Passion er nøgleordet her. Passion for den sport, man dyrker – og ud af passion kommer ofte gode idéer og spændende projekter. Men hvordan kan du tage skridtet videre og få det ført ud i livet? Vi har talt med folkene bag et succesfuldt crowdfunding-projekt hos Copenhagen Boulders.

Tekst: Sofie Hvitved, Foto: Copenhagen Boulders

Copenhagen Boulders blev startet tilbage i 2010 på baggrund en drøm om at lave et sted, hvor de københavnske bouldere kunne boltre sig. Hallen blev startet op af Frank Vilstrup, som sammen med en række andre passionerede bouldere lagde en masse energi og kræfter i det. Men det var Frank selv, der lagde pengene i projektet, som det ofte er tilfældet, når man kommer med en god idé, hvis da ikke man er en forening eller fået penge fra en fond. Men hallen, som de havde bygget op, var kun på lånt tid, og de vidste, at de inden januar 2015 blev nødt til at flytte, så de gik i gang med at finde en ny location.

Det er altså ikke kommunale puljer og fagpersoner, der bestemmer, om ens projekt bliver en succes – det er ens eget netværk.

Det endte med hele 2.700 kvm fordelt på to forskellige lokaliteter i form af henholdsvis 1.200 kvm i Aarhus og 1.500 kvm i København. Og sammen med planlægningen af den nye hal opstod visionerne om at lave den ultimative boulderhal. Copenhagen Boulders havde nu eksisteret i fire år og genereret penge nok til at finansiere opbygningen af den gamle hal, men ikke nok til at tjene penge til de to nye haller. Så de måtte starte forfra økonomisk. For at realisere drømmen har de brug for at låne 1,5 mio i banken, men det var banken til at starte med ikke klar på. Derfor måtte de tænke kreativt, og det var her, at ideen om at lave en crowdfunding kom på banen. For nok kan de ikke skaffe 1,5 mio på den måde, men hvis de kunne få skaffet et højt nok beløb, kunne de måske overtale banken til at låne dem resten. Som sagt så gjort.

I løbet af lidt over en måned fik de i løbet af maj og juni 2014 samlet i alt 314.252 kroner ind på crowdfunding-siden Booomerang.dk. En side, som bygger på et alternativ til fundraising, som er den formelle og traditionelle måde at rejse penge til projekter på. Crowdfunding går helt kort ud på, at man samler penge ind ved hjælp af sit netværk, hvor det så er op til venner, familie og andre enkeltpersoner at støtte op om idéen. Det er altså ikke kommunale puljer og fagpersoner, der bestemmer, om ens projekt bliver en succes – det er ens eget netværk. Og som den daglige leder i Copenhagen Boulders, Mikkel Højgaard Larsen, udtaler, så resulterede det i, at banken efterfølgende var villig til at låne dem de resterende penge.

Hårdt arbejde
Men intet kommer faldende ned fra himlen, og folkene bag Boulders Copenhagen har arbejdet for fuld damp i den periode, hvor crowdfunding-projektet har kørt. For bare fordi man har en god idé, er det jo ikke ensbetydende, at man kan overtale en masse andre mennesker til at skyde penge i det. Det var de også klar over fra starten i Copenhagen Boulders. “Vi har ikke bare slået det op, og så har folk betalt. Vi har gjort et stort arbejde i at kommunikere det til medlemmerne og vores netværk, og forklare vigtigheden af det”, forklarer Mikkel, som er én af de tre fastansatte i Copenhagen Boulders, som har lagt rigtig meget tid i projektet. “Men det er ikke rigtig et arbejde for os – vi er soulworkers. Det her betyder jo super meget for os, så man kan ikke gøre det op i timer.” Timer eller ej, så handler det om blandt andet om at få lagt et stort stykke arbejde i at kommunikere projektet ud til folk. Copenhagen Boulder havde allerede en Facebookside med over 2.500 følgere, som var en stærk ressource at have for at promovere og belyse projektet.

