Hans mål for 2009 var at vinde samtlige DM-medaljer i freestyle – og det gjorde han. Han var på det danske landshold i freestyle, og hans største mål for fremtiden var at komme med til OL i 2014. Få et kig ind i Dennis Hannesbos verden af træning og ski, dengang hvor vedholdenhed, vindermentalitet, sæsoner i USA og squat-træning på bolden var faste elementer.
Dennis Hannesbo var i freestylemiljøet kendt for at meget lærenem og for at være meget fokuseret på hele tiden at blive bedre. Han havde store ambitioner, og det er da heller ikke usandsynligt, at han kunne komme med til OL.
En hård start
Født og opvokset på den nordjyske vestkyst i Løgstør var der ikke umiddelbart meget sne omkring Dennis Hannesbo, men freestyletalentet blev allerede som 4-årig slæbt med på sin første skiferie med familien. Her 16 år senere har han allerede hentet flere titler end de fleste andre danske skiløbere i samme alder.
Da Hannesbo blev 15 år, begyndte han for alvor at få interesse for ski som mere end blot en årlig uge med familien, så i efteråret 2004 valgte han at tage med på Freestylecamp, som Michael Fugmanns camp hed dengang. Men det blev en noget hård start på karrieren, da han allerede efter tre dage brækkede håndleddet.
”Men det var første gang, jeg prøvede at køre på twintip, og jeg blev virkelig tændt på det,” fortæller han med stor entusiasme i stemmen. ”Før det havde jeg bare kørt på almindelige ski. Så tog jeg af sted til DM i vinteren 2005 for at se, hvad niveauet egentlig var. Jeg nåede lige at være af sted en uge med familien inden DM, men brækker så armen oppe ved skulderen efter tre timer på ski under træningen og bliver sendt hjem med en flyver. Om sommeren tager jeg så af sted i en måned til Les Deux Alpes med det, der dengang hed Funmakers Industry, sammen med Andreas Nicolet og Troels Feodor, hvor de lavede deres egen film. Efter jeg havde været der en måned, skulle der laves et Salomon-team, hvor jeg kommer på som Young Gun-løber.”
Livet som skier
Hannesbo er hjemme i Danmark fire til fem måneder om året – og med ét ben i snowparkerne og et andet i Danmark, kan man nogle gange løbe ind i nogle interessante udfordringer. På vejen hjem fra vintersæsonen i Mammoth, hjem til sommer, eksaminer og arbejde i Danmark, render Hannesbo ind i visum-problemer.
”Tolderne i lufthavnen mente, at jeg havde rejst for meget frem og tilbage, så det gjorde det jo indlysende, at jeg arbejdede i USA. Så da jeg landede i San Francisco efter at have været til Springsession, fik jeg at vide, at jeg måtte være derovre i én måned og så skulle jeg være ude af landet – og det var ni dage før min planlagte hjemrejsedato. Så jeg skulle lige have mig en ny flybillet. Det var rimelig uheldigt.”
Mildest talt, kan man tilføje. Men det er nogle af de udfordringer, livet som semiprofessionel dansk skier byder på.
”Jeg prøvede at finde min kontrakt med sponsorer frem på computeren, men jeg måtte ikke åbne min computer. Den måtte ikke tændes, da jeg først var blevet rykket ind på kontoret. Så selvom jeg sagde, at jeg kunne finde mine kontrakter på computeren, så ville de ikke tillade mig det. Jeg kunne også finde min flybillet på computeren, for den havde jeg selvfølgelig ikke printet ud. Men der var ikke noget at gøre. Så skulle de også gennemrode min bagage og det hele. Jeg blev sat ind i et lille jernrum, hvor de bare begyndte at smide tingene ud af tasken. Det var faktisk rigtig ubehageligt. De ’kom til’ at tabe min håndbagage fyldt med skolebøger ned på min computer, så den gik i stykker. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Jeg synes ellers, jeg virker meget sympatisk, man ham, der sad i tolden, kiggede lige lidt på mine papirer og så begyndte han at sige, at jeg arbejde i landet. Så selvom jeg sagde nej, sendte han mig videre til næste samtale. Jeg havde fået visum til et halvt år og havde fået det indtryk på ambassaden, at jeg kunne trække den tid fra, som jeg var i Europa. Men det kunne jeg åbenbart ikke. Så selvom jeg ikke skulle være længere end 40 dage i landet, og derfor kunne have brugt et normalt tremåneders visum, var der ikke noget at gøre. De havde set sig sure på mig. Heldigvis har jeg ikke fået nogle problemer efterfølgende, så jeg kan sagtens komme tilbage igen.”
