Sölden, Østrig: The dirty ride

For fire entusiastiske mountainbikere var mudderet lige så tungt som den lokale frokost på deres dirty ride en snavset dag uden for sæsonen.

Sne! Da vi forlader gondolen, der komfortabelt har båret os og vores cykler fra landsbyen Sölden til Gaislachkogl Mittelstation, indser vi de sande forhold. Det var ikke kun overskyet og regnvejr. Der var faktisk en snestorm! Det var ikke præcis det, vi selv mente, at vi havde meldt os til. Men det at være på et bjerg og komme fra Skandinavien (eller stop lige; det er ikke helt sandt… vi var to skandinaviske fyre, en britisk kvindelig mtb-rytter, en storsmilende britisk gut og en næsepiercet lokal østrigsk guide), var der kun en vej ned – og det var ikke med gondolen – medmindre man var villig til at give drinks resten af året!

På toppen gør alle sig klar med hver deres personlige valg af gear. Skaljakker, benvarmere, hjelme tages på, mens store snefnug hvirvler rundt i luften. Et par hurtige billeder bliver taget under stenbuen: “You are now entering the Bike Republic Sölden”, og så er gruppen eller på vej mod Eebme Line. At arbejde sig gennem det våde og bløde spor får pulsen til at stige, og vi føler os energiske og eventyrlystne! Sporet og rytteren foran en er alt, hvad der er. Vores verden er én bevægelse, og vi rider på skyerne som kinesiske eventyrsfigurer. Det er hvidt og intenst.

FLOW!
Vi samles ved et nyt trailspor, og Alex vores østrigske guide giver en hurtig briefing om det næste stykke. Det er en perfekt formet sti med endeløse strømningsafsnit og træbroer bygget på tværs af naturen – en sti, der er bygget af de bedste, med den rene glæde i tankerne om at cykle! Vi er kommet ned gennem skyerne, og det omgivende landskab er kommet til syne. Med en smule held vil vi få en sød følelse af, hvad Ohn Line har at tilbyde – på trods af de våde og fugtige forhold. “Dette er ikke noget, vi normalt gør”, siger Alex, og henviser til de dårlige vejrforhold. Peter smiler med mudder i hele ansigtet og svarer kæphøjt: “Det er mit motto!”, og cykler videre nedad stien. Denne tur er allerede helt fantastisk! Velkommen til Bike Republic Sölden!

Vi kører gennem en kombination af superfede volde, træbroer og trails med godt flow. Broerne ser glatte ud, men giver et godt greb, der gør det til en fed og sjov tur. Der er ikke en eneste sjæl i sigte, og vi er højst sandsynligt de eneste ryttere ude i dette vejr. Vi kører gennem et par vandpytter, men generelt er stien virkelig tør. Dave, Hannah og Peter flyver ned ad switchbacks på broerne, kører højt op på siderne i sporet, alle med store mudrede smil på deres ansigter. Længere tilbage vælger Martin og Alex at tage ned af sporet Ohn for at få nogle billeder af dem selv in action.

OVER BJERGET
Vi går ned gennem skoven og via den tekniske Schteckler Trail, hvor vi ender i landsbyen Sölden lige ved et pumptrack. Efter et par runder her vender vi tilbage til gondolen. Men vi er slet ikke færdige med bjerget endnu! Endnu en gang befinder vi os i skyerne under stenbuen. Denne gang vælger vi det naturlige spor, Bartigs Bödele Trail, der fører os til gletsjeren, Rettenbach. Et naturlig spor som dette gør, at cykelturen pludselig er en helt anden oplevelse end før. Vi krydser vejen (og noterer en cykeltur til toppen til en anden gang) og fortsætter på Rettenbach Alm Trail – et fantastisk spor, der krydser bjergsiden.

GAMPE THAYA – PARADISET
For første gang i dag får vi et indtryk af, hvordan udsigten er. Hoher Söldenkogl er synlig, da toppen netop lige stikker op over skyerne sammen med flere andre bjergtoppe fra området over Ötztal-dalen. Vores mål er Gampe Thaya-hytten. Normalt er det en travl bjerghytte, der er fyldt op med solbadere om sommeren. Men på denne dag i dette brutale vejr er der heldigvis ly til vores lille gruppe af mudrede ryttere. Da vi parkerer cyklerne og går ind i det hyggelige rum indenfor, deler vi alle en følelse af “last-minute rescue”, da sulten er ved at tage over. Gampe Thaya (vi elsker navnet – da det lyder som et sted i Himalaya) er en familiedrevet hytte, der producerer deres egen mejerivarer, kød og grøntsager. Vi sætter os til rette omkring et bord og deler vores forskellige indtryk af stierne. Imens udforsker Martin de mange værelser med sit kamera og vender tilbage med et stort smil med uldhjemmesko lånt fra hytten. Livet er dejligt! At være i en autentisk østrigsk træhytte 2.000 meter over havets overflade, der er dekoreret med forskellige ornamenter, priser vundet for den bedste ost, koklokker og historiske fotos, gør det svært at forestille sig et bedre sted at være. Tilfreds og overvældet af cykelturen snakker vi, joker og føler os rolige og harmoniske. Områdets traditionelle drikkevarer serveres, og vores sjæle bliver varme af taknemmelighed og nåde. En følelse, som ikke bliver mindre, da en stor pande af Gampe Pfanne, som er et lækkert mix af flere retter, serveres til os. Der er både Tiroler Gröstl (stegte kartofler med kødstrimler og stegte æg), Käsespätzle (små melboller med forskellige slags oste), Eingezetteltes Kraut (Kål), Hauswurst (hjemmelavet pølser) og Knödel (kartoffelboller). Vi går i gang med at spise og indtræder i en zone af ro, venskab og lyksalighed.

KAISERSCHMARRN
Den store finale leveres med en pande fyldt med en sød omelet, der er tilberedt med sukker og æblesauce. Der hældes rom over, hvorefter der bliver sat ild til det. Helt spektakulært! Vi har fået en kongelig behandling hos Gampe Thaya, og vi er usikre på, om vi kan klare flere goder, uden at blive alt for forkælet…

Ude igen er de ydre forhold noget af en kontrast til den ellers hyggelige stemning indenfor, men vi er på en mission. Ligesom riddere gør vi os klar til kamp. Man bliver nødt til at have det behageligt under alle forhold. Vi er klar og forberedt til igen at flyde igennem landskabet. Ekstatiske og optimistiske fra vores besøg i Gampe Thaya krydser vi ned ad Ohn-linjen igen. Fortrolig med træbroerne og voldene tjekker hver cyklist ind i deres max-zone og kører ned til Sölden, som det var deres sidste tur. Peter finder tid til at hilse på en ko og stopper op for at få et billede af sin nye bedste ven. Skyerne forsvinder langsomt op i højderne, da vi slår os ned i hotellets pool. Det har været en eventyrlig dag på stierne – en dag man vil huske for evigt – The Dirty Ride.