At skabe tillid
En stor del af succesen for Copenhagen Boulders projekt har været, at de har haft en kæmpe tillid fra de eksisterende medlemmer og deres store netværk. “Jeg tror på, at det har været bygget på tillid. Det er noget af det sværeste ved crowdfunding, fordi man skal vinde folks tillid. Vi har eksisteret i fire år, så folk har vidst, hvem vi var. Det har været en kæmpe håndsrækning, at folk vil give midler så det kan blive større,” forklarer Mikkel. “Der er en spændende dynamik i, at det i høj grad er en tillidssag. De fleste medlemmer ved, hvordan det hænger sammen. Og det er et kæmpe kompliment for os, at de har lagt pengene. Og det gør de, fordi vi laver et produkt for dem, så det er på ingen måde kun os selv, vi laver det for. Vi vil lave det perfekte sted for vores medlemmer.

”At der har været så stor opbakning skyldes blandt andet bouldering og klatring generelt som sport. “At være boulder er noget socialt. Det er både fysisk klatring, men Copenhagen Boulders er også et hangout sted. Det er en gruppe af medlemmerne, der bruger det til daglig, som er med til at bygge den nye hal – og på den måde er hallen brugerskabt, men stadig en privat virksomhed,” siger Mikkel. Han understreger ligeledes, at det netop er vigtigt at være ærlig og gennemsigtig i kommunikationen af forretningsidéen bag crowdfunding-projektet, så folk ved, hvad de giver deres penge til.

Ikke donation
De fleste af de 300.000 kroner er kommet ind fra nuværende medlemmer, som har lagt omkring 2.500 kroner i forskud på medlemskab for 2015. Så på den måde har der ikke været tale om en donation, men netop nærmere en investering, hvor de får noget for pengene. Og det er en vigtig del af tanken bag en succesfuld crowdfunding, mener Mikkel Højgaard Larsen. “Vi har været overbevist om, at folk aldrig ville give penge til en privat virksomhed uden at få noget igen. Folk har derfor ikke doneret, men har købt f.eks. et 12 måneders medlemskab, et 10-turs klippekort eller en klatredag for 5 personer på forskud.” Det tager naturligvis nogle af de indtægter, som de ellers ville kunne få ind i 2015, men deres erfaring viser også, at det er på driften i caféen og på en-dagsbilletter, at de vil få en stor del af deres indtægter. “Der er også en stor værdi i det for os, at brugerne ved, stedet bliver drevet økonomisk ansvarligt. Og med flytningen kommer der forhåbentlig også flere medlemmer, så vi glæder os til at gå i gang med promoveringen af stedet og se, hvordan det kommer til at gå,” fortæller han.

Det er også det høje beløb pr. indbetaling til projektet, som har gjort, at de har samlet så mange penge. For hvis der blot var tale om donationer på eksempelvis 100 kroner pr. person, ville det være umuligt at få samlet så mange penge. Der er dog stadig en del, som har betalt de mindre beløb. Og som der står på deres crowdfunding-side: ’Donerer du mellem 100 og 1000 kroner til projektet, giver vi selvfølgelig en god kop, krammer og en høj femmer!”. Og selvom mange bække små ikke er at kimse af, så er det ikke dem, der skaber de store drømme. Donationer er også generelt mere set i deciderede velgørenhedsprojekter, som det f.eks. er tilfældet med det danske site betternow.org, hvor man kan samle penge ind til et godt formål med sit projekt.

