Coronaåret 2020 var på alle måder et anderledes år. Et år, hvor vores store velkendte verden lukkede sig i, og efterlod os til at søge eventyret i eget kongerige. Til stor glæde viste det sig (naturligvis), at der var masser af eventyr under egne himmelstrøg. Det viste sig nemlig, at mange af os havde rejst dybt ind i Amazonas, havde vandret i Patagonien, raftet i USA, besteget bjerge i Himalaya, men kun få af os havde været på tur til i området ved Mariager Fjord og overnatte i en trætophytte. Kun få havde kørt MTB ved Slettestrand eller overnattet i et glamping telt på dansk jord. Jo mere vi alle fik øjnene op for herlighederne i egen baghave, jo mere væltede ideerne ud til nye eventyr. Og det både til flerdagsturene, samt til de daglige smutture i sporene, i skoven og med surfbrættet på vandet. Nuvel, surf i januar i vort kongerige kræver sin viking, men for pokker det er fedt, at folk ikke står op for bollemælk og med ret udstyr og beklædning har mod på eventyret. Også når der er gråt og koldt. |
I år er det ikke bare et nyt år, men også et nyt årti, som ligger foran os. Et årti som allerede her fra starten har vist en indikation på ændringer i forhold til oversøiske rejser, eftersom flyselskabet Norwegian netop har lukket sine oversøiske langtursruter, og al snak om at verden ville åbne op igen fra start af 2021 er væk. Heldigvis er der lys i mørket med vaccinen senere på året. For pokker jeg glæder mig – og krydser fingre for, at planen holder. |
Og så vil jeg gerne sige tak. Tak fordi første flaskepost blev så godt modtaget. Tak til jer alle som har sendt tanker, info om events, job og andre spændende tips retur til mig. Tak til alle jer, som har delt det. Alt gemmes i arkiverne, så det kan komme med, når det passer ind, så bliv endeligt ved med at sende – jeg lover at læse det hele. |
Godt nytår – lad os bruge det godt! |
|
|
|
|
|
// Nyt på hylderne
|
Du ved nok allerede, at Finland er de tusinde søers land. Her findes over 185.000 søer og næsten 180.000 øer. Antallet af søer og øer slår dog ikke antallet af saunaer, som Finland kan prale med. Nogle kloge hoveder har regnet ud, at der findes omkring to millioner saunaer totalt i landet. Hvis man sammenholder det med det samlede antal borgere på ca. fem millioner, vil det sige, at der går 0,4 sauna per indbygger. At kunne sidde i sin sauna og drikke øl er unægtelig noget, som vores naboer i øst sætter stor pris på. Og efter jeg har set omtalte sauna ændre livet for Petter Brandberg, har jeg nu gjort det mit mål for 2021 tillige at måtte eje en MORSZ. |
|
|
Ikea ‘Tiny house’
Og den kan jeg så placere ved mit ’tiny house’. Sådant et har jeg drømt om at bygge i årevis. Den drøm har Ikea nu gjort lidt mere jordnær, nu hvor de har designet deres første af slagsen. Og igen er jeg forelsket. |
|
|
|
Morioka Shoten – a Single Room with a Single Book
Jeg er også blevet forelsket i en Japansk boghandler i Tokyo, som altid kun har én bog på hylden. Hvem laver det koncept med outdoor udstyr i Danmark? |
|
|
|
|
|
// Danish made
|
|
NÅR GADEIDRÆT SKABER BYENS BRAND
I Danmark er der en hård kamp iblandt kommunerne om tilflytterne. Silkeborg har udnævnt sig selv Danmarks Outdoor Hovedstad. Fåborg har skabt eventet Outdoor Sydfyn, hvor kommunen forsøger at promovere områdets outdooraktiviteter for at få folk til flytte til en by, hvor der ellers kun bor gamle mennesker. Odense vil være Danmarks grønneste storby – og i Høje Tåstrup håber de nu at flere københavnere med hang til gadeidræt får øjnene op for livet på Vestegnen. En af de attraktioner, bydelen slår sig op på, er et parkstrøg med det, der angiveligt bliver verdens længste skatebane på knap 700 meter. Den er udtænkt af Rune Glifberg og Ebbe Lykke. Sammen har de firmaet Glifberg – Lykke, som designer skateparker både i Danmark og udlandet. “Mange forbinder Vestegnen med betonbyggerier fra 70erne og 80erne. Det handler om at få fortalt, at der også er en anden side af historien. At der er masser af natur og en velfungerende by. Samtidig gør vi noget nyt. Vi forsøger at understøtte, at der er liv mellem boligerne, og vi stiller store krav til arkitekturen”,fortæller direktøren for Høje Taastrup, Lars Bloch. Læs hele historien og se flere billeder af den nye bydel i en artikel fra Berlingske her. |
|
|
SKAL DU VÆRE MED TIL AT SKABE EUROPAS FØRSTE CAMPING OUTDOOR MUSEUM?
