Med nye markerede ruter håber færøske Helgi Winther Olsen at kunne give andre outdoorfolk samme enestående naturoplevelser på mountainbike, som han selv holder af.

Et kort ligger bredt ud på bordet. Folkene om bordet er stadig varme efter dagens ekspedition. De ser alle frem til den aftensmad, som Anna Maria er i gang med at tilberede. Helgi, hendes søn, læner sig ind over bordet, stadig iført sit cykeloutfit. Hans pegefinger flyver henover kortet, som om han skal til at gribe bremsen. De grønne nuancer og højdekurverne på kortet er en indikation af det typiske landskab på Færøerne: Bløde græsbeklædte bakker, der indbyder til en skovtur, for brat at ende i et dødeligt 100 meter fald direkte ned i havets bølger. Det er et nordisk landskab uden kilometerhøje tinder, der skal bestiges, men rigeligt med mindre bjergtoppe at besejre for dem, der er til outdoorlivet. “Det her sted er virkeligt smukt. Vi tog dertil i højt solskin og klar himmel – og vi kunne se milevidt omkring.” Hans finger stopper, og han planter den på en bjergtop tæt på havet. Så finder han sin telefon frem. “Jeg kan lige vise jer et billede. Det kunne være fedt at lade ruten at gå forbi det sted.”

Torneroses land
Færøerne er beliggende næsten halvvejs mellem Skotland og Island. Som navnet antyder, er Færøerne en samling øer – 18 i alt – spredt over et areal på 1399 kvadratkilometer i Nordatlanten, og forbundet af broer, tunneller, færger og helikoptere. Det er et landskab med stejle klipper, græsklædte bakker, vandfald, tåge, dis og får. Navnet Færø er et gammelt ord for får, og dyrene spiller en afgørende rolle både i nutidens forretningsliv og i fortidens traditioner. Med et indbyggertal på mindre end 50.000 mennesker på de 18 øer, de fleste af dem samlet i de større byer (som på ingen måde er store), er det fårene, der indtager det storslåede terræn, og de deler det kun lejlighedsvist med fuglekiggere eller vandrere. Helgi, en indfødt færing, der nu bor i Danmark, er en habil mountainbiker og fast besluttet på at udforske Færøernes Tornerose-landskab. “Naturen er betagende, og der er ikke ret mange mennesker, der benytter sig af den. Det er i sandhed friluftsliv, når det er bedst med en rå, nordisk feeling. Det er en helt unik oplevelse at køre mountainbike heroppe”, siger Helgi, mens et stort smil, der kommer direkte fra hans vikingegener, breder sig over hele hans ansigt.

Den færøske mountainbike klub
Helgi er født og opvokset på Færøerne og bor nu i Danmark, i en lille landsby tæt på skovene nord for det travle København. Han har mindre end 5 minutter til mountainbikeruterne, og er en habil rider, der balancerer sine ambitioner om at skabe gode resultater i løbene med lysten til at køre mountainbike blot for sin fornøjelses skyld. Ud over at han er en del af den danske cross country scene deltager han også i løb som det Andalusiske Cykelløb og Swiss Epic. Han lever og ånder for at køre mountainbike og er altid på jagt efter det næste eventyr.

Når lejligheden byder sig, griber Helgi chancen for at rejse hjem til sit fødested for at besøge familien og udforske terrænet på de 18 Nordatlantiske øer. Han tog, sammen med andre mountainbikeentusiaster derhjemme, initiativ til at starte Den Færøske Mountainbike Klub. Formålet med klubben er at skabe et fællesskab af færøske riders, der deler lidenskaben for mountainbiking. Klubben håber på, at de med oprettelsen af et nyt rutenet i området omkring Torshavn kan tiltrække flere medlemmer og skabe en fremtidsholdbar mountainbikekultur.

To riders og en fotograf
Det er sidst på eftermiddagen, da den lille varevogn parkerer ved søen Leitisvatn tæt på lufthavnen. Helgi og hans veninde Lisette gør deres cykler klar, og fotografen tager de obligatoriske billeder af deres forberedelser, hvorefter han forsvinder. Som en jagthund, der har fået færten af et vildt dyr i skoven, skyder fotografen ned til søen for at tage nogle billeder af de gamle, vejrbidte sten-bådehuse.

