Skræmmende sammenstød, skader og brækkede knogler. I kortfilmen ‘On Falling’ udforsker tre kvindelige mountainbikere det farlige, risikable og fantastiske ved at køre MTB.

Kom helt tæt på Enduro World Series-stjernerne Andréane Lanthier Nadeau og Miranda Miller, samt den professionelle rytter og olympiske skicross-medaljevinder Brittany Phelan, når de i kortfilmen reflekterer over den frygt for fald og skader, som også er forbundet med at køre mountainbike. Som professionelle mountainbikere er risikoen for brækkede knogler, hjernerystelser og skader på organerne nemlig en del af pakken.

‘On Falling’ giver et drømmende og usædvanligt indblik i de tanker, som verdens bedste kvindelige MTB’ere har. Filmen er en blanding af sammenstød, skræmmende ture på mountainbiken og stille refleksion og selvransagelse. Samtidig giver den plads til sanselig eftertænksomhed over det sus af kontrol, som kommer ved at give fuldstændig slip.

‘On Falling’ havde nordisk premiere på N.A.F.F. 2020

Se filmen her:


Fakta:

Medvirkende: Andréane Lanthier Nadeau, Miranda Miller og Brittany Phelan
Instruktør: Josephine Anderson
Canada, 2020
14 min.