På Bornholm er Dueodde Strand blandt de 100 bedste i verden ifølge Lonely Planet, der udgiver rejseguider fra hele verden. Eller rettere – Dueodde Strand var blandt de bedste. I dag er der ingen turister, der bader fra den tidligere så hvide strand. Det skyldes stinkende mængder overalt af sortbrunt fedtemøg.
”Dueodde strand er en af Europas bedste sandstrande. Sandet på Dueodde strand er indbydende og ultrafint – faktisk så fint, at det siges, at det har været brugt til timeglas. Vandet er klart og rent – og med mange revler, så der både er lavt og dybt tæt på kysten.”
Så poetisk beskrivers den vidtstrakte Dueodde strand, der strækker sig over flere kilometer på begge sider af øens sydspids. Stranden begynder i Snogebæk, hvor de mange sommerhuse nærmest har deres helt egen smalle strand. Stranden bliver flere hundrede meter bred på sydspidsen af Bornholm og slutter så igen smalt ved Jomfrugård, som betragtes som nudiststrand.
Men alt det er fortid.
Bornholms mest berømte strand er i år ved at være kvalt af fedtemøg – stinkende, livløse, sortbrune algebunker, der hober sig op langs især de sydlige kyster omkring den legendariske ferieø. Algerne lever af de næringssalte, som landbruget gøder markerne med, men som løber direkte ud i Østersøen, hvis det regner meget som i år.
Landbrug er kilden til fedtemøg
Fedtemøg bliver produceret der, hvor koncentrationen af næringsstoffer er højest. Så jo tættere på kysten, fedtemøget forekommer, jo større betydning har de lokale kilder.
”Fedtemøg er det, man kalder en næringskrævende og hurtigt voksende alge, og det betyder, at den vokser hurtigt, når der er meget næring i vandet. Man ser derfor fedtemøg i nærheden af næringsstofkilder, og derfor ser man dem oftest på lavt vand, helt tæt på kysten og nærmest helt inde på stranden. Når der er fedtemøg tæt på den bornholmske kyst, er det derfor med overvejende sandsynlighed næringsstofkilder fra Bornholm, som driver væksten af fedtemøg,” siger professor Karen Timmermann fra DTU Aquas afdeling for kystøkologi ifølge TV2Bornholm.
25 svin for hver bornholmer
En opgørelse fra Bornholms Regionskommune i 2023 viser, at ferieøen, der havde 39.332 indbyggere pr. 1. januar 2024, huser rundt regnet 1.000.000 svin og 17.000 kreaturer. På trods af den store overvægt af svin, står kvæget for 58 procent af udledningen af drivhusgasser. Omvendt ser det ud med den animalske gødning, hvor 66 procent af udledningerne, der skaber grobund for fedtemøget, stammer fra øens svinekødsindustrier.
Bornholms landbrugsforening har 460 medlemmer, men udslippet af næringsstoffer fra de bornholmske landbrug til havet er over dobbelt så stort sammenlignet med andre lande omkring Østersøen, og også større end i de øvrige Danmark. De bornholmske landmænd udleder 17,6 kilo kvælstof per hektar årligt, hvor gennemsnittet for resten af landet er på 14,6.
Turismen er mere værd end landbrug
Langs mange danske kyster må turister og badegæster i disse uger leve med at skvulpe rundt i kakaofarvet vand og mellem klumper af smattede alger.
Fedtemøger er i år dukket op tidligere end normalt, samtidig med at der er mere af det. Det vækker bekymring hos turistorganisationen HORESTA, da rigtig meget turisme foregår langs Danmarks kyster.
”Nogle områder er mere ramt end andre og det betyder jo, at flere gæster vil samle sig på et mindre område, fordi der simpelthen er nogle steder, man vil søge væk fra. På den måde bliver kysterne mindre attraktive, fordi oplevelsen for en mængde gæster vil blive forringet – både fordi vandet er ulækkert, men også fordi der vil være flere mennesker på mindre plads,” udtaler vice adm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind, til P1 Orientering i juni.
Erhvervsdrivende, der lever af turisme i de kystnære områder, oplever allerede nu konsekvenserne af et dårligt havmiljø med fedtemøg til følge. Det er blevet et problem for en industri, der ellers giver god økonomi til vandkantsdanmark.
”Vi risikerer, at den udvikling, vi ser nu, river tæppet væk under os som turismeindustri. 77 % af de udenlandske besøgende siger, at kyst, natur og hav er en væsentlig årsag til at vælge Danmark”, siger direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening, Pernille Kofod Lydolph, til DR.
Udlejningen af sommerhuse og aktiviteter ved og på vandet er et stort erhverv, som giver betydelige indtægter til den danske statskasse. Denne grønne turisme overgår bidragene fra det samlede landbrug, hvad angår både økonomi og jobs.
”Det er en økonomi på omkring 120-130 milliarder om året”, udtaler professor Bo Riemann fra Aarhus Universitet. Han vurderer, at der er, hvad der svarer til ca. 120.000 fuldtidsjob i erhvervet.
Foto: Christian Hald-Mortensen / Gylle.dk
