Kære modtager af Flaskeposten,
Så er det sikkert og vist: Nordic Adventure Film Festival afholdes igen!
I november afholdes vores hjertebarn, NAFF, nemlig igen, igen, igen. Ja, faktisk afholder vi festivalen for 28. gang i år. Som sædvanligt arrangeres filmfestivalen gennem et samarbejde mellem Luksus, Dansk Filminstitut og Cinemateket, med støtte fra gode outdoor-aktører som Friluftsland, Petzl, Buff og Hoka m.fl. Intet nyt under solen her, udover at vi, som altid, søger flere samarbejdspartnere, der kan være med til at gøre festivalen endnu bedre og mere relevant i 2023. Skriv endelig, hvis vi skal tage en kop kaffe og diskutere dette.
En stor debat på NAFF-sekretariatet har på det seneste drejet sig om vores rolle i formidlingen af eventyr på det store lærred i dette år anno 2023. Hvilke slags film viser vi egentligt, og hvilken virkelighed afspejler festivalens film? Flyver de medvirkende rundt i verden i privatfly uden hensyntagen til deres klimaaftryk? Eller åbner deres rejser og eventyr en dialog for publikum om emner, der ellers ikke ville have været i fokus? Hvor skal NAFF finde balancen? Hvilken retning skal festivalen tage inden for dette område?
Vores overvejelser er på mange måder i tråd med de tanker, den tidligere vejrvært fra DR, Jesper Theilgaard, har delt med DR, hvor han har argumenteret for, at DR burde droppe sine madprogrammer og bilprogrammet »Topgear«, da de efter hans mening ikke er tilstrækkeligt klimavenlige. Dette er en kritik, som jeg ser mange filmfestivaler tage i betragtning, og som NAFF lige nu bruger meget tid på at udforske internt. For dette er en debat, der i særdeleshed er relevant inden for vores adventure-filmgenre.
Heldigvis virker det til, at danskerne deler bekymringen for klimaet. En ny national meningsmåling, udført af Voxmeter med fokus på region Syddanmark og præsenteret i Information sidste fredag, viser, at danskerne i den region er dybt bekymrede for klimaændringerne og føler, at de har et personligt ansvar. Desværre viser den samme måling også, at de ikke i særlig høj grad omsætter disse bekymringer til handling. Dette er noget, vi i NAFF gerne vil give et skub i den rigtige retning.
Af den omtalte måling fremgår det, at et klart flertal af respondenterne – 61 procent – anser klimaændringerne som det alvorligste problem, verden står overfor. Mere end halvdelen forventer selv at mærke de negative konsekvenser, og hele 82 procent forudser, at kommende generationer vil blive ramt af klimaændringerne. Næsten tre ud af fire – 73 procent – mener, at man personligt har et ansvar for at bremse klimaforandringerne.
Ikke desto mindre viser samme måling, at 78 procent af danskerne ikke har taget klimaet i betragtning, når de har planlagt deres ferierejser det seneste år. 46 procent ved ikke, hvordan man lever klimavenligt, 37 procent synes, det er for dyrt at gøre det, 24 procent mener, at klimahandlinger ikke har nogen betydning, 17 procent kan ikke finde et klimavenligt alternativ, og 11 procent har simpelthen ikke tid.
Der er med andre ord en betydelig afstand mellem tanker og handling. Men hvis vi ikke starter dialogen og debatten, også blandt engagerede friluftsmennesker, eventyrere og andre rejsende, så bliver det svært at komme i gang med at handle.
Husk at sætte kryds i kalenderen den 30. november til 3. december 2023, hvor Nordic Adventure Film Festival finder sted i Cinemateket. Du kan også følge med på NAFF’s Facebook-side og årets Facebook-eventside for opdateringer og nyheder.
Hvis du er filmskaber, er det også nu, du skal skrive til os 🎥.
Hvad jeg ellers går og tænker på 👀
1️⃣ Andreas Mogensen – fordi rumrejser er seje eventyr.
2️⃣ Vans Old Skool “Human Error” sko – fordi vi alle burde lave flere fejl.
3️⃣ I weekenden havde jeg fornøjelsen af at deltage i Kulturmødet Mors sammen med Instituttet for Fremtidsforskning. Her faciliterede vores IFF-team en række debatter, heriblandt en samtale mellem Svend Brinkmann og vores kulturminister Jakob Engel-Schmidt om den aktuelle konflikt mellem det analoge og det digitale. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det danske friluftsliv spiller en meget større rolle i dette aspekt.
4️⃣ Unge vinder klimaretssag mod amerikansk delstat
5️⃣ Ocean Cleanup projektet havde i denne måned deres hidtil største opfang af plastik fra Stillehavet i et net – 11.353 kg! For dem, der ikke er bekendt med ‘The Ocean Cleanup’-projektet, så er de på en mission for at fjerne 90 % af affaldet fra havet inden 2040.
6️⃣ Kæmpe-fisk ved Kronborg.
Vi ses derude,
Bugge Holm Hansen
Pennefører i Luksus Land

// Vi snakker også om følgende….

