TRACKING AF DIN TRÆNING, KOST OG SØVN

Flere og flere af os måler informationer om vores krop – og det er i høj grad en trend i træningsmiljøet. TRÆN har taget en snak med techelskeren Anders Høeg Nissen, som har udgivet en ny bog om selvmåling. Læs hvordan du kan bruge det til at ændre dine vaner og få motivation.

Forestil dig, at du, som det første du gør, når du står op om morgenen, stiller dig op på din vægt og prikker en lille smule blod ud af fingeren for at få en komplet analyse af, hvordan din kropslige status er. Din HealthAssistant hjælper dig herefter med at vurdere, hvad og hvor meget du bør spise ud fra din træningsmængde i løbet af de sidste par dage samt det program, som du løbende får lagt. Gennem billedanalyse tjekker dine smartbriller dit samlede kalorie- og sundhedsniveau efterhånden som æg, kaffe og frugt begynder at hobe sig op på din tallerken, og i kanten af dit synsfelt blinker en gul-orange LED-pære, da du flytter en banan over på tallerkenen.

Det er den slags fremtidsscenarier, som Anders Høeg Nissen skitserer i bogen “Det man måler, er man selv – data, dimser og drømmen om et bedre liv”.

Det er stadig ikke er en realitet, men det kan meget snart blive det, for du kan i fremtiden godt forvente, at små tekniske sensorer på forskellig vis måler alt, du foretager dig, og kan hjælpe dig med at få den optimale sammensætning af kost, træning og søvn.

I fremtiden vil dit træningstøj f.eks. også kunne måle din træning og derved gøre det nemmere for dig at få lagt et personligt træningsprogram, der tager højde for alle de ovenstående faktorer i forhold til en sund progression, dine personlige mål med træningen og sikre nok restitution i forhold til at undgå skader.

Men tilbage til nutiden. En af de vigtigste gadgets for nutidens selvmålere er den allestedsnærværende smartphone og de tusindvis af apps, man kan bruge til eksempelvis at tage billeder af sin mad, tælle sine skridt, måle kvaliteten af sin søvn eller registrere sit humør. 7 ud af 10 danskere over 18 år ejer nu en smartphone – og rigtig mange af os har også et hav af forskellige apps downloadet*.

“Jeg har trænet i mange år – især løftet vægte – cirka tre gange om ugen. Jeg har altid været fascineret af at planlægge træningen, men jeg havde aldrig rigtig prøvet at tracke konsekvenserne af den.”

Apps, som mange af os desværre aldrig rigtig får brugt mere end et par gange, og som så ender med at blive en såkaldt ‘ghostapp’, der bare får lov til at ligge og fylde, men aldrig bliver brugt. Men faktisk kan de være en kæmpe hjælp til planlægning og kortlægning i forhold til din træning og kost, hvis blot de understøtter et konkret mål for dig – og du får fundet den rigtige app.
*Jf. Undersøgelse lavet af Gallup for Danske Medier og Kreativitet & Kommunikation, 2013.

Sådan startede det
Selv mener Anders Høeg Nissen ikke, at han er en tech-nørd, men når man sidder på den an den side af bordet i DR-Byen blandt de mange gadgets og dingenoter, han dagligt omgiver sig med, er det lidt svært at lade sig overbevise om dette. Du kender ham måske også som én af de to værter i radioprogrammet “Harddisken” på P1, så det er ikke underligt, at det tekniske aspekt fylder meget. Og som han selv skriver i bogen, skal denne ikke ses som en guide til et bedre og sundere liv, men mere et nutidsbillede af, hvilke muligheder der er nu, samt hvilke konsekvenser det kan have for fremtiden.

BASIS armbåndet, som kan fortælle om stort set alt lige fra dine bevægelser og din søvn til dit svedniveau.

BASIS armbåndet, som kan fortælle om stort set alt lige fra dine bevægelser og din søvn til dit svedniveau.

Hans interesse for selvmåling startede for blot tre år siden i 2010, hvor han stødte på begrebet i forbindelse med et program til “Harddisken.”

