Er du træt af at vente på det danske forår, eller vil du blot gerne være i form til sommerens bikinisæson? Vi drog til paradisøen Aruba i Caribien hvor folk valfarter til for at være aktive og restituere.

Hvis du hører til dem, som allerede nu her i marts begynder at frygte strandsæsonen, din bikiniform og er ved at gå kold i den grå og triste danske sommer, så er den caribiske ø Aruba måske dit nye forårs hideaway. Et sted, hvor du kan tanke en masse solskin, komme i form og generelt få ro i sjælen i en og samme ombæring.

Har du udfordringer med at placere Aruba geografisk, er du ikke alene. Faktisk var det eneste, vi vidste om øen, før vi tog turen over Atlanten, at den tilhører det, man kalder paradisøerne, samt at Aruba angiveligt skulle være øen, man tog til, hvis man vil på en aktiv ferie i Caribien med yoga, løb, havsvømning, kitesurfing osv. Det kan aldrig blive dårligt, tænkte vi og hoppede på flyveren, som via et stopover i Amsterdam, tog os over Atlanten til øgruppen, som mange kender som ABC-øerne (opkaldt efter forbogstaverne fra øgruppen; Aruba, Bonaire and Curacao). Hele herligheden er lokaliseret 27 nord for Venezuela på en øgruppe, hvor befolkningen i dag er autonome, om end stadig er en del af det hollandske kongerige.

combine_imagesAruba er som omtalt kendt som en paradisø, som opsøges af folk, som gerne vil være aktive, men som ikke kan lide dansk vintervejr. Den relativt flade ø er indbegrebet af en underskøn caribisk ø med fantastiske strande, blå vand og med koralrev ved kysterne. Kombiner dette med en temperatur, som året rundt stort set er 30 grader, og grundlaget for en aktiv ferie er tilstede. Det har folk fra USA for længst fundet ud af, nu er turen så kommet os skandinaver. På mange måder kan Aruba sammenlignes med Mallorca, som fik ændret sit image fra grisefester til en respekteret cykelø. På Aruba var det amerikanske turister på jagt efter sol og varme, som i 1980’erne fik bygget nogle ordentlige betonkomplekser på øen. Heldigvis er disse samlet i en enkelt bebyggelse, og øens befolkning arbejder i dag meget aktivt på at skabe sig en nyt image, nemlig som en aktiv ø – og ikke bare en ø, hvor man fordriver tiden med drinks i strandstolen.

img575I dag fremstår Aruba som en af Caribiens mest moderne øer, hvor fokus for øens udvikling er på natur, træning og mindfullness. Det sagt, skal vi indrømme, at det var svært at fornemme det, når man lander i øens lufthavn, hvor man bliver budt velkommen af en 1980 modernistisk betonlufthavn. For ikke at nævne, hvis man tjekker ind første nat i hovedbyens Oranjestad highrise bebyggelse, som ligger ret uden for byen, mageligt placeret ret i vandkanten helt blotte for caribisk charme. Det er dog designet til at rumme de mange amerikanere, som gerne alle vil bo under samme tag og have det bekvemt med et hotel ved vandet, som tillige rummer restauranter, butikker mm – alt sammen så man slet ikke behøver bevæge sig uden for hotelgrunden i ferien. Altså med mindre man er i selskab med en guide fra hotellet på en guidet tur rundt øens hoved turistattraktioner, såsom dvs. besøger øens første kirke, besøger en Aloe Vera fabrik og dennes turist butik, samt spiser frokost sammen med alle de andre amerikanere i et nærtliggende turistområ- de, som mere ligner Jomfru Ane Gade i Aalborg end en lokal fiskerestaurant.

img578Er du skræmt? Det skal du ikke være, for fordelen ved øens samling af store komplekser er, at amerikanerne bliver inde i dem, dvs. at du har resten af øen for dig selv – hvis altså du er udstyret med en smule selvstændig dansk gåpåmod. For på en ø, hvor en tredjedel af øen er dækket af nationalparken Akikok, er der nemlig masser af steder, hvor man kan finde ro og fordybelse uden at skulle bevæge sig langt væk fra øens alfarvej. Lidt ligesom Mallorca, vi nævnte før, hvor man jo heller ikke bor i storbyen Alcúdia, hvis man skal på cykelferie, men derimod søger øens mere stille og autentiske byer som base for sin ferie.

