På tærsklen til en rejserevolution

Vi er på nippet til en ny rejserevolution. Sig velkommen til langtursfly, deleøkonomi og nye teknologier, som kommer til at vende op og ned på dine rejsevaner. Luksus.land zoomer ind på fremtidens rejser som de synes i horisonten af 2016

Da præsten Eilif Krogager arrangerede sin først bustur til syden i 1950 og lagde grundstenen til det, som senere skulle blive Tjæreborg Rejser, havde han ikke tænkt, at han skulle starte en rejserevolution. Ikke desto mindre var det lige, hvad der skete, da han – og siden Simon Spies – i 50’erne og 60’erne sendte danskerne på de charterrejser til sydens sol, som op gennem 70’erne udviklede sig til kuriøse grisefester på Costa del Sol. Simon Spies og præsten fra Tjæreborg havde set ind i danskernes folkesjæl og lysten til at komme på ferie. Busserne var første skridt, indtil det store skred i folks rejsevaner kom, da de driftsikre DC6 fly gjorde det teknisk muligt at rejse til sydens sol hurtigt, nemt og billigt. Da danskerne i 70’erne rejste til Spanien, tog det seks og en halv time at flyve til Costa del Sol fra Danmark i en DC6. Lang tid i dages målestok, men for folk flest dengang, som sjældent havde været langt fra hjemstavnen, var dette intet mindre end en åbenbaring at kunne rejse så langt og så hurtigt. Endsige komme til eksotiske steder, som ellers kun havde været forundt overklassen, søens folk og andre eventyrere at besøge.

Nu rejser vi i højere grad ud for at være aktive og søge eventyr i en anderledes natur.

Med tiden er vores lyst til at rejse ikke blevet mindre. Stadigt faldende priser på flybilletter gør, at verden ligger for vores fødder – også til mere eksotiske egne af kloden og med andre formål end blot at dyrke solen. Samtidig er vi blevet mere modige, og vi sender gerne vores unge til Asien i et par måneder med en rygsæk på ryggen og en pakke Imodium i baglommen. I weekenderne suser vi selv fluks en tur til de europæiske hovedstæder for at shoppe og spise god mad, hvis altså vi ikke skal på cykeltur i et østeuropæisk land eller på vandretur i Norge. Når den første sne falder i Alperne, går turen sydpå med tagboks på taget og børnene på bagsædet, ligeledes bliver sommerens charterferie i stigende grad skiftet ud med en aktiv en af slagsen, hvor afslapning og fysiske aktiviteter – som at slå en omvej forbi toppen af Kilimanjaro – går hånd i hånd.

Kort sagt er det blevet en fuldt integreret del af vores liv at rejse, og hurra for det. Da H.C. Andersen tilbage i 1855 skrev “at rejse er at leve”, havde han i den grad fat i noget. Det går med andre ord ufatteligt godt for rejsebranchen, som hvert år sætter nye rekorder for antallet af rejsende.

Nye langdistance fly varsler nye tider

Når der nu er så mange rejsende, kan det være svært at spotte, at rejsebranchen står foran en helt ny skelsættende epoke. Ikke desto mindre er det lige præcis det, vi står overfor ifølge rejseeksperter, som spår, at nye langtursfly vil revolutionere alverdens rejsemønstre globalt, endsige ryste den etablerede rejsebranche på samme måde, som da Simon Spies startede med at sende sine DC6 fly sydpå.

Tidens nye fly, som eksempelvis de nye Dreamliner fly fra Boeing eller Airbus A350, kan nemlig noget, som tidligere tiders fly ikke kunne. De kan flyve rigtig langt (en Airbus A350-900 kan nå destinationer, som ligger 19 timers flyvetid væk). Desuden bruger flyene op til 30 procent mindre brændstof end traditionelle fly og har 20 procent højere passagerkapacitet end eksempelvis eksisterende A330/A340 fly, som i dag bruges på mange lange ruter. Med andre ord er de billige i drift. De nye fly kan tage os direkte til stort set alle verdens lande fra udgangspunktet. Slut er det med lange og dyre mellemlandinger. Sig i stedet goddag til billige og direkte langdistanceruter.

Nye standarder for flyruter

Da stifteren af det norske luftfartsselskab Bjørn Kjos for år tilbage proklamerede, at han ville revolutionere den globale flybranche, var der mange i flybranchen, som smilte let af den flyvende nordmand. De smil er i dag stivnet hos de traditionelle flyselskaber som eksempelvis SAS, idet nye tal viser, at Norwegian gør mange ting rigtigt. I februar måned fragtede de således hele 1.871.396 passagerer på tur, hvilket er en opgang på 244.522 passagerer siden februar 2015.

De mange nye passagere er dog ikke det, som bekymrer konkurrenterne mest. Det er derimod Norwegians ekspansion på de lange ruter, hvor en flåde af Boeings topmoderne Dreamliner-fly giver en betydelig konkurrencefordel i forhold til selskaber med flyflåder bestående primært af gamle, dyre fly. Norwegian er allerede i front med nye fly i Europa, men ambitionen er meget større, hvorfor de i efteråret bestilte yderligere19 Dreamliner-fly, som i løbet af fem år vil bringe deres flåde af den flytype op på 40 af slagsen. Alt i alt har Norwegian mere end 150 fly i bestilling hos Boeing, ligesom selskabet på dags dato har 100 Airbus fly i bestilling. Ambitionen er som sådan, at Norwegians passagerantal skal fordobles de næste fem år.

