Styrketræning for outdoorfolk behøver ikke nødvendigvis foregå i et træningscenter. Der er rig mulighed for at styrke kroppen med ganske få midler derhjemme. Der er naturligvis funktionel træning, hvor du blot skal bruge din egen kropsvægt, men hvis du gerne vil tage det et skridt videre, så er den nye Technogym træningsbænk den perfekte tilføjelse til dig hjem – især på grund af en væsentlig feature! Her er vores erfaringer efter at have haft den i huset det sidste halve års tid.

Vi ved det godt.

Styrketræning er en pligt, men mange gange er det bare svært at komme op af sofaen og tage turen over i træningscentret for at træne vægte. Det kan også være, at du allerede har nogle vægte derhjemme, men der er så lidt variation, at du har svært ved at blive motiveret. Og det er ikke fordi vi ikke ved, at vi bliver bedre af at træne styrke. Ligesom vi jo også ved, at en stærk krop er ensbetydende med færre skader.

Heldigvis er der nogen, som har tænkt over en løsning på dette.

Technogym er nok bedst kendt for deres løbebånd hos os løbere, men udover de mange forskellige træningsmaskiner arbejder de også på en række løsninger til hjemmet.

Technogyms træningsbænk er således et alt-i-et funktionelt træningssæt, der giver dig mulighed for at udføre utallige øvelser for hele kroppen. Udover bænken indeholder den elastikbånd, sekskantede håndvægte, håndgreb og en kompakt træningsmåtte.

Technogym bænken er kort og godt kompakt og designmæssig stilrenhed, der ikke fylder meget i dit hjem. Designet er lavet til at kunne bruges uanset niveau og er med til at sikre, at dit træningsrum ikke bliver en ‘udstyrs rodebutik’. En slags minitræningscenter, som man kan have stående i stuen eller i kælderen.

Og hvordan er det så, når træningscentret flytter hjem til en selv?

Jo, det kan ærligt talt godt være lidt af en oplevelse. Når først bænken flytter ind, er den nemlig som en teenager som vil have mere og mere plads. På godt og ondt.

Starter vi med det sidste først finder man nemlig hurtigt ud af, at en bænk som denne ikke fylder meget – og så alligevel. Dvs. først pakker man den ud (det tager højst en halv time) og så har man pludseligt et helt træningscenter i huset. Hurtigt finder man dog ud af, at det er besværligt at flytte med den, selvom den har hjul på. Man kan nemlig ikke tilte den op i den rigtige vinkel til at trille med den, uden at vægtene falder ud. Så man skal tømme den, hvis man skal flytte på den. Derfor startede den store rundtur i huset for at finde den rigtige plads, hvor både vi selv og bænken kunne få nok plads til at gøre det, den gør bedst – nemlig give rum for træning.

I mellemtiden opstod der et nyt problem. For du havde nok tænkt dig, at bænken skulle være din egen, men sådan går det ikke når en Technogym bænk flytter ind. Snart vil både teenagerne og konen også træner – hvilket betyder at den skal stå et sted, som alle i huset kan lide.

På mange måde blev træningsbænken hurtigt det nye omdrejningspunkt i huset. Og det blev for alvor synligt, hvor meget nemmere det er at træne hjemme. En del af perioden vi har haft bænken har der også være nedlukning af samfundet grundet pandemien, så det er jo et ekstra plus på kontoen.

Men faktisk ligger den store hemmelighed ikke i selve bænkens design. For selv et stykke udstyr med over 200 øvelser kan føles uinspirerende.

Nej, den store hemmelighed ligger i den tilhørende app, hvor Technogym lader brugeren få adgang til et univers af træningsprogrammer coachet af dygtige trænere, som er lavet ud fra bænkens design. Programmer som skaber variation i ens trænings, og gør at bænken kan bruges af alle – uanset fitness niveau og ambitioner.

Det tager lige lidt tid at få sat appen op, men når den kender din profil, bygger du bare på.

Som sådan er en Technogym bænken ikke bare et stykke træningsudstyr, men din digitale træner som altid er klar til en tur på bænken, når du er.

Vi er vilde med den – og mon ikke vi ser mange flere sådanne træningsredskaber i fremtiden.

[Callout] Technogym Bench indhold

  • 1 bænk
  • 5 par håndvægte: 2,5 – 3,5 – 5 – 7,5 – 10 kg
  • 3 stk. elastiske bånd: Gul – grå – sort
  • 3 par vægtede håndgreb: 0,5 kg – 1 kg – 1,5 kg
  • Træningsmåtte
  • App til download

 

Vejl. pris: 14.150,-

Mere info på www.pedan.dk

6 ud af 6 stjerner

[/Callout]