Vi bliver nødt til at tage en snak om vores tøj.

Tøjindustrien er i dag en af de allermest forurenende industrier i verden. Den tager vores penge, stresser vores hjerner og udnytter nogle af verdens mest udsatte mennesker. Alligevel shopper vi som besat. Vi køber tøj, vi ikke bruger, og som ikke kan være i vores klædeskab. Det kan vi gøre bedre. Det skal vi gøre bedre, siger Tina Werborg. Og det er det, GARDEROBEMANIFESTET handler om.

“Din garderobe er vigtig. Små skridt gør en forskel.”

— Tina Werborg, tøjaktivist og stifter af Garderobemanifestet

I GARDEROBEMANIFESTET fortæller Tina Werborg, hvordan hun skridt for skridt ændrede både garderobe og mindset. Hvordan hun slog op med fast fashion, stoppede med at vaske tøj, der ikke var beskidt, og lærte at sy knapper fast, så de bliver siddende. Men bogen afslører også hemmeligheden bag det perfekte genbrugskøb og hvordan du gennem styling og leg genfinder begejstringen for det tøj, du har i dit klædeskab. For at skabe en bæredygtig garderobe uden at gå ned på stil er både sjovt, befriende og fuld af mening.

Og hvad har det så at gøre med dig som løber? Svaret er at vi løbere elsker at købe nyt og have massere af sko og beklædning i skabet. Eks viste en undersøgelse fra ISPO & Runners world at løbere i snit har 5,5 løbesko i skabet.

Nuvel – man kan naturligvis godt argumenterer for at løbesko og tøbetøj er bedre for verden end fast fashion generelt, men det ændre ikke ved at vi alle kan gøre en forskel. Også når det kommer til at have omtanke for miljøet.

Garderopemanifestet er som sådan en fin påmindelse om af vores forbrug til tider har taget overhånd, men også at vi faktisk kan gøre noget ved det hver især.  Som sådan er bogen et fint indblik i en diskussion som de kommende år vil tage fat og blive stor. En diskussion vi også skal tage i løbeverdenen.

 

TINA WERBORG, uddannet cand.comm. selvstændig konsulent og aktivist. I 2019 stod hun bag tøj-eksperimentet Et outfit, en uge. Hun startede for 10 år siden bevægelsen Fucking Flink, der i dag både er en virksomhed og forening og har mere end 150.000 følgere på Facebook.

Forlag:

Peoples Press

176 sider,

vejl. pris:  199,95 kr.