Per Jessen har prøvet kræfter med de fleste former for udfoldelse, og han har verdensrekorden i 24-timers crossfitløb, men hans hjerte banker for adventureracet. Han elsker at konkurrere, men over årene er det sociale aspekt og at have det sjovt med aktiviteterne blevet det altoverskyggende.

BLÅ BOG

  • Navn: Per Jessen
  • Alder: 30
  • Profession:

Konsulent og foredragsholder Daglig leder af Sirius Forskole, 2007
Sirius Slædehold 2, 2004-2006
Sergent ved Patruljedelingen ved Jægerkorpset, 2002-2003
Friluftsformidler, 2000
Maritim kulturformidler, 1999

Hvor mange sportsgrene har du efterhånden været omkring?
Der findes nok en eller anden nichesport, jeg ikke har prøvet, men jeg kan ikke lige komme på den. Jeg er født nysgerrig, og det har præget mit sportsliv på en positiv måde. En stor del af det at dyrke sport er for mig at finde ud af, hvad jeg rummer – fysisk og psykisk. Når man har det sådan, kommer man langt omkring lige fra ridning til at forsøge at svømme over Storebælt på en oppustelig krokodille fra Fætter BR.

Hvilken er din favorit?
Adenturerace, ingen tvivl. Det kombinerer fysiske og psykiske udfordringer med holdsport, natur og oplevelser, som kun få kan forstille sig. Eksempelvis mødte vi en meget påståelig og stolt elg på en lillebitte ø midt i den amerikanske ødemark. Den nægtede at flytte sig. Først da vi truede den med bank, trådte den to skidt tilbage og lod os allernådigst passere. Under VM i Portugal var vi efter 70 timers non-stop race så påvirkede af sleep monsters, (når hovedet bliver rigtig træt, får man den samme følelse, som når man er meget fuld),  at vi under en kajaketape så nisser, der løb om kap med os inden på bredden, og vikingeskibe, vi måtte undvige. 20 timer senere i løbet forsvandt den svenske pige, vi kørte sammen med, i en lille bjerglandsby. Hun troede, at vi var KGB-agenter, der ville slå hende ihjel. Når man er så træt, får man testet ens samarbejdsevne og tolerance til fulde.

Du har også kastet dig over crossfit? Hvad giver denne træningsform dig?
Jeg har altid syntes, det var uinteressant at træne i fitnesscenter, men har alligevel gjort det af nød i en del år for at undgå at være den omvendte bodybuilder med store ben og lille overkrop. Stemningen er ikke mig. Man går rundt i sin egen lille verden og får alt for hurtigt en vane med at besøge de samme maskiner.

Da jeg på et tidspunkt satte verdensrekord til et stævne arrangeret af et crossfitcenter, fik jeg øjnene op for stemningen blandt deltagerne. Man gik ikke og skulede til hinanden, men heppede og gav high five. Crossfittræning er funktionel og langt mere relevant for mig, idet mit kredsløb og behændighed bliver udfordret.

Hvor ofte træner du?
Jeg forsøger at træne hver dag. Det sker dog sjældent, at det lykkes en hel uge, da jeg arbejder en del. Så seks gange om ugen, og det er alt fra 30 min. til 10 timer per gang. Det er sjældent, jeg træner det samme to dage i streg.

Hvordan ser den perfekte træningsdag ud for dig?
Den svinger meget, men et par bud er: Formiddagstræning med mine venner, hvor jeg ikke skal nå noget senere på dagen. Vi hopper på MTB’en, cykler op til en af skovene i Nordsjælland og løber O-løb. Herefter kører vi ad de hemmelige spor hjem til København med et stop ved et ishus på vejen. På den måde får man trænet 4-6 timer, uden man opdager det. Andre dage, når det vælter ned med kold regn, kan det være 30 sekunder all-outintervaller i Søndermarken med følelsen af, at jeg er den eneste i hele verden, der træner, når det er så surt.

Hvorfor er det så vigtigt for dig at leve et aktivt liv?
Det har aldrig været sundhed eller drømmen om at blive verdens bedste til en sport, der har drevet mig. Jeg har været aktiv, fra jeg var helt lille, og lige så længe har det været en stor del af min identitet. Jeg elsker at bruge min krop og følelsen bagefter.

