26-årige Frederik Ægidius vandt i efteråret CrossFit Invitational, der har givet ekstra blod på tanden for det danske muskelbundt. TRÆN var med i Berlin, da Danmarks bedste crossfitter fik lov at kæmpe mod verdenseliten.
Hvorfor CrossFit – du droppede amerikansk fodbold til fordel for CrossFit?
Jeg følte, at jeg kunne komme længere med CrossFit end i amerikansk fodbold. I CrossFit kan jeg dedikere mig 100% uden dårlige undskyldninger om, hvorfor jeg ikke når til tops pga. dårligt teamwork og småskader.
Hvordan vil du karakterisere dig selv som træningsperson?
Jeg er dedikeret, vedholdende og vil presse mig selv fysisk for at se, hvor langt jeg kan nå. Jeg fokuserer på fremgang i min egen træning, frem for hvad andre laver. Jeg foretrækker samtidig, at den træning, jeg laver, er baseret på research-kombinationen, og timingen af øvelser er baseret på empiriske forsøg og ikke bare sammensat tilfældigt.
Hvad fokuserer du især på i din træning?
Jeg fokuserer i øjeblikket min off season på øget muskelmasse og teknik i både olympisk vægtløftning samt at forbedre mine gymnastics, herunder muscle ups, handstand push ups og pull ups.
Har du gjort noget specielt i din træning frem mod CrossFit Invitational?
Min træning har ikke ændret sig op til Invitational i Berlin, bortset fra at volumen har været lidt nedsat op til konkurrencen.
Hvordan var det at joine Team World?
Det var en fantastisk oplevelse at konkurrere side om side med nogle af verdens bedste atleter. At være udvalgt til at repræsentere Team World var en kæmpe ære.
Hvilke tanker løb gennem dit hovedet, da du kæmpede med vægtstangen i “clean” under konkurrencen, men til sidst overvandt den?
Det var 15kg under mit max, så jeg var skuffet over mig selv. Det værste var dog at være en hindring for holdet. Men det var en fantastisk følelse, da jeg kom op på mit tredje forsøg takket være publikum, der gav en masse energi.
Hvor langt tror du selv, at du kan nå med dit CrossFit – dine mål som aktiv udøver?
Mit mål er at komme i top 10 til de individuelle CrossFit Games.
Har du ændret din kost i din forberedelsen?
Jeg følger grundprincipperne i Palæo (stenalder – kost), hvor jeg ikke spiser forarbejdet mad. Der – udover går jeg efter masser af grønt, kød, nødder, og så drikker jeg sødmælk og yoghurt. Hvad angår kosttilskud, tager jeg protein, BCAA, PreWOD med koffein beta-alanine, vitaminer og fiskeolie.
Hvad træner du til for tiden?
Det næste på programmet er Crossfit Games Open til marts. Det er en online kvalifikation til CrossFit Regionals. Det løber over fem uger, hvor folk fra hele verden udfører en WOD (workout of the day) hver uge. Atleterne poster deres resultat, der valideres på video eller i en registreret box, og de 48 bedste fra hver region får en invitation til CrossFit Regionals.
Amerikansk fodbold og CrossFit i USA har et ry for ikke at være helt rent mht. doping. Hvad er dine tanker om det?
Som i en hvilken som helst anden professionel sport, hvor der er både prestige og penge i at vinde/klare sig godt, vil der være individer, der bliver fristet. Jeg er stadig i den tro, at ingen aktive Crossfit Games deltagere bruger PED (Performance Enhancing Drugs). Med det sagt er der dog en hvis sandsynlighed for, at de tid – ligere i forbindelse med deres college/university sports har været i nærheden af PED.
ET TYPISK UGE FOR FREDERIK ÆGIDIUS
Mandag
07:00-09:00 træning 1
17:00-19:00 træning 2
Tirsdag
06:00-07:00 træning 1
17:00-19:00 træning 2
Onsdag
09:00-10:00 træning
Torsdag
06:00-07:00 træning 1
17:00-19:00 træning 2
Fredag
08:00-10:00 træning 1
16:00-18:00 træning 2
Lørdag
9:00-11:00 træning 1
14:00-16:00 træning 2
Søndag Fridag
TRE GODE TIPS TIL AT BEVARE MOTIVATIONEN
- Hvor vil du gerne hen med din træning – hvorfor træner du?
- Husk, at træning skal være sjovt, og det er kun sjovt, hvis du bliver bedre.
- Find en træningspartner – alting er sjovere, når du har en at dele det med.
BLÅ BOG
- Navn: Frederik Ægidius
- Alder: 26 år
- Profession: Frederik Ægidius studerer Cand.merc.(Bio.) på Copenhagen Buisness School. Han startede sin sportslige karriere i en alder af 8 år, hvor han sidenhen dyrkede håndbold og amerikansk fodbold det meste af sine teenageår. I 2012 droppede han amerikansk fodbold til fordel for at holde fuldt fokus på CrossFit. I 2010 deltog han i Danish CrossFit Open, hvilket var hans første konkurrence. Efterfølgende gik turen videre til CrossFit Regional i Halmstad, hvor han blev nummer 5 i både 2010 og 2011. Det efterfølgende år lykkedes det at blive den bedste i hele Europa, men i år måtte han nøjes med en tredje plads på hjemme – bane her i Danmark.
Tekst Troels Iversen
Artiklen er fra Træn #6