| “At rejse er at leve“. Sådan skrev H.C.Andersen i 1840. Og selvom det er et noget fortærsket citat, så indebærer det mange sandheder. Den gang – altså i 1800-tallet – tog det lang tid at rejse, og det var både dyrt og besværligt. Alligevel mente H.C. Andersen, at en rejse var alle vanskelighederne værd. Formålet med rejsen var jo at opleve noget nyt. Han rejste ud for at se, hvordan andre mennesker boede og levede. Oplevelserne gav ham en mulighed for at forstå verden bedre. Og de gjorde det også muligt at se på vores eget samfund med nye øjne. |
| Sådan har dogmet om at rejse mere eller mindre været til den dag i dag. At rejse er godt nok i vores tid blevet allemandseje, men essensen er stadig at opleve og at leve. Men der er især én stor forskel: På H.C. Andersens tid var det kun få mennesker, der havde mulighed for at rejse ud. De greb ikke ind i hverdagen på de fremmede steder, eller skabte furore, når man kom hjem. |
| Med Corona er rejsekontrakten med samfundet og kollektivet kommet under pres. Man kunne næsten fristes til at sige, at det er blevet helt modsat: At rejse er at dø – eller hvert fald at udsætte andre for fare, hvis man altså tager udgangspunkt i folkestemningen for tiden. Det kan man bl.a. se i Japan, hvor 80% af befolkningen ikke ønsker OL til landet, og da slet ikke de mange tilrejsende, som det store event bringer med sig. I Østrig er de gået skridtet videre, hvor alle borgere i St. Anton har fået et brev i postkassen fra myndighederne, hvor de opfordres til ikke at give husly – og dermed sekundær bopæl – til udenlandske skigæster. |
| Endnu mere tydeligt kom det til udtryk senest, da en kæmpe PR kampagne for Dubai løb helt af sporet. Og hvor et af Danmarks størst PR-bureauer efter sigende pludselig fik travlt med at ringe rundt til diverse medier og sørge for, at alle de kendte alligevel ikke kom i medierne. Noget de ellers havde arbejdet for i ugevis. Resultat var én massiv PR fiasko for ørkenstaten. For slet ikke at snakke om alvorlige ridser i lakken for store dele af Danmarks såkaldte A-liste influencers. Jeg har ofte svært ved Carsten Jensen, men hans rant her om Dubai, og mentaliteten blandt dens indbyggere, er simpelthen syleskarpt skrevet. |
| Ordsproget “nød lærer nøgen kvinde at spinde” kommer her til sin ret her. Et ordsprog som har aner helt tilbage til 1300-tallet og illustrerer den evigt gyldige sandhed, at de fleste af os skal trænges op i en krog, før vi begynder at tænke nyt og ændrer adfærd. |
| For rejsebranchen er mange steder løbet af sporet, og indtil Corona lukkede verden viste rejsetallene, at antallet af rejsende stadig var på vej voldsomt op. Nuvel, lokale demonstrerede i alverdens storbyer mod Airbnb og de stigende huspriser, diverse turistattraktioner var overrendte, og flyskam var da også noget, der vant bredt indpas iblandt mange – dog ofte først efter vi var kommet hjem fra ferien igen. Imens alle i rejseindustrien talte om, at nu måtte der også ryddes op i branchen, var den eneste bundlinje for industrien selv antallet af gæster – og om de få grønne tiltag kunne konverteres til flere gæster og mere business. |
| Det må simpelthen kunne gøres bedre. Det er blevet tid til at ’build back better’. Heldigvis kan jeg se at gode folk, brands og rejseselskaber allerede er i gang. Og jeg må også indrømme, at jeg selv med mit aktive rejseliv er en del af problemet, så der er ingen tvivl om, at der også skal kigges indad. |