Hvad motiverer dig?
Havde du spurgt mig for et par år siden, havde det 100 procent være konkurrencen. Jeg havde et par år, hvor jeg stort set ikke trænede, men holdt mig i form ved at konkurrere, og det gik forrygende. I efteråret 2010 stod jeg klar til endnu et stævne og kunne for første gang mærke, at jeg var træt af at konkurrere. Træt af hele tiden at skulle måle sig med andre og at være skuffet, hvis jeg ikke vandt.

I erkendelse af, at lige så snart jeg fik et startnummer på, handlede det om at vinde, valgte jeg at skære ned på stævnerne. Det har gjort, at jeg er langt mere motiveret til de stævner, jeg stiller op til – og nyder det mere. Når det så er sagt, motiverer konkurrence mig stadig, og det betyder vel et eller andet sted, at det handler om anerkendelse. At være god til noget og mestre noget til perfektion, som kun få kan.

Træner du typisk alene eller sammen med andre?
Jeg kan klart bedst lide at træne sammen med andre. Mine venner, som jeg spiser pandekager og drikker øl med, er også dem, jeg træner og konkurrerer med og imod. Jeg synes, der er rigtig god energi i at træne sammen. De lange træningspas er jo ligesom, når kvinder tager på café.

img669Hvad er din største træningsrelaterede sejr?
At jeg aldrig har været rigtig skadet, og at jeg stadig synes, det er sjovt, selv om jeg har gjort det i ufatteligt mange timer. Der er ingen i Danmark, der kan leve af at køre adventurerace og for den sags skyld de fleste andre sportsgrene. Så for mig er det vigtigt at huske, at jeg gør og prioriterer det, fordi jeg synes, det er sjovt.

Hvis der en dag begynder at være flere sure træningspas end gode, og jeg får negativ energi ud af det, stopper jeg med det samme. Jeg har set alt for mange, der følger et træningsprogram, og hele deres dag bliver ødelagt, fordi de ikke ligger i den rigtige pulszone eller må afbryde passet med en knækket kæde.

Og din største ambition?
Det rigtige ville være at sige at blive verdensmester i adventure-race, men det ville være løgn. Min ambition er at blive ved med at have det sjovt ved udfordringer. På den lange bane er det at leve et aktivt liv – til jeg er 100 år.

Snyder du aldrig?
Der findes dem, der lyver, og så dem, der står ved, at de har snydt. Den sidste gang, jeg kan huske, var til VM i adventure-race. Som sagt var vi trætte, rigtigt trætte. Da vi skulle igennem et dinosaurreservat på størrelse med Rold Skov, hvor man kun måtte gå på stierne for ikke at træde der, hvor der måske havde gået en dinosaur, pakkede vi vores GPS-trekker ned i bunden af rygsækken og prøvede at skyde genvej. Så hvis de om 100 år konkluderer, at dinosaurerne brugte Salomonsko, er det min skyld. Vi endte med at sidde fast i et kæmpe krat og tabte en del tid kontra dem, der brugte stierne.

Jeg er desværre indrettet sådan, at jeg bliver helt elektrisk, hvis jeg føler, nogen snyder – eller jeg føler mig uretfærdigt behandlet.

Hvad er din største last?
Kajkager – uden tvivl!

Hvornår lever man i dine øjne sundt og aktivt?
Når man finder balance i det, man laver. Jeg tror, det er ligeså usundt at følge et stramt træningsprogram, som det er at være en lille smule overvægtig. Jeg har følt på min krop, hvor træt den er efter 75 timer non-stop adventure-race, hvor man kun har sovet 45 min. Det føltes ikke sundt. Til gengæld bliver mit mentale overskud væsentligt større. I min lille verden er man sund, når man er mentalt og fysisk fit på samme tid. Ingen af tingene kan stå alene.

Synes du generelt, at danskerne er et aktivt og sundt folkefærd?
Uden tvivl. Som arrangør af Salomon Trailtour er det umulig at komme udenom. Folk er meget aktive og nysgerrige inden for motion. Der er motionsløb hver weekend inden for en radius af 100 km, lige meget hvor du bor henne i landet. Det er der kun, fordi der er et marked.