”Jeg er helt sikkert et konkurrencemenneske og har en vindermentalitet. En andenplads er fint overfor sponsorer og familie, men overfor mig selv er det ikke tilfredsstillende at være nummer to.”
Hannesbo har valgt at satse på to heste og har derfor ikke helt droppet sin uddannelse. ”Jeg håber lidt på at kunne kombinere det, men ski er det vigtigste. Jeg er stadig ikke færdig med den HF, jeg er ved at læse. Det tager lidt længere tid, når jeg skal tage det på deltid, men ski kommer i første række. Det kan jo også være, at jeg rykker korsbåndet over til næste vinter, og så har jeg lige pludselig tid nok til at få læst i et år, og så kan jeg se, hvad der så skal ske. Jeg vil have noget at falde tilbage på, når jeg engang er færdig med at stå på ski. Jeg udvikler mig nok ikke mere, når jeg har ramt en 26-27 år, der rammer jeg nok toppen. Jeg tror også, det bliver der, jeg kan sige, at nu er det nok. Men det kan også være, at jeg på det tidspunkt stadig brænder 100 procent for det og så bliver jeg ved. Jeg behøver ikke beskæftige mig med ski resten af mit liv.”
Det koster omkring 80.000 kroner pr. sæson at være skier, så der skal arbejdes en del i løbet af sommermånederne for at få det til at løbe rundt. Det ville nok se meget anderledes ud, hvis han gik efter at blive professionel skier i et skiland som Norge, Frankrig eller USA, hvor der er en meget større støtte til skimiljøet.
”Der er ingen tvivl om, at de har væsentlig bedre sponsorater, end vi har herhjemme. Det gør måske også, at det er nemmere for dem at sige, at det kun er det, de satser på. Terje Olsson, Tanner Hall og Simon Dumont er sikret resten af deres dage. De har lavet så mange penge, og så er det jo nemt nok at sige, at så laver vi kun det, vi synes, er sjovt. I Danmark er man lidt tvunget til at læse ved siden af også for at have en B-plan. Der er ingen i Danmark, der lever at stå på ski på freestylescenen. Man kan godt leve af at være skirelateret, men ikke kun af at stå på ski og få dækket alle udgifter. Det tvivler jeg.”
Fordele ved USA
Hannesbo skal helt sikkert tage tilbage til USA eller Canada i år, men om det bliver Mammoth igen, ved han ikke. Det er helt klart hans foretrukne kontinent, bl.a. fordi man bor godt og ikke bor i en lille alpelejlighed med fire personer på 20 kvadratmeter.
”Vi boede fire mennesker i en lejlighed, der var tre etager med tilknyttet hottub, sauna og udendørs pool. Og vi boede faktisk billigere, end jeg kan bo i Alperne. I år har jeg været tilbage i Europa både under DM, Frostgun og Springsession, så jeg har måske brugt 20.000 kroner bare på flybilletter i år. Men hvis man ikke flyver frem og tilbage, så er det ikke dyrere at tage en sæson i Alperne. Der er lige liftkortet, som er lidt halvdyrt, hvis ikke man er ude i god tid. Hvis man køber det i april, kan man få det til halv pris og ellers koster det 1.650 dollars (ca. 8.600 kr.), hvis man køber det, når man kommer derover. Så hvis du skal til USA og stå, skal du være i god tid med at købe liftkortet.
