|
Kære modtager af Flaskeposten, |
Så er fanden atter løs i Laksegade. |
Det internationale forskerhold bag begrebet “planetære grænser” med bl.a. Katherine Richardson fra Københavns Universitet, viser i deres seneste forskning, “at seks af ni grænser er overskredet og, at Jorden nu er et godt stykke uden for det sikre råderum for menneskeheden”. |
Kongstanken bag forskningen er, at hvis enkeltsystemer og processer forstyrres, kan det bringe hele det planetære system ud af ligevægt og true eksistensbetingelserne for civilisationen, som vi kender den. Og det er altså ved at ske nu. |
Jordens ni planetære grænser; |
🌍 Klima (overskredet)
🌍 Biodiversitet (overskredet)
🌍 Nedbrydning af ozonlaget
🌍 Forurening af havet
🌍 Udslip af fosfor og kvælstof (overskredet)
🌍 Skovfældning (overskredet)
🌍 Forbrug af ferskvand (overskredet)
🌍 Luftforurening
🌍 Kunstige, forurenende materialer (overskredet) |
Det er skræmmende og understreger endnu engang at mainstream-økonomien og idéen om, at vi kan vækste i al uendelighed er ødelæggende for planeten og livet på Jorden. |
Læs dig i ind sagen, hvis du tør. Ja, måske tør du ikke lade være. |
Hvad jeg ellers går og tænker på 👀 |
1️⃣ I Dubai er dagene nu så varme, at emiraterne nu satser på at holde deres strande åbne om natten, med projektører der oplyser sandet for strandgæsterne 🤔 |
2️⃣ Jeg er intet mindre end super begejstret for, at vi på Instituttet for Fremtidsforskning har bidraget til en ny hvidbog om “Kreativitet som drivkraft for grøn omstilling” i samarbejde med bl.a. Creative Denmark. |
Rapporten undersøger, hvordan kreativ tænkning kan inspirere nye tilgange til bæredygtig udvikling, fra grøn teknologi til bæredygtige forretningsmodeller. Gennem indsigt fra meningsdannere og innovative cases fra danske virksomheder, håber vi at kunne inspirere og vise nye måder at omfavne den grønne omstilling ✨ |
3️⃣ Den globale befolkning af mennesker på 65 år og ældre forventes at vokse fra 1 milliard i 2023 til 1,6 milliarder i 2050. I 2050 vil én ud af seks personer i verden være 65 år eller ældre. Den hurtigst voksende aldersgruppe i verden er mennesker på 85 år og ældre. |
4️⃣ Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop godkendt fusionen, hvor Primo Tours-koncernen køber Bravo Tours. Det vil give Danmarks næststørste rejserarrangør, kun overgået af Spies. |
5️⃣ Alperne koger, viser tallene fra Meteo France, der sammenligner 90 års temperaturmålinger i Chamonix (Bois du Bouchet). Sommeren 2023 er således den næstvarmeste nogensinde målt, med sommeren 2022 som den varmeste. Grafen (se længere nedenfor) viser gennemsnitstemperaturen hver sommer siden 1934 (i blå eller rød hvis køligere eller varmere end 90 års gennemsnit), er kurven i grå gennemsnittet i 10 somre. |
6️⃣ Drømmen om Naturlandsbyen Doverodde i Thy bliver nu til virkelighed. |
Med en bevilling fra Nordea-fonden sikres det, at projektet med at gøre Doverodde Købmandsgård til en aktivitetsdrevet landsby med specialbyggede natur- og friluftsaktiviteter realiseres. Visionen er at skabe et sted for naturdannelse, hvor områdets mange natur- og friluftsforeninger og natur-, kultur- og friluftsvejledere får adgang til et attraktivt fællesskab i smukke og indbydende rammer. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
// Vi snakker også om følgende….
|
|
|
Man kan aldrig vide for meget om kort 🗺️
Den ene gik med høj hat, red på hest og skrev på notesblok. Den anden har skaljakke på, flyver i helikopter og bruger avanceret teknologisk udstyr. |
Alexander von Humboldt og Sara Salehi er videnskabsfolk i hvert sit århundrede, og umiddelbart er de langt fra hinanden både i forhold til tid og sted. Men faktisk har de ret så meget til fælles, for 1800-tallets berømte eventyrer og nutidens højt specialiserede forsker var og er begge opsatte på at undersøge og kortlægge verden omkring sig. Den nysgerrighed har drevet dem til nye opdagelser og indsigter, som skal hjælpe med vores forståelse af – og tilpasning til – de klimaforandringer, vi står midt i.