Det er Martin Paldan, der er med som fotograf. Han anses i danske mountainbikekredse for at være ham, der har givet mountainbikemiljøet et visuelt løft og er en af de førende actionsportsfotografer i Danmark. Det vil han ikke selv medgive. Han henleder opmærksomheden på sit kamera og siger, at han er heldig med, at han kan lave noget, som han elsker at lave – og at han stadig kun er begynder. Hans drivkraft er helt klart en stærk lidenskab for det fotografiske medie, og en stærk trang til at fortælle visuelle historier. Som cheffotograf for det danske brand inden for cykeltilbehør, GripGrab, var det til stor begejstring for Martin at få muligheden for at følge med på Helgis mountainbikeekspedition til Færøerne. “Jeg vidste ikke, hvad der ventede mig, og jeg er aldeles overvældet af landskabet! Jeg har været på mange fotoeventyr rundt omkring i verden, men det er lang tid siden, at jeg har følt det, som jeg føler det, på denne ekspedition! Udsigten og lyset er helt fantastiske – og det faktum, at havet er synligt, stort set uanset hvor man er, giver lyset en særlig hav/himmel kvalitet, som jeg aldrig har set før. Jeg håber, at billederne taler for sig selv, for det er svært at beskrive dem med ord.”

Helgi og Lisette er klar med deres Trek-cykler. Luften er frisk og nordlig, men umættede gule og grønne toner har fyldt landskabet med en rå melankoli og trøstesløshed. Mørket er på vej. Til trods for at lufthavnen kun ligger nogle få kilometer borte, strækker terrænet sig så langt øjet rækker, og der er ikke en sjæl inden for synsvidde. Kun de gamle bådhuse vidner om, at der på et tidspunkt har været menneskelig aktivitet i området – og skal man tro de mosgroede tage og størrelsen af de sten, husene er bygget med – så har disse aktiviteter højst sandsynligt involveret sværdkampe og trolddom i en svunden tid.

Bestemmelsesstedet ude i horisonten ligger kun et par kilometer væk. På dette sted mødes søen med havet i et mægtigt vandfald. Der er ingen umiddelbar rute, og Helgi og Lisette er hurtigt i gang med finde forskellige ruter på tværs af små bække, over store, flade klippestykker, gennem vand og sand ved søens bred, og gennem mudrede dele af det højereliggende terræn. De har det sjovt på deres cykler og prøver ofte en del af ruten igen, hvis de på den første gennemkørsel har mistet balancen og været nødt til at klikke fødderne ud af pedalerne. De udforsker terrænets naturlige udfordringer og bevæger sig langsomt imod horisonten.

Ikke-eksisterende ruter
Helgi har indledt en dialog med det færøske turistråd, Visit Faroe Islands, og har præsenteret dem for potentialet i at skabe markerede cykelruter for mountainbikers, både for de lokale riders og i et større perspektiv, hvor mountainbikeruterne vil kunne skabe stor interesse blandt rejsende, der kommer til Færøerne for at opleve naturen. Turistrådet ser positivt på forslaget og kan se et voksende potentiale i aktiv turisme. Med udgangspunkt i alle de eksisterende ruter har Helgi defineret to slags ruter på Færøerne. Først på listen er de for øjeblikket ikke-eksisterende XCO ruter til træning og cykelløb. Der er en kommunal plan om at oprette sådanne ruter i hovedstaden Torshavn, i terrænet omkring Hotel Torshavn. Planen er opstået i samarbejde med Den Færøske Mountainbike Klub (mtb.fo), og vil udmønte sig i en række ruter med volde, klippehaver og vandløb m.m. Dette bliver Den Færøske Mountainbike Klubs hjemmebane. Den anden slags ruter er det, som Helgi anser for at være “eventyr-ruter”. Eksisterende ruter, der bringer rytterne i tæt kontakt med den betagende natur og giver dem en fantastisk tur. Disse ruter består dels af eksisterende ruter og dels af lejlighedsvise grusveje. Ved at forbinde disse nye ruter, samtidig med at man markerer dem, håber Færøerne at kunne tilbyde et enestående netværk af ruter for den eventyrlystne rider.

