Kitzbühel regnes af mange for at være det alpine skicirkus’ sidste store bastion. Den lille by med blot 8.500 indbyggere ligger ikke kun sne til verdens største alpine begivenhed Hahnenkammløbet. Kitzbühel er Hahnenkamm, og Hahnenkamm er Kitzbühel.
Historisk set findes der ikke noget alpint skiløb, som prestigemæssigt når det klassiske Hahnenkammrennen i østrigske Kitzbühel til sokkeholderne. Hahnenkammkonkurrencen har rødder tilbage til 1931 og har været en fast bestanddel af World Cuppen siden den internationalt blev indført i 1967. Begivenheden har siden 1959 været transmitteret via tv til alverdens lande, hvilket har udødeliggjort turen ned af ‘Streif’ for skisportselskere over hele verden. Til vinter afvikles Hahnenkammrennen for halvfjerdsindstyvende gang, når konkurrencen den 22.-24. januar løber af stablen.
For indbyggerne i Kitzbühel hænger den lokale identitet uhjælpeligt sammen med de årlige World Cup-konkurrencer på Hahnenkamm. Konkurrencen afholdes i nyere tid enten i midten eller slutningen af januar og repræ- senterer for de lokale, at sæsonen nu for alvor er i gang. En lokal og international folkefest og et klenodie med traditioner, sagn og myter. En kamp om prestige og ikke mindst store penge.
Langt væk er de tider, hvor præmierne blot var udstyr sponsoreret af byens lokale forretningsfolk. I 1955 var der elektriske barbermaskiner, radioer og ure blandt præmierne. Ud over disse ikke-kontante præmier gav den tyrolske regeringen et beløb på 5.000 østrigske schilling. Det var først 40 år senere, i 1992, at præmiepuljen blev betalt i form af pengebeløb.
I dag kæmper de 30 bedste atleter om et beløb på 550.000 euro (ca. 4.125.000 kroner). I Super-G er der i alt 130.000 euro (975.000 kroner) til deling. I styrtløb og slalom er der henholdsvis 175.000 euro (1.312.500 kroner), og i Kombination og Styrtløb beløber præmierne sig til 70.000 euro (525.000 kroner). Det er i øvrigt det højeste beløb af præmie, der betales i hele den alpine World Cup.
Det kan aflæses på vinderlisten. Vinderne tæller således cremen af cremen af skisporten gennem historien – fra Killy, Innsbruck, Schranz og Collombin til Klammer, Read, Zurbriggen, Heinzer, Aamodt, Strobl, Maier, Eberharter, Walchhofer, Rahlves og Cuche.
Fra idé til i dag har Hahnenkamm-løbet udviklet sig til en stor international begivenhed. Hvad Wimbledon er for tennis og Monaco er for Formel 1, er ‘Kitz’ for ski racing; enestående og unikt. I Kitzbühel er kun det bedste godt nok. Fra Infront, en af de største sportsrettighedsvirksomheder i verden, til World Wide Panorama Agency for Harti Weirather. Fra Hanni Wenzel, et agentur med verdensry, til den prestigefyldte schweiziske urmager Rolex. Præcision, elegance og pålidelighed.
Med de kombinerede færdigheder i Kitzbüheler Ski Club (KSC), som er vært for tv-station ORF og 500 millioner tv-seere, bliver det perfekte show omhyggeligt plejet og leveret til dagligstuer rundt i hele verden. Publikum tæller omkring 1.000 journalister og fotografer, fans fra alle holdene, der ringer med koklokker i en alpin fest, berømtheder fra erhvervsliv, kultur og sport, unge og gamle. Arbejdstagere og aristokrater blandes sammen i det største sociale samvær. Alle leder efter én ting: At have et sted at se det største show i bjergene. Et show, som hver dag under konkurrencer samler over 40.000 tilskuere.
Traditioner holder showet i live
Tidens udfordring for Kitzbühel er, at det klassiske styrtløb ikke længere automatisk er lig en førerposition i alverdens bevidsthed. I mange lande vises alpint World Cup-skiløb ikke længere på nationalt tv, og skisport er generelt under pres af større og mere seervenlige sportsgrene om de gode sendetider.
Den udvikling har de også set i Kitzbühel. De har erkendt, at sportsbegivenheder som Kitzbühel kræver aktiv pleje og opmærksom hed for at opretholde deres statur.
“Kitzbühel ønsker brændende at bibeholde førerpositionen og en status som en legeplads for de rige og berømte på baggrund af sit attraktive og fantastiske skiløb. Det mærkes, når man er i byen.”