Deres vigtige arbejde kan du læse mere om i det sidste nummer af Geoviden. Her tager magasinet også en tur til Thy på et omfattende feltarbejde, der indtil videre har taget 135 år, og et smut til Rwanda for at tælle træer 🌳 |
Kort sagt kommer magasinet næsten hele verden rundt, og hvis du har eventyret i blodet bør du bestemt læse med. |
Læs sidste udgave af magasinet Geoviden fra Geocenter Danmark her – men pas på – man bliver nemt hooked på kort og geografi 🏴☠️ |
|
|
|
5 hurtige til Martin Lohmann Møller & Katja Nørgaard Hansen
Du kender det sikkert. Der er små eventyr. Der er store eventyr. Og så er der de helt episke af slagsen. Den sidste type er disse dage ved at slutte for Martin og Katja. Efter at have cyklet fra Patagonien op gennem syd, mellem og Nordamerika, sidder de nu i Montana efter mere end 20 måneder i sadlen, og det med intet mindre end 20.000 km i benene. |
Jeg har snakket med Martin og Katja om turen til dato: |
I har brugt 2 år på at cykle ‘Americas’, fra Latinamerika til Nordamerika. Hvordan har I oplevet turen fra drøm til virkelighed? Hvor har turen adskilt sig fra det forventede? Hvad har overrasket positivt? Og hvad er jeres mavefornemmelse her ved slutningen af turen? |
For godt 3 år siden sad vi i vores lejlighed på Amager og kastede rundt med ideen om et stort eventyr. Verden var ved at åbne op efter Covid og vi havde netop set Apple TV serien “The Long Way Up”. Den handler om to gutter på elektriske motorcykler gennem Syd- og Centralamerika. Det tændte en gnist, og hurtigt kom vi på ideen om at cykle fra Argentina til Canada. Martin har tidligere lavet store eventyr rundt i verden og har cyklet fra Rotterdam til Kathmandu. En tur på 38000km. Så han kendte til det med at gøre gnister til virkelighed.
Nu sidder vi i Canada, og har mindre end en måned tilbage af vores rejse. 21 måneders eventyr gennem to kontinenter rigere. Vi satte afsted i start 2022 og nu er vi næsten i Vancouver, som er endestationen. Det er fuldstændig syret og noget af det skønneste vi nogensinde kunne drømme om, og så er det virkeligt. |
Vi havde en stor forventning til turen, og det var at den skulle leves fuldt ud og at vi ville være så åbne som overhovedet muligt for de oplevelser, der præsenterede sig undervejs. Vi er kun blevet positivt overrasket af vores møder med mennesker undervejs og hvordan vi har klaret det sammen i tykt og tyndt. Der findes et rejsecyklist ordsprog “landevejen sørger for dig” og det er så sandt. Vi har været i utallige situationer, hvor vi har været i tvivl om hvor vi skulle sove, finde vand, mad osv. , og altid har det løst sig – oftest fordi et venligt menneske byder deres hjælp, men ellers at vi simpelthen nærmest cykler ind i en vandhane. Så den er god nok; landevejen skal nok sørge for at det løser sig. |
Hvordan har I fra start tilrettelagt jeres rute, og har den ændret sig meget undervejs? Og hvilke forberedelser gjorde I inden turen, både i forhold til udstyr, fysisk form og generelle forventninger? Var der noget i jeres forberedelser, som I havde overset og ville have gjort anderledes idag? |
Oftest tænker man at vi må være super atleter og have trænet op til en tur som denne, men faktisk er vi bare helt almindelig aktive mennesker med en lyst til eventyr. Vi tog en testtur gennem Schweiz så Katja kunne mærke bjergene med en fuldt pakket cykel og det var den forberedelse vi gjorde. På turen kunne vi også kunne teste vores cykler og andet gear. Vi ville ønske vi havde været bedre til spansk fra starten af vores rejse, for det er bestemt noget, der betyder noget for oplevelsen i Latinamerika. |
