At dette senere skulle vise sig at være gadens absolutte bedste bungalow, kan jeg kun prise mig heldig over. Således at jeg ikke skulle på boligjagt mellem træningerne, hvilket alt for mange besøgende desværre skal efter et par dage, når de finder ud af, at de bor i et hul af et hotel.

Cocoville Resort er bestyret af en fyr ved navn Filip Massara, som selv var kommet til området for at træne, men som besluttede sig for at blive der, og nu er gift med en lokal pige. Skulle jeg igen tage dertil, ville jeg uden tvivl vælge samme overnatningssted. Ikke kun fordi stedet var yderst glimrende, men også på grund af de mange gode råd fra ham, og hans mange kontakter til diverse trænere og andre aktører i gaden.

Selv havde jeg hjemmefra besluttet mig for, at min primære træning skulle foregå hos et crossfit center ved navn Unit27.

Unit27
Mødet med træningen var meget positivt i starten. Alle centrene i gaden er bygget op som en åben hal med tag, det vil sige med åbne sider. Grunden til, at valget faldt på Unit27, var fordi, at de er et af de få autoriserede crossfit-centre i Asien. Samt af den grund, at de oprindeligt var tænkt som grundtrænings supplement til de mange udlændinge, som kom og trænede kampsport. Situationen i dag er dog vendt meget på hovedet, således at de fleste af Unit27s besøgende i dag primært kommer for at træne her, og så måske prøve et par timer med en lokal thaibokse-instruktør i et af de omkringliggende centre.

Min plan var at træne to træningspas hver dag med hviledag om søndagen

Alle centrets aktiviteter er bygget op omkring et program af aktiviteter rettet mod forskellige elementer af grundtræning. Desuden har de et fuldt program fra morgen til aften – og skulle dette ikke være nok, kan man få en personlig træner til 1.000 bath i timen (det vil sige cirka 170 kroner). Selv var min plan at træne to træningspas hver dag med hviledag om søndagen, tilrettelagt således at jeg får trænet hele kroppen, og jeg får den bedst mulige effekt uden at tage livet af mig selv.

Opstarten og hverdagen med crossfit
Unit27 kører som sådan ingen begynderhold, men al træning er som udgangspunkt tilrettelagt således, at man selv kan variere dem efter evner. Det betyder, at man både træner sammen med nogle ordentlige kraftkarle, som eksempelvis den svenske ishockey pro Daniel Fernholm fra Pittsburgh Penguins, der nu er tilbage i eliteserien for HV71, var i hallen for at træne op efter en skade. Kombineret med folk som er yderst trænede crossfittere, samt folk som gerne vil prøve kræfter med crossfit, gjorde de trænende til en broget skare, men klart med overvægt af et øvet folk.

Det spørgsmål, som hurtigt meldte sig for mig, var om man kunne sammenligne det at tage på en måneds træningslejr i Thailand med det at tage fem uger på bjergbestigning? Ja, kan undertegnede nu svare.

Sidst jeg var på et større bjerg var i 2010, hvor jeg sammen med min gode ven Andreas Linnet havde besluttet at bestige Aconcagua i Argentina (Sydamerikas højeste top). Vi pakkede vores grej og pik pak og tog på tur i lidt over fire uger. Jeg boede dengang i Sydamerika, så vi havde ikke så langt til bjerget. Fra Buenos Aires til Mendoza og op i bjergene, og vupti, efter et par dage står man i base camp sammen med en masse andre bjergbestigere.

På samme måde foregår det, når man tager til Thailand på træningsferie. Ens taske er dog ikke fuld af dun og mordvåben som isøkser og deslige, men derimod fuld af trænings- og løbesko, shorts og T-shirts. Mønsteret er dermed det samme, man pakker tasken og drager hen i lejren, hvor man træder ind i en boble, der er langt fra ens normale virkelighed. Et sted hvor man lever og ånder for det projekt, man har for øje – uanset om det er en bjergtop eller med målet om at komme i form.