Norwegian drømmer om at åbne et helt nyt paradigme i international luftfart og forbigår ikke en anledning til at drysse salt i såret hos konkurrenterne. Det gør de ved at melde ud, at de allerede i 2016 er klar til at sætte trumf på deres ambitioner og udvide deres langdistancerutenet fra ruterne til USA til også at omfatte direkte ruter fra Europa til mange steder i både Afrika og Sydamerika. Hvis alt går efter topchef Bjørn Kjos’ vision, kan København inden for en overskuelig fremtid som sådan få direkte forbindelser til São Paulo, Rio de Janeiro, Buenos Aires, Delhi, Mumbai, Cape Town og Durban. De første af ruterne vil komme allerede næste år. Det fortæller Norwegian-direktøren i et interview med business.dk i oktober 2015. Som sådan vil Norwegian være på forkant af tidens helt store rejsetrend, som tilsiger, at de ny rejsende for mestepartens vedkommende er fritidsrejsende. Bjørn Kjos vurderer, at omkring 80 procent af flyrejsende i dag er fritidsrejsende. For ti år siden var det kun 50 procent, og ti år ude i fremtiden er det 90 procent.

En håndgranat i den etablerede rejsebranche

Udfordringen i, hvor hurtigt de nye ruter kan rulles ud, handler om, om der er ventetid på at få de nye flytyper. Hvad der dog allerede nu står helt fast er, at de nye ruter er en regulær håndgranat i den etablerede rejsebranche. Ikke på grund af flyene isoleret set, men på grund af, hvad de nye fly gør ved de steder, de sættes ind. Det er nemlig ikke kun selve flyforbindelserne, som er under forandring, det er hele rejsemarkedet. De nye flyruter er som sådan bare den brik, som for alvor sætter skub i vores rejsemønstre. Dette sker i samspil med tidens andre såkaldte disruptive strømninger, det vil sige forstyrrende elementer. Airbnb er eksempelvis den store reformator i rejsebranchen, godt støttet af en hel hær af andre deleøkonomiske tiltag og teknologier, som tilsammen ændrer alt det, du kender på rejsefronten.

Hvor alverdens rejsende tidligere typisk skulle have et rejsebureau ind over sin rejse, booker man nu selv direkte både fly, ophold og aktiviteter. Et nyt rejsemønster, som først netop nu er gået op for den traditionelle rejsebranche, som mildt sagt er ramt af panik. I fremtiden bliver det nemlig ikke sværere at bestille en rejse til Brasilien, end det nu er at tage en weekend til Berlin. Og det uanset om du søger en weekendtur i Rio eller et trek i Amazonas.

Men er destinationerne og vi rejsende klar til de nye tider? Og hvad vil de nye muligheder konkret betyde for dig og mig? Det har vi i dette tema sat os for at undersøge ved at snakke med både rejsebranchefolk og folk med forstand på fremtiden. Herved vil vi tage temperaturen på de første destinationer, som vi danskere har fået adgang til. Ligeledes vil vi undersøge, om de nye destinationer overhovedet er parate til de nye tider, endsige de nye rejsemønstre og nye typer rejsende?

Vi satte os derfor på flyet i København og fløj direkte til Puerto Rico for at tage pulsen på tidens nye langtursruter. Vi drog af sted med en mission om at kortlægge de nye rejsetendenser set fra en dansk vinkel i jagten efter natur, autentiske oplevelser og muligheden for at gøre det selv.

HVAD TÆNKER NORWEGIAN SELV?

Vi har snakket med Daniel Kirchhoff, Informationschef Norwegian, om deres tanker for fremtidens rejsende.

Hvordan ser Norwegian tidens og fremtidens fritidsrejsende som målgruppe? Hvor vil de hen, og hvad efterspørger de ifølge jeres undersøgelser?
Vi ser et stort potentiale i fritidsrejsende. Norwegian er flyselskabet for dem, der ønsker at rejse billigt og komfortabelt. Netop dette gør vi på langdistanceruterne med vores splinternye og topmoderne 787 Dreamliner. Vi kommer til at åbne ruter der, hvor folk ønsker at rejse hen, altså hvor vi ser den største efterspørgsel. Vi har indtil nu primært satset på USA, hvilket har været en stor succes. I fremtiden kommer vi til at åbne mange nye direkte langdistanceruter fra København.

Jeres Direktør Bjørn Kjos har åbnet for jeres tanker om nye langtursruter i form af direkte forbindelser til São Paulo, Rio de Janairo, Buenos Aires, Delhi, Mumbai, Cape Town og Durban. Hvor langt er I med disse planer? Hvilke destinationer peger det på, at I åbner først?
Vi har i alt 40 Dreamlinere i ordre og er på udkig efter flere. Det betyder, at fremtiden kommer til at blive rigtig spændende – også for danske passagerer. Vi vil åbne mange nye, direkte langdistanceruter til spændende destinationer, som i dag er uservicerede fra København. Vi har allerede luftet potentielle nye Norwegian-destinationer, så det er bare om at følge med og spænde sikkerhedsbæltet. Der kommer til at blive fuld fart fremad.

