“Når det gælder ski, så har Norge absolut alt. De muligheder for at køre på ski i Norge – både selve anlæggene og ikke mindst kulturen og de mennesker, man træffer – det er dét, som har gjort mig til den alpinist, jeg er i dag.”
Citatet ovenfor stammer fra den norske OL-vinder og femdobbelte verdensmester i alpint skiløb, Aksel Lund Svindal. I en ny video, “Come follow my path”, kan man netop nu opleve Svindals store passion for den rå, norske natur og høre, hvordan den har formet ham som skiløber.
Aksel Lund Svindal personificerer på mange måder den norske skikultur og de forhold, som Norge tilbyder alle aldre og niveauer – både børnefamilier og hardcore alpinister. Svindal selv var således blot 3 år gammel, da han første gang spændte skiene under fødderne.
Siden har skiløbet ført ham verden rundt, og han har stået øverst på skamlen i både storslalom, styrtløb og Super G. Men kærligheden til den rå natur, off piste, topture og sommerski på frosne bræer er mindst lige så stor.
“Det er lidt som en øjenåbner, når du rejser verden rundt og kommer hjem og indser, at Norge er noget af det mest rå, verden har at byde på. Skiløb handler ikke bare om at være hurtigst eller bedst. Det handler om oplevelser, at være ude, sporene du sætter, toppene du bestiger, naturen, lyset og den friske luft,” lyder det fra Aksel Lund Svindal.
Videoen “Come follow my path” med Aksel Lund Svindal varer godt 2 min. og kan ses her:
Læs mere om at komme på ski til Norge her