Fremme tager det lige lidt tid at orientere sig. Nogle er på vej hjem, andre er som en selv lige kommet. Nogle har fået opfyldt deres drøm, i Argentina om at nå på toppen, i Thailand om at komme i form, endsige tabe sig, få den sixpack han/hun havde drømt om. Andre har ikke fået opfyldt deres drøm, og er i gang med at pakke deres tasker for at tage hjem med uforrettet sag. Oplevelsen kan beskrives som at være på tur i livet i en nøddeskal i komprimeret udgave, med alt fra drama og sorger til lykke når drømme falder i hak og bliver opfyldt.

På stedet, telt lejr eller bungalow, finder man hurtigt ud af, at livet går sin gang som et lukket økosystem. Man kommer hurtigt i kontakt med de udadvendte typer, mens det tager længere tid med de indadvendte folk. Efter et par dage finder man tillige ud af, hvem som har det mest i munden, og hvem som knokler røven ud af buksen på vejen for at nå drømmen. Den eneste forskel på at tage til Aconcagua modstillet Thailand er egentlig, at på et bjerg kommer alle op som en del af en gruppe, som deraf naturligt holder meget sammen, mens 80 procent af de folk som er her på gaden i Thailand rejser alene, og er her som en del af et personligt projekt.

En af de ting, som altid overrasker folk, der tager på tur første gang, er hvor meget ventetid det tager at nå sine mål. Det gælder for bjergbestigning, hvor man behøver at akklimatisere sig til højden, og det sker på din træningstur, hvor du har behov for hvile mellem træningerne, for at kroppen ikke skal blive helt stresset. Man tænker, at man sagtens kan træne et par gange om dagen samtidig med, at man når at se øen som turist. Men i virkeligheden er man så træt, at man ofte ikke kan bevæge sig væk fra poolen, endsige gøre noget aktivt ud af huset, når man ikke træner. Netop sidste faktorer er årsagen til, at ens base er så vigtig, ganske enkelt fordi man bruger så megen tid der.

Efter et par dage finder man tillige ud af hvem som har det mest i munden, og hvem som knokler røven ud af buksen på vejen for at nå drømmen

En efterrationalisering  
Hvordan gik det så med min træning? Jo, efter en hård opstart lærte jeg at lytte til min krop, herunder hvor meget jeg kunne træne i varmen uden at gå helt kold. Men opholdet lærte mig også en anden ting, nemlig at det at koble sig op på et center hjemmefra begrænser ens muligheder for selv at tilrettelægge og ændre sin træning undervejs, endsige finde de trænere og træningspartnere som passer ens temperament, fysik med mere.

Mit råd, til folk som vil besøge området, vil være ikke at booke træning hjemmefra. I stedet vil jeg råde folk til at tage nogle prøvetimer forskellige steder, når man kommer frem. På den måde kan du føle dig frem, finde det center, eller kombinationen af flere centre, som passer til netop dig. Når det er sagt forstår jeg godt, at træning i Phuket går i blodet, endsige at folk bliver dernede i månedsvis for at træne op til deres mål. Er det træning i paradis, som de selv mener? Mit svar er nej, dertil er der trods alt for mange udfordringer, men for mange vil det sikkert være tæt på.

 REJSEINFO

  • Transport:
    Der er ingen direkte flyforbindelser mellem Danmark og Phuket uden for sæsonen i de danske sommermåneder. Derfor skal man som regel et smut over Bangkok for at komme til Phuket halvøen. Af sted klokken 14:25 fra København og ankomst Phuket lokal tid 09:10 næste morgen med Thai Air, og det på en flyvetur med service som danske flyselskaber har meget at efterleve – også på økonomiklasse.
  • Ophold:
    Vigtigheden af en god base på en træningsferie kan ikke overvurderes. Cocoville Resort har uden tvivl det bedste ry i gaden, her bor du på et lille lukket ressort med egen bungalow. Små rum nuvel, men pænt og rent med et godt badeværelse, og med to fine pools og en god restaurant. Et sted hvor man kan slappe kvalitativt af, imens kroppen forsøger at genoplade batterierne til næste træningssession. Læs mere på www.cocovillephuket.com 
  • Bedste rejsetidspunkt:
    Soi Tadied træningsgaden har højsæson mellem november og maj. Det betyder markant højere priser og pres på træningsstederne i denne periode. Dog betyder det også lettere tilgang til området, da der vil være direkte fly mellem Danmark og Phuket. Uden for sæson er lig med regnsæson, men også lig med billigere overnatning og træning.