Hvordan vælger I generelt nye destinationer, og hvilke overvejelser gør I på den korte og lange bane, når nye ruter åbnes?
Vi kommer til at åbne ruter dertil, hvor folk ønsker at rejse, og hvor vi ser den største efterspørgsel. Indtil nu har vi lanceret mange ruter mellem Europa og USA samt mellem Skandinavien og Bangkok, hvilket har været en succes. Over en lang periode har vi opereret med stopfulde fly, hvilket har bekræftet, at der har været et behov i markedet for billige, men komfortable flyrejser. Vi kommer til at fortsætte med at åbne nye, spændende ruter i takt med, at vores langdistanceflåde fortsætter med at vokse.

Norwegian har indikeret, at I i 2017 kan fragte folk fra Europa til USA for 69 dollar. Hvordan ser I prisudviklingen på de lange ruter, og hvad betyder pris for de rejsende?
Norwegians vision er, at alle skal have råd til at flyve. Det er vi med til at muliggøre ved at tilbyde et produkt, hvor man kun betaler for det, man har brug for. Derved kan passagererne skræddersy deres rejse baseret på de aktuelle behov og præ- ferencer. I mange år har vi tilbudt europæiske rejsende billige flybilletter kombineret med høj komfort samt features som gratis WiFi, video on demand og live tv om bord. Alt dette mens turen foretages i splinternye fly. Dette har resulteret i, at passagererne tre år i træk har kåret os til Europas bedste lavprisselskab. I 2013 begyndte vi med langdistanceflyvninger mellem Europa og USA og Asien med vores 787 Dreamlinere. Vi har oplevet, at passagererne har sat stor pris på, at man nu kan komme billigt over Atlanterhavet – noget, som ikke var muligt for bare få år siden. At vi kan tilbyde billige billetter til vores passagerer skyldes blandt andet, at vi opererer flyvningerne med vores Dreamliner, som bruger tyve procent mindre brændstof end lignende flytyper. Dermed er den, udover at være verdens mest moderne passagerfly, også en af de mest miljøvenlige flytyper på markedet. Endvidere blev Norwegian sidste år kåret til det mest brændstofeffektive flyselskab over Atlanten af The International Council on Clean Transportation. Samtidig kårede passagerene os som verdens bedste lavprisselskab på langdistance, så vi har fået bevis for, at de rejsende sætter pris på vores product.

Adspurgt om den traditionelle rejsebranche synes, at det er godt eller skidt med konkurrencen fra jer på eksotiske destinationer, har vi fået fortalt af rejsefolk, at der eksempelvis på Puerto Rico / Dansk vestindien-ruten er lavet en aftale med rejsebranchen om, at traditionelle rejseselskaber kan købe 70 procent af sæderne. Hvorledes ser Norwegian sig selv i forhold til den traditionelle rejsebranche? Er I flytrafikkens Uber, som demokratiserer det at rejse langt?
Ved lanceringen af ruterne til Puerto Rico og St. Croix kunne vi præsentere en stor aftale med nogle af Danmarks største rejsebureauer. Aftalen indebærer, at vi skal flyve bureauernes kunder til de to destinationer. Derudover har flere af rejsearrangørerne samtidig vist stor interesse i at indgå aftale med os på flere af vores direkte ruter til USA fra København. Det faktum, at store og vigtige rejsearrangører har valgt Norwegian som samarbejdspartner, ser vi som et stort cadeau til vores operation og endnu en blåstempling af vores langdistanceprodukt. Langt de fleste billetter sælger vi imidlertid på internettet, og vi ser, at kunderne fint klarer og ønsker at arrangere rejsen selv.

Er der en fremtid for den traditionelle charter rejsebranche? Hvordan ser den ud?
I Norwegian koncentrerer vi os om vores egen forretning og om atlevere det bedst mulige produkttil vores passagerer. Vi har en samlet flyordre på over 260 fly, hvilket åbner mange spændende rutemulighederi fremtiden. Vi er gåetfra at være etlokalt flyselskab til i dag at være en global aktør med mange ruter verden rundt.

Tekst Bugge Holm Hansen, Josephine Fritzbøger Lykke, Christina Slot og Josefine Grunnet

“EN TING SYNES SIKKERT. AT REJSE KOMMER I NÆR FREMTID TIL AT SE HELT ANDERLEDES UD, END VI KENDER TIL I DAG.”

Hos Instituttet for Fremtidsforskning besidder de en valuta, der er i høj kurs: Viden om fremtiden. Outdoor Training har taget en snak med Peter Kronstrøm, leder for Instituttets afdeling i Latinamerika, om, hvordan fremtidens rejsetrends ser ud.