“Jeg har trænet i mange år – især løftet vægte – og træner cirka tre gange om ugen. Jeg har altid været fascineret af at planlægge træningen med et program, som jeg enten selv har lagt eller har fået lagt – og så følge det så godt som muligt. Men jeg havde aldrig rigtig prøvet at tracke konsekvenserne af træningen eller eksempelvis fået lagt kostprogrammer og talt kalorier. Måske har jeg ubevidst ventet på, at der skulle ske noget på den teknologiske front, for jeg har altid haft en interesse for det, men har aldrig rigtig dyrket det. Jeg har manglet den sidste motivation og sidste hjælp,” fortæller han fra sofaen, hvor vi har placeret os med en god kop kaffe, som han i øvrigt også går meget op i at lave på den helt rigtige måde. Og det ligger helt klart til hans karakter at gå all in, når det er noget, han finder spændende.

DNA og midtvejskriser
I 2011 fyldte han 40 år – kald det midtvejskrise eller ej – hvilket blev anledningen til at give sig selv en udfordring. Han ville veje det samme, som da han var 25 år. Det indebar et vægttab på omkring syv kilo over en periode på fem måneder. Ikke et uoverkommeligt mål, men det interessante i den forbindelse var den indflydelse, som selvmålingen fik. I processen med at omlægge sine vaner i forhold til kost og motion begyndte han at bruge flere og flere apps og gadgets til at følge sin fremdrift. Han gik til og med så langt som at få lavet en DNA-måling hos det amerikanske firma 23andMe, som kan finde tegn på potentielle sygdomme ud fra ens gener. Den måling, han fik lavet, var ikke så meget minded på træning, men har f.eks. vist, at han har en næsten dobbelt så høj risiko som gennemsnittet for at få Alzheimers.

“Dét er kernen i selvmåleri: Data-tracking, analyse, kontrol, vaneændringer – ikke om man har læst den ene eller den anden sundhedsguide. Det handler om at tage ansvar for sig selv og udforske sine vaner og sin hverdag.”
Fra bogen “Det man måler, er man selv”

“For mig er der ikke noget deterministisk i det – og min risiko er jo også kun 2,1 % i stedet for 1,2 %. Men hvis jeg kan gøre noget aktivt for at modvirke det, og forskning tyder på, at en bestemt type mentale øvelser eller vitamintilskud kan have en forebyggende effekt, så kan jeg måske mindske den risiko. Og til gengæld har jeg en halvt så stor risiko for at få diabetes. Jeg har ikke oplevet nogle negative effekter af min DNA-måling. Det er ikke noget, jeg bekymrer mig om,” fortæller han og forklarer, at er ret nemt at få lavet en prøve. De sender et lille kit, man spytter i et glas, og tre uger senere har man resultatet. Og han har efterhånden prøvet en del forskellige målingsmetoder af på egen krop, men understreger, at han ikke tror, det er noget for alle.

“Jeg har det sådan med det – og det er virkelig vigtigt for mig at understrege – at JEG får noget ud af det. Hvis folk er nysgerrige og har lyst, skal de prøve det, men hvis de synes, at det er det dummeste i verden, så skal de bare lade være,” siger han. DNA-måling bliver også mere og mere brugt i forbindelse med planlægning af trænings- og kostprogrammer, hvor man måler ens DNA for at finde den helt rigtige kombination til lige præcis sin krop.

6.000 skridt om dagen

Anders Høeg Nissen fandt ud af, hvor lidt vi egentlig går i vores hverdag, så han lavede et mål om gå mindst 6.000 skridt hver dag.

Anders Høeg Nissen fandt ud af, hvor lidt vi egentlig går i vores hverdag, så han lavede et mål om gå
mindst 6.000 skridt hver dag.

Det, der nok var den største øjenåbner for Anders Høeg Nissen, mens han har tracket sig selv, er, hvor lidt man som normal dansker bevæger sig.

“Det kan godt være, at jeg ikke forbrænder særlig mange kalorier ved at gå 6.000 skridt om dagen, men der er så mange sundhedsmæssige følgevirkninger af at komme ud, få stået op og gået – i stedet for at sidde ned ved sin computer hele tiden. Og der kan en app og en gadget være en supergod hjælp til at give et indblik i, hvor meget du bevæger dig. “Der er dage, hvor jeg kun får gået 300 skridt,” fortæller han og forklarer, at han f.eks. selv har sat sig det mål at gå mindst 6.000 skridt om dagen.