”Jeg fik kendskab til Mammoth i 2006, hvor Cap P var derovre, og så har jeg set en masse skifilm, hvor Mammoth var vist i. Det så rigtig fedt ud, så gik jeg ind og læste lidt om det – og de skulle have 300 solskinsdage om året og 12 meter sne, som er væsentlig mere end i Alperne. Så når det sner, så vælter det ned, og ellers er det bare godt vejr. Jeg kan godt lide at stå på ski i solskin, og med én af verdens allerbedste parker, så hvorfor ikke,” spørger Hannesbo med et stort smil på læben. Derudover har han også fået mulighed for at stå på ski sammen med nogle virkelig dygtige amerikanske skiere, bl.a. Parker White fra Rossignols internationale team, så det giver et godt skub fremad at være af sted med folk i den internationale liga.
Landsholdet
Forrige år blev Dennis Hannesbo udtaget til det danske A-landshold i freestyle, og det har været med til at give en større forståelse for hans karrierevalg, når han skal forklare det for folk udenfor miljøet.
”Det er jo altid godt at kunne sige, du er på landsholdet. Det er altid godt, når du søger om sponsorater og sådan nogle ting. Det giver også lidt en større forståelse for dem, der ikke ved så meget om ski. De tror bare, at jeg tager ned og hygger mig lidt og har et bumseliv om vinteren. Men når man siger, man er på landsholdet, så får de en forståelse for, at det er lidt mere end det. At det rent faktisk bare er en lille smule organiseret,” siger han grinende. ”Vi var på en træningstur forrige efterår, som var noget af den bedste træning, jeg nogensinde har fået. Vi var på Hintertux-gletsjeren i Østrig, hvor vi havde en træner med, Paal Gulliksen, der underviser på NTG (norsk privat sportsskole, der uddanner topidrætsudøvere, red.), hvor PK Hunter og Jacob Wester bl.a. også har gået. Han var virkelig dygtig og forklarede tingene på en anden måde. Han gav noget indsigt i, hvordan kroppen virker, når vi gør de ting, vi gør. Nogle gange gør man bare tingene uden at have en idé om, hvad det er, du egentlig laver. Så der fik jeg en større forståelse for det, og samtidig var han super god til at motivere én.”
Han ved dog ikke helt, hvad der kommer til at ske med landsholdet og hvilken rolle det kommer til at spille.
”Vi har ikke fået så meget information om det endnu. Sidste år blev vi udtaget på vores resultater, og jeg kom kun på i halfpipen, men jeg ved ikke, hvad der sker med landsholdet nu. Den ligger lige og svæver lidt.”
Op på bolden
Hannesbo har et fast styrketræningsprogram, som han skal følge hver anden dag, og som er med til at vedligeholde formen. Det er en hårfin balance at være trænet til freestyle, fordi man ikke må være for muskuløs. Er man det, mister man sin smidighed, men det er stadig vigtigt at vedligeholde en god styrke i kroppen.
”Jeg går ved én af Danmarks bedste fysioterapeuter, Mogens Dam, som Salomon har sørget for, at jeg kan gå til. Jeg er ikke fast hos ham, men jeg bliver altid lige tjekket inden jeg tager af sted på tur og bliver tjekket igen, når jeg kommer hjem. Normalt bliver jeg også tjekket et par gange over sommeren. Han har sammensat et helt fast styrketræningsprogram, som passer specielt til mig. Det hele er forbundet med en pilatesbold, hvor jeg står oven på den og laver squats (benbøjninger, red.) og alle mulige balance- og styrkeøvelser for at styrke knæ og ryg. Det gør jeg en halv times tid hver anden dag. Det er ret nemt, fordi jeg bare kan gøre det derhjemme på bolden. Jeg havde også en periode, hvor jeg skulle gå i træningscenter, men det er vi heldigvis kommet væk fra igen. Så der er slet ingen vægte i mit træningsprogram længere. Det hele er i forhold til min egen vægt. Jeg har skullet trænet squat med vægtstang, men det er jeg heldigvis sluppet for igen. Det gjorde jeg for at få noget mere power på, men nu skal det bare holdes ved lige. Balancebolden og så at stå på ski er faktisk nok. Så skater jeg lidt, når jeg er hjemme, men ikke noget for at supplere skiløbet egentlig. Det er kun for sjov.”