Fremtidens rejser – hvordan kortlægger I tendenserne inden for det felt?
Hos Instituttet for Fremtidsforskning beskæftiger vi os med scenarieprojektioner, for paradoksalt nok er det største problem ved fremtiden, at vi mangler data. Fremtiden har jo ikke fundet sted endnu. Når vi har med rejsebranchen at gøre, vil vi eksempelvis tage fat i en af de store usikkerheder: Hvad vil energi koste i fremtiden? Lige nu ser vi eksempelvis et fald i oliepriserne, men hvor længe vil det fortsætte? Prisen for energi betyder meget for, hvor dyrt det er at rejse, og derfor har det også betydning for vores rejsemønstre.

Hvilke megatrends kommer til at påvirke vores rejsemønstre og rejsevaner?
Rigtig mange af de megatrends, vi holder øje med, kommer til at have indflydelse på rejsebranchen. Vigtigst er dog den globale økonomiske udvikling, men flere bør nævnes.

Med den globale økonomiske udvikling hentyder vi til, at over de næste 50 år vil kloden opleve den største økonomiske vækst nogensinde. Men hvor denne vækst kommer til at ske, det er svært at sige. Vi kommer til at opleve en række rutsjeture mellem vækst og krise, og væksten vil ikke nødvendigvis finde sted i Europa og Nordamerika. Nye landområder vil bære væksten, og det er blandt andet Latinamerika og Mellem- østen. For rejsebranchen betyder det, at vi globalt set generelt vil rejse langt mere. For når samfund bliver rigere, og vi får flere penge mellem hænderne, så viser historien, at folk vil rejse mere. Men samtidig er rejsebranchen en af de brancher, der er mest følsom over for konjunktursvingninger. Det har vi set ved den seneste krise, og det kommer vi til at se igen. Et eksempel herpå er Brasilien. De oplevede en enorm vækst, og brasilianerne begyndte at rejse rigtig meget. Men lige netop nu er Brasilien i recession, og derfor ser vi også, at rejseaktiviteten er mindre.

Derudover ser vi allerede en tendens til, at der sker en polarisering af kloden, og den vil blive endnu tydeligere. De rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere. Derved vil vi få en endnu større økonomisk verdenselite, som vil rejse mere. Så selvom middelklassen også bliver større, så vil rejsebranchens fokus dele sig i segmenter. Rejsebranchen vil som sådan blive mere polariseret, sådan at der både er tilbud til dem med rigtig mange penge og til dem med færre.

En af de andre megatrends, som vi har udpeget, er netværkssamfundet. Vi er nemlig alle sammen forbundet, hele tiden. Derfor bliver det at rejse også mindre eksotisk, for vi har allerede set stederne hjemmefra på nettet og i vores Facebook feed.

Læg hertil den overordnede teknologiske udvikling, som finder sted. Denne betyder, at det bliver billigere at rejse. Prisen på energi falder, og vi finder nye og mere energisparende metoder at udnytte den på. Derved vil det blive billigere og nemmere for folk at rejse.

“Rejsebranchen er en af de brancher, der er mest følsom over for konjunktursvingninger. Det har vi set ved den seneste krise, og det kommer vi til at se igen.”

Sidst kan vi kan også se en megatrend hen mod individualisering. På grund af at vi globalt er så forbundne, så vil vi også gerne være mere individuelle. For rejsebranchen betyder det, at det bliver sværere at sælge den traditionelt segmenterede rejse, fordi vi selv vil vælge og sammensætte vores rejseoplevelse. I stedet vil de rejsende have en fornemmelse af, at de selv er herre over deres rejsemønstre, uanset om de reelt er dette set i et større filosofisk perspektiv.

Hvad betyder udviklingen for vores rejsevaner?
Lige nu er det størstedelen af jordens befolkning, der bliver født og dør det samme sted, og der er globalt set meget få, der rejser. Den rejsende del af klodens befolkning er på nuværende tidspunkt forsvindende lille, men gruppen af rejsende vil vokse eksplosivt, fordi det bliver billigere og lettere at rejse. Derfor vil den permanentemigrerende gruppe også vokse, og flere vil flytte ud i verden for en kortere eller længere periode. Det er dem, som vi kalder de globale nomader, og dem vil vi se flere af i fremtiden. Det er folk, der kan rejse og arbejde på samme tid, fordi deres arbejde ikke binder dem geografisk til ét sted.

Vi arbejder også med et scenarie, som vi kalder ‘freedom of ownership’. Det betyder, at de nye teknologiske muligheder skaber en økonomi, der er parallel med den eksisterende økonomi. Vi kalder det også en ‘an-economy’, og det er Uber for eksempel et rigtig godt eksempel på, men også AirBnB. Der sker en overgang fra, at man sælger et produkt, til at man sælger en service, og det gælder også rejsebranchen. Hvor det 20. århundrede var præget af hierarkier og stabilitet, som var struktureret af industrier, så oplever vi i det 21. århundrede en konstant industritransformation.

Er det en myte, at vi bliver mere globalt orienteret i fremtiden, og at vi hellere vil benytte os af lokale ressourcer end eksempelvis danske guider på destinationerne?
Nej. Det kommer helt sikkert til at ske. Men kigger vi på de nye brasilianske rejsende, så vil de gerne have folk, der taler deres sprog. I hvert fald i en overgangsperiode indtil det er blevet mere almindeligt for dem at rejse, og deres sprogfærdigheder er blevet bedre.

“Danske rejseguider er en zombieprofession, der ikke vil eksistere i fremtiden.”