FAKTA OM TRÆNING I PHUKET SOI-TAD-IED
Phuket Soi-Tad-Ied er en gade, hvor alt handler om træning. Mange bliver overaskede over, at gaden ikke ligger ned til vandet, som de fleste andre turistaktiviteter ellers gør i Thailand, men at gaden er beliggende gemt af vejen langt inde på selve halvøen. Dette skyldes historisk set, at området som træningsmekka er knopskudt omkring et lokalt thaiboksecenter. Det er med årene vokset sig til det, som det er i dag, nemlig et mekka af rå træningscentre, små hoteller, massage steder og restauranter som serverer mad målrettet træningsfolk.

Hvem besøger Soi Tad-ied gaden?
Per historik er gaden opstået omkring et traditionelt Thai bokse miljø, som tiltrak både lokale og udenlandske folk, som gerne ville træne Muay Thai under kyndige, men billige kår. Siden er MMA også blevet stort, og der er åbnet en masse centre for det, og lige nu boomer gaden af nye crossfit centre, som samler crossfittere fra hele verden.

Hvor god form skal man være i?
For få år siden var Soi Tad-ied gaden forbeholdt folk, som gerne ville udvikle den træningsinteresse, de allerede dyrkerede, typisk Thai boksning. Disse folk er stadig størsteparten af de folk, som kommer. De er dog godt suppleret af folk, som gerne vil prøve kræfter med thaiboksning, MMA og ikke mindst crossfit,. Endsige folk som bare gerne vil i form, tabe sig, tage et break og fokusere på deres krop som pusterum for en travl hverdag.

MTB FRA HUA HIN TIL CHUMPHON
PÅ TUR NED AD KYSTEN PÅ THAILANDS SMÅ BAGVEJE

Rigtig mange danskere tager hvert år på trek i Thailand, men hvorfor ikke prøve at skifte vandrestøvlerne ud med en jernhest? Outdoor Training tog på en lille uges MTB tur ned af kysten fra Hua Hin til Chumphon ad de små bagveje, for at se hvorledes det fungere at rejse på to hjul i Thailand.

Jeg har tidligere trekket i det nordlige Thailand, og at se et område via de små bagveje på MTB med en lokal guide, ‘whats not to like’ tænkte jeg. Altså ud over at der var 30 grader i skyggen, og at vi blev mødt af en bilistkultur, som nok kun er vant til cykellister i storbyerne, og ikke til cykelmotionister. Netop hjemvendt fra Phuket havde jeg endnu Thailands trafik kultur frisk i hukommelsen, og lad mig bare være ærlig: På cykel i Phuket var ikke det, der stod øverst på min liste over ting, jeg ville opleve. Ikke desto mindre kunne jeg ikke sige nej tak, da jeg fik buddet. Atter engang sad jeg altså i flyet fra København til Bangkok.

I Bangkok skulle jeg mødes med den gruppe, som jeg skulle følges med samt med vores lokale guide Tick fra Grasshoppers Adventures, som var vores vært på turen. I Bangkok lufthavn mødtes jeg altså med de andre deltagere på turen, alt i alt var vi syv gæster, som skulle med. Fra Bangkok gik turen videre med minibus til Hua Hin, byen hvori kongens sommerresidens ligger, og stedet som var udset til turens startpunkt. Alt sammen nemt og gnidningsfrit som alt andet når man rejser i Thailand.

Dag 1: Rolig opstart med 34 kilometer

I Hua Hin sov vi på et hotel i strandkanten, alle spændte på at komme af sted næste morgen. Morgendagen viste sig at blive en rolig startdag på kun 34 kilometer fra Hua Hin til Pranburi.