Selv fandt vi den perfekte base nede ad vejen på det strandstykke, som kaldes Eagle beach.

Manchebo – stedet som tilbyder tid til fordybelse
img580Placeret på øens bredeste strand fandt vi al den ro som de første 24 timer havde manglet, nemlig Manchebo beach resort & spa. Et intimt caribisk boutique hotel med 72 værelser i den gode ende, tænkt til at have besøgende, som både vil nyde den caribiske strand, men også gerne holde sig aktive under ferie, ja måske endda bruge ferien som yoga retreat, endsige til blot at kickstarte sin form igen – både fysisk og mentalt.

Om det var gruppen af svenske piger, som dyrkede yoga på stranden, eller den udsagte ro som man fik, straks efter man trådte ind af døren, skal jeg ikke sige.

“Når man trådte ind i receptionen, fandt man den ro, jeg havde drømt om.”

img582Hvad jeg ved var, at når man trådte ind i receptionen, fandt man den ro, jeg havde drømt om at finde hjemmefra. Et sted, hvor man kunne have fokus på sig selv, dvs. løbe en tur hen ad stranden om morgen efterfulgt af morgenmad i strandkanten. Lidt afslapning inden en gang middagsyoga og så ellers ud og udforske øen, hvis ikke man vælger at tage en dag hjemme i hotellets spa, dvs. forkæle sig selv med en gang massage og en god bog. Endsige en let frokost under palmerne, som vitterligt er placeret helt ned til vandet, som, hvis man ikke kan lide at løbe, oplagt indbyder til en lang svømmetur om morgenen, inden solen står alt for højt på himlen.

img585Som stor fan af Stand up Paddel (SUP) fandt jeg også til min store positive overraskelse af Manchebo tilbød SUP yoga med en svensk instruktør, selvom jeg må indrømme, at det ikke lykkedes mig at finde tid til at prøve dette, men det har jeg lovet mig selv jeg vil næste gang – for ideen har ikke kunnet slippe mit hoved, hver gang jeg ser mine egne SUP board herhjemme i Danmark. Ikke desto mindre er Manchebo ideelt som udgangspunkt for en aktiv øferie. Stranden er lige uden for døren, folk er generelt i aktivt mode, om end afslappede, men har tydeligvis fokus på velvære og på at trække stikket ud. Og generelt er folk meget åbne, uanset om det er til yogatimerne, eller hvis man har besluttet sig for at tage en længere omgang havsvømning om morgenen. Stedet er klart i den dyrere ende, men i en tid, hvor det er svært at vide, hvad der er kvalitet, før man kommer ud til stederne, er dette klart noget af det bedre, vi har oplevet.

Af sted på tur
På trods af, at Manchebo-hotellet faktisk tilbyder meget spændende til både krop og sjæl, er hjemligheden for den perfekte aktive ferie nemlig, efter vores overbevisning, at løsrive sig fra hotellet og drage ud på øen for at se den. Største udfordring her er faktisk at vælge, hvor man skal starte. Selv besluttede vi os for, at vi gerne ville røre os, dvs. at første prioritet var, at vi hver dag ville lave noget aktivt, få nogle kilometer i benene.

img587Så vi startede med at tage en tur i nationalparken Arikok, som dækker en tredjedel af øen, og som var aldeles tom for andre besøgende, upåagtet af at øen tydeligvist havde lagt en masse kræfter i at lave glimrende stisystemer.

Jo tak, det var varmt og kræver solidt fodtøj, men ikke desto mindre må man som dansker overraskes over, hvor lidt folk søger ud fra flokken, endsige ud i naturen, når de er på badeferie. Personligt synes jeg, Arikok var en oplevelse, man ikke bør snyde sig selv for, uanset om man tager en hel dags hård vandring i nationalparken eller blot tager en mindre tur rundt i landskabet.

“Øens indbyder til at være aktiv, til at opleve det uventede.”