“Det betyder f.eks. at jeg i går aftes måtte stå af cyklen og gå det sidste stykke. Det tracker cykling som en del af den daglige forbrænding, men det er rart at have det konkrete tal, som jeg arbejder hen imod hver dag. Det betyder også, at jeg har lagt mine vaner om og f.eks. tager en halv times gåtur om aftenen for at nå mit mål. Til gengæld har jeg det super godt, når jeg har nået det mål. Så ved jeg, at jeg ikke behøver lave mere resten af dagen, når jeg når målet.”

img4891Men hvor meget tid skal man bruge?
Det er et spørgsmål, som mange folk stiller – og én af de faktorer, der gør, at mange aldrig rigtig selv kommer i gang med at måle sig selv “Det er meget sjovt, for i virkeligheden tror jeg, at denne her fase, hvor vi er lige nu, hvor vi bruger tid på at tjekke vores skridttæller, vores kalorieforbrænding, vores puls, vores motion og vores kost, fylder meget i bevidstheden. Jeg tror, at det i historiske termer vil være en ret kort periode, for om ikke særlig lang tid tror jeg, at teknologien vil indsamle disse informationer af sig selv. Altså i baggrunden, så jeg i virkeligheden ikke behøver selv at være bevidst om det. Mit gear skal nok selv gøre mig opmærksom på, om der er noget jeg skal gøre anderledes. F.eks. at jeg skal gå tidligere i seng, gå lidt længere hver dag, eller at billederne af min mad viser, at jeg spiser mere sukker, end jeg plejer, og derfor skal skære lidt ned igen. Så teknologien skal nok klare alt andet for dig, uden du behøver at gøre noget,” forklarer Anders Høeg Nissen. Og det er ikke en virkelighed, der ifølge ham ligger særlig fjernt. ‘Inden for 10 år,’ som han siger – og tilføjer, at alt i hans verden ligger inden for 10 år. Men uanset hvad er teknologien i rivende udvikling, og der findes et hav af science fictionagtige apparater allerede, som godt nok ikke alle fungerer lige godt og ikke er i masseproduktion, men der behøver ikke gå lang tid, før de er det – for udstyret er der stort set allerede.

Faktisk er flere af de ting, som Anders Høeg Nissen har skrevet om i sine fremtidsscenarier, allerede kommet på markedet, efter bogen kom på gaden – og der er en masse spændende ting på vej. Han beskriver i bogen, hvordan teknologifirmaet DELTA arbejder på et intelligent plaster, ePatch, som kan måle bevægelse og elektriske signaler fra musklerne, som blandt andet kan vise, om du benytter de rigtige muskler i dine styrketræningsøvelser. Ligeledes har den amerikanske fitnesskæde netop lavet en app, som kan koble maskinerne og din smartphone sammen.

“I fremtiden vil det nok også være muligt at måle på dine træningsredskaber – også frivægte – og det vil automatisk blive indført i app’en, at nu har du sat 20 kg på vægten på snortrækket, og det er løftet otte gange. Det ville være oplagt.

 “Uanset størrelsen af drømmen, kan teknologien hjælpe os.”
Fra bogen “Det man måler, er man selv”

Gear bliver ofte udskiftet hver andet øjeblik, men det ligger ikke langt ude i fremtiden,” fortæller han med en entusiasme, der ikke er til at tage fejl af. Han elsker teknologi. Men bliver det aldrig for meget for ham?

Nedtrapningen
Efter at have arbejdet med bogen er han i gang med en nedtrapning af brugen af de mange apps, som han har haft som en mere eller mindre fast rutine i sit liv. Årsag: Det fyldte for meget i hverdagen. For selvom det har været en vigtig motivation for ham i forhold til målet med at tabe sig og få en sundere krop, så fylder det en del i hverdagen.

img4914

Anders Høeg Nissen trackede også sin søvn i forløbet for at finde den optimale opskrift på en god søvnrytme.

“Da det var på sit højeste med måling af kalorier, vægt og træning på MyFitnessPal, madbilleder til Eatery, tracking på Endomondo osv. brugte jeg måske 20-30 minutter om dagen, så det er i virkeligheden ikke så meget tid. Jeg tror, den psykologiske tid, altså den tid man tænker over, hvad man skal gøre for at tracke sin kost og træning, fylder mere. Og der er jo folk, der bruger meget mere tid på at tracke, hvis man f.eks. også tracker sin søvn. Selv sover jeg ret godt, så det har ikke været så relevant for mig at tracke min søvn.”

