For fotografen Ken Hermann er æstetikken og mødet med portrætpersonen det vigtigste. Derfor spørger han altid om lov, inden han tager sine billeder. Luksus.land sætte ham stævne for en snak om at lave portrætter en af stammekultur.

I det sydvestlige Etiopien blandt bevæbnede stammer og folk, der kræver penge hver gang, blitzen går af, befinder fotograf Ken Hermann sig første gang i 2011. Her skal Omo-dalens indbyggere portrætteres gennem reklamefotografens linse. Et soloprojekt der senere har udviklet sig til en hel bog om dalens indbyggere med hjælp fra et tysk forlag. Men hvad laver en fotograf, der til daglig ernærer sig i reklamebranchen, i udkanten af Afrika? Svaret er simpelt. Ken Hermann er der for at jagte det gode portræt af et stammefolk, der er udfordret af den etiopiske regerings dæmningsprojektet i området. Og det er også det, han er kommet hjem med: “Det jeg har med hjem, er det gode portræt af de her stammefolk,” fortæller fotografen.

img550 img552  img555

Idéen opstod i kulminen

Idéen til fotoprojektet opstod på en fototur i nogle indiske kulminer, hvor der var rig lejlighed til at tænke på idéer til nye projekter. “Der har jeg nok siddet og drømt mig væk til Etiopien,” fortæller Ken Hermann. I kulminens dyb blev kimen lagt til det etiopiske fotoprojekt, og hjemme i Danmark begyndte researchen hurtigt. Ken Hermann måtte dog sande, at det ikke er et nemt område at lave research på hjemmefra. Lige som man heller ikke kan ringe derned og ordne tingene inden, da risikoen for at blive taget ved næsen rent økonomisk er for stor.

“Omo-dalens indbyggere portrætteres gennem reklamefotografens linse. Et soloprojekt der senere hen har udviklet sig til en bog.”

Derfor bosatte Ken Hermann sig i den etiopiske hovedstad Addis Ababa, hvor han indledte sin research til fotoprojektet. Projektet skulle afvikles under påskud af at være turist, for ellers kan man hurtigt blive snydt rent økonomisk. Der er store økonomiske udfordringer ved at tage billeder i Etiopien: “Du er professionel, hvis du har en vis størrelse kamera, og dertil hører en enorm fotoafgift. Om du er rigtig professionel, er de ligeglade med.”

Først betaling, så billede img567

Området er generelt blevet mere organiseret omkring indtjeningsmulighederne fra udenlandske fotografer, og i det hele taget er det blevet meget mere money-making, fortæller Ken Hermann. Penge er et uundgåeligt vilkår for at kunne agere som fotograf i Afrika, og de portrætterede vil oftest have penge for deres medvirken. Ken Hermann understreger, at han helst vil undgå at give folk penge, men at han respekterer, hvis folk vil have penge for det. “Dernede er det blevet så organiseret, at der er faste priser. De første gange stod folk og talte, hver gang flashen gik af,” fortæller han. Derfor tog Ken Hermann ret hurtigt nye metoder i brug, når det gode portræt skulle i hus, og fandt ud af, at det oftest var bedre med en fast aftale og fastlagt pris for billedserierne, inden fotograferingen gik i gang.

Det handler om respekt img565

I praksis finder Ken Hermann først den location, der skal agere baggrund for portrætbilledet. Først derefter finder han portrætpersonerne. Når portrætpersonen er fundet, instruerer han dem efterfølgende grundigt i, hvordan de skal stå og agere i portrættet. Det er mødet med folkene fra de etiopiske stammer, der har været drivkraften for Ken Hermann. Men mødet skal foregå med respekt. Lige netop af den grund spørger den ydmyge fotograf altid om lov, inden han tager portrætbillederne. Simpelthen fordi det giver et bedre portræt. Og fordi han gerne vil agere modpol til de mange fotografer og turister, der blot hopper ud af deres biler og skyder løs med deres kameraer – som eksempelvis den tyske rigmand, som Ken Hermann på et tidspunkt var på tur sammen med. “Jeg har det bedst med at spørge om lov. Når man spørger om lov, giver det nærvær i billederne, og de fleste vil gerne deltage. Det giver muligheden for at lave et rigtig godt portræt,” fortæller han. Mødet med personerne, inden billederne tages, afspejles i billederne. Ken Hermann mener, at man ved at benytte sig af den fremgangsmåde undgår distancen i portrætbillederne, men at man i stedet fremmer nærheden og nærværet i portrættet. Et nærvær der dog ikke kan stå alene. Location skal understøtte den portrætterede. “For mig er et godt portræt et resultat af, at tingene passer sammen. Altså hvis location støtter op om den portrætterede eller fortæller en historie. Det giver et bedre billede, når location bidrager til fortællingen i portrættet.”

