Outdoorfolk siger, at de bekymrer sig om miljøet – men hvorfor handler vi danskere ikke efter det?
Aldrig før har der været produceret så meget outdoorbeklædning, som tager vare på miljøet. Tidligere var det kun hardcore outdoor-producenter som Patagonia og Columbia, der satsede på miljøvenlige beklædningsprodukter, men i dag er stort set alle outdoorbrands med respekt for sig selv hoppet med på vognen. Outdoorfolk ude i verden har taget imod disse produkter med åbne arme, men de langes stort set ikke over disken i Danmark. Luksus.land har taget en række miljøvenlige og bæredygtige outdoorjakker med på tur for at se, hvad producenterne fokuserer på, og hvor du som forbruger må gå på kompromis.
Vidste du, at danskerne sidder tungt på verdensrekorden i økologi, når vi snakker dagligvarer? Over ti procent af Danmarks fødevarer er økologiske, og i år satses der på en økoeksport på tre milliarder. Forbrugere verden over køber også stadig flere økologiske fødevarer, men danskerne køber flere end alle andre. Danmarks førerposition baseres på, at den økologiske andel af det samlede fødevaresalg herhjemme i 2016 lå på 9,7 procent, foran Luxembourg med 8,6 procent og Schweiz 8,4 procent. Siden har Danmark, som det første land i verden, passeret den magiske økologiske markedsandel på ti procent af fødevareforbrug.
Det globale salg af økologi er mere end femdoblet siden 2000, ifølge en rapport som netop er blevet fremlagt på verdens største økologimesse, BioFach, i Tyskland, hvor det viste sig, at forbrugere verden over i 2016 købte økologiske varer til en værdi af 543 milliarder danske kroner. Økologi går godt ude i verden, og især rigtig godt i Danmark. Ét sted halter Danmark dog voldsomt efter udlandet, nemlig når det drejer sig om at købe outdoorbeklædning, som er produceret med omtanke for miljøet. Ja, faktisk er Danmark et stående hovedbrud for mange producenter på dette område, hvor danskerne over en bred kam vælger funktion og pris over miljø, selvom produkterne er at finde i butikkerne (også i Danmark).
Men hvorfor er det, at outdoorfolket glemmer det hverdagsansvar, vi har, når vi køber outdoorbeklædning? Vægter flest folk bare funktion over miljø? Tjekker folk deres produkter for miljømærker, men handler ikke herpå? Er det generelt for svært for folk at gennemskue, hvad man køber, når producenterne præsenterer deres produkter og miljøtiltag?
Når vi snakker outdoorbeklædning, er de fleste nok klar over, at Greenpeace har været ude med riven, fordi outdoorbeklædning ofte indeholder store mængder giftige kemikalier, der skader både mennesker og natur. Fokus for Greenpeace har været PFC’er, også kendt som per- og polyfluorerede stoffer, samt det svært nedbrydelige og giftige kemikalie PFOA (perfluoroctansyre). Kemikalier, som flere steder i udlandet er bandlyst i beklædning generelt, men som altså frit sælges til danske forbrugere. Norge har eksempelvis forbudt salget af tekstiler indeholdene de mest skadelige typer PFC’er over en vis grænseværdi, og Greenpeace har da også opfordret miljøministeren i Danmark til at kæmpe for en langt mere striks regulering af disse kemikalier, både i Danmark samt i EU.
DEN STORE SYNDER:
PFC Polyfluorerede stoffer (PFC) er svært nedbrydelige og har tendens til at bioakkumulere, og de findes derfor i alt fra dyr, fugle og mennesker til de mest øde egne i verden. Stofferne forbindes i stigende grad med forskellige hormonforstyrrende effekter i mennesker. Ligesom andre negative effekter på sundheden, som f.eks. forøgelse af kolesterolniveau og aktivitetsniveau hos børn bliver også diskuteret. Per- og polyfluorerede stoffer er også under mistanke for at være kræftfremkaldende.
Kilde: Informationscenter for Miljø & Sundhed
Heldigvis er der ved de fleste outdoorbrands ansat folk, som ser stort på, at vores regering ikke vil opsætte regler for, hvilke kemikalier der må være i vores beklædning. Ja, for den sags skyld ser stort på, at vi danskere generelt nægter at købe miljøvenlige beklædningsprodukter, til trods for at vi ganske glimrende er klar over, at disse skader såvel den natur, vi alle elsker at færdes i, samt kan være skadelig for kroppen. Derfor har en lang række brands også selv istandsat en række miljøinitiativer, hvor de har gennemgået hele deres produktionskæder, og kommet op med en række løsninger til at lave produkter, som tager hensyn til miljøet.
