534 km – 11 bjerge – 14.000 højdemeter. Claus Robl drømmer om at gennemføre verdens hårdeste endagscykelløb Race Across The Alps. Det kræver disciplin og hård træning, som ikke altid er lige sjov. TRÆN har taget en snak med den ambitiøse atlet.
CLAUS ROBL
Startede med at være triathlet, men har siden valgt løbet fra og er fortsat med cyklingen.
- Ironman Kbh 2011: 11:49
- La Marmotte 2012: 7:38 (174.4km og 5.180 højdemeter)
- Ironman 2013: 11:27 (36km/t på de 180km cycling)
- Tour Mont Blanc 2013: 15:15 (330km i 8.000 højdemeter)
Hvad er Race Across the Alps (RATA)?
Det er et løb, som måske ikke er så kendt af den brede offentlighed blandt cykelmotionister.
Løbet starter og slutter i den lille østrigske by Nauders og bevæger sig ind i Italien og Schweiz.
534km over 11 bjergpas i alt 14 000 højdemeter. Undervejs skal jeg forcere bjerge som Stelvio, Gavia, Mortirolo blot for at nævne de sværeste og mest legendariske. Bjerge som formodentlig er kendt af de fleste cykelentusiaster. Stelvio skal passeres to gange både ud og hjem mod Nauders igen.
Løbet starter kl. 12.00, og så har jeg maksimalt 32 timer til at komme tilbage til Nauders igen. Derudover er der en tidsgrænse, hvor jeg skal være på et bestemt sted, inden kl. er 21.00. Ellers bliver jeg trukket ud af løbet.
Hvornår fandt du ud af, at du ville deltage i RATA?
Jeg havde i 2011 gennemført en jernmand i København og fandt ud af, at cyklingen var min favoritdisciplin, og jeg hader at løbe, så valget og passionen for cykling fandt jeg her.
I 2012 gennemførte jeg cykelløbet La Marmotte i tiden 7 timer og 38 min, og her fandt jeg yderligere ud af, hvor fascinerende, smukt og hårdt det er at cykle i bjerge. Jeg konstaterede også, at udholdenhedsdimensionen, som også er tilstede i triatlon, er det, der driver mig. Derfor var det naturligt efter La Marmotte at “søge” videre, og i juli 2013 stillede jeg op i det lidt mindre kendte Tour Mont Blanc. Dette løb er 330km og 8000hm. Igen en fantastisk smuk fysisk og visuel oplevelse. Derfor var det naturligt at se mig om efter næste mål. En af mine meget gode venner gennemførte, som den første og hidtil eneste dansker Race Across the Alps i 2012, hvorfor det var og er naturligt at søge derhen.
Hvorfor er RATA så specielt?
Den korte version er, fordi det kun går op eller ned. 14.000hm på “kun” 534km gør, at der skal presses en del høje bjerge ind på ruten. Man har lagt ruten omkring nogle af de allersejeste bjerge i verden. Mortirolo og Stelvio blot for at nævne to. Yderligere er løbet individuelt, så der er ingen depoter, vejafmærkning, eller nogen anden form for hjælp. Man er alene om udfordringen.
Hvordan er din perfekte træningsdag?
Den kan se meget forskellig ud, det kommer an på, hvor jeg er henne i træningsfasen. Men en træningsdag er god, når det mentale er med såvel som det fysiske. Træning er ikke nødvendigvis altid sjovt. RATA er et løb, som kalder på en vis form for råstyrke. Den kan trænes på mange måder. Eksempelvis i regn og modvind eller kulde. Det er udfordringen at få det rigtige mindset koblet på. Når det lykkes, at hovedet og det mentale også er med, er det ideelt. En perfekt træningsdag kan sagtens også være en hård time på indendørscyklen eTenzor som instruktør på mit La Marmottehold, som jeg er træner for i Hillerød Fysioterapi & træningscenter.
Har du en kostplan?
