Kære modtager af Flaskeposten,
Man skal nok have levet under en sten for ikke at noteret sig, at klimaet har været ekstremt i år.
Gennemsnitstemperaturen på verdensplan slog ny rekord i sommers. Og 8. august kom så nyheden om, at juli 2023 var den varmeste måned nogensinde nogensinde registreret. Og følgevirkninger kan både ses og føles. Skovebrandene hærger i Canada, i Afrika, og i Sydeuropa. Hagl på størrelse som tennisbolde styrter ned fra himmelen i både Italien og Tyskland. I Barcelona mangler de lokale vand i vandhanerne, imens flere byer i Kina og Indien slåes med massive oversvømmelser. Overalt i verden kæmper lokale for at bevarer deres hverdag og levebrød. Imens er der turister som sveder. Turister som flygter for lokale brande. Turister ringer hjem til deres forsikringsselskaber som melder at de har fået deres biler ødelagt. Alene i Italien har 600 danskere fået deres biler skadet af hagl denne sommer.
Verden har med andre ord været helt af lave denne sommer. Og skulle du tænke at nu er det slut, ja så tager man nok fejl. Istedet skal vi til gøre op epoke i vores historie. Æraen for global opvarmning er slut, æraen med global opkogning er begyndt, som António Guterres, FN’s generalsekretær, så malerisk beskriver tiden.
Lige nu er der kortvarigt et pusterum uden for mit vindue, men så er den til gengæld gal andre steder på kloden. I Norge og Sverige vælter regnen ned. I Sydamerika, det såkaldte oversete kontinent, udspiller der en pt. en uset klimakrise som får næste igen opmærksom i Danmark. Selv om august egentlig er midt på vinteren i Syd-Amerika, er det ingenting vinterlig ved temperaturene derovre. Flere steder målte vejrstationerne over 35 grader den 1. august. Hermed snakker vi temperaturer op mod 10 og 20 grader varmere en normalt flere steder – blant andet i Chile og Argentina. Det viser vejr-data som ABC har publisert.
Ironisk nok ser man stort set ingen omtale af Latam situationen i danske mainstream medier, ja faktisk hører man herhjemme kun om dette via nogle få kvæk på sociale medier fra vestlige skiløbere som er i Argentina og Chile og mangler sne. En situation med manglende sne som desværre har præget vinteren derovre i flere sæsoner, og nok ikke bliver bedre fremadrettet.
Imens spørger ledende outdoor folk sig selv om hvilken rolle de har de klimaforandringerne? En debat som har været hed hele året, men som er taget til de sidste par måneder. Jeg havde selv fornøjelsen af at være inviteret over til tale på årets SXSW konference i Texas, USA, hvor debatten var brandvarm for at sige det metaforisk. En konference hvor gode folk som Ryan Gellert (direktør for Patagonia) debaterede tidens outdoor udfordringer i et klimaperspektiv. Hvis du ikke var på SXSW kan du gense ham her.
Kogt ned var hans pointe at tiden er kommet til at vi alle må gøre mere. Ja, faktisk mener han, at vi står på tærsklen til ‘point of no return’ med klimaændringer. Han mener også, at vi outdoor folk har været med til at skabe verdens problemer, og at vi bliver nød til at være til at løse disse. Hans pointe; vi kommer alle til at gå på kompromis i tiden der kommer for at tage varer på miljøet. Med vores levevis og vores købe- og rejsemønstre. Og ikke med måden vi laver forretninger på.
