Luksusland-FLASKEPOST-black-tagline
Kære modtager af Flaskeposten,
Den 16. marts indtraf Danmarks ‘overshoot day’, det tidspunkt, hvor vi som land har forbrugt vores andel af jordens ressourcer for i år. Det er en trist rekord, hvor vi som land har EUs mest CO2-udledende forbrug pr. indbygger. Som blot det sjette land i verden har Danmark nu brugt sin andel af jordens naturressourcer for 2024. Alt, hvad vi forbruger fra nu af, er et overtræk på naturkontoen. Sidste år var det den 28. marts. I år indtraf dagen altså 12 dage tidligere.
Imens bruger jeg (stadig) arbejdstid på at debattere med diverse folk om, hvorvidt klimaforandringer nu også er menneskeskabte, eller om det bare er naturlige faser. Selvom videnskaben godt kan finde en konsensus om dette, møder jeg stadig folk, der afviser dette med en henvisning om, at de personligt har oplevet værre. Især i skimiljøet synes der for tiden at være mange, der kan huske katastrofale vintre uden sne for 20 år siden, og dermed mener, at årets dårlige sneforhold kan afskrives som en enlig svale. Selv er jeg vokset op i det mørke Jylland med bedsteforældre, der tydeligt kunne huske vintre med mange meter sne og med is så tyk, at man kunne skøjte til Sverige, ja, så kan folk idag nu pludselig huske vintre helt uden sne i hobetal. Et moderne absurd teater, som jeg har talt med Politiken om i weekenden.
Heldigvis er der også mange gode kræfter internationalt, der vedkender sig de globale udfordringer, og som søger løsninger på disse.
Et af disse fora er de legendariske Kinnernet-samlinger, som nu har fundet sted de sidste 20 år. Et forum, der hvert år samler diverse tænkere, videnskabsmænd og folk fra regeringer og organisationer som FN, som samles til en række ‘unconferences’ om verdens ydre og indre tilstand. Jeg havde fornøjelsen af at være inviteret til Estland, som i år lagde land til Kinnernord-udgaven af eventet. Altid 3 dage, altid 100 inviterede mennesker, alt sammen med et mål om, at globale udfordringer må løses via radikale løsninger, og at store løsninger kun sker, hvis folk kender hinanden på tværs af landegrænser.
Magi, der opstår, når man ikke kun diskuterer faglige emner, men også deler eventyr såsom isfiskeri, isbad, litteraturoplæsning i saunaen, fælles madlavning og naturligvis masser af faglige indspark. 3 dage med personlige beretninger fra verdens største flygtningelejre, konfliktszoner, regeringsforhandlinger, snakke om tech, klima og meget meget mere. Fra Italien var der eksempelvis oplæg om, hvordan man i både Schweiz og Italien fra politisk hold nu arbejder med scenarier om at bruge udtjente skiresorts, som lukker på grund af manglende sne, til at stille solceller op på de tidligere pister. At der politisk arbejdes på sådanne scenarier, siger vel det hele. Selv fandt jeg det også utroligt spændende at få indblik i sagen om Kelly Sildaru, freestyle-skistjernen og OL-medaljevinderen fra Estland, som nu sagsøger sin far for at have misbrugt hende økonomisk som barn og tjent en masse penge på hende som skiløber. Der er ingen tvivl om, at der er mange forhold som kræver ekstra opmærksomhed i disse tider.
P.S. Den opmærksomme læser vil have bemærket, at plakaten i toppen af Flaskeposten er fra sidste år, hvor temperaturen i Rio også oversteg 60 grader i marts. En nyhed, som sidste år ramte verdenspressen bredt. Forleden ramte temperaturen 62,3 grader i Rio, men i år er nyheden blevet gammel og overskygges af andre internationale sager. Imens sveder de stort i Brasilien.
Hvad jeg ellers går og tænker på 👀
1️⃣ “Har du penge, så kan man få, og har du ingen, så må du gå“. Den danske restaurant Alchemist vil nu tilbyde nu en middag i rummet. Prisen for en billet til den usædvanlige fine dining-oplevelse bliver 495.000 dollars, hvilket svarer til omkring 3,4 mio. kroner. Til gengæld lover de, at turen er CO2-neutral… Imens raser debatten i USA om, hvorvidt velhavende skiløbere skal have lov til at købe adgang til puddersne, før lifterne åbner for pøblen. Ja, siger mange skiområder i USA, mens skibumserne må kigge langt efter de spor, man før skulle gøre sig fortjent til ved at stille sig tidligt i liftkøen. Verden er sandelig et sjovere sted at være, hvis man har mange penge.
2️⃣ Kan man bringe en lang artikel i sit nyhedsbrev om en at danske Sarah Elise Sapper fra Københavns Universitet, har fundet høje koncentrationer af den potente drivhusgas i smeltevand fra tre canadiske bjerggletsjere, hvor man ellers ikke troede det fandtes? Et fund som rejser nye spørgsmål om vores forståelse af metan-udslip fra Jordens isdækkede områder? Svaret er ja, og du kan læse denne længere nede i Flaskeposten.
3️⃣ The Iditarod – verdens vildeste hundeslædeløb var helt vildt i år, bl.a. med en vinder, der kom i nærkontakt med en elg. Og så bør det nævnes at danske Mille Porsild fik en flot 7. plads.
4️⃣ Hvor meget kortere bliver din skisæson om 25 år? En ny undersøgelse fra USA kaster lys over de direkte effekter af klimaændringer hos skibrancen. Deres fund viser, at hvis vi fortsætter på vores nuværende kurs, risikerer vores skisæsoner at blive op til 60 dage kortere. Ja du læste rigtigt, vores skisæson kan blive to måneder kortere. Men hvis vi formår at reducere vores kulstofudledninger, vil vi kun miste anslået 14 til 33 dage pr sæson. Tak for kaffe.
Vi ses derude,
Bugge Holm Hansen
Pennefører i Luksus Land

