|
Kære modtager af Flaskeposten, |
Nyt år – nye udfordringer. Eller er det nærmere nyt år – samme udfordringer? |
Lad mig nævne et par eksempler: |
👉 For første gang har verdens temperatur overskredet 1,5-gradersmålet for et helt år. |
👉 I Alperne rapporteres der om nogle af de værste forhold i mange år. |
👉 Verdens havstrømme nærmer sig et “vippepunkt”, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for menneskeheden. |
Det er tydeligt, at ikke alt er, som det plejer. Februar er på vej til at slå et hidtil uset antal varmerekorder. Vi oplever således den varmeste februar i den registrerede historie, efter en rekordvarm januar, december, november, oktober, september, august, juli, juni og maj. |
Det faktum lader vi lige stå. |
Nuvel, situationen i Europa er ikke helt så alvorlig som i Gulmarg (Kashmir), normalt kendt for sin bundløse puddersne, hvor der indtil videre i denne sæson er faldet 79% mindre nedbør end normalt, hvilket har nødvendiggjort en midlertidig lukning af skiområdet. |
Det står dog klart, at der foregår noget bemærkelsesværdigt. Og klimadebatten i forhold til skiløb er ikke begrænset til sydeuropa. Jeg var forleden i Finland, som i år oplever usædvanligt lave temperaturer, til stor bekymring for de lokale turistaktører. Hvilke familier vil tage på skiferie, hvis temperaturen når ned til minus 40 grader på skibakkerne? Ikke mange, frygter branchen mod nord. |
Spørgsmålet om, hvorvidt klimaforandringerne nu også virkelig er den rigtige årsag, bliver jeg overraskende ofte stillet. Er alt sammen ikke blot en overdrivelse forårsaget af naturlige variationer? Ifølge nyhedsquizzen på DR, så ja. Her er det ikke muligt at svare ‘kilmaændringer’ til spørgsmålet om, hvad der er skyld i den manglende sne (du kan se quizzen øverst – og det rigtige svar ifølge DR er et højtryk over Centraleuropa). Men graver man dybere, bør man tage et kig på et studie offentliggjort i ‘Nature Climate Change’, som vurderer risikoen for snemangel på over 2.200 europæiske skisportssteder, baseret på scenarier for temperaturstigninger. For skientusiaster er dette studie en skræmmende læsning, da det viser, at næsten alle europæiske skisportssteder på sigt reelt set er truet af global opvarmning. |
Heldigvis er løsningen lige ved hånden. Direktøren for den danske SkiGroup-koncern med skirejsebureauerne Højmark Rejser, Lion Alpin og Onlineski.dk, udtrykte forleden sin uenighed med flere danske medier, som rapporterer om sneens fravær. “Vi har ingen pister, hvor man ikke kan stå på ski,” udtalte hun for nylig til mediet Takeoff. Og vupti, så er løsningen fundet, og problemerne væk i en sæk. Problemet er ikke mangel på sne, men at folk tydeligvis har valgt det forkerte rejseselskab. Tænk over det næste gang, du kører ned i liften mod byen efter dagens dont på bjerget, mens SkiGroup-koncernens gæster kører på pisterne, der åbenbart er åbne dem. |
Opfattelsen af at alt er godt i vinterlandet deles tydeligvis ikke hos alverdens skiløbere, f.eks. blandt franskmændene. Her mener befolkningen over en bred kam, at skiløb er blevet for dyrt (bl.a. på grund af øgede udgifter til at skabe sne på pisterne) og tallene taler sit tydelige sprog, nemlig at mange fravælger skisporten. Dette fremgår af en ny rapport fra Cour des Comptes, den højeste instans for revision af brugen af offentlige midler i Frankrig. |
Den nye undersøgelse af skisporten viser, at mindre end 10 procent af franskmændene nu regelmæssigt tager på ski. I 2010 var andelen 17 procent, og tilbagegangen understøtter kun yderligere skisportens transformation fra folkefornøjelse til et tidsfordriv for de velhavende, som Berlingske malerisk har beskrevet tallene. |
Jo tak, rejselivet er fuld af paradokser. Skiløbet i høj grad. |
Hvad jeg ellers går og tænker på 👀 |
Lokalsamfundet siger, at Shell har efterladt en arv af forurening og miljøkatastrofe, og at de vil være dem, der skal rydde op. Beboerne, hvoraf mange er oprindelige folk, er idag ude af stand til at fiske og opdrætte på grund af giftig forurening og manglende adgang til rent vand. På grund af olie betragtes Niger-deltaet i dag som et af de mest forurenede steder på jorden. Nigerdeltaet er det største vådområde i Afrika – hjemsted for mangrover, kystbarriereøer, ferskvands sumpskove og lavland regnskove. Ifølge nigerianske regeringsdata kom omkring 90% af den giftige forurening i Niger-deltaet fra 2006-2020 fra faciliteter fra Shell, Chevron, Eni, Total og ExxonMobil. |
|
|
|
// Vi snakker også om følgende….
