Det myldrer lige nu med sommerfugle, og det kan formentligt bl.a. tilskrives, at Danmark er blevet en lille smule vildere, mener sommerfugleekspert.
Græsrandøje og Engrandøje. Du har sikkert set flere af de smukke sommerfugle i år. Det varme vejr og højere græs ude i sommerlandet ser nemlig ud til at have givet nogle sommerfuglearter et boost. Således har 3.000 sommerfuglejægere set tæt på dobbelt så mange af b.la. arterne Græsrandøje og Engrandøje end året før.
Lidt flere brugere – mange flere sommerfugle
De nye tal kommer fra Danmarks Naturfredningsforening, der har trukket tal fra sin app Sommerfuglejagten. Her registrerer frivillige sommerfuglejægere deres observationer af 73 forskellige dagsommerfugle. Og der er markant flere observationer end sidste år.
“Det er for tidligt at sige noget håndfast, men i vores smugkig på data for juni og juli tegner det godt. For på trods af at vi kun har lidt flere aktive app-brugere, ser vi markant flere sommerfugleobservationer end sidste år. Det er specielt de almindelige sommerfugle, som lever på græs, der ser ud til at have et godt år i år. Det kan tyde på, at betingelserne for de arter er i bedring,” siger seniorprojektleder i Danmarks Naturfredningsforening, Simon Leed Krøs.
I perioden 1. juni til 21. juli er der registeret 2.683 Græsrandøje mod 1.356 året før. I samme periode er der observeret 1.004 Engrandøje mod 520 året før. Mere data vil afgøre, om fremgangen er sikker.
Sommerfugleekspert ser samme tendens
Danmarks fremmeste sommerfugleekspert, biolog og forfatter til flere bøger om sommerfugle, Michael Stoltze, nikker genkendende til den positive tendens for de græselskende sommerfugle:
“Når vi lader græsset gro i grøftekanter, på engarealer og i parkerne, er sommerfuglearter som Engrandøje og Græsrandøje nogle af de første arter af insekter, som reagerer positivt på ændringerne. Græsset er værtsplanter for deres larver, og de tidsler og vilde urter, som dukker op imellem græsset, fungerer som fødekilder for de voksne sommerfugle,” siger Michael Stoltze, der også mener, at Danmark er blevet lidt vildere:
“Mange kommuner, virksomheder og haveejere er blevet ”vilde med vilje” og lader græsset stå. Og så betaler naturen hurtigt tilbage,” siger Michael Stoltze, der også styrer Facebook-gruppen Sommerfuglehaver.dk med over 12.000 følgere.
Krisen for sommerfuglene er ikke afblæst
At der registreres flere almindelige sommerfugle i år, er dog ikke ensbetydende med, at sommerfuglene generelt har fået det bedre. Knap halvdelen af Danmarks hjemmehørende dagsommerfugle er enten truede eller særligt sårbare.
Blandt disse sommerfugle er observationerne fortsat så få og sporadiske, at man ikke kan se nogen konkret forbedring. Og det er der en god grund til:
“Det tager lang tid for et område at gå fra at være levested for helt almindelige sommerfugle, til at det får kvalitet nok til at kunne huse én af de 35 arter af sommerfugle, der pt. er på Den Danske Rødliste. De stiller nemlig store krav til de naturområder, de lever i, modsat de mere almindelige arter af sommerfugle. Men det, at vi kan spore en bedring, om så bare for en sæson og for få arter, viser, at naturen reagerer hurtigt og positivt, når bare den får plads og vildere rammer,” siger Simon Leed Krøs.
Af DN’s database fremgår det ligeledes, at sommeren 2021 byder på flere kålsommerfugle. Og også landets nationalsommerfugl Nældens Takvinge flyver mere talrigt i år. Kålsommerfuglene lever blandt andet i haver, hvor der ikke bruges sprøjtegifte. Nældens Takvinge lever på f.eks. brændenælder, der også nu i højere grad får lov at stå uslået i grøftekanterne sammen med græsset.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at større naturområder bliver udlagt til biodiversitet. Det skal ske i blandt andet nye Naturnationalparker og i nye urørte skovområder. Læs mere om DN’s visioner for naturen her.
Foto: Michael Stoltze