// Vi snakker også om følgende….

Overraskende fund af metan i bjerggletsjere

Rotorbladene snurrer mens en frisk helikopterpilot laver luftakrobatik mellem de vest-canadiske bjergskråninger, hvor den Sarah Elise Sapper leder en feltekspedition dybt ind i bjergene i Yukon. Fra vinduerne i helikopteren fanger hendes øjne den takkede yderkant af Donjek-gletsjeren: en strøm af smeltevand hvirvler frem af isen som et boblebad.
Da helikopteren er landet, står det hurtigt klart, at Sarah allerede i første forsøg har gjort et usædvanligt fund. Den mobile metan-måler afslører hurtigt at luften over smeltevandet er beriget med metan og årsagen er ikke svær at finde. I smeltevandet måler hun koncentrationer af metan, der langt overgår forventningerne.
”Vi forventede egentlig at finde lave værdier i smeltevandet, fordi det er opfattelsen, at metan-udslip fra isdækkede områder kræver en stor iskappe som fx indlandsisen. Men resultatet var stik modsat. Vi målte koncentrationer op mod 250 gange højere end dem vi har i vores atmosfære,” fortæller Sarah Elise Sapper fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.
Ekspeditionen fortsatte til to yderligere bjerggletsjere, Kluane og Dusty. Og efter at have målt metanen i smeltevand herfra, viste fundet sig at være mere end blot et enkeltstående tilfælde. Også her viste målingerne høje koncentrationer af metan. Et sted under isen findes kilder til gassen, som ikke før har været kendt.