Om vi er mere aktive end de lande, vi normalt sammenligner os med, tvivler jeg på, men jeg synes, der er en klar tendens til, at folk går mere og mere op i sundhed, og det er det vigtigste. For 10 år siden kunne man godt skubbe en barnevogn og ryge samtidig. Er der nogen, der gør det nu, er det lige før, der kommer en politianmeldelse.

PER JESSENS GODE RÅD TIL ET AKTIVT LIV

  1. Træn, fordi du synes, det er sjovt. Det behøver ikke være sjovt hver gang, men næsten. Er det ikke sjovt, så træn noget andet. Det tager ikke lang tid at gøre træning til en vane.
  2. Træn sammen med andre – specielt hvis du har svært ved at komme ud af døren. Jeg tror aldrig, det er sket, at nogen har fortrudt, når de først er kommet i tøjet.
  3. Køb et startnummer! Når man først er meldt til, kommer motivationen meget nemmere.
  4. Meld dine mål klart ud. Det er bedre end at gå med dem selv. Det gør dem meget mere forpligtende og gør, at man får de sidste 10 procent i træningen. Mit mål er at svømme over Storebælt på en oppustelig krokodille og at vinde Hellrun. Hvad er dit?

Tekst Tanja Møller Andersen Foto Martin Paldan

VERDENSREKORD VED ET TILFÆLDE
img677
Her beskriver Per Jessen, hvordan det foregik, da han i 2010 blev verdensmester i “Butcher´s Endurance Challenge”, hvor deltagerne løber i 10 minutter hver time – i 24 timer. En verdensrekord, der inden Pers forsøg var sat af en amerikaner med 68 kilometers løb.

24timer før start var jeg stadig meget i tvivl om, hvad taktikken skulle være. Jeg var klart mest tændt på ideen om at lægge ud som død og helvede og håbe på, at det var nok til at få et forspring. Resten af tiden skulle jeg så bare løbe lige bag nr. 2. Det farlige ved det var, hvis der var andre end mig, der havde den samme plan, eller at vi var to lige stærke løbere.

Da starten gik ude på Holmen lørdag morgen, havde jeg meget ubeslutsomt besluttet mig for at løbe mit eget løb – med mindre der var nogen, der prøvede at slå hul i starten.

“De sidste omgange blev løbet på ren vilje og dumhed.”

Jeg lagde ud i et tempo, som jeg følte var 80-90 procent af mit max. Til min lettelse var der ikke nogen, der lagde hårdere ud. Så 10 minutter og 3.000 meter senere var jeg stadig i front – tilmed med et fint hul til nr. 2. Nu skulle jeg sådan set bare følge nr. 2 de sidste 23 omgange, så havde jeg vundet.

Men hvad nu hvis jeg gik ned senere? Jeg var nødt til at få et større hul, så jeg blev enig med mig selv om at løbe 3.000 meter de første 6 omgange, og så se om jeg ikke havde komfortabelt hul til nr. 2. Seks timer senere havde jeg et hul på ca. 1 km. Nu kunne jeg bare fedte den af lige bag nummer 2 de sidste 18 timer, hvis det ikke var fordi, arrangørerne fra Crossfitcentret Butchers Lab gjorde mig det meget klart, at jeg lå til at sætte en ny verdensrekord, hvis jeg bare kunne holde tempoet de sidste 18 pas.

Halvvejskrise img680
De næste fire pas gik fint, og jeg følte ikke, det var noget problem at holde de 3.000 meter. Men det 10.-11. pas var en hel anden snak. Mine ben gjorde ondt, og jeg gravede dybt i ressourcerne for at holde 2750 per pas. Jeg begyndte seriøst at overveje, om jeg i det hele taget gad at løbe rundt i ring på en kedelig flådestation i 24 timer. Jeg havde svært ved at komme på nogle argumenter der talte for, at jeg ikke skulle stoppe efter 12 timer som sikker vinder af 12 timers klassen.

“Jeg begyndte seriøst at overveje, om jeg i det hele taget gad at løbe rundt i ring på en kedelig flådestation i 24 timer.”

Men som så mange gange før vandt stædigheden over fornuften.