Vi har ingen fast rute haft, kun en overordnet idé og nogle steder vi gerne ville forbi, såsom El Chalten i Patagonien med Fitz Roy bjerget i baghaven, Saltsletten Sala de Uyuni i Bolivia osv. Det har givet os nogle milepæle og pejlemærker undervejs og så er det ellers med at tale med folk og kigge på kort undervejs. Vi satte aldrig ud på den rejse for at cykle længst eller hurtigst, men for at opleve områderne, menneskerne, naturen, maden og kulturen helt tæt på. |
Jeres tur har varet i to år, hvilket jo er en enorm lang tid. Hvordan har I håndteret fysisk og mental udmattelse? |
Vi har nærmest været sammen 24/7 i 2 år gennem noget mere udfordrende omstændigheder, end mange par måske ellers oplever. Det har været berigende at kunne dele dette sammen og en kæmpe opgave at få det til at fungere. Når man har cyklet i flere uger oppe over 4000moh og ikke altid har adgang til næringsrige fødevarer, så ved vi at vi skal lytte og støtte hinanden så vi kommer godt igennem strabadserne. En dag på cyklen kan være helt monoton eller fuldstændig uforudsigelig, så vi skal være omstillingsparate og åbne for hvad dagen bringer. Men også lytte til vores kroppe og mentale tilstand, så til tider har vi fundet et hyggeligt sted, enten et gæstehus, eller hjemme hos folk, som har budt os velkommen, og så er vi blevet en uge eller tre for at lade op og kunne fordybe os der hvor vi er. For os er pauserne vigtige undervejs, ellers er det ikke til at rumme næsten to års intense indtryk. |
I har rejst i en tid, hvor der er kommet langt mere fokus på ekstremt vejr og klimaforandringer. Flere af de lande, I har rejst igennem, har oplevet voldsomt ekstremt vejr på det seneste. Hvordan har I selv oplevet dette på turen, og har det ført til konkrete udfordringer og overvejelser? |
Vi har siden første uge hørt at vejret er som aldrig før og alt for varmt, der er vandmangel flere steder i Sydamerika, men også mere nedbør end nogensinde som i fx Colombia hvor landet var i nødberedskab. En af Colombias centrale hovedveje blev ramt af et mudderskred, så vi måtte omlægge vores rute op gennem landet. Verdenen forandrer sig med hastige skridt og klimaforandringerne har helt bestemt sat sit spor på vores rejse, men mest af alt hos de mennesker der skal leve med den. I Mexico havde de den værste hedebølge nogensinde, som vi cyklede igennem. Op til 56 grader om eftermiddagen. Vi talte om vejret med et ældre par vi har boet hos to dage i byen Canmore i Canada og hvad klimaforandringerne har betydet her. Gletsjere der er foretaget og sæsonerne er uforudsigelige og store skovarealer, der brænder. |
Hvordan ser I, at præmissen for at tage på eventyr ændrer sig i fremtiden med hensyn til ruter, rejseformer, destinationer og lokale udfordringer, når klimaforandringerne fortsætter? |
Udsyn og eventyret er vigtigt for os og vi mener også at det er vigtigt for os som menneskehed. Det vi ikke kender eller forstår, frygter vi gerne. Derfor skal vi ud og se vores vidunderlige verden og møde de skønne mennesker vi deler kloden med. Vi skal tale, spise og grine sammen, for at forstå at vi alle dybest set er ens og har det samme mål: at leve et godt liv i den tid vi er her. |
Vi skal blive ved med at rejse ud og besøge hinanden, vi skal dog være dybt bevidste om hvor eventyret findes. Vi mener det ligger i detaljen, i mødet, i fordybelsen. Vi skal rejse ud, men bevidste og med respekt for det sted og de mennesker vi besøger. Klimabevidste og opmærksomme på vores klimaaftryk, så når vi flyver langt, så bliver vi også længe hvor vi er, og der opstår eventyret. |
“Travel is fatal to prejudice, bigotry, and narrow-mindedness, and many of our people need it sorely on these accounts. Broad, wholesome, charitable views of men and things cannot be acquired by vegetating in one little corner of the earth all one’s lifetime.”Mark Twain, The Innocents Abroad / Roughing It |