Viser muligheden for udbredte metan-udslip

”Fundet er opsigtsvækkende og rejser flere vigtige spørgsmål inden for forskningsområdet,” siger lektor Jesper Riis Christiansen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.
Han er medforfatter til den videnskabelige artikel om fundet, og mener, at det viser muligheden for, at metan kan dannes under mange gletsjere verden over, som hidtil har været afskrevne.
“Når vi pludselig ser, at selv bjerggletsjere, der er små i sammenligning med fx indlandsisen, er i stand til at danne og udsende metan, så udvider det vores grundlæggende forståelse af, hvordan kulstof cirkuleres i ekstreme miljøer på planeten. Dannelse og udslip af metan under is er mere alsidigt og meget mere udbredt, end vi troede,” siger han. Den herskende opfattelse har ind til nu været, at metan i smeltevand kun ville kunne findes under store iskapper som den grønlandske indlandsis, hvor der ikke findes ilt. Forskerne antager at skabelsen af metan er biologisk og sker når en kilde til organisk kulstof – fx aflejringer af forhistoriske havdyr, vådområder eller skove – bliver omsat af mikroorganismer under forhold uden ilt.
De mikrober, som forskerne mener står bag udviklingen af metan, producerer den nemlig kun, når de kommer i kontakt med kulstof – fx aflejringer i undergrunden fra forhistoriske havdyr, vådområder eller skove – og samtidig er uden ilt. Derfor er det uklart, hvorfor bjerggletsjerne udleder metan.
”Det smeltevand, som løber fra overfladen af gletsjere er meget iltholdigt, når det bevæger sig mod bunden af isen. Så det var ret overraskende for os, at alt denne ilt tilsyneladende bliver opbrugt undervejs, således at, iltfri miljøer kan opstå under de her bjerggletsjere. Og endnu mere overraskende, at det sker i en sådan grad, at mikrober begynder at producere metan, som vi kan observere i høje koncentrationer af i vandet, der strømmer ud langs gletsjernes kanter.” siger Sarah Elise Sapper.
”Sarahs fund ændrer på vores grundlæggende forståelse, og sender os tilbage til tegnebrættet i forhold til nogle af de centrale mekanismer, der er på spil,” lyder det samstemmende fra Jesper Riis Christiansen.

En uklar rolle for fremtidens klima

Umiddelbart giver fundene i Canada dog ikke grund til en øget bekymring i forhold til deres effekt på klimaforandringerne, mener forskerne. Men den konklusion kan være midlertidig.
”Metan spiller en stor rolle i opvarmningen af vores planet. Udfordringen med metan er at det er en superpotent drivhusgas og øgede udledninger derfor vil accelerere opvarmningen af klimaet. På global skala kan vi måle hvor meget, der udledes i atmosfæren. Ved hjælp af de isotoper, som vi finder der, kan vi desuden se, hvor den kommer fra i grove træk. Indtil nu er bidraget fra verdens is-områder, herunder indlandsis og gletsjere, ikke voksende,” forklarer Jesper Riis Christiansen.
Men han understreger de målinger ikke kan skelne mellem metan fra is-områder og metan der stammer fra vådområder. Derfor kan tallene kan snyde. Samtidigt er effekten af afsmeltning fortsat er ukendt.
Jesper Riis Christiansen mener fundene kalder på årvågenhed.
”De tre steder Sarah målte var jo tilfældigt valgt, fordi der var et forskningscenter og en helikopter tilgængelig, alligevel var der metan alle tre steder. Det i sig selv er en god grund til søge bedre viden på det her område. Der er for meget vi ikke ved, og afsmeltningen åbner for ukendte miljøer som har været skjulte i tusinder af år. Reelt ved ingen hvordan udledningerne vil opføre sig,” siger Jesper Riis Christiansen.
Han håber en bedre forståelse af metans omsætning under isen kan give forskerne en bedre forståelse, af de mekanismer, som er i spil, når vådområder afgiver metan, og således være med udvikle de løsninger, hvor metan ud af atmosfæren gennem oxidering – fx gennem anvendelse af bestemte jordbundstyper.
Ekstra info: En stor sort boks under isen
De egentlige kilder til metan i smeltevandet er faktisk fortsat lidt et mysterium under alle størrelser af iskapper. Metanen kan nemlig først måles idet smeltevandet når ud fra under isen. Da det stammer fra store områder under ismasserne, er det meget svært at få adgang til undergrunden lige der, hvor metanen bliver til. Man ved, at det ikke stammer fra selve isen, da koncentrationen deri og i smeltevandet oven på isen er lavere her end ved gletsjerkanten. Derfor må det stamme fra undergrunden et sted under isen, mener forskerne. Og den bedste teori er som nævnt, at det her dannes af mikrober og siden føres med smeltevandet ud. Men denne indirekte viden om kilden efterlader en stor usikkerhed om, hvor meget metan isen gemmer under sig.
Fakta: Metan og CO2 er forskellige drivhusgasser
Metans halveringstid i atmosfæren er 12 år CO2 har en halveringstid er lang højere, nemlig omkring 1000 år. Til gængæld er metan ca. 25 gange mere kraftfuld som drivhusgas over 100 år og derfor langt farligere for klimaet på den kortere bane. På grund af klimaforandringer, der skyldes drivhusgasser, arbejder forskere verden over på at udvikle måder, hvorpå CO2 kan optages eller fastholdes. Der arbejdes på samme måde på løsninger, der kan begrænse udslippet af – eller øge oxideringen af metan – og det kræver en bedre viden om, hvordan metan dannes.

