Du har netop åbnet første udgave af flaskeposten efter en hæsblæsende sommer, hvor outdoorkulturen har haft kronede dage. |
Vi danskere er i den grad draget ud i den danske natur, og det alle mand høj som lille. 40 procent af danskerne har brugt naturen mere det sidste år end før Corona-krisen, og knap 9 ud af ti vil blive ved med det. Især de yngre er vilde med at komme ud. Det viser en Gallup-undersøgelse foretaget på vegne af Friluftsrådet. |
Vi så desuden for første gang et OL, hvor outdoorkulturen er kommet med på programmet med både klatring, surf og skate som nye discipliner. Det sidste betød blandt andet, at dansk skateboards grand old man Rune Glifberg fik OL debut i en alder af 46 år. Svært imponerende, gamle jas. |
Nuvel, vi kunne ikke alle rejse ud i verdens – og de forskellige hotspots ude i verden har da også kæmpet en brav kamp med at holde åben. På Mt. Everest forsøgte man eksempelvis at etablere verdens første corona boble på et bjerg. Nogle kom op, men mange (som danske Carsten LillelundPedersen) måtte i år tage hjem med uforrettet sag (og corona), så nu ser Mt. Everest folket frem mod 2022 og håber på, at de atter kan vende tilbage til et mere normaliseret rejsemønster. |
Det er dog ikke alle, der håber på at, at alt vender tilbage til det var før pandemien. Efter 17 måneder måneders nedlukning for krydstogtskibe er de lokale gået på gaden i Venedi, og det første skib, som ankom til byen fik ikke ligefrem en venlig velkomst. Der var nemlig mødt hundredvis af demonstranter op ved havnen. Udstyret med fløjter og bannere råbte de blandt andet “ud” og “bliv væk”. De lokale mener, at krydstogtskibene skader miljøet, og at turisterne ikke har respekt for byen. Og myndighederne lyttede, således at de fra den 1. august gjorde det forbudt for store krydstogtskibe at sejle helt ind til det centrale Venedig. En sejr for lokalbefolkningen som ganske givet er blevet noteret mange steder rundt verden, hvor mange byer gennem de seneste år har oplevet en stærkt stigende utilfredshed mod hærgende horder af turister fra de lokale. Noget jeg selv havde inde på livet, da jeg boede 3 år i Barcelona, hvor gaderne er fyldt med grafitti og budskaber om, at turisterne skal tage hjem. |
Når det er sagt, så ser vi også en bølge af initiativer, som vil genopbygge turismeindustrien i en bedre retning end før pandemien. Min fornemmelse er, at mange lande og destinationer er igang med at overveje logikkerne lokalt (som f.eks. New Zealand og Hawaii). Et sådant arbejde vil ikke kun være en fordel for de lokale, men også bredt for os rejsende, som lettere vil have mulighed for at gennemskue, hvor vi er velkomne og hvor vi ikke er. Samt ikke mindst, om vi som turister bliver udnyttet i en større logik, som vi gerne vi frabede os at være en del af. Som på paradisøen Socotra, der er blevet centrum for emiratisk geopolitik og kontroversiel turisme med tråde til Danmark, som Danwatch så fint viser i denne artikel. “Hvis folk ønsker at rejse alene, så er det én ting, men der er noget usmageligt eller amoralsk over rejsebureauer, der organiserer og profiterer på sådanne ture,” som Richard Sharpley, der er forsker ved Institute for Dark Tourism Research ved University of Central Lancashire, udtaler i artiklen. Det bliver et pænt nej tak herfra, men om ikke andet er det spændende med en etisk rejsedebat, der alt for sjældent når ud til forbrugerne. En debat som måske gør ondt på den korte bane, men på den lange bane vil gøre godt for alle rejseentusiaster. |
For faktum er, at vi længes efter at rejse igen. En undersøgelse med data fra maj fra European Travel Commission (ETC) viser, at 70 pct. af europæerne har rejseplaner her i 2021 (juni-november). Halvdelen vil rejse til andre lande i EU, mens 36 pct. vil holde ferie i eget land. I en tilsvarende undersøgelse fra februar havde kun 56 pct. havde rejseplaner det første halvår i 2021. |
|
|
// Danish made
|
 |
SOS er solgt – men kender du den dybere historie bag?
