|
Kære modtager af Flaskeposten, |
I sidste uge afholdt vi Nordic Adventure Film Festival – NAFF. Årets nordiske adventure film festival fandt igen sted i Cinemateket, hvor outdoor-entusiaster fra nær og fjern var samlet for at fejre de danske, nordiske og de bedste af de bedste udenlandske film i genren. |
I år var det 28. gang NAFF løb af stablen, og hvis man måler på antallet af besøgende, kvaliteten af filmene, og min hovedpine efter awardshowet, ja så synes festivalen mere levende end nogensinde. I år kunne man opleve seks danske film, hvoraf fire af dem havde premiere på festivalen. Vi har atter i år bestræbet os på at have årets bedste udenlandske film i genren på plakaten, og var beærede over den modtagelse filmene fik. |
Selv var jeg mest glad for balancen på årets festival. Vi havde mange debutantfilm, hvilket er så vigtigt, da disse er fremtiden. Vi havde garvede filmfolk med film, som satte nye standarder for dansk og nordisk adventure film som genre, digitaliserede filmskatte fra filmarkivet, og nok engang valgte flere af de største internationale filmproducenter NAFF til i en tid, hvor de sagtens kunne have valgt at lade deres film have nordisk premiere i anden regi. Den dedikation kan vi kun blive rørt over. |
2023 var også året, hvor vi for alvor fik skruet op for miljødebatten på NAFF. Vi har haft masser af miljøfilm med tidligere, men i år var vi meget dybere i genren, og det er med sikkerhed et spor vi kommer til at forfølge meget mere. Fordi eventyr og miljøbevidsthed ikke er to forskellige ting, men hænger fint sammen. |
Kæmpe tillykke til alle jer, som stod bag årets film, både jer som vandt og alle jer andre danskere, som har ligget vandrette for at skabe de fantastiske film, der var på programmet; Jacob Kastrup Haagensen, Thor F. Jensen, Bjørn Sørensen, Solveig Høgh Larsen, Martin Paldan, Isabella Tvede-Jensen, Maya Casier & Lars Becker-Larsen. |
Kæmpe tak til alle jer dejlige mennesker, som kom forbi. Til åbningsfilmen, og som så film i de fire dage, festivalen varede. Og ikke mindst til jer, som var med til at fejre ved NAFF AWARD showet og gøre aftenen magisk for alle vinderne (samt os andre). |
Sidst men ikke mindst, stor tak til festivalens samarbejdspartnere: Friluftsland, Cotopaxi, Petzl, BUFF, HOKA, Cinemateket, Det Danske Filminstitut, Luksus.land & Løberne.dk. Og endelig, kæmpe tak til alle jer, som hjalp til; Tine Ewé Jensen, Sofie Hvitved, Lotte Birkmose og alle de frivillige og mange flere. |
Næste år gør vi det hele igen! |
Hvad jeg ellers går og tænker på 👀 |
1️⃣ I februar og marts vil Kim Bruun Larsen og Rasmus Kragh befinde sig på Svalbard i polarvinteren, hvor de sammen som et tomandsteam vil krydse Svalbard fra Sørneset – det sydligste punkt på Spitsbergen til Verlegenhuken, som er det nordligste. Undervejs skal de krydse over ca. 60 gletsjere og bjergpas på en rute, der er ca. 600 km lang. ⌛️ Tidsrammen for ekspeditionen er ca. 30 dage. |
2️⃣ Danske Jernbaner (DSB) forpligter sig til at indføre et direkte tog fra Amsterdam til København. Det direkte tog forventes ifølge meldingerne at begynde at køre fra 2026-køreplanen. |
4️⃣ Rigtig mange har spurgt ind til, hvornår det nye miljøvenlige brand Cotopaxi lander i de danske butikker. Svaret er marts 2024. |
5️⃣ NY Times giver råd til rejser i en verden med klimaforandringer, men ingen af rådene inkluderer “måske skal du genoverveje din transatlantiske flyvning”. Hvis det fortsætter som hidtil, kan menneskehedens kærlighed til flyrejser betyde, at luftfarten kommer til at udgøre mere end 20 procent af vores samlede CO2-aftryk inden 2050, viser tallene. |
|
|
|
|
// Vi snakker også om følgende….