En sidehistorie fra SXSW var en heftig intern debat Patagonia om deres bomuldsprodukter, hvis salg er gået gennem loftet på de sidste par år. Salg som ikke bare omfatter salg til outdoor folk, men har ramt tidens mode trend bredt. ‘Patagucci’ som modefolk kalder det. Men flere Patagonia ansatte er kraftigt frustreret over dette salgsboom, da deres bomulds produkter har et meget stort klimaaftryk. For godt nok er pengene gode, men kan man egentligt se sig i øjnene som outdoor producent med fokus på klimaaftryk når bomuldsprodukterne langes over disken i så stort omfang som man gør nu? Jeg tænker ikke det er en debat man har hos mange af tidens outdoor bands som ærligt debaterer hvorvidt man sælger for meget af sin mest sælgende produktgruppe.
Ryan Gellerts anbefaling på SXW var iøvrigt tydelig: Køb mindre, reparer det du har. Tænk større end dit eget behov. Støt initiativer og samtaler som understøtter radikalt nye løsninger.
Og at der er brug for radikalt at gentænke tingene syntes tydeligt. Den 26. maj slog vi eks alle tiders rekorder omkring global fly aktivitet. 253.000 fly blev ifølge flight radar registreret på dagen. Hele 22.000 fly var i luften rundt kloden den dag da der var travlest. En rekord som står til at bliver slået mange gange i årene der kommer i takt med at et rekordantal nye fly leveres fra fabrikkerne.
Sagt anderledes. Presset på jordens ressourser syntes ikke at bliver mindre de kommende år. Spørgsmålet er hvad vi alle gør ved situationen? Kan vi tillade os selv at flyve så meget som tidligere? Skal vi købe mindre outdoor grej? Skal vi passe bedre på det udstyr vi har?
Som Ryan Gellert udtalte på SXSW findes der ingen lette svar i denne debat, men vi bliver nød til at kigge på radikalt nye løsninger. For de løsninger vi bruger idag fungere åbenlyst ikke godt nok.
Hvad jeg ellers går og tænker på 👀
1️⃣ Danske Villads Dyrved Holm har som deltager på et AKMA – Advancing Knowledge of Methane in the Arctic ekspeditionen været med til at opdage hidtil ukendt norsk vulkan.
2️⃣ Forskellige generationer ser forskeligt på naturen og ikke mindst biodiversitet. Hvis du vil dykke ned i generationernes forskelligheder så anbefaler jeg varmt at se ‘Balladen om kolonihaven’ på TV2. Intet mindre end genialt TV.
3️⃣ Amsterdam forbyder krydstogtskibe for at begrænse besøgende turister og begrænse forureningen.
4️⃣ Allerede onsdag den 2. august havde vi opbrugt de ressourcer, som jorden kan nå at genskabepå et år. Selvom vi er blevet en smule bedre til at passe på ressourcerne, er vi fortsat langt fra de globale natur- og klimamål, vi har forpligtet os til.
5️⃣ Der er meget at tænke over – endsige handle på – i FN’s nye klimarapport
6️⃣ Hvilken dansk eventyrere er gået helt under radaren de sidste par år? Det spørgsmål havde jeg fornøjelsen at diskutere forleden med gode folk, og min mening er klar. Andreas Ritzau Frydensbjerg besteg sidste sommer K2 sammen med Eric Gilbertson. De besteg ikke “bare” verdens næsthøjeste bjerg, K2 – men gjorde det uden højdesherpaer eller højdebærere og endda uden brug kunstig ilt. Andreas skrev sig således ind i dansk bjergbestigningshistorie på den helt store skale, og det uagtet om den brede danske befolkning kender hans navn eller ikke.
PS – Den opmærksomme læser har måske lagt mærke til, at Flaskeposten har taget lidt længere om at komme frem siden sidst. Penneføreren har holdt en lille pause, men er nu tilbage.
Vi ses derude,
Bugge Holm Hansen
Pennefører i Luksus Land