Anderledes end fonde og foreninger
Copenhagen Boulders ikke en non-profit virksomhed, men lægger sig derimod i en interessant position ved både at være kommerciel og samtidig får meget hjælp fra medlemmerne. Den helt store forskel på at lave et crowdfunding-projekt i modsætning til at søge en fond eller få støtte som en forening er, ifølge Frank Vilstrup, både, at de netop ikke ønsker at være en non-profit virksomhed med en stor bestyrelse, men også at de ikke ønsker at blive bygget op af penge fra fonde, som de ikke kan stå inde for. “Det er jo fint nok at få tilskud fra f.eks. tipsmidlerne, men vil vil bare ikke have penge fra nogen af dem, som er med til at skabe flest ludomaner i Danmark. Vi vil i stedet være bæredygtige forstået på den måde, at vi vil kunne få tingene til at køre rundt på ærlig og helt gennemsigtig vis. Vi vil gerne have ressourcer til at have folk ansat, så stedet bliver kørt professionelt, og vi kan lave det optimale sted for bouldering i Danmark,” forklarer Frank Vilstrup.

Og det er en interessant blanding af de kommercielle tanker koblet med en ånd, som han ikke mener, at foreninger kan levere. Og at det er kommercielt har også været noget af det, som de har brugt mange ressourcer på at forklare. “Det første spørgsmål fra folk har været til det faktum, at det er et kommerciel projekt, så hvorfor skal de være med til at betale for det. Men når først de har fået forklaret det og kan se, at det er den eneste måde, at vi kunne få hallen færdig i god tid, så har de gerne villet investere penge i det,” fortæller han, og Mikkel supplerer. “Det smukke ved crowdfunding er, at det er en meget direkte måde, det sker på. Der er ingen mellemmænd, som der vil være ved fonde, som er samlet ind på andre måder.”

Desuden påpeger Mikkel Højgaard Larsen også, at de med den konstellation, de har lavet, kan være mere initiativrige og retningsbestemte i deres måde at facilitere klatring. “Vi trykker sporten frem ad! Vi er first movers i Danmark på stort set alt, hvad vi gør. Vi har kigget – og kigger – meget til udlandet for at finde svaret på, hvordan en succesfuld boulderhal hænger sammen, og ikke så meget på, hvordan man har gjort i foreningssammenhæng herhjemme. I foreningerne er der for mange kokke i køkkenet, og så sker der ikke rigtigt noget. Fordi de skal hele tiden holde møder og blive enige om, hvordan de skal gribe arbejdsopgaver an,” siger han.

Bump på vejen
“Vi er stødt på 1.000 bump på vejen i løbet af crowdfunding-projektet. Vi kom ret skævt fra starten med vores kommunikation om, hvad projektet gik ud på. Vi kom på ideen ret sent, så vi var ikke særlig skarpe på kommunikationen. Vi brugte ord som donere og støtte, men det er ret misvisende, for det havde folk ikke lyst til. Men folk vil gerne betale på forskud. Ideen var sådan set den samme, men vi kommunikerede det bare ikke optimalt,” fortæller Mikkel og forklarer, hvordan de efterfølgende godt kunne se, at det ikke fungerede. Derfor søgte de hjælp i deres netværk, for de var lige pludselig blevet entreprenører, uden de havde den store erfaring på området. “Det blev meget learning by doing, men vi har heldigvis et stærkt netværk, så vi fik rettet op på kommunikationen,” siger Mikkel.

De lavede efterfølgende nogle kortfattede nyhedsbreve, hvor de fik forklaret situationen for medlemmerne. “Vi fik det skåret ud i pap, at man kunne vælge enten at vente på at få det lavet på ubestemt tid eller hjælpe med at få det lavet. Ansvaret lå på den måde hos medlemmerne,” forklarer han. Derudover stod de også i en situation, hvor crowdfundingen var ved at nå deadline, og de havde stadig ikke fået samlet nok penge. De havde kun nået 55 procen af deres mål, så de lavede en ny video for at skabe mere opmærksomhed og kontaktede blandt andet TV2 Lorry og Børsen. Lorry-indslaget gjorde ifølge dem selv, at de steg fra 55 procent af crowdfunding til omkring 85 procent, så det er helt essentielt for et succesfuldt crowdfunding-projekt at få spredt budskabet.