”Det, jeg laver nu, er jo egentlig ikke så fysisk hårdt. Det er kun hårdt, når vi styrter. Det er jo korte præstationer. Det er ikke ligesom, når Sophie Sølling kører skiercross. Så er der virkelig pres på i to minutter. Vi skal bare lige kæmpe os ned igennem halfpipen. Det tager måske 30 sekunder. Så skal vi køre ned igennem slopestylebanen. Det tager måske 30 sekunder også. Så det er korte præstationer, vi skal levere. Vi har ikke behov for den samme udholdenhed. Selvfølgelig er det altid godt at være i god kondition i forhold til koncentrationen, men det er ikke krævet, at jeg går ud og løber 15 kilometer. Jeg har overladt det hele til Mogens Dam og han siger, hvad der er det vigtigste. Jeg har snakket med ham om, hvorvidt jeg ville kunne få noget ud af at løbe, men det er ikke fordi jeg vil opnå det vilde med det. Så længe jeg bare holder mig til at lave træningen på bolden, bliver det ikke for meget.”
Skader
Som freestyle-skier er der ret stor risiko for skader, og Hannesbo har ikke været skånet, selvom han har haft en del skadefri år efter de første to hændelser på hans første sæson. ”Den største skade, jeg har haft, er den, jeg lige lavede tre dage inden Springsession i år, hvor jeg rykkede kravebenet fri fra skulderen. Kravebenet er kun forbundet af nogle ledbånd, så det poppede fri to centimeter. Men det er ikke værre end at brække det.
”Den her sæson har jeg måske kun haft fem-ti dage i offpisten. Så jeg er meget fokuseret på parken. Det er også der, jeg har det sjovest, så det er der, jeg skal være.”
Det lyder bare lidt ulækkert. Jeg skulle være næsten 100 procent fit for fight her til sommer. Jeg fik allerede slyngen af 14 dage efter det skete, så det var ret hurtigt, jeg var i gang igen. Men det sidste stykke tid jeg var i Mammoth, var det bare sådan noget hyggeskiløb, hvor jeg passede på mig selv. Jeg fik at vide af lægerne, at hvis jeg landede på den igen, så ville jeg ødelægge den virkelig. Jeg kørte derfor meget stille og roligt det sidste stykke tid for at undgå at skulle blive opereret. Det er faktisk den første skade i fire år. Der har selvfølgelig været hjernerystelser, en trykket ryg og den slags småskader, men ikke noget, der har taget mig ud mere end en uge eller 14 dage ad gangen. I ugen op til Frostgun, som jo desværre blev aflyst i år pga. snestorm, styrtede jeg også under træningen. Jeg var den eneste, der lå og testkørte den første dag. Jeg mistede balancen og landede på ryggen nede i bunden af hoppet. Der blev jeg også sendt ned med bananen og blev sendt ned til Grenoble, fordi der var blod i min urin og de lige skulle tjekke, om alt var helt ok. Det var heldigvis ikke noget særligt.”
”Jeg kører med hjelm og crash-pants for at sikre mig mod skader, men derudover laver jeg meget fysisk træning. Og så kan jeg ringe til Mogens Dam, hvis jeg har nogle former for smerter i kroppen. Så kan han guide mig alt efter, hvor slemt det er.”
Parken frem for piste og pudder
Hannesbo er en dedikeret freestyle-skier, og det er ikke er meget, han ser til pisten eller off-pisten.