Det korte svar er nej. Men regnestykket er ikke kompliceret i forhold til min udfordring. Jo stærkere jeg er fysisk sammenholdt med min vægt, desto hurtigere kommer jeg op. Teoretisk i hvert fald. I forhold til watt/kg legemsvægt har jeg nogle målsætninger om, at det tal skal blive højere. Dette gøres ved den rigtige træning og et fokuseret vægttab. Så jeg tænker over, hvad jeg spiser, hvor meget og hvornår. Men jeg er også et menneske, der vil have lov til at nyde livets andre glæder. Lige nu er jeg, hvor jeg skal være. 4kg skal der gerne af inden turen i juni, og det holder jeg fint, velvidende at de sidste kg er svære. Men så rammer jeg en kampvægt på ca. 75-76kg og omsat til watt/kg bliver det til 4,5 watt/kg.
Hvad motiverer dig i træning?
Det gør målet naturligvis. Det er mit “drive”. Men den almene sundhedstilstand er også en faktor. Jeg kaster mig ud i denne udfordring, fordi jeg også gerne vil bevise over for mig selv og andre, at trods en svækket krop kan man godt arbejde med fysiske udfordringer. Jeg har en diagnose i min ryg, der hedder; to diskosprolaps samt Modic-forandringer type II, hvilket gør, at jeg stort set altid har smerte i en eller anden grad. Motionen holder det godt nede, men det vil altid være en udfordring. Det motiverer mig, at jeg kan trods de udfordringer bevise over for mig selv, at jeg kan, og jeg håber, jeg kan inspirere andre til også at tro på sig selv. Så grundlæggende handler det om fysisk og psykisk at flytte egne grænser.
“Grundlæggende handler det for mig om fysisk og psykisk at flytte mine egne grænser.”
Hvor ofte træner du, alene eller sammen med andre?
Jeg har ikke en træningsplan i et excelark, som er specificeret ud i uger og dage. Jeg har en helt klar plan og idé om, hvad jeg skal træne og hvornår. Men jeg er også et familiemenneske og har et arbejde at passe. Derfor nytter det ikke noget at have detaljerede træningsplaner, som man blot bliver frustreret over, når man er nødt til at lave dem om. Jeg har mine indendørs spinningtimer i Hillerød Fysioterapi 4 gange om ugen, hvor jeg i øjeblikket kører tung træning, som betyder masser af belastning på cyklen med lave omdrejninger. Kombineret med styrketræning. Derudover bruger jeg transporten til og fra arbejde på cykeltræning (dog i lavere pulszoner); jeg har 40km hver vej og bruger i gennemsnit cyklen 3 gange om ugen til og fra arbejde.
Hvor træner du og i hvilke terræner?
Min udfordring består i, at der i Danmark ikke findes det helt naturlige element at træne i, dvs. bjerge. Det er selvsagt en stor udfordring. Jeg bruger min viden og erfaring fra de bjergløb og træning, jeg har haft. Jeg ved, hvad det kræver at kunne cykle opad (watt/kg), og jeg ved, hvad det kræver at kunne beherske cyklen nedad. Jeg er heldigvis en rigtig god nedkører, og det betyder rigtigt meget. Derfor er en stor del af træning henlagt til træning på eTenzorcyklen, verdens bedste indendørs træningscykel, udviklet af danske ingeniører i samarbejde med Chris MacDonald. Den er unik og et super redskab. Distancetræningen foregår ude på landevejen på de nordsjællandske veje. Jeg har som en del af træning lagt et 4 dages træningsophold ind medio april i Tirano i Norditalien, hvorfor en del af bjergene på ruten kan nås fra.
Praktiserer du andre former for træning?