“Ud til cykken som står klar foran, spændt og smurt af mekanikkerne, og så ellers op på sadlen frem mod det aftalte frokoststed.”

Morgenen blev derfor brugt uden hastvært, ligesom det også tog lidt tid at dele MTB cyklerne ud, høre Tick fortælle om dagene, herunder hvorledes dagenes kilometer skulle forceres. Alt sammen efter nogenlunde samme skema, nemlig at man hver dag havde et startpunkt og et slutpunkt, samt et aftalt frokoststed midt på dagen. I praksis var der to guides med på cykel hver dag; Tick og en ung fyr. Derudover var der knyttet, intet mindre end, to backup biler til vores gruppe. Den ene blev brugt til at transportere vores bagage frem til næste overnatningssted, mens den anden havde en mekaniker med ombord, hvis vi nu skulle punktere. Ydermere gav følgebilerne gruppens deltagere muligheden for at stå over nogle stræk, hvis varmen eller kilometerne i benene skulle blive for strenge. Ikke at nogen af os skulle få brug for det, tænkte vi alle, da vi efter kun 34 kilometer tjekkede ind på vores hotel i Pranburi. En overkommelig startdag hvor man havde rigeligt tid til at lære cyklen og de andre i gruppen at kende på en helt flad vej ned af kysten mellem palmetræerne.

Dag 2: 68 kilometer på sand, grus og asfalt 

Næste dag startede med samme procedure, bare med lidt flere kilometer foran os. Op om morgenen og spise morgenmad på hotellet. Ud til sin cykel som står klar, spændt og smurt af mekanikerne. Og så ellers op på sadlen og afsted frem mod det aftalte frokoststed. Dagens distance lød på 68 kilometer fra Pranburi til Prachuab Khiri Khan, alt sammen uden de helt store stigninger, men med den første kilometer i strandkanten i det løse sand.

Gennem dagen forsøger Tick at holde os væk fra de store veje, herunder at lede feltet gennem mindre bagveje. For det meste er det asfalt, vi kører på, enkelte gange er det grus. Vi finder hurtigt ud af, at jo mindre veje vi kører på, jo større opleveler får vi og des flere dyr ser vi.

Alt sammen mens vores guide Tick ihærdigt forklarer på engelsk, hvad det er, vi ser og hører. Endsige gør han stop ved steder og folk, som han synes er spændende for os.

Som sådan bliver turen gennem landskabet ikke bare en cykeltur, men også en tur gennem et stykke kulturhistorie, og et indblik i det Thailand, som ligger langt fra de hvide sandstrande med et hobetal af turister. Her arbejdes der hårdt for føden hver dag, specielt hvis man er nogle af dem, som arbejder i markerne og på kokosplantagerne. Alle arbejder på akkord, men hvis dags akkorden kan give 45 kroner ved en fuld dags hårdt arbejde, er der ikke megen tid til at standse op og smile. Det er dog tydeligt, at mange af disse mennesker ikke forventer at se turister som os iblandt markerne.

Dag 3: Kongeetapen på 70 kilometer

Tredjedagen er på forhånd udset til at være turens kongeetape, hvor der var lidt mere kuperet terræn uden at være specielt stejle stigninger. Vi kørte 70 kilometer fra Prachuab Khiri Khan til Ban Krut (Thong Chai), hvor vi undervejs blev velsignet af en lokal munk på et af de mange klostre, man møder overalt i landet. Indrømmet, jeg er en smule bekymret, for hvis der er noget, jeg er allergisk overfor på ture, så er det de klassiske turiststop. Heldigvis bliver jeg hurtigt klar over, at vores stop er ved et lokalt kloster uden nogen turistbod og snesevis af turistbusser. Puha tænker jeg, mens Tick tager os med indenfor og viser os rundt. Til slut lader han os foretræde foran en munk for give klostret nogle gaver, fordi han velsigner vores tur. Alt sammen formelt, men med et smil. Isen brydes helt, da munken slutter med at spørge, om han må tage en selfie med os på sin smartphone, for at vise de andre munke, hvilke mærkelige turister som kom forbi i dag. En varm og i bund og grund ret hjertelig oplevelse.

