Miljøminister Magnus Heunicke har sammen med et flertal af de europæiske miljøministre stemt for en ny naturgenopretningsforordning. ”Det er afgørende, at vi er nået en aftale med bindende mål for at genoprette vores natur. Afstemningen var tæt. Men de her konkrete tiltag er bydende nødvendige for at håndtere biodiversitetskrisen,” siger Magnus Heunicke.


Europa skal have bedre og mere natur. Der skal skabes enge, heder, skove, ålegræs og stenrev, hvor planter, dyr og fisk trives. Tilbagegangen af vilde bier, som sørger for vigtig bestøvning af planter og afgrøder, skal vendes. Biodiversiteten i de europæiske skove skal øges. Det er alt sammen indholdet af en ny forordning, som kan blive til virkelighed frem mod 2030.

Miljøminister Magnus Heunicke har sammen med et flertal af de europæiske miljøministre i EU-rådet stemt for en ambitiøs naturgenopretningsforordning, der betyder, at medlemslandene får bindende mål, som skal sikre initiativer til genopretning af 20 procent af EU’s samlede land- og havarealer i 2030. Dermed har miljøministrene taget første skridt til en ny ambitiøs forordning, der skal bidrage til mere biodiversitet i Europa.

Medlemslandene skal inden 2030 bl.a. sætte gang i genopretning af 30 procent af naturområder til lands og til havs, som er i dårlig tilstand, udtage 30 procent af lavbundsjorde inden 2030 og vende nedgangen i antallet af bestøvere senest i 2030.

”Det er afgørende, at vi er nået en aftale med bindende mål for at genoprette vores natur. Afstemningen var tæt, og forhandlingerne har været lange og vanskelige. Men de her konkrete tiltag er bydende nødvendige for at håndtere biodiversitetskrisen. Nu har vi landet en aftale, hvor løsningerne på biodiversitetskrisen og klimakrisen går hånd i hånd,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

Europa-Parlamentet skal nu tage stilling til forordningen, inden den skal forhandles mellem Europa-Parlamentet og miljøministrene i EU-rådet. Hvis forordningen bliver vedtaget, skal medlemslandene udarbejde nationale genopretningsplaner, som bl.a. skal indeholde et overblik over hvilke områder, der er behov for at genoprette og en beskrivelse af hvilke tiltag, der er planlagt for at nå forordningens mål. Derudover skal medlemslandene gøre status på den nationale genopretningsplan hvert sjette år.

Fakta om naturgenopretningsforordning:

– Forordningen har til formål, at EU-landene skal igangsætte genopretning af 20 procent af EU’s land- og havarealer inden 2030, og alle økosystemer med behov for genopretning i 2050.

– Hvis forordningen bliver vedtaget, skal medlemslandene bl.a.

igangsætte genopretning af en række naturtyper, som ikke er i god tilstand, med delmål på 30 pct. i 2030, 60 pct. i 2040 og 90 pct. i 2050.
igangsætte tiltag til at forbedre kvaliteten og kvantiteten af levesteder for arter og fugle.
udarbejde en national genopretningsplan 2 år efter forordningens ikrafttrædelse og revidere den i 2032 og 2042.


Europa skal have bedre og mere natur. Der skal skabes enge, heder, skove, ålegræs og stenrev, hvor planter, dyr og fisk trives. Tilbagegangen af vilde bier, som sørger for vigtig bestøvning af planter og afgrøder, skal vendes. Biodiversiteten i de europæiske skove skal øges. Det er alt sammen indholdet af en ny forordning, som kan blive til virkelighed frem mod 2030.

Miljøminister Magnus Heunicke har sammen med et flertal af de europæiske miljøministre i EU-rådet stemt for en ambitiøs naturgenopretningsforordning, der betyder, at medlemslandene får bindende mål, som skal sikre initiativer til genopretning af 20 procent af EU’s samlede land- og havarealer i 2030. Dermed har miljøministrene taget første skridt til en ny ambitiøs forordning, der skal bidrage til mere biodiversitet i Europa.

Medlemslandene skal inden 2030 bl.a. sætte gang i genopretning af 30 procent af naturområder til lands og til havs, som er i dårlig tilstand, udtage 30 procent af lavbundsjorde inden 2030 og vende nedgangen i antallet af bestøvere senest i 2030.

”Det er afgørende, at vi er nået en aftale med bindende mål for at genoprette vores natur. Afstemningen var tæt, og forhandlingerne har været lange og vanskelige. Men de her konkrete tiltag er bydende nødvendige for at håndtere biodiversitetskrisen. Nu har vi landet en aftale, hvor løsningerne på biodiversitetskrisen og klimakrisen går hånd i hånd,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

Europa-Parlamentet skal nu tage stilling til forordningen, inden den skal forhandles mellem Europa-Parlamentet og miljøministrene i EU-rådet. Hvis forordningen bliver vedtaget, skal medlemslandene udarbejde nationale genopretningsplaner, som bl.a. skal indeholde et overblik over hvilke områder, der er behov for at genoprette og en beskrivelse af hvilke tiltag, der er planlagt for at nå forordningens mål. Derudover skal medlemslandene gøre status på den nationale genopretningsplan hvert sjette år.

Fakta om naturgenopretningsforordning:

– Forordningen har til formål, at EU-landene skal igangsætte genopretning af 20 procent af EU’s land- og havarealer inden 2030, og alle økosystemer med behov for genopretning i 2050.

– Hvis forordningen bliver vedtaget, skal medlemslandene bl.a.

igangsætte genopretning af en række naturtyper, som ikke er i god tilstand, med delmål på 30 pct. i 2030, 60 pct. i 2040 og 90 pct. i 2050.
igangsætte tiltag til at forbedre kvaliteten og kvantiteten af levesteder for arter og fugle.
udarbejde en national genopretningsplan 2 år efter forordningens ikrafttrædelse og revidere den i 2032 og 2042.