|
|
|
Se filmen ‘Extreme Beachcombing’ online
Christian Klintholm har været i Forks, Washington for at skyde en lille mini-dok om John Anderson og hans besættelse med at samle ting på strandene i det nordvestlige USA og vise dem frem i verdens største “beachcombing museum”. |
Videoen har været på runde til nogle forskellige filmfestivaller, men er nu i hans egne ord vasket op på Vimeo. Den er værd at se, så hop ind på linket og se hans portræt af John, og lær om “extreme beachcombing”. |
PS: Husk også at både Cinemateket og CPH DOX viser film for at hædre Michael Haslund-Christensen og hans filmprojekter 🎬 |
|
|
|
Spejder Sport, Patagonia og Danmarks Sportsfiskerforbund er gået sammen om tre filmfremvisninger af filmen “Salmon Nation”, |
Om filmen: Vi skal alle spise mere fisk og hvad er nemmere end et stykke velsmagende laks fra supermarkedets køledisk? Men vidste du, at din laks er årsagen til massive miljøproblemer og systematisk dyremishandling verden over? |
Den laks, vi spiser stammer fra havbaserede farme, hvor laksen opdrættes under kummerlige forhold, som minder alt for meget om de burhøns, stadig flere forbrugere vælger fra. Samtidig er havbrugene skyld i omfattende forurening – ikke blot af det omkringliggende hav, men også nærliggende elve, hvor undslupne fisk blander sig med de naturlige stammer af vildfisk. |
I filmen sættes der fokus på et af Nordens største miljøproblemer, som også truer danske kyster, hvis vi ikke tager handling. Den flotte film tager udgangspunkt i Islands befolkning, som kæmper mod sin egen regering og den magtfulde, globale lakseindustri, som ønsker at udnytte den vilde islandske natur til flere havbrug. |
Filmen giver et hårrejsende indblik i et fuldstændig overset miljøproblem, som på sigt truer med at smadre nordiske farvande – også de danske, hvis vi ikke tager handling nu. Efter filmen vil eksperter fra Danmarks Sportsfiskerforbund holde et kort oplæg, som kaster lys på de problemer, danske havbrug allerede nu skaber i danske farvande. |
Filmen vises i uge 8 (Aarhus, Odense, Kbh). Få billet her |
|
|
|
Ferieliv og klimahensyn
Spørgsmålet er så, om danskerne overhovedet tænker over klimaet, når de planlægger ferie og rejser anno 2024? Hvordan ser det ud med de unge og er der forskel på tværs af uddannelse og indtjening? Det kan du læse mere om i rapporten ‘Ferieliv og Klimahensyn’ fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet. |
Selv synes jeg, at det er særligt sigende at læse, at de 20-29-årige er den aldersgruppe, som i højest grad angiver gerne at ville tage klimahensyn, men IKKE lige når de er på ferier og rejser. Det er fint nok at have holdninger, men NIMBY (‘not-in-my-back-yard) lever fortsat videre. |
📣 Spoiler: Det går ikke fremad med stormskridt over hele linjen. |
|
|
|
En seng af is
Pulikumsprisen ‘People’s Choice Award’ i konkurrencen ’Wildlife Photographer of the Year’ er en af de mest prestigefyldte konkurrencer inden for naturfotografering. De 25 billeder, som var med i opløbet, fik et rekordstort antal stemmer fra over 75.000 foto- og naturinteresserede fra hele verden. Men det blev den britiske fotograf Nima Sarikhani, som blev årets vinder. |
Efter tre dages søgen efter isbjørne i tyk tåge ud for Svalbard i Norge besluttede ekspeditionsskibet, som Nima var ombord på, at ændre kurs og sejle mod et område med mere havis. Her stødte de på to isbjørne. Lige før midnat kravlede den unge hanbjørn op på et lille isbjerg og brugte sine stærke kløer til at skære en seng ud til sig selv. Nima fangede det drømmeagtige øjeblik, hvor den unge bjørn er faldet i søvn på den drivende isflage. |
Juryen skulle gennemgå næsten 50.000 billeder indsendt af naturfotografer fra 95 forskellige lande for at udvælge de 100 fotos, som er med på årets udstilling, ’Wildlife Photographer of the Year’, der kan ses på Statens Naturhistoriske Museum indtil 8. september 2024. |
|
|
|
Danmarks første professor i Citizen Science
Anders P. Tøttrup er uddannet biolog, og er leder af Statens Naturhistoriske Museums afdeling for Citizen Science-projekter; videnskabelige projekter, hvor borgere inviteres til at hjælpe med at indsamle og analysere data. Nu går museet et skridt videre, for Anders P. Tøttrup optages på et såkaldt ’professor track’, hvor målet er, at der oprettes et nyt professorat i Citizen Science. |
På trods af, at der er en stigende interesse for at benytte Citizen Science som en del af forskningsprojekter over hele verden, bliver Anders P. Tøttrups professorat øjensynlig det første af sin slags. |
|