Men af den grund vil jeg også kalde danske rejseguider i traditionel forstand for en zombieprofession. Forstået som en levende død. Det er et begreb, vi bruger om fænomener, som vi mener står over for at uddø. For eksempel er faste kontortider, 9-16, en zombie. Det kommer ikke til at eksistere i fremtiden, og ligeledes kommer vi heller ikke til at benytte os af rejseguider i fremtiden. Vi bliver vores egen rejseguide. Eller måske nærmere rejserobotter, fordi vi benytter os så meget af teknologien på vores rejser.

Outdoor og eventyrliv oplever en stigende grad af popularitet for tiden. Hvordan ser fremtiden ud på den front?
Det er bestemt ikke en zombie. Rejsebranchen har en fremtid dér, hvor den kan tilbyde noget ekstra. Det handler om at kunne appellere til det individuelle og det unikke. I fremtiden bliver det immaterielle vigtigere for os, altså alt det, der ikke kan købes for penge. Før i tiden var det bling bling at have en Mercedes, i dag er det bling bling at tjekke ind på toppen af Kilimanjaro.

“Før i tiden var det bling bling at have en Mercedes, i dag er det bling bling at tjekke ind på toppen af Kilimanjaro.”

Det at rejse bliver en del af vores livsstil, og en måde hvorpå man kan udtrykke, hvem man er. Det kommer i fremtiden til at handle endnu mere om selviscenesættelse, end det gør i dag.

Hvilke fordele tror du, at fremtiden byder på for de rejsende?
Det bliver billigere at rejse, og derfor sker der også en udligning af vores rejsemønstre. Hele kloden kommer til at rejse. Samtidig bliver det en mere integreret del af hverdagen. Men på den negative side kommer der også til at ske en forstærkning af den polarisering, som vi allerede i dag ser. Overklassen kommer til at rejse til overklassesteder, og størstedelen af os vil rejse omkring som kvæg på store fly. De rige flyver på privatfly, og måske de endda deler et. Det ser vi faktisk allerede nu, at flere gør.

OM INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING

• Instituttet blev grundlagt i 1971 af den tidligere danske finansminister Thorkil Kristensen. Derved er det Europas første tænketank, der har med fremtidsstudier at gøre.
• Målet med Instituttet er gennem videnskabelige metoder og værktøjer at skabe et informeret grundlag, hvorpå virksomheder og andre aktører kan tage beslutninger.
• I lyset af den store økonomiske udvikling, som finder sted i flere latinamerikanske lande, oprettede instituttet i 2013 en afdeling i Latinamerika.
• Med en videnskabelig tilgang vil instituttet være med til at forberede virksomheder på, hvad der kommer til at ske i fremtiden.
• Instituttet beskæftiger sig med sandsynlige scenarieprojekter for fremtiden, da kernen i forudsigelserne er usikkerheder, som betegnes megatrends.

HVAD ER EN MEGATREND?

Megatrend er et begreb, der bruges som redskab til at sige noget om fremtidens usikkerheder. En megatrend er et paraplybegreb, der dækker over en klynge af globale tendenser, der med sine drivkrafter vil præge klodens udvikling over en længere periode. Megatrends vil influere på udviklingen de næste 10-20 og sågar 50 år ud i fremtiden, eller længere. Det er store samlinger af tendenser, som påvirker alle aspekter af vores liv: økonomi, samfund og privatliv, hvorfor det siges, at man ikke kan gemme sig for en megatrend. Redskabet megatrends bruges til at give en idé om, hvor givne ting står i fremtiden og til at hjælpe fremtidsforskere med at forestille sig, hvordan verden kommer til at se ud. De beror på evnen til at tænke kreativt, da man skal kunne forestille sig, at verden kommer til at se anderledes ud.

OM PETER KRONSTRØM

• Leder for Instituttet for Fremtidsstudiers afdeling i Brasilien.
• Har boet i Latinamerika siden 2007, først i Buenos Aires i Argentina og nu i São Paolo i Brasilien.

Tekst Josephine Lykke Fritzbøger

8 REJSETRENDS SOM STÅR RET FOR DØREN

1. DET BLIVER LETTERE AT REJSE LANGT

Konkurrencen på pris og service har i flere år presset priserne på flyrejser inden for Europas grænser ned til et meget overkommeligt niveau. I fremtiden vil denne tendens gribe om sig og præge både udbuddet og prisniveauet. Det vil både ske på de korte ruter og ikke mindst på langdistanceruterne. Det vil således blive billigere, lettere og hurtigere at rejse til fjerne hjørner af kloden. Begyndelsen på denne tendens så vi allerede i 2015 i Danmark, hvor Norwegian begyndte åbningen af en række helt nye oversøiske langdistanceruter fra København til blandt andet Fort Lauderdale, Boston, Las Vegas, Puerto Rico og de tidligere Dansk Vestindiske Øer – og det med en billetpris, der ligger langt lavere, end hvad vi hidtil har været vant til på de lange distancer. Denne tendens beror på, at de billigere flyselskaber opruster deres flåde af fly. Således vil Norwegian om fem år råde over intet mindre end 40 Boeing 787 Dreamliner fly. Til sammenligning vil SAS have 14 eksemplarer af ældre langdistancefly. Boeings Dreamliner kan tilbagelægge godt 14.000 kilometer på en optankning, og så kræver det kun en lineal og et verdenskort at se mulighederne.