”Jeg tager jo en enkelt tur, når jeg skal over til parken, men ellers kommer jeg hurtigt til at kede mig på pisten. Specielt hvis jeg er af sted med min familie. Der går ikke mange timer, før jeg synes det er kedeligt. Min familie står ret godt på ski, så det er ikke fordi, de kører langsomt overhovedet, men der sker bare ikke rigtig nok. Jeg synes super godt om freeride. Det er ikke ret meget, jeg står, men når jeg endelig står det, så synes jeg faktisk det er rigtig sjovt. Jeg synes bare, der er lidt for mange dårlige dage i forhold til de gode. Du skal gå alt for meget også, synes jeg. Jeg er ikke så vildt med at hike, og chancen for, at det er supergod pudder, du får, den er ikke så stor. Men når du så endelig får det, så er det også klart den fedeste følelse overhovedet. Den her sæson har jeg måske kun haft fem til ti dage i offpisten. Så jeg er meget fokuseret på parken. Det er også der, jeg har det sjovest, så det er der, jeg skal være.”
Det er klart, at ski betyder meget for Hannesbo, eftersom han beskæftiger sig med det næsten otte måneder om året.
”Når jeg er hjemme, er der jo også alle sponsortingene, der skal plejes. Så det er en rigtig, rigtig stor del af mit liv, og jeg har svært ved at se, hvordan mit liv skulle være uden ski. Når jeg er i Mammoth med mine gode venner, og bare står uden pres overhovedet og hygger mig med dem, så glemmer jeg alt andet. Og hvis du lander et nyt trick, så er det en helt fantastisk følelse.”
”Min familie har altid støttet mig 100%. Ellers havde det ikke været muligt at tage af sted som 16-årig for at være fire måneder i Frankrig. Der er da nogle, der er lidt skeptiske overfor det. Om jeg ikke skulle få mig et seriøst liv og få taget mig en uddannelse. Men jeg synes generelt, det er rigtig positivt. Den skole, jeg er på, har stor forståelse for det og har forståelse for, at jeg ikke altid får lavet så mange lektier.”
Freestyleskier i Danmark
Freestylemiljøet er meget lille i Danmark i forhold til andre steder i verden, men Hannesbo er meget positiv stillet over for den danske freestylescene.
”Det virker til, at der er en god udvikling. Der er to camps nu, og det virker til, at de begge to klarer sig ganske udmærket. Man kunne godt lidt tænke, at de kom til at udkonkurrere hinanden, men det virker til at begge camps klarer sig god. Det virker til, at der er kommet meget større interesse for det. Jeg synes, det virker til, at det vokser. Det er jo superfedt og er jo godt for sådan én som mig også. Jeg synes, man kan se på campsene, at der virkelig er kommet nogle dygtige nye talenter. På DIN Camp var der bl.a. Johan Duus, som allerede nu har sat sin første 1080. Og så er der Simon Knudsen, som var med på FSA (Freestyle Academy, red.), er 15 år og laver 900 og vandt junior-DM. Jeg tror virkelig, de bliver gode, og der går ikke mange år, før de kommer og presser sådan nogle som mig, Rasmus DJ og Hans-Jakob Brandt.”
Fremtid og internationale konkurrencer
Med de tre guldmedaljer til DM i år gjorde Hannesbo rent bord og viste, at han dengang var den bedste freestyle skier i Danmark. Og selvom det selvfølgelig var en helt fantastisk oplevelse, giver det også pres på de fremtidige præstationer.
”Det var super fedt. Det var min målsætning inden jeg kom derned, at jeg skulle vinde det hele. Selvfølgelig skulle det hele gå rigtig godt, men nu vandt jeg halfpipen sidste år og blev nummer tre i slopestyle, så jeg tænkte, at det godt kunne lade sig gøre. Det var super lækkert at få indfriet den målsætning. Næste år skulle jeg gerne vinde det hele igen, men der er jo hård konkurrence. Det bliver svært ikke at skuffe.”