Første skandinaviske “Snow Leopard”

Nu har Andreas Frydensbjerg gjort det igen. Han har skrevet sig ind i historiebøgerne ved at blive den første skandinav til at bestige alle fem 7.000-meters bjerge i det tidligere Sovjetunionen, den såkaldte “Snow Leopard”-samling.
Snow Leopard-samlingen består af følgende bjerge, der gennem tiden har haft forskellige navne:
  • Ismoil Somoni 7.495 meter (også kendt som Pik Communism eller Pik Stalin)
  • Jengish Chokusu 7.439 meter (også kendt som Pik Pobeda, Tömür-ø eller Peak Victory) – verdens nordligste 7.000-meter bjerg og berygtet farligt.
  • Ibn Sina Peak 7.139 meter (også kendt som Pik Lenin eller Mt. Kaufmann)
  • Korzhenevskaya 7.100 meter
  • Khan Tengri 7.010 meter

5 hurtige til Lars Bukkehave & Maria Winther

Denne sommer opnåede Lars Bukkehave og Maria Winther noget bemærkelsesværdigt. De skrev sig ind i historiebøgerne som de første til at fuldføre turen fra Qalerallit-gletsjeren nær Narsarsuaq i Syd til Isortoq i Øst på Grønlands indlandsis. Denne utrolige præstation udgjorde en strækning på 855 km uden nogen form for støtte undervejs.
I min optik er dette uden tvivl en af de mest spændende danske ekspeditioner i år, og dette ikke kun på grund af de utrolige krav til udendørs færdigheder, men også fordi ekspeditionen udforsker nye grænser i det arktiske miljø, som emmer af eventyr og danske traditioner.
Jeg har snakket med Lars og Maria om ekspeditionen:
1) I brugte 44 dage på at realisere drømmen om at gå på tværs af Grønlands indlandsis fra syd til øst på ski. Hvordan opstod ideen?
Vi havde fra start et ønske om at udforske områder, hvor kun få mennesker har været, og hvor der ikke var en detaljeret rutebeskrivelse at følge, og her var Grønland det naturlige valg for os.
Valget faldt også på et arktisk område, da det er en af de mest sårbare regioner i forhold til klimaforandringerne, og det var især noget, Maria ønskede at opleve, da hun ikke havde været der før. Grønlands natur er barsk, ubarmhjertig og magisk på samme tid. Der er stadig mange uopdagede steder, der pirrede vores nysgerrighed omkring muligheden for at skabe vores egen vej. Derfor begyndte vi at sidde og kigge på kort over områder, vi begge ønskede at udforske.
Efter flere overvejelser og samtaler med lokale og andre polarfarere, kom vi frem til, at den perfekte romantiske tur ville være at gå på ski fra syd til øst 🙂
2) Vi ved alle, at der kan være betydelig forskel mellem tanken om en ekspedition og dens faktiske udførelse. Hvordan oplevede I turen, og hvad var de største overraskelser og udfordringer, I stødte på?
Vi har begge tidligere haft succes med store projekter og ekspeditioner. Vi har lært, at eventyret kun bliver til virkelighed, hvis man griber drømmen, fastlægger en dato og begynder planlægningen. Selvom vi startede forberedelserne to år før afgang, blev vi overrasket over, hvor omfangsrigt projektet blev. Særligt udfordrende var processen med at sikre ekspeditionstilladelse. Vi skulle blandt andet studere for at få et VHF-certifikat, søge tilladelse til at bære rifler, udarbejde forskellige sikkerhedsplaner for selvstyret og meget mere. Det skal dog nævnes, at det var Marias fortjeneste, at vi kom afsted i 2023 og ikke først i 2050.
Vores mål med turen var at opleve et eventyr, ikke nødvendigvis at være de første eller hurtigste. Derfor havde vi regnet konservativt og indregnet muligheden for ikke at skulle placere os selv i en stresset situation, hvis tingene ikke udviklede sig som planlagt.
Vi havde brugt mange lange nætter på planlægningen og diskussion af forskellige scenarier inden afgang, og det viste sig at være til stor gavn under selve ekspeditionen.
3) Under jeres ekspedition på tværs af Grønland observerede I nogen synlige tegn på klimaforandringer, såsom smeltende gletsjere eller ændringer i landskabet, og hvis ja, hvordan påvirkede det jeres rejse?
Klimaforandringerne kom til at spille en langt større rolle end vi havde forestillet os.
Første etape var sejlads fra lufthavnsbyen Narsarsuaq til Qalerallit Glacier, hvor den officielle start på ekspeditionen skulle finde sted. Allerede ved indflyvningen til Narsarsuaq opdagede vi, at denne plan var umulig, da hele fjorden var fyldt med is. Vi havde talt med de lokale under planlægningsfasen, og de forsikrede os om, at der normalt ville være isfrit på dette tidspunkt af året. Men stor afsmeltning havde øget mængden af drivis fra Nordpolen, som havde bevæget sig ned langs øst Grønland og samlet sig i det sydlige område. Så vores ønske om at sejle i stedet for at flyve ud til vores planlagte startpunkt blev pludselig nærmest umuligt.
Men i et land med en så barsk natur skal man ikke undervurdere de lokale beboere! Vi kan med ydmyghed sige, at den eneste grund til, at vi kunne starte vores ekspedition uden hjælp fra en helikopter, var på grund af deres assistance.
Qalerallit Glacier havde også trukket sig betydeligt tilbage i forhold til alle kort og luftfotos, vi havde studeret. Dette medførte, at overførslen af alt vores udstyr, der vejede omkring 200 kilo, pludselig blev meget mere kompliceret. Desuden stødte vi på friske isbjørnespor, hvilket er meget usædvanligt så langt mod syd i Grønland. Det siges, at bjørnene er fulgt med drivisen ned fra nordlige områder.
Den mest markante klimaændring var dog det ekstreme vejr. Vi blev ramt af mange storme i slutningen af ekspeditionen. På grønlandsk kaldes en storm med vindhastigheder over 30 m/s for en “Piteraq,” hvilket direkte oversat betyder “den, der angriber dig.” Dette følte vi i løbet af de samlede 8 dage, hvor vi lå i læ for stormene, der hærgede omkring os. Normalt kan man forvente 1-2 dage om måneden med sådanne forhold i den østlige del af Grønland. En bemærkelsesværdig forandring.
4) Som eventyrere, hvordan har jeres førstehåndsoplevelse med Grønlands indlandsis og virkningerne af klimaforandringer påvirket jeres perspektiv på vigtigheden af at tackle klimaproblemer?
Der er ingen tvivl om, at der er en betydelig forskel mellem at læse om klimaforandringer og faktisk stå midt i dem selv. Vi må indse, at vi selv kan have en større indflydelse i vores dagligdag. Naturen gemmer på eventyr, den er vores tilflugtssted og stedet, hvor intet andet forventes af os end at være os selv. Her findes allerede mange grunde til, at vi skal gøre vores bedste for at bevare den.
5) Hvor går turen hen næste gang?
Næste gang går turen rundt i Danmark, hvor vi vil dele vores eventyr fra Grønland. Vi ønsker at formidle, at der stadig findes utallige steder i verden, der ikke er blevet opdaget endnu, og hvor eventyret blot venter på at blive grebet. Vi vil blandt andet deltage i Danmarks Outdoor Festival den 1.-2. september 2023.
Derudover er vi blevet meget ivrige efter at udforske områder, hvor ikke mange mennesker har været. Dette betyder også, at planlægningsfasen i sig selv tager 1-2 år. Så indtil vi afslører for meget, kan I følge os rundt i de smukke norske fjelde, hvor vi bor, og hvor Lars arbejder som outdoor guide.
Følg Lars (@LarsBukkehave) og Maria (@Winthertime) her for at se hvad de finder på af nye eventyr i fremtiden.