Teknologien hjælper os
Udviklingen inden for alle de mange apps og teknologiske hjælpemidler er i så rivende fart, at det er svært for selv den bedste træningsnørd at følge med i, hvilke apps der nu også er de bedste, men én ting er vist: Der er spændende muligheder i det, og der findes flere og flere variationer af sensorer og måleapparater, der kan registrere alt fra puls og stress til luftkvalitet og blodsukker.

Ikke fordi det at tracke os selv er noget nyt. Træningsdagbøger er på ingen måde et nyt fænomen, og apparater til at måle alt fra din VoMax til din puls er heller ikke helt nyt på træningsscenen. Det nye er omfanget, tilgængeligheden, kompleksiteten og ikke mindst fortolkningen af den information, vi kan måle. Og så er det ikke længere kun forbeholdt eliteudøvere.

I januar 2013 udkom en amerikansk analyse fra “PEW Internet Research”, som beskæftiger sig med folks internet- og smartphoneforbrug.

Analysen viste, at der på det tidspunkt fandtes mere end 13.000 helbreds- og fitness apps på det amerikanske marked, og at 21% af alle amerikanere, der holder øje med deres helbred, bruger en eller anden form for teknologi til at hjælpe. Man skal selvfølgelig altid passe på med at spejle en undersøgelse fra USA på lille Danmark, men det viser en interessant tendens for, hvor vi er på vej hen.

Det er blandt andet det faktum, at teknologien nu kan blive hvermandseje, der har fascineret Anders Høeg Nissen, som selv har målt sin krop og sine præstationer i løbet af de sidste 3 års tid, hvilket så nu er mundet ud i en bog om fænomenet, som er med til at gøre ham til én af de største eksperter på området herhjemme.

Sjovt at tracke
“Jeg synes, det er sjovt at tracke. Jeg synes, det er fedt at sidde og se på grafer over min puls henover et døgn, eller hvor meget min hud har været fugtig, afhængig af om jeg har gået eller siddet ned på arbejde.”

Man skulle måske tro, at Anders Høeg Nissen ivrigt delte alle sine informationer med venner og bekendte – for er det ikke sådan, det er? Faktisk ikke.

“Jeg er i bund og grund meget personlig i min brug af apps og deler ikke så mange af mine informationer med venner. Hvis jeg løb mere, ville jeg nok dele mere. Jeg kan se, at folk, der løber, bruger Endomondo meget og får meget ud af det. Men jeg har i høj grad min egen idé om, hvordan jeg synes, tingene skal være, så jeg gider ikke at have mine venners input til, hvordan mit træningsprogram er, eller hvad jeg spiser. Til gengæld vil jeg gerne have et netværk af folk, som deler de samme interesser som mig og ud fra samme slags baggrund kommenterer på det – og ikke alle mulige mennesker, der ikke er det samme sted, som jeg er. Mange af de her ting kan kobles op med Facebook eller Twitter, men man har ikke nødvendigvis lyst til at dele f.eks. sit humør eller vægt med venner, familie og kolleger. Så har det en større positiv effekt at dele sit humør med mennesker, man ikke kender, men som er interesserede i at dele sit humør. Det er også den samme oplevelse, jeg har haft. Selvom det er folk, jeg ikke kender, får jeg et bedre og mere kalibreret feedback på mine input, end hvis det er folk, der ikke kender til det. Og det gælder sådan set alt lige fra mad til træning.”

Kost ER ikke raketvidenskab
Mange vil måske mene, at ens liv bliver sat lige lovlig meget i skabelon, og det hele nemt bliver lige lovlig nørdet. Men ifølge Anders Høeg Nissen er det vigtigt, at det også skal være sjovt – og man sagtens kan eksperimentere lidt. Han  har selv afprøvet mere ekstreme metoder såsom faste og den såkaldte “Bulletproof Executive”- model med at drikke kaffe med smør og kokosolie, som handler om at vænne kroppen til at forbrænde fedt.

“Jeg spiste nok 300-400 kalorier mere end jeg plejede i den periode, hvor jeg drak smørkaffe og tog ikke på, men tabte mig, fordi kroppen blev vænnet til at forbrænde fedt, og derfor forbrændte den også det andet, jeg indtog,” fortæller radioværten, der til daglig lever ret ‘palæo-agtigt’ og følger en del af rådene fra bogen “The Primal Blueprint” af amerikaneren Mark Sisson. Selv siger han, at han aldrig har haft det bedre fysisk eller søvnmæssigt, siden han begyndte for to år siden.