2. VI VÆLGER DET LOKALE TIL

En af fremtidens store tendenser er, at vi skrotter den danske, mikrofontalende guide til fordel for lokale ressourcer. Det, vi ikke kan finde ud af hjemmefra, vil vi hellere forhøre os om, når vi ankommer til destinationen. Denne ændring er blandt andet muliggjort af den yngre generation af rejsendes bedre sprogfærdigheder, men samtidig afspejler det også, at fremtidens rejsende prioriterer autenticitet højt. Vi vil opleve noget ‘andet’ end alle andre, og derfor spørger vi helst en lokal til råds. Det betyder også, at fremtidens rejsende foretrækker lokal indlogering frem for de store kædehoteller, og at middagen helst skal indtages på en familierestaurant i en lille bjerglandsby i stedet for turist restauranten, der kræver bordbestilling et halvt år i forvejen. Ferien skal være personaliseret, og vi vægter den personlige anbefaling højt: den kan komme i form af en anmeldelse fra websider som Tripadvisor eller fra en lokal, du møder på gaden foran dit hotel. Kontakten med de lokale vil i højere grad blive formidlet via online platforme som eksempelvis portalen getyourguide.com, hvor man kan komme i kontakt med lokale, der tilbyder guidede ture i deres lokalområde.

3. TURISTSTRØMMEN VENDER

Den gennemsnitlige turist ændrer sig og vil i fremtiden ikke længere være europæer eller nordamerikaner. I Kina og de resterende BRIK-lande vokser middelklassen støt, og de kommer til at benytte sig af de billigere flyruter i lige så høj grad, som vi gør – hvis ikke mere. I stedet for at fragte europæer ud i verden og hjem igen vil de oversøiske ruter også bære nye og flere turister til vores egne. Industrien vil givetvis ændre sig for at akkommodere de nye turister, og for det danske kongerige vil det, ifølge nogle fremskrivninger, betyde en ændring af turistbilledet i Grønland, hvor op mod 50 procent i fremtiden vil være kinesere. De globale turister vil i de kommende år blive flere og mere varierede, end vi hidtil har været vant til.

4. VI TAGER ANSVAR

Som rejsende jagter vi den autentiske oplevelse, men vi vil for alt i verden ikke sætte et negativt og skæmmende turistaftryk på de steder, vi besøger. Det gælder, hvad end det er et storslået naturområde eller et unikt samfund. Tværtimod ønsker vi at bidrage positivt til lokalmiljøet med vores turisme, for vi ved, at det kan være en værdifuld indkomstkilde for mindre bemidlede områder af verden. Denne tendens sætter sig igennem i omtanke for både mennesker og miljø. Vi vil langt hellere på en bæredygtig hvalsafari, end vi vil se en spækhugger blive mishandlet i SeaWorld, og det reflekterer sig i forlystelsesparkens besøgstal, der allerede er kraftigt faldende. Den ansvarsfulde rejsende er på vej frem, og der bliver sat krav til autenticitet og bæredygtighed, for vi er klar over, at vi kan påvirke steder, vi besøger, med vores adfærd og forbrug. Økoturismen er kommet for at blive!

5. VI ER ONLINE FØR, UNDER OG EFTER REJS

De nye rejsende, som de kommende år vil tage deres første selvstændige skridt ud på rejsemarkedet, er vokset op i en digital virkelighed. De tænker ikke i grænser, men ser hele verden som deres legeplads, og de er vant til, at information er lettilgængeligt online. En rejse er for dem noget, man køber på nettet, på samme måde som man kan købe andre forbrugsgoder. Allerede i dag foregår en afgørende del af rejsebranchens aktiviteter online, vi både booker og evaluerer vores oplevelser på den digitale platform. Vi gennemresearcher en mulig destination på forhånd og leder efter unikke oplevelser, allerede inden vi er ankommet. Samtidig er vi online, mens vi er på ferie, og med tiltag, der skal gøre det muligt at surfe på nettet udenlands uden ekstra omkostninger, er det en tendens, som vi vil se tage til i styrke i de kommende år.

6. VI DELER FREM FOR AT KØBE

Den yngste generation er præget af radikalt anderledes adfærds- og forbrugsmønstre end de tidligere, og mantraet er ikke udelukkende “nyt-nyt-nyt”. Deleøkonomi er allerede en stærk økonomisk tendens, og denne tendens vil i de kommende år udvikle sig og tage om sig. Private deler, lejer og køber varer af hinanden, hvorved prisen holdes nede, og de kommercielle aktører holdes ude. Vi ser det allerede i koncepter som AirBnB og Uber, der gør transport og overnatning lettilgængeligt og billigere, men også et koncept som danske yooowe. com, der formidler grejdeling, varsler ligeledes nye tider for vores rejseforbrug.