|
|
|
|
”The shelter” kommer til Deep Forest Art Land
Mere end 50.000 personer tager allerede hvert år til Deep Forest Art Land, en ret genial kombination af natur og kunst syd for Herning. Nu byder den snart på endnu flere spændende naturoplevelser, for med støtte på 10 millioner kr. fra A.P. Møller Fonden og ti andre fonde, kan stedet nu for at åbne mødet mellem kunsten og naturen op for endnu flere mennesker. |
Støtten gør det nemligt muligt at realisere projektet ’I kunsten og naturen sammen’, som kommer til at løfte hele Deep Forest Art Land – ikke mindst gennem den enestående arkitektoniske konstruktion, ‘The Shelter’. Det sidste er et moderne mødested, hvor faciliteten, ud over at løse konkrete behov for ly og læ samt et sted at mødes, søger at vise os alle nye måder at kombinerer interesse for kultur og oplevelser med ønsket om at skabe et naturoplevelse hvor grænserne mellem natur, landskab, bygning og samtidskunst opløses |
|
|
|
World Cleanup Day ♻️
I Danmark deltog langt flere end tidligere i årets World Cleanup Day. Tæt på 4.500 personer fordelt på 140 lokationer i Danmark meldte ind til Plastic Change, at de ryddede op i naturen i forbindelse med den verdensomspændende begivenhed. Det er over dobbelt så mange som i både 2022 og 2021. |
Ligesom tidligere år viste oprydningerne, at plastik udgør en markant del af det indsamlede affald i naturen. Det gælder især cigaretskodder og engangsplastik fra mad-, drikke- og slik-emballage. |
Her fortæller nogle af indsamlerne, hvordan deres World Cleanup Day forløb: |
4013 cigaretskod på en time i København |
I København var knap 900 elever og lærere fra Tove Ditlevsens Skole en del af World Cleanup Day. De fjernede 300 kg affald fra gaderne, og netop mængderne var en øjenåbner for eleverne, fortæller leder af udskolingen Thomas Bohm Mortensen. |
En gruppe piger fra 6. årgang kom tilbage efter under en time med 4013 cigaretskod. De havde talt hver enkelt af dem, siger han og fortsætter: “Vi har generelt et stort fokus på miljø og bæredygtighed på vores skole, men jeg synes også, det har et dannelsesperspektiv, at eleverne er ude i nærområdet og fjerne affald“. |
Finkæmmede strand for plastik-pellets ved Vestkysten |
Den nordjyske virksomhed Strandet stod vanen tro i spidsen for en strandrensning langs Vestkysten. I en gruppe på cirka 15 personer samlede de blandt andet bittesmå plastikstykker, der skader havmiljø og dyreliv – de såkaldte plastik-pellets – og endte med i alt 50 kg affald. |
Det er fedt at sætte fokus på affald i naturen på globalt niveau under World Cleanup Day. Og så er det en vigtig del af vores arbejde at rydde op på stranden, fordi det er sidste stop for affaldet, inden det ender i havet, siger stifteren Julie Müller. |
“Jo flere, der bliver bevidste om problemet med affald og plastik i naturen, jo flere vil forhåbentlig tænke over deres ressourceforbrug“, tilføjer medejer og kommunikationsansvarlig Jens Vilhelm. |
180 kg affald fjernet ved Roskilde Fjord |
Langs Roskilde Fjord i Midtsjælland samlede en gruppe over 180 kilo affald. Ud af de 110 indsamlere var 47 børn, fortæller arrangøren Helle Clark. |
“Vi havde en fantastisk World Cleanup Day med perfekt vejr! Vi har været med i seks år nu, og vi kan se, at børnefamilierne kommer igen og igen, fordi de yngste synes, at det er fedt at være med. Børnene ved godt, at plastikforurening har konsekvenser, og de ser, at de gør en forskel”, siger hun. |
Fakta: Om World Cleanup Day
World Cleanup Day er verdens største oprydning i naturen. I 2022 deltog 15 millioner mennesker fra over 190 lande. Hvor mange der deltog på verdensplan under årets begivenhed er endnu ikke endeligt opgjort. |
|
|
|