“Primal Blueprint lægger sig meget op ad palæo, men er en lidt mere afslappet tilgang, hvor den tager alting med måde. Og det er den samme mavefornemmelse, jeg har i forhold til min kost. Det virker rigtigt for mig at spise grønt, nødder, kød og fisk – og så økologisk og lokalt, som man nu kan gøre det – frem for at fylde sig med brød, ris og pasta,” fortæller Anders Høeg Nissen og fortsætter, “mit konkrete råd i forhold til kost baseret på mine egne erfaringer er, at du i stedet for at bruge en helvedes masse tid på at tracke din mad skal bruge energien på at spise mindre. Spis til du er mæt, og spis sunde ting. Det er ikke raketvidenskab. Det har givet mig en god indsigt i forhold til kalorier m.m. at tracke min kost, og det giver et godt indblik i, hvad man i virkeligheden spiser i løbet af en dag. Men når du først har fået et overblik over, hvor meget du optimalt skal have for at få dækket dine kostmæssige behov i løbet af en dag, så kan du godt lægge app’en på hylden,” fortæller han.

Den rette match
Et af de helt store potentialer i forhold til selvmåling er, at der er kommet flere muligheder for at sammenholde de forskellige elementer i ens hverdag. F.eks. hvad betyder indtag af magnesium som en del af en palæokost i forbindelse med vores søvn, når vi cykler 50 km om ugen. Det kan på den måde lade sig gøre at lave eksperimenter, hvor man med små justeringer af enkle faktorer kan måle den helt konkrete effekt.

Ingen tvivl om at fremtiden for selvmåling bliver spændende at følge. Især i forhold til træning og sundhed – og om alle Anders Høeg Nissens forudsigelser bliver til virkelighed, vil kun fremtiden vise.

OM ANDERS HØEG NISSEN
Anders Høeg Nissen er vært og journalist på DR P1s teknologimagasin Harddisken. Her har han med enkelte pauser siden 2000 dækket stort og småt i teknologiens verden. På www.selvmål.dk skriver han ligeledes om de nyeste gadgets, tjenester og trends inden for selvmåling.

SÅDAN FOREGÅR DET
Selvmåling – eller selvtracking – handler i bund og grund om at måle dine personlige data, lige fra din træning til din kost og søvn, sætte informationerne i system og drage konklusioner på den baggrund. Ny teknologi har gjort det betydeligt nemmere at indsamle, opbevare og ikke mindst analysere data, hvilket har gjort det til hvermandseje.

Selvmåling kan bruges i mange henseender, men set i træningsøjemed er den største faktor nok en øget bevidsthed om din egen krop, og hvordan den reagerer, samt bevidsthed om den kost, du indtager. Informationer omkring disse ting, koblet sammen med søvn, kan give et værktøj til at øge motivationen for at nå et mål. Og samlet set vil data kunne bruges til at lægge et mere personligt træningsprogram, som tager hensyn til faktorer så forskellige som sammensætningen af dine gener, til hvornår på dagen du spiser – i forhold til intensiteten og sammensætningen af den træning, du skal lave.

6 TIPS TIL AT KOMME I GANG MED SELVMÅLING

  1. Hav et konkret mål! Tracking skal ikke være et mål i sig selv. F.eks. at du vil skrælle 10 sekunder af kilometertiden, følge et konkret træningsprogram eller tabe dig 5 kg. Jo mere konkret, jo bedre, da du så vil kunne se, om du rent faktisk opnår det mål, du har sat.
  2. Vælg din app ud fra dit behov. Du skal udelukkende bruge en app, som understøtter dit mål. Ellers giver det ikke mening, og du vil opleve, at du stopper igen efter et par uger. Du skal ikke starte med værktøjet, men i stedet finde problemet først og derefter finde værktø- jet til at løse det med. Når du har nået dit mål kan du med fordel lægge værktøjet fra dig igen.
  3. Start med én ting. Gå ikke i gang med det hele på én gang.
  4. Prøv en håndfuld apps i en indledningsfase. Afsøg markedet før du beslutter dig for, hvilken én det skal være, og du comitter dig. Søg gerne lidt viden om omtalen på nettet og tjek, hvor godt den er rated. Der findes masser af apps, der er gratis eller billige, men vær sikker på at vælge én, der matcher dit behov. Husk, at nogle apps bare ikke fungerer særlig godt, så drop den og find en ny.
  5. Brug minimum 1-3 måneder på en app, hvis du skal have den fulde effekt. Det tager tid at ændre dine vaner og få en nogenlunde stabil fremtidseffekt af det. Men lad dig ikke blive slave af din app. Drop den, når du har nået dit mål, og find den naturlige rytme i stedet.
  6. Glem ikke mavefornemmelsen. At måle sig selv kan nemt tage overhånd, hvis du glemmer at mærke efter din krop, eller du begynder at blive sur, hvis batteriet i din vægt pludselig dør ud.