7. VI REJSER MERE OG KORTERE

I fremtiden vil vi få flere penge at råde over, og samtidig vil prisen på rejser blive markant lavere. Den kombination vil lede til, at vi rejser mere. Til gengæld vil vores mange rejser blive korte, for tid er desværre ikke noget, som vi kan skabe mere af. De mange korte rejser vil typisk komme til at foregå uden for den normale kernefamiliekonstellation. Det kan også være, at den årlige julefrokost bliver til en weekendtur i stedet. At rejse bliver nemlig en måde, hvorpå vi kan dele kvalitetstid sammen uden for de faste rammer og en travl hverdag. Derfor kommer vi også i højere grad til at rejse uden for de traditionelle højsæsoner, og storbyferier vil blive endnu mere populære. I stedet for at være startpunktet for en længere rejse vil storbyerne nemlig i endnu højere grad blive destinationer i sig selv, og vi vil opdage flere og nye byer.

8. TURISTERNE BLIVER ÆLDRE

Vi bliver ældre og ældre, men selv i vores alderdom er vi friske og på jagt efter nye rejseeventyr. Det afspejler sig i fremtidens megatrends, hvor det ældre segment generelt vil begynde at fylde mere. Tendensen ser vi allerede nu. Beslutter du dig for eksempel for at gå Caminoen i Spanien, vil du sandsynligvis møde mange pilgrimme i aldersgruppen 60+ på din vej. En pilgrimsvandring tager tid, og det er en valuta, som mange pensionister har i overflod. Udover tid har det ældre segment også flere penge, som de kan spendere på både store drømmerejser og mindre smutture til verdens afkroge. Rejselivet stopper ikke, blot fordi arbejdslivet gør. Og det er ikke kun vandreture og solferier, som tiltrækker de ældre rejsende, men også eventyr og natur står højt på ønskelisten. Derfor peger flere også på, at cykelferien vinder frem og erstatter den ellers populære golfferie. Cykling er samtidig noget, der kan bringe de rejsende sammen på tværs af generationer. Derfor vinder cykelferien også frem som en aktiv familieferie og er allerede nu populær som aldrig før.

MOBILEN BLIVER REJSELIVETS OMDREJNINGS

I fremtiden bliver mobilen din portal til viden, uanset hvor end du er i verden. Man skal ikke længere betale 100 kroner per megabyte eller bruge adskillige timer på en lokal internetcafé med 54k modem. Et frit flow til internettet vil åbne for helt nye måder at rejse på, da du nu har mulighed for at være på og derfor ikke behøver at tjekke alt hjemmefra. Du kan planlægge rejsen undervejs og har ikke brug for gamle rejsebøger, der tit er out datet, når du når frem til destinationen.

Reservation og planlægning bliver nemmere på grund af teknologiens udvikling, da vi nu kan søge den information, vi ønsker, uanset hvor vi er og hvornår på døgnet, vi ønsker den. Dette faktum gør også reservationsprocessen hurtigere og til en mere selvstændig ting for den rejsende. Vi kan nu selv planlægge vores rejse ned i mindste detalje og krydse forskellige bureauers tilbud efter vores ønsker og behov. Ligeledes bliver det ikke længere nødvendigt at bruge mange timer på at gennemlæse vores gamle analoge Lonely Planet bøger, da vi lynhurtigt kan finde den information, vi ønsker, på nettet – endda helt opdateret efter tiden. Ikke sagt, at vi nu ikke bruger tid på research, det bliver blot nemmere, hvilket også sker i kraft af alle de nye apps, der hele tiden udvikles med henblik på at hjælpe de rejsende.

Teknologien giver nye muligheder, da det forventes, at der i 2030 vil være 5G netværk med mulighed for at være online overalt i hele verden. Det vil skabe helt nye muligheder og gøre mange ting lettere for rejsende. Der ses en generel udvikling i teknologien, hvor også remote control i form af virtuelle realities vil give den rejsende mulighed for allerede hjemmefra at få previews fra diverse rejsedestinationer. Det vil give indsigt i, hvilke valgmuligheder man som rejsende har, hvorved man nemmere kan vælge den rigtige rejse og derved undgå skuffelser.

Undersøgelser viser, at mange danskere efterspørger internet på deres rejser. En undersøgelse foretaget af Wilke for teleselskabet 3 viser, at hele 40 procent af danskerne nødigt vil undvære adgang til WiFi, mens de er på ferie. Allerede i dag sætter vi sågar adgangen til at være online over minibar og havudsigt.

Mobilen bliver en form for rejseassistent, og dataroaming er i høj grad med til at ændre vores rejsemønstre, hvorved vi bliver en form for ‘connected travelers’, der konstant har fri mulighed for at tjekke op på aktiviteter, kontakter, kort – og naturligvis have en fri linje til mail og sociale medier med opdatering af rejsebilleder og så videre. Ikke at det skal optage alt ens tid, men muligheden er der.

Tekst Redaktionen

FREMTIDENS 6 REJSETYPER ANNO 2030

Hvad vil vi lægge til grund for at rejse i fremtiden? Svaret ligger gemt i forståelsen af seks forskellige rejsetyper og deres bevæggrunde for at rejse.

