Hundeslæde, harpuner, mission, talende isbjørne og ånder, nordlys og meget mere for hele familien. Gratis for børn. 12-20 februar på Nationalmuseet.

I vinterferien kan hele familien opleve Arktis’ rige kultur og det folk, som Knud Rasmussen og hans ekspeditionsdeltagere mødte, dengang de tog ud på den største slæderejse nogensinde over den sne- og isklædte region for 100 år siden.

Vi vil gerne vise børn og voksne, hvad det var for en verden, de mødte.

–      Kom på Nordlys Missionen (kl. 11-15).

–      Se ekspeditionsskatte fra Arktis.

–      Prøv vores nye kedsomhedsknap, som får en isbjørn til at tale.

–      Prøv en magisk tromme, som giver adgang til Havets Mor.

–      Se håndværk fra Grønland.

–      Smag fiskesuppe.

–      Kast med en harpun (11-15).

–      Sid i en kajak (11-15).

–      Tag med på rundvisningen “På toppen af verden” om det oprindelige arktiske folk, inuit. (Bemærk: kun lørdag og søndag).

Om Nordlys Missionen
En ekspeditionsleder er fanget i en snestorm på en base i Grønland. Stormen har raset i ugevis, og den tager til i styrke. I lageret går ekspeditionslederen rundt og grubler over, hvordan han skal trodse uvejret og rejse over isen. For han vil fange den største isbjørn i Arktis.

I kan nu komme på en mission, hvor I skal få stormen til at lægge sig. Undervejs møder I en fanger, en åndemaner og Havets Mor. Deres fortællinger kan få afgørende betydning for jeres valg. Lykkes det jer at bringe balance på isen, vil nordlyset vise sig på nattehimlen og danse for jer i grønne og røde farver.

Tid: 12-20 februar alle dage 11-15. Bemærk at museet har åbent fra kl 10-17.
Pris: Børn under 18 år er gratis. Voksne 110 kr. (Gælder som almindelig entrébillet).
Læs mere om vinterferie og Nordlys Missionen her

Mad og drikke: Det er muligt at medbringe egen mad og drikke og nyde det i spiserummet ved siden af Børnenes Museum. Resturant Smör har også børnevenlig mad.

Børnenes Museum og natuniverset “Sov sødt – håber du overlever natten” har også åbent i vinterferien