Fakta: Kulstof-cirkulation af metan og CO2

Der findes biologiske spor i undergrunden fra dyr og planter, som består af kulstof eller karbon. I de miljøer har mikroorganismer udviklet en evne til at omsætte kulstoffet til energi i en proces, der danner metan som biprodukt i fraværet af ilt (fx under iskapper eller i vådområder). Frigives metanen i et iltholdigt miljø kan metanen oxideres af mikrober og blive til CO2. Vådområder spiller en vigtig rolle i denne proces. Når metanen har nået atmosfæren reagerer den med andre kemikalier (hydroxyl-radikaler), som holder koncentrationerne nede.
I takt med at temperaturerne stiger, øges mængden af udledt metan dog fra økosystemer i hele verden – fra Arktis til Amazonas – og følger de processer som fjerner metan ikke med i samme grad, kan balancen kan være ved at forskydes.
Kilde: KU

Nationalt netværk af naturstier 🌿

De fleste kender til Margueritruten, som er en naturskøn rute på de danske veje. Nu får Danmark også et lignende netværk af naturnære og rekreative ruter over hele landet, så både store og små naturperler fremover kan opleves langt bedre.
Målet med Danmarks Naturstier er at gøre naturen mere tilgængelig på tværs af private, kommunale og statslige arealer. I dag hænger ruterne ofte dårligt sammen.
Derfor skal de eksisterende stier og ruter nu kortlægges, der skal udvikles kvalitetsstandarder for, hvilke stier der kan indgå i projektet, og så skal der etableres nye stier og ruter i hele landet. Målet er at få afmærket skønsmæssigt 15.000 km udvalgte ruter. Dertil har projektet som ambition at udvikle formidlingen af naturstierne i hele Danmark.

Det centrale omdrejningspunkt for formidling af ”Danmarks Naturstier” bliver den eksisterede platform Udinaturen.dk, der bliver udviklet, så alle nemt kan finde dén natursti, der er tættest på dem. Dertil kommer opsætningen af op mod 1.000 infotavler og skiltning.

Pop-up udstilling: ‘Johan Eugenius: Flora Neria’

Johan Eugenius blev født i 1870 og voksede op i en kristen mission i Nuuk. Han blev senere en fremtrædende botanisk indsamler af den grønlandske flora. Nu er det hundrede år siden, han første gang satte sig ned ved siden af sin qulleq-lampe med blyanten i hånden for at notere de planter, han havde samlet ved fjorden tæt på sit hjem på øen Neria i det sydvestlige Grønland.
I dag udgør hans noter og de indsamlede planter en væsentlig del af Grønlands Herbarium på Statens Naturhistoriske Museum. Herbariet indeholder over 180.000 tørrede planter fra mere end 525 plantearter, indsamlet gennem flere hundrede år i Grønland.
For øjeblikket kan du opleve en pop-up-udstilling på Arktisk Institut, der byder på ny viden om Eugenius’ videnskabelige bidrag til kendskabet til Grønlands planter. Udstillingens materiale er baseret på forskning udført i forbindelse med kulturarvsprojektet ‘Field/Work in the Archive: Herbaria as Sites of Cultural Exchange’. Projektet udforsker de botaniske samlingers kulturelle betydninger og koloniale historie på Statens Naturhistoriske Museum. Det var i forbindelse med dette projekt, at museets gæsteforsker Martha Fleming genopdagede store dele af Johan Eugenius’ noter.
Fakta
Eugenius var meget respekteret af Morten Pedersen Porsild, som blandt andet var drivkraften bag oprettelsen af ’Den Danske Arktiske Station’ i 1906. Stationen blev i 1953 overdraget til Københavns Universitet under navnet ’Arktisk Station’. Mange af Eugenius’ prøver blev iøvrigt distribueret internationalt af Porsild i 1920’erne og 1930’erne. Hans planter og noter findes i dag i samlingerne på både danske og internationale museer, blandt andet Statens Naturhistoriske Museum i København, National Museum of Natural History, Smithsonian Institution i Washington DC, Field Museum i Chicago, New York Botanical Garden, Harvard University Herbarium i Cambridge, USA, og Canadian Museum of Nature i Ottawa, Canada.