Umiddelbart virker cykelsport og en tatoveret rockstar ikke til at have meget til fælles – men det har de. Århusianske Kim ‘Kix’ Jeppesen er ikke kun forsanger i bandet Powersolo, han er også ejer og kaptajn for et cykelhold, Gruppo Sportivo Velopresse – og den tohjulede jernhest er et uundværligt instrument i hans hverdag.
BLÅ BOG
- Navn: Kim ‘Kix’ Jeppesen
- Alder: 41 år
- Profession: Musiker og forsanger i PowerSolo og kaptajn på cykelholdet Gruppo Sportivo Velopresse, der blandt andet tæller Brian Holm som én af rytterne.
Hvornår kastede du din kærlighed på cykling? Jeg elskede cykelsporten fra den dag i 1996, hvor Bjarne Riis tog den gule førertrøje på Sestrière i Tour De France. Men jeg oplevede også cykelsporten på nært hold i slutningen af 1970’erne i Hadsten, hvor Hadsten Grand Prix blev kørt lige uden for min dør. Det var noget helt særligt: Alle de ryttere og alle de mennesker, der råbte og klappede. Der var jo altid nogle Tourstjerner med i feltet.
Jeg kastede mig for alvor over cyklingen i 2007, hvor jeg var blevet syg af stress. Jeg fik at vide, at jeg jævnligt skulle dyrke motion. Jeg skulle i gang med at røre min krop, flytte tankerne og få renset hovedet. Men jeg kunne ikke lide at løbe. Jeg havde løbet rigeligt i min tid i Randers, hvor jeg konstant havde folk på nakken i Storegade. Så jeg købte mig en cykel og kom i gang.
Hvorfor lige cykling?
Fordi cyklen altid har interesseret mig. Historien, mekanikken, farten og den måde, man altid kan optimere sin cykel på, gøre den lettere, smukkere og så det, at man kommer omkring på en cykel. Jeg elskede at cykle som barn. Jeg cyklede altid. Så det var helt naturligt at sætte sig i sadlen igen. Jeg har altid været god til at håndtere en cykel, eller alt hvad der har hjul for den sags skyld. Jeg elsker farten, teknikken og smidigheden på en cykel.
Hvor ofte cykler du? Og hvor langt?
Jeg cykler 3-5 gange om ugen mellem 35 og 110 kilometer plus de løb, vi kører med G. S. Velopresse. Og jeg gør det året rundt, fordi jeg er ‘bad ass!’ Jeg gider ikke være weekendrytter i +20 grader. Man må op på cyklen og af sted – ligegyldigt om det er minus 10 grader, som er en pisseubehagelig og nærmest umulig temperatur at køre i, om det er 35 grader, om det regner, eller om der er vind og slud. Jeg elsker alle forhold! Man skal bare køre efter forholdene og respektere kroppens signaler. Jeg er jo motionist og ikke prof. De professionelle ryttere misunder jeg ikke. De kører et hårdt program. De er nogle seje gutter. De ved godt, hvad smerte er, og de ved også, hvordan man æder den.
Cykler du alene eller sammen med andre?
Jeg cykler både alene og med andre. På aleneturene går jeg helt ind i mig selv og slår tankerne fra. Der er det trådet, pulsen og vejrtrækningen, der bestemmer, hvilke valg jeg tager. Der er ro. Men ugentligt træner jeg med mit hold, G. S. Velopresse. Vi er 13 ryttere, som mødes til holdsamling, formtests eller træningsture i mindre grupper, alt efter hvordan vores træning er tilrettelagt den dag. Nogle gange er det lange rulleture og andre gange intervaltræning i det kuperede terræn omkring Aarhus.
Hvad er din største cykelrelaterede ambition?
At have det godt med og på min cykel. Det er en frihed, jeg har. En frihed jeg tager mig. Det er simpelthen noget, jeg har brug for for at kunne have energi og krudt til alle de ting, jeg skal tage stilling til i arbejdslivet, såvel som privat- og kærlighedslivet. Jeg vil cykle, til jeg dør!
Dyrker du andre træningsformer end cykling?
Ingen anden sport. Sport interesserer mig generelt ikke særlig meget. Cykling er min ting, og den passer godt ind i en rockers liv. Rock and roll og cykling har mange ting til fælles.
Hvordan ser din perfekte træningsdag ud?