Nyt om PFAS i havskummet

STRANDET står bag ny PFAS-undersøgelse af havvand og havskum.

I 2018 blev STRANDET grundlagt i Nørre Vorupør med det mål at tage en aktiv og lokal indsats for at belyse problemet med havplastforurening. I påsken 2019 åbnede de officielt dørene til STRANDET, hvor den tidligere tankstation i Nørre Vorupør blev omdannet til både et havplastværksted og en kaffebar. Siden da har Anne Julie Müller og Jens Wilhelm Jørgensen, de to lokale initiativtagere, stået bag en række initiativer, produkter og forskningsprojekter, heriblandt undersøgelsen af PFAS-niveauer i surfere, som mange af jer sikkert allerede har hørt om, og som vi alle venter spændt på resultaterne af.
Senest har de så engageret sig i en PFAS-undersøgelse af havvand og havskum, og nu er resultaterne blevet offentliggjort. Prøverne blev indsamlet mandag d. 3. juli under kraftig vestenvind. Vand- og skumprøver blev taget fra tre forskellige lokationer: Agger, Nørre Vorupør og Hanstholm. Prøvernes analyseresultater fra laboratoriet viser, at niveauet af PFAS i vandprøverne ligger mellem 2,0 og 7,4 ng/l, mens skumprøverne ligger mellem 5.800 og 20.000 ng/l. Dette betyder, at mængden af PFAS i skummet er mellem 145 og 500 gange over den anbefalede grænseværdi for badevand på 40 ng/l.
Desværre følger resultaterne fra STRANDET i tråd med andre PFAS-prøver, der er taget fra havskum langs vestkysten, og det står nu klart, at PFAS-niveauer i havskum langt overstiger de anbefalede grænseværdier. Styrelsen for Patientsikkerhed fraråder nu også direkte kontakt med det havskum, der ligger på stranden.
👉 Læs mere om STRANDET og deres arbejde med at adressere plastforurening både lokalt og globalt.