Traditioner skal aktivt bevares og ikke kompromitteres. Et eksempel på dette er genindførelse af slalompisten på det berømte Ganslernhang denne vinter. Tidligere har mangel på sne ført til, at Slalom flyttes til den nederste del af Downhill-pisten. For at undgå denne nødløsning i fremtiden, har KSC bygget en ny stolelift, hvis åbning giver større adgang til Ganslernhang. Den gør det muligt, at starten af slalomkonkurrencen kan hæves til et højere punkt på skråningen og skabe et større målområde. Årets tema vil være ‘Old Course – New Atmosphere’.
Og måske er det her, hemmeligheden bag byen succes, ligger begravet. Hvor mange andre skiområder har været splittede i deres udvikling mellem kommercielle valg og traditioner, har Kitzbühel formået at holde fokus på deres kerneværdier; præcision, elegance og pålidelighed. Byen ønsker brændende at bibeholde førerpositionen og en status som en legeplads for de rige og berømte på baggrund af sit attraktive og fantastiske skiløb.
Det mærkes, når man er i byen. Hvert år evalueres det grundigt, hvordan man kan skabe endnu bedre forhold. Det har med tiden gjort Kitzhbühel til et af verdens mest pålidelige og effektive skiområder. Prisen er derefter, vil nogle hævde, men for Kiztbühel er det netop pointen. Byen leverer varen, men det koster. Det ses og føles, når man er på ferie i området.
Skiløbe på første klasse
Skiløbet i Kitzbühel er omfattende og strækker sig til den nærliggende landsby i Kirchberg og hele vejen ud til Pass Thurn, ja faktisk helt ud til den nærliggende provins i Salzburg. Et mindre område på den anden siden af dalen, Kitzbüheler Horn, tilbyder desuden nogle spændende valg for skiløbere og snowboardere, når vejret er dårligt.
Den store Hahnenkamm-gondolen er dog fortsat det eneste adgangspunkt fra byen til det største skiområde over landsbyen. Det betyder desværre ofte en overfyldt piste ned til indsamlingen af stoleliftene op til Steinbergkogel eller til Ehrenbachhöhe.
Her giver Steinbergkogel-siden nogle udfordrende sorte løjper og gode betingelser for offpiste. De, der føler, at det er for tidligt på dagen til at udfordre sig selv med de helt stejle pister, vil følge bjergryggen ned mod Pengelsteinområdet eller alternativt tage Ehrenbachhöhestoleliften op for at nå videre til Kirchberg.
Pisterne ned til bunden af Fleckalmbahngondolen og Maier-stoleliften i Kirchberg tilbyder fint skiløb for de øvede skiløbere krydret med et par gode muligheder for udflugter, hvis der er puddersne.
Dem, der gerne kører på den type udfordrende – men velpræpererede – pister, bør også tage yderligere ud i dalen til Pengelstein, hvor man bør overveje en tur med både Pengelsteingondolen og stoleliften. Det område nås bedst via Steinbergkogel eller ved at tage en anden lift Kasereck til selve Pengelstein.
Dem, som kører ned Spertental i retning af Aschau, vil i øvrigt møde den nye Westendorflift, den såkaldte Ki-West-lift, på den anden side af dalen, som giver adgang til det nærliggende skiområde Westendorf og derfra til hele Wilder Kaiser-skiområdet.
Det skal dog bemærkes, at dette område ikke er dækket af det normale Kitzbühel-skipas, og liften kan kun bruges med de særlige dyrere Kitzbüheler Alpen-skipas (som også omfatter Alpbach-, Wildschönau- og Schneewinkel-områderne). En gratis shuttlebus kører dog mellem bunden af KiWest-gondolen og Pengelstein-liften.
Den anden store attraktion på Pengelstein – bortset fra den nye restaurant – er en massiv 3-S-Bahn-gondol, som krydser dalen på højderyggen over Jochberg på den gamle Kitzbühel Ski Safari-rute. De lokale mumler stadig surt over stigningen i liftkortpriserne som er et resultat af den nye 3-S bane, om end ingen benægter, at liften er en spektakulær forbedring af tilgængeligheden af skiområdet.
Hele dette område bagerst i Kitzbühel og hele vejen op til Pass Thurn er et paradis for de mellemøvede skiløbere med et dejlig udvalg af røde og blå løber og et spektakulært landskab.
Ovenfra Jochberg kan man vælge at stå på ski hele vejen ned til landsbyen eller videre over til et andet sæt af nye lifte, Bärenbadkogel stoleliftene I og II. Herfra er det muligt at stå på ski til bunden af den gamle Zweitausender-stol og ind i det fjerne område, Resterhöhe.
Igen er der et godt udvalg af røde og blå løjper, men ofte er det turen værd, da sneen her normalt er i god stand. Denne del af skiområdet nås nemmest via den nye Panoramabahn-gondol fra Hollersbach i dalen nær Mittersill.
At komme hjem er også nemt. Man vender simpelthen tilbage til 3-S banen, hvor det dog skal bemærkes, at turen går over en forholdsvis let sort piste. Herfra løber man ned til Silberstube-stoleliften og derefter til Ehrenbachhöhe-stolen, som vil efterlade én tilbage med en lang traverse til toppen af Hahnenkamm.