Du har måske allerede hørt, at det næsten 40 år gamle sportsbrand, SOS, er blevet solgt til Sports Group Denmark, der således styrker den i forvejen brede portefølje af deres mange danske og internationale brands. Men kender du de dybere historien bag SOS? En historie om, hvordan et af de ældste svenske skitøjsfirmaer tilbage i tiden blev dansk. En historie som startede med musik på et værtshus, hvor Ole Damm spillede guitar en dag, hvor han egentlig burde have været i skole. Historien inkluderer også, hvordan de gode folk startede et skirejsebureau (Copenhagen Skirejser) og mange flere fantastiske anekdoter. En ting er sikkert – det har aldrig været kedeligt med Ole i rummet, hvilket du kan genlæse om her fra Luksus arkiverne. |
|
|
 |
I vikingernes fodspor mod øst
Lige nu er den danske eventyrer, videnskabsmand, forsker og teolog Thomas Frank på rejse i en traditionel bygget russisk båd langs de russiske floder til Det Kaspiske Hav, hvor han sejler i vikingernes fodspor. Den tur kan man følge på Moesgaard Museum Youtube-kanal her, eller via hans tracker. |
|
|
 |
Vil du tage nattoget?
Her i sommers afgik det første nattog fra København efter en pause på syv år. Med den nye nattogsforbindelse kan man rejse, mens man sover. Når næste dag gryer, har toget bragt dig frem til Berlins Hovedbanegård. Det er den private svenske operatør Snälltåget, der har taget initiativet til nattoget, der ankommer fra Stockholm og kører hver dag i sæsonen. Fra august næste år vil svenske og danske myndigheder desuden sætte gang i nattog året rundt til Bruxelles. Nu er spørgsmålet så om danskerne vil køre i togene når alt kommer til alt? Et emne, som Zetland modigt har taget op i denne artikel. |
|
|
|
|
|
// Mød de danske eventyrere
|
 |
Sabine Prenslev – drømmen om Seven Summits
Drømmene lever ude hos de danske eventyrere, og derfor kommer jeg fremadrettet til at tage pulsen på dem. |
I det første interview har jeg bed Sabine Prenslev 5 spørgsmål om hendes mål med at bestige de syv toppe, som er en del af 7 Summits: Mt. Everest, Aconcagua, Denali, Kilimanjaro, Elbrus, Mount Vinson og Carstensz Pyramide. |
Jeg, Sabine er 35 år og arbejder til daglig på Novo Nordisk som project portfolio manager, og er ved siden af netop i gang med at afslutte min Master som Mental- og Performance coach. Det er min fremtidsdrøm at kunne inspirere og motivere andre til at gå efter deres drømme og mål ved selv at vise vejen med alt hvad der til høre af op- og nedture. Da jeg er uddannet indenfor finans og forretningsudvikling hjælper jeg også SMV med at vækste og optimere. Husstanden består af både hund, kat og hest som alle nyder de dejlige naturomgivelser i Slagelse omegn og med 150 m fra storebælts vandkant er dette en daglig gode. |
Hvorfor er du gået i gang med 7 summits? |
Det hele startet med Kilimanjaro og var så fantastisk smuk en tur og oplevelse at jeg måtte have mere – og på daværende tidspunkt (2019) var der 7 år til jeg ville bliver 40, så det passede jo med 7 år og 7 summits. Desværre måtte jeg i 2020 forsvinde pga corona, men heldigvis ser det nu ud til at lykkes at komme afsted igen, og lysten har ikke fortaget sig. August 2021 går turen mod Rusland og Elbrus i samarbejde med det gode formål og indsamling for Børneulykkesfonden og Legeheltene. |
At samle midler givet hele projektet et ekstra formål, derfor har jeg besluttet at alle bjerge og summit efter Elbrus skal være under mit eget NGO ”Climb for Nature” som vil støtte natur- og dyreredningsprojektet verden over. Vi støtte dermed FM verdensmål 12,14 og 15. |
Naturen og dyr betyder meget for mig og tanken om at kunne gøre en forskel, er hele drivkræften bag projektet. Til januar tager jeg til Sydamerika og bestiger Aconcagua. |
Hvordan angriber du til projektet og hvilken tidshorisont arbejder du med? |
Jeg har indgået samarbejde med Jakob Urth, som er en velkendt professionel bjergbestiger indenfor vores sport. Jakob kommer med sin store erfaring til at står for planlægning, sikkerhed og guiden på vores mange kommende ture. Der vil udover selve summit også være træningsture til andre udfordrende bjerge og summits som del af forberedelserne. Tidsfristen er sat til min 40 års fødselsdag 22 maj 2026, så er der 5 år at ”løbe” på. |
