Brug efterårsferien i selskab med dinosaurer, sommerfugle og alverdens dyr og planter, når vi afholder familieaktiviteter på hele Statens Naturhistoriske Museum incl. Botanisk Have og Zoologisk Museum. Du kan blandt andet dit tøjdyr artsbestemt af museets bamse-zoologer, quizze om sjove dyrenavne, eller gå i dinosaurjægernes fodspor.

Ved du, hvilken art, dit tøjdyr er? Er det mon en Gorilla beringei, en Thylacinus cynocephalus, eller en Ornithorhynchus anatinus? Tag dit yndlingstøjdyr med under armen og det artsbestemt af vores bamse-zoologer doktor Gjerløff og doktor Trolle, som sidder klar til konsultation mandag og fredag i uge 42.

Det foregår på Zoologisk Museum, hvor du også finder Naturhistorisk Laboratorium, hvor man kan klappe udstoppede dyr, kigge på farverige insekter i mikroskop, tegne eller slappe af med en god bog.

Det er også på Zoologisk Museum, du kan dyste med i den store live-quiz om sjove latinske dyrenavne og se på genstande fra museets samlinger.

Læg vejen forbi Statens Naturhistoriske Museum og den populære særudstilling ‘Dinosaurernes konge’, hvor du kan hilse på T. rex’en Tristan Otto. Du kan også gå i dinosaurjægernes fodspor i vores nyåbnede DinoLab, hvor du kan se på ægte fossiler under mikroskop, farvelægge dinosaurtegninger, spille dinospil eller samle skeletpuslespil i stor skala og meget mere.

I Botanisk Have kan hele familien nyde løvets smukke røde og gule nuancer og tanke energidepoterne op.

Efterårsferien er samtidig sidste chance for at opleve de levende sommerfugle i Sommerfuglehuset, som lukker for vintersæsonen den 24. oktober. Oplev deres forunderlige forvandling helt tæt på og udforsk resten af Palmehuset i Botanisk Have.

Museets besøgsadresser:
Zoologisk Museum: Universitetsparken 15, 2100 Østerbro
Statens Naturhistoriske Museum (Dinosaurernes konge): Øster Voldgade 5-7, 1350 København K
Palmehuset og Sommerfuglehuset: Botanisk Have, Gothersgade 128, 1123 København K