Resultatet er, at vi i dag har en skov af løsninger, tiltag og brancheinitiativer. Godt for nytænkningen, men som ofte er svære at forstå som forbruger.
Og det er lige fra materialevalg, produktionsmetoder, til hvorledes produkter kan genanvendes til slut i deres livscyklus. Nogle tiltag har været små, andre store gennemgribende tiltag i hele produktionsapparatet; alle har de haft bund i en ambition om at gøre det bedre – sagt vel vidende, at visse brands er hoppet med på vognen som en form for greenwashing af deres brand.
Men hvad siger tallene så om forbrugernes hang til miljøvenlige produkter. Ja, der findes ikke mange danske undersøgelser på det, men en undersøgelse fra LIM College i New York tegner et generelt billede af, hvordan vi ser på miljø og beklædning, Her viser tallene, at jo ældre man bliver, jo mindre betyder miljø for vores købemønstre. Tallene viser, at 60 procent af de såkaldte millennials er interesserede i beklædning med en miljøcertificeringen, men kun 37% havde faktisk købt et sådant produkt. Hvorfor det er sådan diskuteres bredt og vidt i branchen. Nogle i branchen mener, at der er brug for certifikater, som bruges af hele branchen, andre mener, der er brug for foregangsmænd, som kan sætte en standard. Ja, faktisk synes de fleste brands kun at være enige om at være uenige om, hvordan udfordringen om miljø skal angribes.
HVAD ER BLUESIGN?
Mærket Bluesign nok den mest benyttede miljøstandard på markedet og én af de få fællesnævnere, som branchen har været relativt enige om at bruge. Det er tænkt til at kunne give en garant for fremstillingen af produkter og man kan som producent frivilligt tilmelde sig og få et Bluesign-label, hvis man lever op til deres krav. Et produkt skal bestå af 90% Bluesign-certificerede materialer samt 30% af produktets accessories f.eks. lynlåse og knapper skal være Bluesign-godkendte. Certifikatet tager stilling til hele produktionsprocessen; fra udvinding af råmaterialer, til bearbejdning af tekstiler og frem til det færdige produkt. Blandt andet om der bliver brugt unødige kemikalier, der kan skade naturen, samt hvordan producenternes håndterer vand, energiforbrug, luftforurening og arbejdsforhold for medarbejdere. Hvordan man så definrer unødige kemikalier er en anden sag, som branchen kan blive knap så enige om.
Resultatet er, at vi i dag har en skov af løsninger, tiltag og brancheinitiativer. Godt for nytænkningen, men som ofte er svære at forstå som forbruger. Og det er både hvad angår, hvilke initiativer og tiltag der virkelig har betydning for miljøet og for, hvorledes disse løsninger har indvirkning på produkternes funktionelle formåen. Vi har derfor taget en række outdoorjakker med på tur, hvor målet har været at forstå og efterprøve deres designmæssige tilgang, herunder forstå hvilke miljøløsning den enkelte producent har valgt, endsige hvilken indvirkning disse har på funktionaliteten (om nogen). Alt sammen således, at du som forbruger kan få en fornemmelse for, hvilke tiltag og certificeringer som er spil, og hvilke du ønsker at prioritere.
DET HAR VI LAGT VÆGT PÅ I TESTEN
Vi har testet en række ecojakker, der er lavet med en omtanke for miljøet. Vi har både set nærmere på det enkelte brands holdning til, hvad der er vigtigt, for at et produkt kan betegnes som bæredygtigt og miljøvenligt, og har i samme ombæring taget jakken med på tur for at se, hvordan jakken præsterer. Testen ser som sådan på forholdet mellem funktionalitet, bæredygtighed og miljøvenlighed.
Tekst Bugge Holm Hansen
Læs mere om Luksus.land tests af Outdoor ecojakker:
Asivik Rain Jacket
Columbia Outdry Extreme ECO Tech Shell
Haglöfs Eco Proof Jacket
Jack Wolfskin Sierra Trail Texapore Ecosphere Jacket
Lundhags Habe Jacket
Tierra Deterra Shirt Jacket