Besat af det gode portræt 

Ken Hermann er besat af det gode portræt. Så besat at han på en af fototurene i Etiopien stak af i al hast fra de etiopiske toldmyndigheder med sit lysudstyr. “Hvis jeg mistede mit lys, så mistede jeg alt det, jeg var kommet for. Normalt ville jeg aldrig gøre det. Og jeg kunne heller aldrig finde på at gøre det igen,” fortæller fotografen om den tilspidsede situation. Lysudstyret og lyssætningen er altafgørende, når Ken Hermann tager billeder, og hans daglige virke som kommerciel fotograf afspejler sig i portrætbillederne.

“Når man spørger om lov giver det nærvær i billederne, og de fleste vil gerne deltage. Det giver muligheden for at lave et rigtig godt portræt.”

Derfor er fotografen heller ikke bleg for at stage billederne, og portrætpersonerne instrueres grundigt, inden blitzen går af. “Det overstagede tilføjer rigtig meget til billederne. Den måde jeg tager portrætbilleder på, er en måde at differentiere sig på. Jeg bruger mit kommercielle virke og min baggrund steder, hvor man normalt ikke vil gøre det,” forklarer han.

Oplysningsagenda med modifikationer img579

Fotoprojektet skal ifølge Ken Hermann ikke forstås i et etnografisk øjemed, og den oplysningsagenda, der er indlejret i projektet, skal forstås på en særlig måde. For ja, billederne er pæne og polerede, men det er der en helt bestemt grund til. “Jeg vil gerne give folk et indblik i den her unikke verden på den bedst mulige vis, og jeg har en idé om, at budskabet fra billederne rejser længere, når man viser skønheden i stedet for,” fortæller Ken Hermann og distancerer sig samtidig fra de mere sensationsprægede fotos, der ofte præ- ger World Press Photo konkurrencen.

Ikke forpligtet til virkeligheden  

img573I stedet for det sensationsprægede er Ken Hermann draget af det æstetiske i portrættet. Derfor er han heller ikke bleg for at stage sine billeder, instruere de portrætterede og fortælle dem, hvordan de skal forholde sig. Debatten om, hvor meget man som fotograf kan tillade sig at stage sine billeder, blev for nyligt rejst på baggrund af Jimmy Nelsons fotografier af indfødte folk i Afrika og Asien. Den britiske fotojournalist har med projektet “Before they pass away” blandt andet modtaget kritik for, at hans billeder er for stagede, og at de skulle give et forkert og lige frem skadende billede af de indfødte folk, han har fotograferet. Hvorvidt Ken Hermanns billeder skulle være for stagede, forholder den danske fotograf sig ganske afslappet til. “Hvis man synes mine billeder er overstagede, så skal man ikke købe billederne. Så en eventuel kritik af den del vil prelle af på mig,” fortæller fotografen. Æstetikken vejer højere end reportageelementerne i billederne. “Jeg føler mig ikke forpligtet til at fortælle nogen virkelighed. Hvis jeg kan se det gode billede, så er det dét, jeg går efter. Jeg bliver besat af det. Det drager mig at få noget æstetisk frem i noget, du umiddelbart ikke ser,” lyder det afsluttende fra Ken Hermann.

KEN HERMANNS GODE RÅD TIL AT FOTOGRAFERE
I FJERNE AFKROGE AF VERDEN

  1.  Kom af sted. Sæt dig ind i tingene og lav grundig research på området. Researchen betaler sig også i forhold til det sikkerhedsmæssige aspekt i at rejse i fjerne afkroge af verden. Research sikrer ultimativt en bedre oplevelse.
  2. Med hensyn til det kreative aspekt er der en risiko for at være for forberedt. Pas på med ikke at overgøre det og på den måde låse dig selv for meget i den kreative proces.
  3. Overskrid den barriere, der kan være i at henvende sig til folk og spørge, om man må tage et billede af dem.

OM KEN HERMANN OG FOTOBOGEN “THE BEAUTY OF THE OMO VALLEY” img581

Ken Herman er bosat i København og er uddannet reklamefotograf. Til daglig laver han primært portrætter og kommercielle fotoopgaver for store virksomheder. Når han ikke er på opgave som reklamefotograf, er han ofte i gang med mere personlige fotoprojekter i udlandet. Blandt andet er han manden bag billedserien ‘Flower Man’, der portrætterer blomstersælgere i Indien, og billedserien ‘Survivors’, der portrætterer folk fra Bangladesh, der er blevet udsat for syreangreb. Seneste projekt i rækken er fotobogen “The beauty of the Omo Valley”, der portrætterer stammefolkene i den etiopiske Omo-dal – en dal, der er truet af et dæmningsprojekt foranlediget af den etiopiske regering.

Læs mere på kenhermann.com

Tekst Simon Lessel Foto Ken Hermann

Artiklen er fra Outdoor Training #07