Et lodret fald på 100 meter
Idet solen forlader himlen og roligt forsvinder ned i havet, har Helgi og Lisette fundet en rute lidt væk fra søens bred, der fører ud imod horisonten. Ruten er mudret og svær at køre på, idet der er en stigning på det sidste stykke. De skifter gear, læner sig fremad og træder hårdt i pedalerne. De er drevet af deres nysgerrighed og trangen til at udforske nye steder på deres mountainbikes. Helgi kan ikke forestille sig, at der nogensinde har været en mountanbike på dette sted. Vandrere, ja, men ikke mountainbikers.

Med en blandet følelse af komplet rædsel og absolut fascination står Lisette der, hvor landskabet ender. Fra at have kørt selvsikkert og med fornemmelsen af fast grund under hjulene, oplever hun nu den fuldstændige opløsning af tyngdekraften og fysikkens love. Det her er et sted, hvor de svimle bryder ud i gråd, og de stærke føler sig værdige. Hundrede meter under hendes fødder brøler Atlanterhavet – det hamrer imod de klipper, der rejser sig lodret fra havet og på dramatisk vis rejser sig imod himlen. En lodret palisade, der vil få blodet til at fryse til is hos selv de mest hårdføre mænd. Det er som om, at en kæmpe har taget en bid af øen og efterladt et stykke til senere.

Tyngdekraften kommer tilbage, og snart kører Helgi og Lisette på kryds og tværs af bakkerne ved klippens kant. De kører i det sidste dagslys med store smil på ansigterne og faste greb i deres styr. De flyder i øjeblikket, de mærker livet helt tæt på – på Færøerne.

Visionen
 Tilbage ved aftensmaden hos Helgis forældre handler samtalen kun om mountainbiking. Hvem vinder løbene, hvor finder man de bedste mountainbikefotografier online, og hvilke blade har de bedste anmeldelser af udstyr. Så bliver den hjemmebage kage serveret, samtidig med at der skænkes kaffe, og de søde aromaer gør deres værk – hele holdet er let døsige efter dagens udfordringer. Turen tilbage fra de lodrette klipper til parkeringspladsen ved søens bred foregik i mørket med lygter på cykelhjelmene, og rytternes sjæle mætte af tilfredsstillelse og fascination. Det er det, Helgi ønsker, at andre riders skal opleve, så det er kun naturligt at spørge: Hvad er projektets næste skridt? Helgi vil gerne indsamle inspiration og praktisk viden fra steder, der har gennemgået en lignende udvikling. Fra cykelparker til større rutesystemer med markeringer, sværhedsgrader, vedligeholdelsesplaner og cykelklubber. Inspirationen herfra vil hjælpe ham med at formulere hans vision for mountainbiking på Færøerne, så den kan blive fremlagt for de rette folk. En begyndelse kunne være et kort, der kan downloades med de fem bedste eksisterende ruter og de fem mest populære udsigtspunkter, som man kan nå frem til på mountainbike. Derfra kunne det udvikle sig med markeringer langs udvalgte ruter, informationsstandere ved ruternes knudepunkter, og forhåbentlig motivere lokale forretningsdrivende til at se, hvilke muligheder dette kunne give dem.

“Vi har taget det første skridt. Lad os se, hvor det fører hen. Det er begyndelsen på et eventyr – ikke bare for mig, men for enhver rider og eventyrer, der beslutter sig for at komme på opdagelse her,” siger Helgi.

Hvis du skal køre mountainbike på Færøerne, er det værd at overveje, hvilken cykel du skal have med. Helgi har følgende anbefaling: “Jeg vil sige, at en cykel, der er bygget til off road kørsel, med fuld affjedring, uden tvivl vil frembringe det største smil. På det seneste har jeg foretrukket Trek Fuel EX plus cyklen, hvilket er en 140/130 rejse cykel med 27.5 plus dæk. De bredere dæk er perfekte til kørsel, både på klippestierne og det bløde græs i bjergene. Fordi jeg ofte leder efter stejle, tekniske opkørsler, kan jeg godt lide 2×11 gearene på denne cykel. Når jeg vil have sjov på mine XC cykler, går jeg efter 1×11 gear, og de klarer jobbet helt fint. Men jeg fortrækker helt klart en off road cykel, fordi den type cykler er bygget til de eventyr, som Færøerne tilbyder. Når det så er sagt, så er selv landevejskørsel en oplevelse heroppe, fordi alt er så forbavsende smukt, uanset hvilken cykel du vælger!”

Tekst  Brett Smith