Her kan man tage to pister ned til byen: Den ofte meget fyldte ‘familierute’, som er en rød piste, eller den originale Streif-Rennstrecke, som ikke er for børn, men som giver et godt indblik i de strabadser, der køres under, når man efterfølgende ser det årlige Hahnenkammrennen i fjernsynet.
Ikke for hvem som helst, men heller ikke de få
På mange måder symboliserer de to mulige ture ned fra toppen af Hahnenkamm, hvorledes Kitchbühel er som by og som skiområde. Søger man efter de ultimative alpinoplevelser, er dette stedet, som kan gøre dine vildeste pistedrømme til virkelighed. Kitchbühel er som skiområde skabt for at sætte det sublime i scene. På bjerget, og ikke mindst i byen, hvor den bedre gastronomi og wellness dominerer oplevelserne. Dermed ikke sagt, at den klassiske østrigske afterski ikke eksisterer, for det gør den, men andre områder som Skt. Anton og Sölden er bare meget bedre hertil. I Kitchbühel handler det om præcision, elegance og pålidelighed. Det handler om at stå på ski, og byen adskiller sig derved meget ud fra andre posh skibyer, hvor det primært gælder om at blive set i bylivet og ikke på bjerget. Kommer vi tilbage? Det tror jeg nok, vi gør.
FAKTA KITZBÜHEL
Laveste punkt 800 m.o.h.
Højeste punkt 2000 m.o.h.
Afstand fra DK: ca. 1.000 km
Pister:
Blå: 72 km
Rød 66 km
Sort 22 km
I alt 160 km
Lifter:
Slæbelifter: 23
Stolelifter: 28
Kabinelifter: 5
Børnelifter: 2
I alt 58 lifter
Liftkapacitet 79.900 pers/time
Hahnenkamm Streif-pisten:
Længde: 3,312 km
Start:1.665 m.o.h.
Slut: 805 m.o.h.
Gennemsnitlig hældning: 15,5 grader
Maksimum hældning: 40,4 grader
Tekst Bugge Holm Hansen Fotos Kitzbühel Tourismus
SKISTØVLE-SNEDKEREN
De fleste kender nok til at gå til skrædder for at få syet det perfekte jakkesæt. De færreste er derimod klar over, at man også kan få lavet skistøvler efter sammen princip: Personligt tilrettede skistøvler, der fra indre til ydre er formet efter dine fødders anatomi.
I USA har man arbejdet med ‘100 procent custom fit’ i årtier, og man finder ikke mange amerikanske eller canadiske skilø- bere, der ikke kender til støvler som Surefoot og DaleBoot. Et paradoks, eftersom forbrugerundersøgelser i Europa viser, at 86 procent af alle skiløbere ikke er tilfredse med deres skistøvler.
I Kitchbühel har de også problemer med deres skistøvler, men i modsætning til mange andre steder i Europa kan man her gøre noget aktivt ved problemstillingen. Byen har nemlig taget problemet ved hornene og inviteret Dale-Boot til at åbne den første europæiske butik i byen, hvor både lokale og gæster kan få lavet skistøvler, der passer.
Det er i sig selv en god historie, men endnu bedre er, at det er Kitszbühels lokale, der fik overtalt ejeren af DaleBoot, Robert Graham, til personligt at tage turen over Atlanten og starte butikken. Her har han nu været i fem år og kommer efter eget udsagn ikke tilbage til staterne, om end han stadig er direktør for fabrikken i USA den dag i dag.
At DaleBoot ikke er nogen ubetydeligt spiller på markedet for skistøvler bekræftes af produktets meritter. Allerede i 1971 fik de som de første patent på en 100 procent skuminderstøvle; et patent, som den dag i dag bruges af Intuition, som DaleBoot arbejder tæt sammen med, ligesom Graham i dag arbejder som konsulent hos flere af de store skiproducenter med produktudvikling på baggrund af deres andre patenter.
Graham brænder dog stadig for den personlige støvle, hvorfor han ofte også er personligt at finde i butikken i Kitzhbühel. Og lad os lige gøre det klart, at vi ikke snakker custom fit indersåler eller inderstøvler, som vi er bekendt med i Danmark. Vi snakker 100 procent tilrettet fra skal til inderstøvle. Vi snakker en proces, hvor du får målt dine fødder fra inderst til yderst, og hvor støvlen konstrueres fra bunden efter dine mål. Vi indrømmer, at vi var imponerede. Om folk i Danmark vil bruge pengene på en så dyr støvle, der koster omkring 5.500 kroner, må være et individuelt spørgsmål om økonomi og behov.
Tekst og fotos Bugge Holm Hansen
Artiklen er fra Skimagasinet Pist n’ Powder #19 (link here)