Jeg står op kl. 6.30 og afleverer ungerne i skolen. Kl. 9.00 mødes jeg med min sportsdirektør og Chef, Il Dottore, og et par andre ryttere fra G. S. Velopresse på Street Coffee. Så ruller vi ud på en 50-60 km med hindbærsnittetop og kakao. Så kommer jeg hjem og napper en halv time på øjet, arbejder et par timer eller tre, tager en rulletur på 40-50 km alene, hvis jeg ikke skal hente ungerne, og så hjem og lave noget mad. Måske slutter jeg af med en dukkert i Jomsborg Vinterbadeklub. Det er en perfekt træningsdag for mig.
Hvordan harmonerer det aktive liv med livet som rockmusiker?
Det harmonerer netop rigtig godt! Jeg bliver bedre til mit arbejde, hvis jeg har fysisk overskud. Jeg har brug for at træne min fysik, for rock and roll er en krævende kunstform på alle fronter.
“Jeg misunder ikke de professionelle ryttere. De kører et hårdt program og ved godt, hvad smerte er. De ved også, hvordan man æder den.”
Jeg elsker mit arbejde. Jeg elsker at turnere, at besøge fremmede lande og byer med min musik, og det vil jeg gerne blive ved med i mange år. Og så er jeg jo så privilegeret, at jeg kan disponere over min egen tid i en grad, andre måske ikke har mulighed for med et 8-16-job.
Hvad siger dine musikerkollegaer til din interesse for cykling? Har du inspireret dem til selv at blive mere aktive?
Det er forskelligt; men de fleste synes, det er fedt, og nogle har endda selv taget cyklingen til sig. På mit hold er vi tre musikere, der kører: Okbobo, Sweet Sweet og jeg selv. Det giver både anledning til snak om musikken og cyklingen og til at udveksle idéer og meninger.
Bruger du cykling og træning i dit virke som musiker?
Jeg kan godt blive inspireret af vejrforhold og den slags. Men mest af alt tror jeg, at det er den fysiske velvære, der gør noget i timerne eller dagene efter nogle gode ture. Jeg er mere afslappet, og tankene flyder bedre. Det er simpelthen brændstof til kreativiteten. Men nogle gange bruger jeg også cyklingen til at distancere mig fra min metier som musiker. Jeg har fundet ud af, at jeg får mere energi og mere appetit på nye opgaver, hvis jeg ikke beskæftiger mig med musikken hele tiden. Jeg bliver mere effektiv og når hurtigere mine mål.
Hvorfor er det så vigtigt for dig at leve et aktivt liv?
Det er det, fordi fysisk velvære giver fysisk og psykisk overskud. Ganske enkelt.
Hvad motiverer dig?
Naturen, vinden i ansigtet, koncentrationen og kontrollen på cyklen samt de gode ture med holdkammeraterne.
Hvad er din største last?
Det frie liv jeg lever.
Hvornår lever man i dine øjne sundt og aktivt?
Når man foretager sig de ting i livet, man har lyst til og er i god balance.
Synes du generelt, at danskerne er et aktivt og sundt folkefærd?
Det ved jeg sgu ikke. Måske skulle dansken lære at slappe lidt af og ikke have så fandens travlt med, hvad naboen går og laver, men derimod finde sin egen balance i livet. Jeg tror generelt, at danskerne er stressede, og stress er noget lort. Man kan gøre tingene på lige så mange måder, som der er mennesker i Danmark, og bare fordi det, du gør, er godt for dig, er det ikke sikkert, at det er lige så godt for mig. Vær kreativ. Tænk selvstændigt og læg egoismen på hylden. Brug din sunde fornuft og opfør dig ordenligt og anstændigt – så har du samvittigheden i orden. Det gør dig sundere. Danskerne er verdens lykkeligste folkefærd. Den tror jeg ikke på!
KIX’ RÅD TIL ALLE, DER VIL LEVE ET MERE AKTIVT LIV:
- Sluk for tv’et – i stedet for tænde for det.
- Interessér dig for, hvad du spiser, og hvor maden kommer fra.
- Observér og lær.
- Sig din mening i stedet for at lade andre føre ordet.
- Fokusér på de løsninger, der giver de bedste resultater – også selvom løsningen ikke altid er den letteste.
- Træf nogle valg!
Tekst Tanja Møller Andersen
Artiklen er fra Træn #1