Jeg kom dog igennem krisen efter to omgange med selskab. De næste seks pas gik uden problemer. Jeg følte ikke, jeg var presset rent kredsløbsmæssigt, men musklerne og senerne begyndte at brokke sig gevaldigt. Godt hjulpet på vej af en diarre, der startede ved den 11. omgang og blev ved, til jeg kom i mål, var min krop ved at være totalt tømt for energi af de mange pas.

Kan gøre det bedre
De sidste omgange blev løbet på ren vilje og dumhed, og jeg lå på 100 procent af min ydeevne. Jeg husker egentlig ikke så meget fra dem, ud over at de gjorde ondt, og at 50 min hvile føltes som al for kort tid.

Da der blev råbt “hold inde” for 24. gang, strømmede mælkesyren, glæden og stoltheden igennem mig på en så velkendt måde, der hver gang er rejsen værd. Jeg havde løbet 69 km og 600 meter på de 4 timer, der reelt er aktive, hvilket er et snit på 2900 m per gang. Min bedste og dårligste omgang lå inden for 300 meter.

Jeg har ikke følelsen af, at jeg har løbet det perfekte løb, og jeg tror godt, at jeg med lidt mere forberedelse kan komme op på 72-73 km. Når engang min rekord er blevet slået.

ERFARINGER GJORT UNDER LØBET 
Næste gang Per skal løbe et lignende løb igen, vil han sørge for at gøre følgende:

  • Løbe mit helt eget løb uden at skele til konkurrenterne.
  • Pakke 24 poser med det, jeg skulle spise undervejs for at have kontrol over energiindtaget. Lysten til at spise er ikke så stor, når man løbet sig helt ud.
  • Tage 5 minutters opvarmning på en kondicykel eller lignende før hvert pas.
  • Have en hjælper, så jeg ikke skal tænke på det praktiske med mad, registrering af tider, fyldning af vanddunke, skiftetøj, etc.

ET UDVALG AF PER JESSENS RESULTATER

2012/2013img683

  • The Hartz Drehtainer Adventure Race, Tyskland: 3. plads.
  • Ekspedition Amundsen, Norge (100 km med pulk og ski).
  • West Coast Explore (2 døgn non stop race): 1. plads.
  • “Crocman”: Svømmede 32 km på et badedyr i Susåen på 9 timer 52 min.
  • Untamed New England, USA (3 døgn non-stop world cup løb): 3. plads.
  • Hellrun: 3. plads.

2011

  • Kong Vinter Adventure Race, kort distance: 1. plads.
  • Hellrun: 1. plads.
  • Alpin Expeditions Adventure Race: 10. plads.
  • Offroad Finmark 700 km mtb: 4 plads.
  • Aarhus Coastzone Challenge: 1. plads.

2010

  • Untamed New England, USA (3 døgn non-stop world cup løb): 2. plads.
  • Island Explorer, Bornholm (det længste adventurerace i Danmark): 1. plads.
  • Butcher´s Endurance Challenge (Crossfitløb á 10 min pr. time i et døgn): Verdensrekord med 69 km.
  • Sorø Winter Adventure Race: 2 plads.

2009

  • Adventure Racing VM, Portugal: 10. plads.
  • West Coast Challenge: 1. plads.
  • Island Explorer, Bornholm: 1. plads med Bjørn Axelsen.
  • X- Denmark Skagen til Gedser: 38 timer (cykling fra Skagen til Lillebælt, svømning til Fyn, rulleskøjter til Langeland, kajak til Lolland, løb til Gedser).
  • X-Iceland: Island fra nord til syd til fods på 7 dage og 12 timer.

2008

  • DTU Adventure Race, lang bane: 2. plads.
  • Island Explorer, Bornholm, Danmark: 1. plads med Bjørn Axelsen.
  • X-Ice: Danmarks hurtigste krydsning af den grønlandske indlandsis.

2007

  • DTU Adventure Race, kort bane: 1. plads.
  • Besteg Europas højeste bjerg Mt. Elbrus, Kaukasus.
  • Uddanner og udvælger folk til Siriuspatruljen på Grønland.

Tekst Per Jessen

Artiklen er fra Træn #3