Hvad vil drive de rejsende i 2030? Det britiske analyseinstitut Future Foundation har udarbejdet en rapport, som kortlægger seks arketyper af rejsende anno 2030. En rapport, som kan fortælle noget om vores bevæggrunde for at rejse. Folkene bag understreger dog, at man typisk vil identificere sig med mere end én af typerne, og at de seks arketyper som sådan bør anskues som en ramme, der skal hjælpe med at formulere fremtidige strategier, der vil appellere bedst muligt til de rejselystne folk.

SOCIALE KAPITALISTER

Sociale kapitalister er af den overbevisning, at det at være berejst er en stor personlig kvalitet. Deres valg af rejse er derfor givet af et ønske om at få maksimal social belønning ud af rejsen. De er typerne, der benytter digitale medier til at informere dem og hjælpe dem med at strukturere deres planlægning. Ligesom de har for øje at bruge sociale medier, så folk kan følge med online i deres eventyr. Så hvis du er typen, der vælger rejsemål efter, hvor mange anbefalinger destinationen har fået af andre, og derved hvor ‘likeable’ din rejse vil fremstå på de sociale medier, så vil du kunne kategorisere dig selv som en social kapitalist. Vi ser antydningen af denne type rejsende iblandt folk, som bestiger Kilimanjaro. Typen genkendes ved de mange selfies, hvor folk ikke er bange for at klatre ud på kanten for at få det rette billede til Facebook.

ETISKE REJSENDE

Hvis man kategoriseres som etisk rejsende, er det fordi, man vægter moralske overvejelser højt. Den etiske rejsende har typisk tanker omkring, hvordan man på bedst mulig vis kan bidrage til det samfund, man besøger, samt overvejelser om, hvordan man kan mindske CO2-udslippet på rejsen, ligesom man typisk vil kombinere rejsen med frivilligt arbejde. Ser du dig selv som typen, der tager ansvar ud over din egen næse, og som oprigtigt bekymrer dig om miljøet og dine medmennesker, så vil du være et godt bud på en ‘etisk rejsende’. Vi ser antydningen af denne type rejser i rejsekonceptet Citizen Science. På dansk kunne det oversættes til Borgerinddragende forskningsprojekter. Rejsebureauet Arctic Friend har eksempelvis udviklet et rejsekoncept i Grønland, hvor almindelige gæster bidrager til klimaforskning og naturbevaring i forbindelse med deres rejse. Rejsende kommer til at fotodokumentere gletsjere ved hjælp af drone, tælle moskusokser og rensdyr, tage prøver af isbjerge og vandre på indlandsisen. Med andre ord; de kommer til at bevidne og dokumentere klimaforandringer og naturens tilpasninger til dem, mens de sker.

SØGERE AF ENKELTHED

Typen, der søger værdien i, at tingene er lette i både planlægnin – gen og på selve rejsen. Denne er villig til at betro beslutnings – tagningen til andre parter for at undgå selv at skulle igennem en omfattende informationssøgning. Er du typen, der typisk vælger pakkerejser, hvor du slipper for selv at planlægge og researche ned i detaljen? Og ser du rejsen som en måde at give slip på alt det praktiske for i stedet at have tid til forkælelse? Så vil du sik – kert kunne identificere dig med denne type. Vi ser antydningen af denne type rejser hos træningsresorts som La Santa Sport og Playitas.

KULTURELLEPURISTER

Den kulturelle purist bruger rejsen som en mulighed for at fordybe sig i en ukendt kultur. Det er typen, der er villig til at fralægge sig egne værdier og levemåde for at give sig hen til og engagere sig i en anderledes kultur og måde at leve på. Du vil typisk kunne identificere dig med den kulturelle purist, hvis du er typen, der vælger din ferie efter, hvor du kan få de mest ægte oplevelser ved at fordybe dig i en fremmed kultur – også selvom det er ensbetydende med ubekvemme og primitive forhold. Vi ser antydningen af denne type rejser ved den danske Højskole på Zanzibar i deres “Aware turisme” forløb.

BELØNNINGSJÆGERE

Typen, der søger et afkast i den investering, de gør i deres travle hverdagsliv. Denne type bærer præg af folk, der søger ekstraordinære eller luksuriøse ‘must have’ oplevelser. Hvis du er sundhedsbevidst, drages af nydelse og sætter en æra i at be – lønne dig selv og tage en pause fra hverdagens stress og jag, vil du indgå i den eksklusive kategori for belønningsjægere. Vi ser antydningen af denne type rejsende, som tidligere tog ud og løb marathon et sted i verden, senere blev det ironman, i fremtiden skal det være noget, som blander fysisk udfoldelse og natur.

FOKUS PÅ MØDET

De møderejsende er typerne, der har et formål med rejsen, da de har ærinder på rejsedestinationen. Deres primære formål med rejsen er behovet for at være på et bestemt sted på et be – stemt tidpunkt – gerne med en aktivitet eller et fælleskab som omdrejningspunkt. Rejser du kun af praktiske årsager og har du altid et klart formål med dine rejser? Så vil du falde godt ind i gruppen som ‘møderejsende’. Vi ser antydningen af denne type rejsende ved folk, som tager på yoga og surf rejser eller MTB kurser. Rejser, hvor folk enten vil lære noget specifikt eller være sammen som gruppe.

Tekst Christina Slot

Artiklen er fra Outdoor Training #13