Kitesurfing og snorkling
img589Dag 2 stod den på Kitesurf, hvor Auruba er verdenskendt som en af de bedste destinationer til kite. Eftersigende skulle øen være velsignet med stabil vind 367 dage om året, hvilket gør, at man, i kombination med de unikke strande og det varme vand, har optimale vilkår for at lære sporten. Som sagt så gjort; vi blev tilmeldt et kursus, men på dagen var der desværre ingen vind, eller dvs. der var så lidt, at dragerne faldt til jorden, selvom de største drager blev sendt i luften. Heldigvis var skaden ikke større, end at vi blot brugte dagen på at snorkle; en heldagstur på en katamaran, som tog os med rundt på flere forskellige dyk, fra koralrevet helt tæt på kysten til en stor tanker sunket under 2. verdenskrig, hvor toppen af skibet ligger lige under havoverfladen, men hvor der kan dykkes ned på 35 meter ved skroget. En helt igennem genial måde at bruge en vindstille dag på, selvom det var da også et par trætte folk, som om aftenen nåede tilbage til hotellet.

Aruba – en glad og aktiv ø
img603Naturen er en vigtigt del af oplevelsen, når man besøger Aruba. Dvs. hele naturen, ikke kun lige stranden, endsige vandkanten. Øen indbyder til at være aktiv, til at opleve det uventede, herunder til at bruge sin krop på uvante måder.

“De er stolte af deres natur og højtudviklende infrastruktur.”

img605Det er uanset, om vi snakker SUP yoga, en ridetur i nationalparken, barfodsløb på stranden, MTBturen i nationalparken, snorkling eller surf. Essensen er, at øen indbyder til at være aktiv, og hvis man ellers finder nogle omgivelser i form af et godt hotel med gode faciliteter og gode tilbud, så kan man næsten ikke udgå at komme ud over stepperne. Øens klima er med sine omkring 30 grader hele året perfekt til motion, og synes du, det er for varmt, står du bare tidligt op og tager morgenløbeturen på stranden med alle de andre i solopgangen. Aruba er ingen uopdaget tropeø, men en ø, hvor lokalbefolkningen har fokus på at være aktiv og har til mål at gøre øen 100 procent selvforsyndende med grøn energi i løbet af 25 år. De er stolte af deres natur og højt udviklende infrastruktur. Noget, amerikanerne har opdaget for længe siden. Først som charterturisme og siden som wellnessturisme, hvor vores besøg især var præget af ret mange amerikanske triatleter, som brugte øen som træningslejr. Flinke folk, skulle jeg hilse at sige, og skal jeg tro min mavefornemmelse, vil øen blive flittigt besøgt i fremtiden af danskere, som vil have en aktiv ferie med moderne komfort. Skal jeg tilbage til øen? Helt sikkert. Men næste gang er en uge for lidt.

3 TIPS TIL ARUBA
Aruhiba

img594I Caribien hører strand rom og cigarer sammen. Skal du have en rolig dag, så tag forbi den lokale cigarplantage, og oplev hvordan man i dag stadig ruller cigarer i hånden, når der produceres Aruhiba – den lokale cigar.
www.aruhibacigars.com

Frokost på Zeerovers
img598I den lille fiskerby Savanta ligger den lokale fiskerestaurant “Zeerovers”, hvor der langes fisk over disken i samme bygning, som fisken lander fra de lokale fiskere. Byens bedste frokost, uden nogen for glimmer, andet end hvad du finder på tallerkenen, hvor både høj og lav af de lokale indbyggere kommer, fra fiskeren selv til Arubas guvernør, som sad ved bordet ved siden af os, da vi besøgte stedet.

Karneval
img596Karneval er årets fest på øen – men husk, at hvis ikke lige du er så heldig at være der i karnevalugen, foregår der året rundt øvelsesparader, hvor man kan opleve forberedelserne til næste år show.

FAKTA ARUBA
img601Aruba er hovedøen i den caribiske ø-gruppe kaldet ABC-øerne, som ligger 85 km nord for Venezuelas kyst. I hovedbyen på Aruba, Oranjestad, finder man et hav af shoppingcentre, fastfoodkæder og flotte strande, hvorimod det er meget mere roligt på resten af øen. Alle indbyggerne på ABC-øerne har hollandsk pas og øen er præget af orden og meget fokus på at holde øen ren. Man kan besøge ABC-øerne året rundt, og den gennemsnitlige temperatur ligger på ca. 25-28 grader om dagen. Højsæsonen er januar til marts er højsæson, så man kan få en mere rolig atmosfære fra april. Der er regntid fra oktober til februar.
Læs mere på www.aruba.com.

Tekst Bugge Holm Hansen