// Vi snakker også om følgende….

En saga er slut

Torbjørn Pedersen er den første i verden til at besøge alle verdens lande uden at flyve og uden at vende hjem undervejs. Efter ni år, ni måneder og 16 dage er Torbjørn hjemme igen i Danmark efter at have besøgt alle verdens 203 lande.
En af Torbjørn Pedersens egne regler har været at skulle blive i hvert land mindst 24 timer. Det har også været et mål med den lange rejse at sætte fokus på fred, forståelse og kulturel udveksling. Han har også sat fokus på klimaforandringer og fattigdom.
Hans budget har været 20 dollars om dagen, cirka 140 kroner. Rejsen er lykkedes med hjælp fra crowdfunding og støtte fra flere rederier.
Dyk ned i turen her: www.onceuponasaga.dk

Home, Grown: Fremtiden for byggeri er affald

Og når vi nu snakker om Pategonia. Så har stifteren Yvon Chouinard overgivet tøjlerne, men det betyder ikke at han er taget på ferie og drikker drinks på en tropisk sandstrand. Og det selvom han er blevet 84 år.
Nej, Yvon arbejder stadig røven ud af buksen på at finde, og afprøve, radikale løsninger der kanændre verden. Hans senere projekt går ud på at bygge huse af halm, et projekt man kan følge i den lille mini dokumentar “Home, Grown: The future of building is waste“. En film hvor man følger arkitekten og bjergbestigeren Dylan Johnson og hans klatre crew, mens de bygger to huse i Californien. Kongstanken? Kongstanken er at benytte halmballer, der ellers ville være gået til spilde.

Mød Dr. Jane Goodall dukken

Siden Dr. Jane Goodalls historiske rejser til Tanzania for at studere chimpanser i deres naturlige habitat, har hun inspireret, og banet vejen for, generationer af kvinder til at følge i hendes fodspor. Hendes livslange arbejde som en adfærdsbiolog, naturbevaringsforsker og dyreforkæmper har æret intet andet end en gave for hele vores planet.
I et samarbejde med Jane Goodall Institutet introducerer Mattel nu en Barbiedukke, der er formet som dr. Jane Goodall. Dukken kommer i deres ‘Inspiring Women-serie’ og den første Mattel Barbiedukke som er lavet af genbrugt plast fra havet.

RETUR – Godt grej skal leve længere!

Spejder Sport har slået dørene op til Danmarks første cirkulære outdoorbutik: RETUR.
I kælderen under deres første Spejder Sport butik i Nørre Farimagsgade i København fra 1945, kan gammelt grej få tiltrængt førstehjælp og blive repareret professionelt. Du kan også købe brugt friluftsudstyr eller leje remedierne til din næste tur. Alt sammen for at forlænge levetiden på de ting, vi allerede har, så vi sammen kan nedbringe behovet for at købe nyt.

Ja til ny EU aftale om naturgenopretning

Europa skal have bedre og mere natur. Der skal skabes enge, heder, skove, ålegræs og stenrev, hvor planter, dyr og fisk trives. Tilbagegangen af vilde bier, som sørger for vigtig bestøvning af planter og afgrøder, skal vendes. Biodiversiteten i de europæiske skove skal øges. Det er alt sammen indholdet af en ny EU forordning, som skal gælde til 2030.
Den ny forordning gør at medlemslandene inden 2030 skal sætte gang i genopretning af de 30 procent af naturområder til lands og til havs, som er i dårlig tilstand, udtage 30 procent af lavbundsjorde, og vende nedgangen i antallet af bestøvere senest i 2030.
Fakta om naturgenopretningsforordning:
– Forordningen har til formål, at EU-landene skal igangsætte genopretning af 20 procent af EU’s land- og havarealer inden 2030, og alle økosystemer med behov for genopretning i 2050.
Medlemslandene skal bl.a.
  • igangsætte genopretning af en række naturtyper, som ikke er i god tilstand, med delmål på 30 pct. i 2030, 60 pct. i 2040 og 90 pct. i 2050.
  • igangsætte tiltag til at forbedre kvaliteten og kvantiteten af levesteder for arter og fugle.
  • udarbejde en nationale genopretningsplaner 2 år efter forordningens ikrafttrædelse og revidere dem i 2032 og 2042.
Læs mere om EUs naturgenopretning via linket 👉 her