”Jeg kunne supergodt tænke mig at køre nogle internationale konkurrencer også. Jeg har ikke været med på nogle endnu. Jeg har ikke haft så travlt med at gøre det, fordi der stadig er ret langt til, at jeg vil kunne gøre det rigtig godt. Mine sponsorer lægger vægt på de danske konkurrencer, så det skal kun være fordi, jeg har lyst til at prøve det. Nu synes jeg ligesom, at det er ved at være tid. Jeg er ikke så meget i tvivl om, at jeg nok kan få mig en røvfuld, hvis jeg stiller op til én af de helt store konkurrencer, men jeg kan også være superheldig. At alt går rigtig godt, og jeg laver en god præstation. Nogle af konkurrencerne skal man ansøge om at få lov til at komme med i. Jeg tror godt, jeg kunne komme med i European Open, hvis det var det, jeg ønskede med mine resultater, men så skal jeg til at tage tilbage, hvis jeg er i USA. Jeg har også tænkt på US Open, men jeg skal lige have datoerne fastlagt fuldstændig. I år lå det på samme tidspunkt som DM, og DM er stadig klart det vigtigste for mig pga. mine sponsorer. Så jeg har ikke helt bestemt mig for hvilke konkurrencer, jeg vil satse på eller om jeg overhovedet gør det.”
”Det allerfedeste ville jo naturligvis være at være med i X-Games. Det ville jo være det ultimative, men det er ikke et mål for mig på nuværende tidspunkt. Det er noget, jeg drømmer om, og hvis tingene lige pludselig udvikler sig i den retning, så ville det være helt fantastisk. X-Games er bare det allerstørste, og det er det, alle ønsker at vinde. Du skal inviteres til det på baggrund af sponsorer og skal have gjort det godt i de store konkurrencer også – og så bliver du inviteret. Jeg skal først ind på den internationale bane, men jeg har ingen grund til at stresse, for lige nu har jeg alligevel ingen chance for at få en invitation.”
Med Hannesbos erklærede mål om at komme med til OL i 2014, skal der lægges kræfter bag træningen, men som han selv siger, så er det langt ude i fremtiden.
”Lige nu behøver jeg ikke tænke på konkurrencerne, hvor man kvalificerer sig til OL såsom Eurocup, men jeg tror bare, jeg skal blive ved med at arbejde ligeså målrettet som fra starten. Det tror jeg er måden, jeg kan få indfriet målet. Jeg tror, jeg bliver ved med at tage til USA om vinteren. Niveauet er efter min holdning meget højere i USA. De har nogle helt fantastiske parks derovre, og så kan du se nogle af verdens allerbedste kørere. Du kan se, hvad det kræver for at kunne følge med. Og så skal jeg bare blive ved med at køre ligeså meget på ski, som jeg gør nu og blive ved med at udvikle mig, som jeg har gjort indtil nu. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at det kunne blive min levevej.”
”Jeg skal også huske at hygge mig. Det pres, jeg nogle gange kommer til at lægge lidt for meget på mig selv, det skal jeg nok blive en smule bedre til at lægge fra mig og prøve at hygge mig lidt mere. Nogle gange går der lidt for meget træning i den. Men det er også fordi, jeg VIL være den bedste. Så tror jeg automatisk også, man kommer til at have den holdning, at det ikke altid behøver være sjovt. Så skal man også ud, selvom der er dårligt vejr. Jeg er helt sikkert et konkurrencemenneske og har en vindermentalitet. En andenplads er fint overfor sponsorer og familie, men overfor mig selv er det ikke tilfredsstillende at være nummer to.”
FAKTA DENNIS HANNESBO
Flyttede til Aalborg sidste sommer for at have det som base i Danmark, når han er hjemme for at tjene penge. Bor normalt hele vintersæsonen i USA.
Sponsorer: SOS (hovedsponsor/tøj), Salomon (ski), Annon & RED (goggles og hjelm) og Toyota HH Biler (økonomisk støtte og lejebiler).
Tre yndlingsspots:
– Mammoth, USA
– Snowpark, New Zealand (et område med én stor park og én stolelift, red.)
– Les Deux Alpes, Frankrig
Tre yndlingstricks:
– Cork 540
– Switch Cork 540
– Switch Cork 720
Resultater Dennis Hannesbo
1. plads i Halfpipe, Slopestyle og Big Air til DM 2009
1. plads i Halfpipe til DM 2008
1. plads Frostgun 2007
2. plads Frostgun 2008
3. plads Slopestyle DM 2008
Tekst Sofie Hvitved Foto Martin Paldan