Ja absolut. I forhold til min skrøbelige ryg er det en erfaring fra tidligere løb, at mave og rygmuskulaturen skal gøres stærkere, fordi der kommer et stort træk på de muskler. Jeg har fået lagt et program, der skal håndtere den udfordring. Dog har jeg været nødt til at justere, fordi de Modic-forandringer, jeg har i ryggen, lige præcis ikke tåler særlig hård træning. Her lagde jeg for hårdt ud, hvilket medførte stærke smerter i lænden. Derudover benytter jeg mig af mentaltræning: Jeg træner meget gerne alene, og her er den mentale træning rigtig vigtig. Det handler om at kunne tage sig selv med ind i den zone, hvor man bare fokuserer på at holde fokus på målet, selvom det er langt væk. En træning i visuelt at kunne se drømmescenariet for sig selv på den indre side af nethinden.
Jeg har i september, som en del af en fælles cykeltur i andet regi, kørt turen igennem over 5 dage. Så jeg kender ruten, jeg kender alle bjergene, og det er super god viden at have, og jeg har alle data gemt på PC, som nu analyseres. Formålet er at se på puls, hastighed, tider m.m. Samlet set brugte jeg 25 timer på turen, hertil skal lægges træthedsfaktoren.
Hvordan minder og adskiller RATA sig fra et almindeligt cykelløb, hvis man ser bort fra distancen?
Det store antal højdemeter, det går kun op eller ned. Man skifter hele tiden fokus, og man skal kunne evne de skift. Man bliver gradvist slidt op, fordi der venter bjerge helt til målstregen; bjerge, som er nogle af de største i Europa. Man skal have en kæmpestor mental habitus og en evne til at fokusere.
Ingen hjælp/service. Det er et krav, at der er følgebil med hver enkelt deltager, som deltagerne selv skal skaffe – en økonomisk udfordring. Det koster 450 euro blot at stille op, og man kan ikke bare tilmelde sig. Man skal ansøge og forklare, hvorfor man gerne vil deltage og fremvise et CV, der dokumenterer, at man har en vis mulighed for at gennemføre. Arrangørerne værner om deres løb, og det vil sige, at ikke alle skal kunne gennemføre. Det skal have en status af at være svært gennemførligt. Jeg har besluttet at have ekstra med af stort set alt. Så samlet koster det ca. 30.000 kr. Udgifter til et team (3 i følgebilen) kan ses herunder – mad, ophold, transport, udstyr, tøj… Jeg har været så heldig at få en række sponsorer og jeg dybt taknemlig over dem, som støtter projektet og mig.
Hvilken placering håber du på at kunne opnå ved RATA?
Placeringen er ligegyldig for mig. Det handler om at gennemføre. Kan jeg komme omkring de 30 timer, vil det være fantastisk. Men det handler om en realistisk gameplan for mig. Jeg er ikke bjergrytter, og jeg har nogle begrænsninger.
6 RÅD TIL AT GENNEMFØRE 534KM CYKLING I BJERGENE
- Gennemfør Tour Mont Blanc før du prøver kræfter med Race Across the Alps. Det giver en stor grad af indsigt i udfordringen. La Marmotte (sagt i al respekt) er ikke nok til at vurdere dit potentiale. Mortirolo er bare en langt værre udfordring end Alpe D´Huez.
- Tal med din familie og pårørende omkring det. Det forudsætter ret meget tid og er et egoistisk projekt, som andre kan have svært ved at forstå og sætte sig ind i. Men involver dine nærmeste, det giver lidt mere kredit, når du tager cyklen (igen) og skal ud at træne.
- Forvent ikke, at andre synes, det er lige så fantastisk som dig selv. Få mennesker, ud over cykelentusiaster, kan forstå glæden ved at cykle i bjerge. De kan meget nemmere forstå en Ironman, selvom det jo ret beset er “piece of cake”.
- Tænk over dit netværk. Hvem kan hjælpe dig? Både med hensyn til sammensætning af team, men også henblik på sponsorer. De kender ikke dette lille løb, og de vil altid tænke “what’s in it for me”, og det skal man respektere. Så hvad kan du tilbyde?
- Træn – og træn rigtigt. Er du usikker, så bliv sikker i din træning.
- Husk de sociale medier. De er guld værd i formidlingen også i forhold til sponsorer
Tekst Christian Kronow
Artiklen er fra Træn #7