|
|
|
Vinderne af NAFF Awards 2023
Lørdag d. 2. december 2023 blev Nordic Adventure Film Festivals årlige awardshow afholdt, hvor der blev uddelt 10 priser, som alle hylder adventurefilm-genren. |
Det handler om actionsport, eventyr og den gode fortælling. Nordic Adventure Film Festival viser adventurefilm på det store lærred, så du kan opleve eventyret på helt tæt hold og få adrenalinsus og inspiration fra verdens bedste ekstremsportsudøvere. |
Her er de 10 vindere på årets adventurefilm festival, som løb med årets priser: |
BEST NORDIC FILM OF THE YEAR
SAILAU |
BEST ENVIRONMENTAL FILM OF THE YEAR
CANARY |
|
|
|
Wildlife Photographer of the Year
Fra en dyndspringer, der forsvarer sit territorium over for en indtrængende krabbe, til en ung ræv fra London, der skynder sig at gøre indhug i en overfyldt skraldespand. 25 billeder er indstillet til årets People’s Choice Award, som viser skønheden i naturen – og menneskenes indflydelse på den. Årets udvalg viser også øjeblikket, hvor en adeliepingvin blander sig, mens en kejserpingvinunge fodres. Imens bringer billedet af frakker fra Europa, lavet af pelse fra nogle af de mest truede store kattearter, beslaglagt af toldere, en dårlig smag frem. |
Peter C. Kjærgaard, som er direktør for Statens Naturhistoriske Museum, var gæst ved gallashowet på Natural History Museum i London, hvor vinderne blev offentliggjort. Her var han vidne til, hvordan fokus for konkurrencen bag udstillingen har ændret sig meget gennem de seneste år: |
“Tilbage i 60’erne og 70’erne var naturfotos og de populære naturprogrammer på tv fokuseret på at vise smukke billeder og dramatiske fortællinger. Men i takt med, at naturen er blevet sat under pres af menneskeskabte forandringer, er udstillinger som Wildlife Photographer of the Year med til at skabe forståelse for, at vi er midt i den sjette masseuddøen af Jordens arter. Igen i år er der desværre mange vidnesbyrd om, hvor slemt det står til. Men der er også fotos, der fortæller om indsatser, der gør en forskel. Derfor er Wildlife Photographer of the Year så vigtig“, fortæller Peter C. Kjærgaard. |
I år er der en dansker blandt finalisterne. Jørgen Rasmussen, bosat i Singapore og en internationalt anerkendt undervandsfotograf, har med sit foto ‘Er alle ombord?’ i Balayan Bay på Filippinerne foreviget et møde mellem den giftige gople havhvepsen, en fisk og en nautilus, som er en blæksprutteart. |
|
|
|
|
|
Dansk kyst og naturturisme får millionindsprøjtning
Dansk turisme er igen i år på rekordkurs med rigtig mange gæster fra både ind- og udland, og turismebranchen har gennem de seneste årtier udviklet sig til en dansk styrkeposition, som skaber arbejdspladser og vækst både i og uden for de større byer. |
Denne udvikling vil regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier styrke med over 40 mio. kr. Midlerne skal gå til at sætte yderligere gang i udviklingen af kyst- og naturturismen og på at få mere gang i turismen uden for højsæsonen – særligt uden for de større byer. |
Fra årets begyndelse til og med september har der aldrig været så mange overnattende gæster i Danmark. Det er særligt de udenlandske turister, der driver udviklingen. Der har været en stigning på 4,3 pct. i antallet af udenlandske overnatninger i perioden sammenlignet med samme periode sidste år. |
|
|
|
GreenKayaks trashy milestone ♻️
I en tid, hvor klimakrisen og miljøproblemerne står øverst på dagsordenen, har danske GreenKayakog deres frivillige samlet 100 tons skrald fra verdenshavene. Denne præstation er ikke blot en imponerende bedrift, men også et udtryk for, hvad der kan opnås, når mennesker forpligter sig til at gøre en forskel. |
I sæsonen 2023 har der således hver dag været over 100 mennesker ude i kajakkerne for at samle skrald og bidrage til indsamlingen af 100 tons skrald. Godt klaret af den lille NGO. |
Men hvad er det, der driver så mange mennesker til at deltage i GreenKayaks mission? Noget af svaret ligger i den voksende forståelse af problemet med affald i verdenshavene. Og den feedback, GreenKayak får, er, at vi giver folk muligheden for at være med til at løse problemerne på en konkret og håndgribelig måde. |
Når de frivillige kommer tilbage efter halvanden time i kajakkerne, er det ofte med store spande fyldt med skrald. Her konfronteres de med to realiteter: 1. Hvor meget skrald der ligger derude, og 2. At de fysisk er med til at fjerne skraldet og mærker på egen krop følelsen af at gøre en kæmpe forskel. De mest almindelige typer skrald, de finder, inkluderer plastik, mademballage, engangsservice, dåser og flasker. Disse materialer er realiteten af vores engangsforbrugskultur, en mangel på bæredygtighed i vores livsstil og en manglende forståelse for, hvad der sker med det skrald, vi glemmer at smide i en skraldespand. Det centrale spørgsmål er: Hvorfor ender alt dette skrald i vores hav, og hvad kan vi gøre ved det? En del af problemet ligger i mangel på bedre løsninger til engangsplastik, for eksempel plastik fra mad. |
Når ovenstående er sagt, må vi også være meget ærlige og sige, at på trods af at GreenKayak har samlet 100 tons skrald, så er der desværre intet i deres tal og analyser, der peger på, at man ikke også kan samle 100, 200, 300 tons skrald mere i vandet, hvor deres kajakker holder til. Og GreenKayak ønsker da også at være en miljø-NGO, som ikke kun samler skrald op, men også en vigtig kilde til uddannelse og oplysning om, hvordan folk kan træffe mere bæredygtige valg |
|
|
|