Solhatten og kasketten er blevet et must at have med, når du skal på tur med ungerne, men har du også et par solbriller med? Vi har testet IZIPIZI solbrillen, der giver ekstra beskyttelse mod stærkt sollys i et holdbart design, som ikke går i stykker på turen.
Det er vigtigt at beskytte dine børns øjne allerede fra en tidlig alder – især hvis I tilbringer meget tid udendørs. Børns øjne er særligt overfølsomme over for UV-stråling, hvilket skyldes, at deres linser er klarere, og deres pupiller er større, end hos voksne.
IZIPIZI er et fransk brillefirma, der blandt andet har specialiseret sig i børnesolbriller med 100% UV kategori 3 beskyttelse til aldersgruppen 0 til 8 år. IZIPIZI er 100 procent UV-beskyttende med en polariseret linse. Polariserede linser gør, at det reflekterede lys reduceres, så det er mere behageligt for øjnene at være i lyset. Dine børn kan trygt og sikkert opholde sig i solen med IZIPIZIs solbriller.
Vi har testet brillen Sun Junior, som er en ultralet solbrille med solbeskyttelse i kategori 3, som er lavet i et blødt, fleksibelt og behageligt materiale. Solbrillerne har en rigtig fin pasform og har fleksible hængsler, så de sidder godt under fysisk aktivitet og leg. Glasset er den testede brille var lavet med en grøn nuance, som reducerer blænding, men man kan vælge den farvenuance, der passer til dit barns behov. Brunt glas øger for eksempel kontrasten, grønt glas reducerer blænding, gråt glas er et godt neutralt glas, der reducerer lyset, uden at farverne, man kikker på, ændres, og gult glas giver god kontrast under dårlige lysforhold.
Det kan være påfaldende at købe en billig solbrille i Føtex eller H&M, men selvom prisen på en god solbrille, som den IZIPIZI eksempelvis kan levere er noget højere, så er det bestemt værd at overveje for at sikre, at du både passer godt på dine børns øjne, men samtidig sikrer, at du køber noget, som er holdbart og ikke går i stykker på første tur.
Som sådan er et produkt IZIPIZI i brug et eksempel på at det at købe udstyr til tur, handler om at at købe det rigtige, også til ungerne. Vil de bruge dem, er de holdbare, fungere de? Svarene til alle spørgsmålene er alle ja, og som sådan klart en anbefaling herfra.
IZIPIZI har solbriller i tre modeller i alderen 0-12 måneder, 12-36 måneder samt 3-10 år.
IZIPIZI Sun Junior
Pris: 279,-
Web: izipizi.com
Solbeskyttelses-indeks
Kategorier på solbriller handler ikke kun om UV-beskyttelse, men om hvor meget lys de lukker ude.
- Kategori 0: 20% eller mindre (ingen eller meget lille beskyttelsesgrad)
- Kategori 1: 20-57% (beskyttelse mod svagt sollys)
- Kategori 2: 57-82% (beskyttelse mod svagt sollys)
- Kategori 3: 82-92% (beskyttelse mod stærkt sollys)
- Kategori 4: 92-97% (beskyttelse mod usædvanligt stærkt sollys, som kan opleves under særligt ekstreme forhold)
Kilde: Danmarks Optikerforening