| Husk nu at støtte dem, som reelt arbejder for at gøre en forskel, når verden atter åbner op. Husk eventyret lever, også i Danmark i en kold januar måned. Hvilket den gode Tobias Weber-Andersenfint mindede mig på, med nedenstående billede fra hans tur i bølgerne ved Kiltmøller forleden. |
|
 |
|
|
|
|
|
// Nyt på hylderne
|
| Drømmer du også om en tilværelse som digital nomade? At tage din computer under armen og arbejde, hvorfra i verden du vil? Om at rejse fra land til land og bo flere måneder eller længere tid ad gangen det samme sted? Den japanske bilfabrikant Nissan har præsenteret sit bud på den perfekte bil til dit nomade-arbejdsliv. En NV350 kassevogn, der er bygget til alt hvad du har brug for på rejsen som arbejdende i gig-økonomien. |
|
 |
Vacation in a box
| “Since you can’t travel the world, let’s bring your favourite destinations to you”. Konceptet fra IKEA er nemt; du køber en stemningkasse og rejser i tankerne på eventyr. |
|
 |
|
|
|
// Danish made
|
 |
Dansk skateboarding på månen
| Den bagvedliggende historie er, at den danske Radio24syv’s Podcast “Den nye rumalder”, har købt sig ind hos Astrobotics fra Pittsburgh, et privatejet Spaceagency som med økonomisk støtte fra NASA vil foretage historiens første kommercielle månelanding. Med ombord er en såkaldt Moonbox, der vil blive nedsat på månens overflade. Moonbox’en vil indeholde forskelligt data, som vil repræsentere vores verden som den ser ud idag. På kortet vil der eksempelvis være info om dronningen, men altså også en række danske skateboardtricks. Dope. |
|
|
|
Ny inspiration til dine næste udeaktiviteter
| Butikskæden Eventyrsport har netop købt sig ind i Outdoor365, der står bag Outdoorfestivalen i Ry. Målet er at gøre udeoplevelser i Danmark mere tilgængelige og Outdoor365 til Danmarks outdoor-portal som et inspirationskatalog over udeaktiviteter. Kæmpe tillykke til Isabel Morgenstern og resten af holdet bag Outdoor365. |
|
|
|
Når fortid møder nutid og fremtid
| Og så til lidt ananas i egen juice. Den fantastiske eventyrer Erik B. Jørgensen fik overtalt mig til at medvirke i hans ‘KOM UD’ podcast. For en mand som elsker at fortælle historier på skrift, var det lidt af en prøvelse at komme ud på lyd. Ikke desto mindre blev til en hyggelig snak om dansk outdoor kultur fra 1980’erne og frem til idag. Samt refleksioner over, hvor outdoorkulturen er på vej hen. Det sagt, er det på eget ansvar at høre denne. |
|
 |
|
|
|
// Fremtidskig
|
Urbanisering = søgning mod bynært friluftsliv
| Vidste du, at urbanisering er en global megatrend, og i 2007 oversteg andelen af verdensbefolkningen, der bor i byer, den landlige befolkning? Tilstrømningen til byerne fortsætter, og FN vurderer, at 68% af verdens befolkning i 2050 vil bo i byerne. |
| Den megatrend har vi også noteret os her i København. Og i udlandet har de noteret sig, at der i København arbejdes med de udfordringer, som denne tilflytning giver. Det seneste par år har jeg da i min profession således heller ikke kunne tage udenfor landets grænser uden at blive spurgt ind til CopenHill, som bliver beskrevet her i en ny video. |
| Det sagt er det i min optik på Amager Fælled, at slaget slåes for fremtidens storby. Naturpark Amager, der omfatter 3.000 hektar, bliver efter planen en af verdens største storby-parker. Og området der i dag besøges af en million mennesker om året skal fremover besøges af det dobbelte med flere støttepunkter og aktiviter, hvis det står til København, Tårnby og Dragør kommuner, som grænser op til området. Hvis altså ikke lige kommunerne får solgt naturen fra inden og bygget på jorden. |