Crowdfunding i Danmark
Booomerang.dk er den første danske side, der tilbyder crowdfunding, og blev startet tilbage i 2011. Manden bag sitet hedder Michael Eis og har igennem de sidste fire år kæmpet for at overbevise danskerne om de mange fordele, der er ved crowdfunding. De første år brugte han nærmest kun på at forklare, hvad fænomenet gik ud på, men nu er det blevet meget mere alment kendt og flere og flere tager det til sig. Og det er på mange måder ideelt til den slags projekter, som opstår i outdoor og træningsmiljøet, da det vrimler med ildsjøle og gode idéer.

Man skal uden tvivl have en god idé for at få en succesfuld crowdfunding, men det handler i lige så høj grad om at sætte ambitionerne korrekt.

Crowdfunding-fænomenet er allerede stort i udlandet og det første crowdfunding-site indiegogo.com blev startet allerede tilbage i 2007. Nu har især sitet kickstarter.com fået meget omtale og stor succes med at indsamle gigantiske summer ind til nye projekter. Over 6,5 millioner mennesker har støttet projekter med mere end 6 mia. kroner gennem Kickstarter.com og dermed givet over 65.000 projekter financiering af private investorer og støtter. Og selvom det mest er på de store sites, at de rigtig store penge kan samles ind til kommercielle projekter, så har booomerang.dk oplevet en stigende interesse både i antallet af projekter og de beløb, folk har formået at få samlet ind.

Hvilke type projekter findes?
Der findes et hav af forskellige typer crowdfunding-projekter, og der findes f.eks. i skrivende stund 30 projekter (både uafsluttede og afsluttede) i sport-kategorien på booomerang.dk. Copenhagen Boulders ligger lidt i midten af typer forstået på den måde, at det er kommercielt, men meget lokalt betonet og næsten 100 procent bundet op på eksisterende netværk og medlemmer. I den ene fløj findes de helt personlige projekter som f.eks. Aske Søby, der har lavet en crowdfunding på booomerang.dk for at komme med til et af de hårdeste cykelløb i verden, Race Across America. Her får folk ikke noget tilbage for pengene ud over glæden ved at hjælpe og en T-shirt, hvis man donerede 200 kroner eller derover. Det er ikke de helt store beløb, der er tale om i den slags crowdfunding, men alligevel nok til at gøre en forskel. Aske Søby fik samlet 9.502 kroner ind, hvilket var 190 procent af hans mål.

I den anden fløj er de helt kommercielle projekter, hvor folk rent faktisk investerer i et produkt eller koncept, hvor de får medejerskab eller aktier i produktet. Det er f.eks. tilfældet ved det danskudviklede gps-ur Leikr, som tilbage i 2013 samlede knap 1,5 million kroner ind ved hjælp af Kickstarter. Det er også primært på de internationale crowdfunding-sider, at de store penge er at finde. For mens traditionel fundraising trækker på en enkelt eller få, der donerer store beløb, så bygger crowdfunding på ideen om, at mange mennesker kaster mindre beløb i projektet. Det gør generelt folk mere risikovillige, da de ikke har så meget at tabe, hvilket gør det lettere at skaffe penge til de mere kreative projekter. Og hvis projektet ikke når sit mål, bliver pengene alligevel betalt tilbage til ‘backerne’, som dem, der finansierer crowdfunding-projekter bliver kaldt. Og dit projekt får altså ingen penge. Så målet skal nås!

Man skal uden tvivl have en god idé for at få en succesfuld crowdfunding, men det handler i lige så høj grad om at sætte ambitionerne korrekt. Sørg for at gøre en god research i forhold til, hvor mange penge projektet realistisk vil koste at realisere, overvej om der er den slags penge i det pågældende miljø, som pengene skal komme fra, og sæt derefter et mål. Husk, at du ikke få pengene udbetalt, medmindre du når dit mål, så det handler om at være så præcis som mulig uden at være for uambitiøs.

Artiklen er fra Outdoor Training #2.