Efterfølgende var det igen op på jernhesten til en lang og varm dag i sadlen, hvor vi skulle følge vandet ned lang kysten. En del af tiden på veje helt ud til vandet, andre gange i palmetræerne, alt sammen nysgerrigt på udkig efter lokale historier i hverdagens eventyr.

Efter 70 kilometer er vi fremme. Trætte og brugte, men dog ikke mere end at aftenen ender med et besøg på karaoke bar og en øl i strandkanten med en gruppe lokale Thaier som er på firmatur. I sandhed ikke et kønt syn, men hyggeligt var det.

Dag 4: 50 kilometer og ømme stænger 

Sidste dag på cyklen var på 50 kilometer fra Ban Krut til Chumphon. Undervejs skulle vi gøre stop i en traditionel fiskehavn ud over det normale frokoststop. Hvor sjovt kunne det være, tænkte jeg i mit stille sind, da vi rullede ud fra hotellet om morgenen. Alle var en smule ømme efter gårsdagens etape, dog var ingen så medtaget, at de ikke glædede sig til den sidste dag i sadlen.

Vi ankom nu til fiskehavnen. For en mand, der som dreng kun ønskede sig at blive pirat, var det lidt af en drengedrøm. Ikke at jeg på nogen måde ville ønske mig at bytte min tilværelse for de mænd, vi mødte på havnen. Mænd som for størstedelens vedkommende kom fra Burma. Men ikke desto mindre var dette en sand rejse tilbage i tiden, alt var, som jeg forestiller mig det, dengang alverdens havnemiljøer var fyldt med skibe og besætninger til randen. På helt tæt hold fik vi muligheden for at se de skibe, vi ellers kun så hver nat som grønne prikker ude på vandet i gang med at fiske blæksprutter og andre af havets dyr. Efter min mening måske den største oplevelse på hele turen.

Frokost blev naturligvis holdt på en fiskerestaurant tæt på. Og det var med ro i sjælen, at vi ankom til hotellet den aften. Trætte, glade og med en masse oplevelser i rygsækken.

Dag 5: Tilbage til Bangkok

Sidste dag er store pakkedag, inden turen går mod Bangkok ved middagstid. Jeg og flere af de andre i gruppen skal nå et fly mod København klokken et om natten, så vi når både at komme frem, og at se lidt af storbyen inden turen går mod lufthavnen. Konkluderende om turen kan jeg sige, at for en som traditionelt set altid har taget på vandreferie, er turen noget af en øjenåbner. Farten på cyklen gør, at man kommer længere på de enkelte etaper. Derudover kan man sniksnakke godt på de flade stykker, hvilket gør, at man kommer tæt på de andre i gruppen. Den eneste anke, jeg selv havde, var egentlig, at jeg ikke havde booket en overnatning eller to i Bangkok ved turens afslutning. Det havde flere af de andre gjort, og det lover jeg mig selv at gøre næste gang, jeg er på de kanter.

PÅ TO HJUL GENNEM DET ÆGTE THAILAND

At udforske Thailand på cykel giver dig en unik mulighed for at komme tæt på den thailandske hverdag fyldt med glæde og venlighed. Det varierede terræn, de lettilgængelige veje og de utallige steder at besøge gør Thailand til den perfekte destination for alle slags cyklister.

Ved første øjekast kan kombinationen af et tropisk ferieparadis og cykling virke lidt speciel. Men faktum er, at denne miljøvenlige transportform er blevet utrolig populær blandt besøgende i Thailand.

  • Thailand er fuld af historiske landemærker, frodige regnskove og øde sandstrande, som venter på at blive opdaget, siger Pakkanan Winijchai, der er direktør for det thailandske turistbureau i Stockholm, og hun fortsætter:
  • Uanset om du ønsker at bevæge dig rundt på egen hånd eller i en gruppe, så er der masser af valgmuligheder. Cykeludlejning og turarrangører finder du over hele landet.