8 GODE APPS TIL TRÆNING
Anbefalet af Anders Høeg Nissen

  1. Strong Lifts 5×5 Tracker. Program over styrketræning. Jeg kan godt lide ting, der er enkle og systematiske. Den har to forskellige dage med tre grundøvelser pr. dag og fem repetitioner af hver øvelse. Og så er der lagt en progression ind, så man hele tiden bliver bedre. Det er squats, bænkpres, dødløft, shouldpresses og bend-overs i to forskellige dagsprogrammer og så bare en masse kilo på. Den tracker jeg med Fitocracy.
  2. Sworkit. Den bedste app til folk, der gerne vil træne varieret og ikke har adgang til et træningscenter – f.eks. når du er ude at rejse. Det, den gør, er at lave et program ud fra et tidsinterval, som du selv bestemmer og laver derefter et vilkårligt program ud fra øvelser, som den har i sit bibliotek. Typisk er den lavet sådan, at du i 30 sekunder skal lave én øvelse, herefter pause og herefter en ny øvelse. Hvis man mangler lidt motivation og inspiration, er den helt genial.
  3. Fitocracy. Har et stort bibliotek med øvelser, hvor man kan indføre de øvelser, man har lavet. Så får man point i forhold til antal øvelser og den vægt, man har haft på. Der mangler stadig en gadget, der automatisk kan tracke, hvad jeg har løftet, som nok kommer indbygget i tøj i fremtiden.
  4. Moves. En af de sjoveste apps, jeg har oplevet for nylig. Tracker din bevægelse og kører hele tiden i baggrunden. Laver dagligt et visuelt kort over, hvor du har været, og hvor du holder pause. Tærer dog en del på batteriet.
  5. MyFitnessPal. Tracker dine kalorier og din vægt. Har en stor database over kalorier for forskellige typer mad. Har også en oversigt over, hvor mange kalorier du forbrænder ved forskellige typer træning.
  6. GymPact. Dette er til typen, der har brug for en helt konkret motivation, idet man sætter penge på højkant om at nå sit mål i forhold til træning i et motionscenter. Du sætter penge ind på en konto og fortæller, hvor mange gange du vil træne i en given periode. Motionscentret bliver så registreret med GPS-koordinator, og hvis du så ikke befinder dig på de koordinator i det krævede antal timer, bliver beløbet fordelt ud på de GymPact-medlemmer, der har overholdt deres tidsplan.
  7. Strava Tracker. Cykelapp, hvor du kan sammenligne den tid, som det har taget om at køre fra A til B med dine venner. Er interessant i en træningssammenhæng, fordi den lægger op til en virtuel konkurrence.
  8. Endomondo. En god trænings-app, som kan stort set det hele. Både gang, løb og cykling. Og så er den dansk.

BOGEN ‘DET MAN MÅLER ER MAN SELV’
Fulde titel:
Det man måler, er man selv – data, dimser og drømmen om et bedre liv
Forfatter: Anders Høeg Nissen
Forlag: Gyldendal Business
Det handler den om: Radioværten og tech-eksperten Anders Høeg Nissen snakker om selvmåling, hvor vi måler, tracker, indsamler og fortolker data om vores krop og præstationer. Han ser i bogen nærmere på de muligheder (og farer), der er ved, at vi i så høj grad er begyndt at måle os selv. Som titlen antyder, er der fokus på det tekniske aspekt i bogen, men en stor del af bogen omhandler også et trænings- og sundhedsmæssigt aspekt samt en diskussion om, hvad det gør for vores samfund.
Sideantal: 211
Pris: 300,- (findes også som e-bog)
Udgivelse: Maj 2013

Tekst Sofie Hvitved Foto Anders Høeg Nissen

Artiklen er fra Træn #4