Det kan virke som en dyr fornøjelse at investere i nye høretelefoner til sit løb. Men faktum er, at der ikke er noget værre end et par høretelefoner, der falder ud af øret på løbeturen, eller som ikke lyder godt. Heldigvis kan Jaybird Vista 2 lave om på dette.
Den store nyhed ved den opgraderede version af Vista er, at den er udstyret med SurroundSense-teknologi, som giver dig mulighed for at forstærke omgivende lyde for sikkerhed. Det er perfekt, hvis man løber i storbyen eller skal løbe i trafik. Vil du til gengæld hellere forblive fokuseret, kan du benytte Active Noise Cancellation, som holder lyde ude.
En anden spændende feature er, at Jaybird Vista 2-hovedtelefonerne er designet med det, man kalder ”Earthproof”-holdbarhed i tankerne. Derved opfylder de amerikanske militære holdbarhedsstandarder ved at være vandtætte (IP68), svedtætte, knusningssikre og faldsikre. Etuiet er nu også vandtæt (IP54), så de vil overleve næsten alt, hvad du støder på, på dine udendørseventyr.
Læg hertil Jaybird-appen, som giver dig mulighed for at oprette tilpassede EQ-indstillinger, samt det faktum, at Jaybird-appen kan spore øreproppernes etui gennem den nye ”Find my buds”-funktion. Og selvom dine ørepropper er i det lukkede etui, kan de altså stadig spores.
Vista 2 har ligeledes en god batterilevetid (24 timer) og leverer op til otte timers spilletid. En fem minutters opladning giver en hel times spilletid, hvis du har glemt at oplade inden løbeturen. Den kommer også med en række forskellige Sport Eargels, så det er hurtigt og nemt at få det rigtige fit, der passer til dine ører.
Høretelefonerne i brug
Der er desværre langt flere høretelefoner til løbere, som må kategoriseres som lort end lagkage. Heldigvis er det ikke tilfældet med Jaybird Vista 2. De er en ren fryd at løbe med! Det, som står bedst frem ved brug, er den høje kvalitet, og hvor nemt og enkelt de fungerer. De sidder godt, spiller godt, og tackler alle vejrforhold – fra regn og stordryppende sved. Og så lyder de bedre end de fleste andre produkter, vi har testet gennem tiden.
Vi er også vilde med den feature, at man selv kan skrue op og ned på omgivelserne. Nuvel, Active Noise Cancellation kan de fleste gode produkter i dag, men at kunne forstærke omgivende lyde er nyt, og det virker. For nok er det fint at lukke verden ude, men ofte har vi som løbere brug for at kunne høre omgivelserne i form af biler, cykler mm. Og at Jaybird har tænkt på dette er en gamechanger.
Alt i alt er vi super vilde med Jaybird Vista 2, og den nye ”Earthproof”-holdbarhed som mange producenter nu arbejder ud efter, er et kæmpe plus, så du kan være sikker på, at dine høretelefoner ikke går i stykker dagen efter din garanti er ophørt. Et spændende produkt, som rigtig mange vil elske trods den lidt høje pris.