Geografien i Thailand gør, at nogle regioner er ekstra populære til visse former for cykling. Bjergcykling er meget populært oppe nordpå, og det centrale Thailand byder på det perfekte terræn, hvis du er til lidt længere ture i sadlen. Hvis du gerne vil opleve storbyens puls, findes der et hav af cykeludflugter i byerne.

Det nordlige Thailand

Med et frodigt, grønt landskab og høje bjerge er den nordlige del af Thailand et mekka for dig, der er på udkig efter eventyr. I byer som Chiang Mai og Chiang Rai findes der et bredt udbud af guidede ture og cykeludlejning. Hold ind, og sig hej til de lokale i området – de er ofte meget gavmilde med tips og råd om, hvad du bør se og opleve.

  • Detthailandske turistbureau giver gode tips: “De lokale stammer i det nordlige Thailand har deres egen kultur, musik, mad og tøjstil – og de er bestemt et besøg værd. Byerne ligger ofte lidt afsides, og derfor er en cykel et rigtig godt transportmiddel, når du skal dertil. Hvis du gerne vil falde i søvn med junglens lyde i ørerne, er der ofte mulighed for at overnatte i de små landsbyer – en unik oplevelse, som ingen bør gå glip af.”

Det centrale Thailand

I det centrale Thailand er mulighederne næsten uendelige, når det kommer til gode cykelture. Vejene er relativt lige og i god stand, hvilket gør, at du kan koncentrere dig om andet end bare at cykle – nemlig at nyde den smukke natur og udsigten. At cykle langs kysten i et grønt og frodigt landskab samtidig med at havbrisen køler din krop, er en følelse, som alle burde opleve. Vælg en dagsudflugt, eller prøv en udfordrende tur som eksempelvis den 280 kilometer lange strækning fra Hua Hin til Chumphon. Uanset hvilket alternativ, der passer dig bedst, er det en fantastisk oplevelse at cykle i Thailand.

  • Detthailandske turistbureau giver gode tips: “Sletterne i det centrale Thailand er landets kulturelle hjerte. Kanchanaburi med den berømte River Kwai og historiske monumenter er én af de regioner, som bare må opleves.”

Det sydlige Thailand

Det sydlige Thailand er nok mest kendt for sine smukke øer. Her kan du dase ved stranden, men ud over det er disse øer også fantastiske at udforske på egen hånd. Også de mindre øer byder på overraskende mange forskellige slags cykling – alt lige fra fritidscykling langs kysten til udfordrende mountainbiketure. Ligesom i resten af Thailand finder du her masser af cykeludlejning og turarrangører.

  • Detthailandske turistbureau giver gode tips: “En lille sejltur fra Phuket, så støder du på øen Koh Yao Noi – en skjult perle, hvor det føles som om, tiden har stået stille. Den bedste måde at udforske denne paradisø på er at cykle langsomt – præcis som lokalbefolkningen gør.”

Thailands byer

De thailandske byer er kendt og elsket for deres eksotiske smage, glade mennesker og livlige gader. Næste gang, du besøger din favoritby, må du huske at tage dig en cykeltur. Erfarne guider kan vise dig dele af byen, som er ukendte for de fleste. Bangkok, Chiang Mai og Phuket har et stort udbud af ture, men også mindre kendte byer som Kanchanaburi, Ayutthaya og Sukhothai er perfekte at opleve fra en cykelsaddel. De fleste af de organiserede byture passer både til uerfarne og erfarne cyklister.

  • Detthailandske turistbureau giver gode tips: “Den historiske by Ayutthaya er med på UNESCOs Verdensarvsliste. Byen er let at komme til fra Bangkok – både via land og vand. Den bedste måde at komme rundt på, når man er der, er selvfølgelig på cykel.”

Fem populære turarrangører, som tilbyder guidede cykelture i Thailand:

Tekst Bugge Holm Hansen