Et nyt partnerskab mellem Egeskov og DCU (Dansk Camping Union) skal give Danmark sit første museum, der inspirerer os til at komme mere i naturen. Så ligger du inde med effekter eller genstande, der kan være med til skabe den helt rigtige atmosfære, så glæder folkene bag projektet til at høre fra dig.Det må gerne være aktuelle ting såvel som historiske ting, de vil nemlig også gerne vise aktuelle outdoor ting, som er oppe i tiden lige nu.
Eksempelvis er de på udkig efter: Ski-, vandre-, klartre-, fiske-, jagt-, camping-, dykkerudstyr, telte, teltvogne, campingvogne, autocampere, tagtelte, kajakker, kanoer, surfboards, cykler, shelters, vildmarksbade, saunaer o.l. |
|
|
|
|
|
// Fremtidskig
|
FOMO vs JOMO
FOMO, eller frygten for at gå glip af noget (‘Fear of Missing Out’), som akronymet står for, har længe været en håndgribelig realitet i nutiden for mange – eller sådan lyder undersøgelserne. Heldigvis er der flere og flere, som er helt opmærksomme ved, hvad de går glip af. Ja faktisk sætter mange pris på selvsamme. JOMO, eller ‘Joy of Missing Out’, er som sådan blevet mere relevant end nogensinde. |
Så selvom jeg glæder mig til at være en del af kulturlivet, når verden igen åbner, så glæder jeg mig også til en sommer, hvor jeg kan koble af på en af København’s nye små øer. Visionen er, at “Copenhagen Islands” skal kunne kan benyttes af alle og være med til at skabe fokus på et forbedret havnemiljø, klimapåvirkninger og forhøjede vandstande. What’s not to like? |
|
|
Vandring er blevet det nye sort i Danmark, viser tallene
Og når vi er inde på, hvad folk søger, så er Idrættens Analyseinstitut ude med spritnye tal, som giver en status på danskernes motions- og sportsvaner anno 2020: Hvor mange danskere er aktive med sport og motion? Hvad er de aktive med og hvordan fordeler det sig på køn og alder? Danskernes idrætsdeltagelse er faldet i 2020, men i lyset af coronakrisen er faldet trods alt begrænset, viser tallene. Og så er vandring blevet vores nye danske folkeidræt, hvor hele 72 pct af alle idrætsaktive danskere nu siger, at de går for motionens skyld. Dyk ned i tallene her. |
|
|
|
|
|
// Events
|
|
Sig velkommen til Backyard Wilderness – 3 dage med friluftsliv ved Vejle
Jyden er stærk og sej, og åbenbart lidt mere snu end andre. Så hvor mange arrangører melder lidt defensivt ud heri 2021, ja måske holder et enkelt event i ny og næ, så melder folkene bag Backyard Wilderness ved Vejle ud, at de holder fire events i år. Og du er inviteret. |
Backyard Wilderness er et outdoorevent for livsnydere. For dig der elsker naturen og fællesskabet. Tag med på vandretur, mountainbike eller ud i kajak i løbet af dagen, og kom tilbage til vores lækre camp hen mod aften. Her er sørget for mad, dampende varme vildmarksbade og plads ved bålet. |
Backyard Wilderness afholdes i GlampCamp lidt uden for Vejle. 13.-15. maj | 25.-27. juni | 20.-22. aug & 10.-12. sep. |
|
|
|
|