”Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig”. Og selvom man år efter år tænker, at årets sommer er året, hvor solen vil stå høj og klart hele sommeren, ja så viser det faktum, at Thøger Larsen tilbage i 1923 skrev sin “Sommervise” med omtalte sætning, at omskifteligt vejr er et grundvilkår i Danmark.
Heldigvis er der brands, som laver beklædning til dansk vejr. Beklædning som kan bruges til det hele, fra de dage hvor det er koldt og vådt, til dagene med høj sol.
HH Lifa Active Solen Hoodien fra Helly Hansen er en hurtigttørrende undertrøje/trøje til fysisk krævende aktiviteter, kolde og varme dage og skiftende vejr.
Trøjen er syet i det lette materiale Lifa Active Scafe, der tørrer hurtigt, hæmmer lugt og beskytter mod solen med en UPF-faktor på 50+. Lifa Active Scafe består af genanvendt polyester og polypropylen.
Og lad os bare sige, at denne hoodie i brug er en lille genialitet af flere grunde:
Først og fremmest er dette et af de mest alsidige stykker beklædning, vi har testet. Den kommer med et super fint nordisk snit, og er designet med funktionsmaterialer som under aktivitet fungerer fantastisk. Og det både til at holde dig varm på de kolde og våde dage, samt som solbeskyttelse på de varme dage med solbeskyttelsen på 50+. Sagt anderledes, den fungerer, og det både til de korte og længere ture.
Men Helly Hansen hoodien er også beviset på, at man godt kan lave funktionsbeklædning produceret med omtanke for miljøet. De tider hvor man som forbruger skulle vælge mellem funktion og omtanke for miljøet er for længst slut, nu kan du få begge dele. Spørgsmålet er vel egentligt, hvordan man stadig kan tillade sig at fravælge produkter som er produceret bæredygtigt, når nu vi er kommet hertil? Tiden hvor man fravalgte omtanken for miljøet med henvisning til funktion bør efterhånden blive en saga blot.
Helly Hansen Lifa Active Solen Hoodie
Pris: 575,-
www.hellyhansen.com