Du har tænkt dig at gøre projektet internationalt – hvorledes det? |
Som sagt er projektets hjertebarn at giv tilbage til naturen og dyr, og det er min overbevisning at jo mere lokalt det kan gøres jo større virkning. Derfor er det mit store ønske at udvikle en international NGO/indsamling hvor den enkle bjergbestiger/eventyrer kan indsamle til noget han/hun føler for (inden for emnet natur/dyr), det kan være alt fra rense havne for plastik, planteskov i Kenya til at støtte det lokale hundinternat. Det er min overbevisning at jo mere lokalt et projekt eller person, jo mere har vi lyst at bidrage – og endnu bedre kan vi ses det gør en forskel og ikke blot forsvinder væk i administrative omkostninger. Det betyder også at der er krav til indsamlerne og modtagerne om at dele hvad midlerne går til og deres påvirkning |
Og slutteligt – hvis dit 7 summit eventyr var en bil – hvilken bil ville det så være og hvorfor? |
Haha, sikke et spørgsmål! hmm tja.. Det må vel næsten af være en volvo med en lidt ustyrlig sportsvogns motor – Jakobs mange års erfaring, fokus på sikkerhed og omhyggelighed samt min uslukkelig eventyrs tørst og kæmpe drive med en god hjertesag. |
|
 |
|
|
|
|
// Medier & Events
|
|
 |
Godt nyt til alle, der savner rejseliv og eventyr!
Selvom COVID-19 har gjort, at de fleste af os har måttet skyde en hvid pind efter eventyret i den store verden, betyder det ikke, at du ikke kommer til at opleve eventyret udenfor alfarvej i år! Kom med, når Skandinaviens største adventurefilmfestival Nordic Adventure Film Festival (NAFF) afvikles i København fra d. 23. til 28. november. En film festival der traditionen tro byder indenfor i en verden af eventyr på det store lærred med årets bedste film på plakaten! |
|
 |
Svampe er for vilde!
Dokumentaren Fantastic Fungi kan ses på Netflix, og den er værd at se. For svampe har mange flere egenskaber end de fleste af os aner. De er hverken planter eller dyr, de er over alt, og de kan være både livgivende og dødbringende. De er de største levende organismer på jorden og måske mere indflydelsesrige end mennesker. Det sidste giver grund til håb, for svampene arbejder modsat os i naturens og livets tjeneste. |
|
|
// Fremtidskig
|
 |
Vidste du, at den typiske tilskuer til sport er mand, over 45 år og ser sport på sit tv?
Når vi ser på, hvordan fremtidens sport og forbruget omkring sport bevæger sig hen, er det altid interessant at dykke ned i statistikkerne for at se på retningen. Og her er der nogle klare demografiske tendenser omkring danskernes sportsvaner – blandt andet hvordan vi ser sport – i Danmarks Statistiks nye Kulturvaneundersøgelse. |
”Sport samler danskerne bredt, og danskerne er især vilde med at overvære sport på tv. Andelen, der ser sport på tv, er fem gange højere end andelen, der ser sportsbegivenheder på stadion – og seks gange højere end andelen, der ser sport via nettet eller følger sport i radioen,” udtaler Monika Bille Nielsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik om den nye kulturvaneundersøgelse om danskerne motions- og sportsvaner. |
67 pct. af befolkningen, svarerende til 3,2 mio. personer, havde i 1. kvartal 2019 overværet sport på tv i løbet af seneste tre måneder. Lidt over hver ottende, hvilket svarer til 650.000 personer, tog i samme kvartal på stadion for at overvære sportsbegivenheder. |
”I 2020 og 2021 så vi nogle særlige forhold som følge af COVID-19. Fx faldt antallet af sportstilskuere på stadion fra 13 pct. i 1. kvartal 2019 til 3 pct. i 1. kvartal 2021. Udsvingene i tallene kan forklares ved, at en række sportsbegivenheder blev påvirket af nedlukningerne og restriktionerne under COVID-19,” siger Monika Bille Nielsen. |
I Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen fra 16 år og opefter spurgt om deres kulturvaner. |
|
 |
Hvordan er det gået den utopiske hippiedrøm?
|
|
|