| Projektet er nu halvvejs, men der er allerede opsamlet meget brugbar viden og læring i en midtvejs-evaluering. En ny rapport kommer bl.a. ind på, hvordan projektet og den bynære natur medvirker til at øge borgernes syn på og brug af naturen; og herigennem sandsynliggøre en mulig sammenhæng mellem borgernes brug af naturparken og deres oplevelse af livskvalitet. Læs rapporten her 👉🏼 https://lnkd.in/exZJ3Q7 |
|
 |
Brede dæk, store trærødder og stejle nedkørsler er i fremgang
| Det er 20 år siden, at det første mountainbikespor åbnede i et statsligt naturområde. Det var i Hareskoven nord for København, der den dag i dag stadig er et af landets mest benyttede spor. I dag er der i alt mindst 700 km mountainbikespor fordelt på mere end 60 afmærkede spor på statens skove og naturområder. |
| Bonusinfo: I 2016 viste tal fra Idrættens Analyse Institut, at omkring 330.000 danskere cykler på mountainbike. Der gættes idag på at være 500.000 danskere som kører MTB. |
|
|
|
 |
| En særlig detalje er, at mange af de nye i naturen sket ikke er ‘rigtige’ outdoorfolk i følge visse kritiske røster. Men hvornår er man egentlig også rigtig? Hvornår må man være i naturen? Hvem bestemmer hvem som har adgang og til hvad? Amerikanske Cosmopolitan har i denne måned fokus på nutidens sundhed, og deres forside skabte da også debat på mine egne sociale mediesider. Min holdning er, at man skal være velkommen anset alder, køn, farve, form, overbevisning, erfaring og skillset. Jeg tror på, vi alle bliver en smule bedre menneske af en tur i skoven. |
|
 |
|
// Film & TV
|
 |
Fik du set ‘DIGGING DEEP’ filmen af Jakob Carlsen?
| Fotografen Jakob Carlsen lavede tilbage i 2019 en film om at køre Arizona Trail Race. En film hvor han kæmper sig gennem 1.250 kilometer bjergkæder, ørkener, skove og vildmarker – fuldstændig alene. Men tag ikke fejl. For ham er ensomheden et intenst frirum – og nogle gange det mest rolige sted i hans liv. I filmen deltager han i Arizona Trail Race, et af verdens hårdeste bike packing og hike a bike-løb, uden support. Men hvordan forbereder og klarer man sådan et løb uden hjælp fra andre? Og hvad er det, der er så tiltrækkende ved en udfordring af den kaliber, hvor hver en fiber i kroppen gør ondt og skriger efter hvile? Det – og meget mere kan du se her. Husk popcorn. |
| Og når man så sidder i sofaen og har kukkassen åben, ja så kan du også passende se de to afsnit på DR om Rasmus Kragh, som i sommers blev første dansker, der besteg Mount Everest uden medbragt ilt. Om drømmen, om turen, og tomheden ved at komme hjem igen, det man kalder ‘post-race blues’. Det er fint tv, om end man godt kunne have skruet en smule ned på dødsretorikken i starten af begge afsnit. |
|
 |
| Man kalder det ‘post-race blues’. Det betegner en tungsindighed, som kan ramme efter en stor sportslig præstation. Der er blevet trænet intensivt i mange måneder, og pludselig er det slut. Man står tilbage med en tomhed, en træthed og et dystert sind, til trods for, at man netop har udført sit livs præstation. |
| Når målstregen er nået, projektet afsluttet, hvad gør man så? Man efterlades med et mærkeligt tomrum, som man ikke havde, da man startede. Dertil kommer, at man efter en stor sportslig præstation føler sig fuldstændig usårlig og høj som aldrig før, hvilket dog bare gør kontrasten mellem race- og post-race-tilstanden endnu mere markant. |
| Post-race blues er faktisk ret normalt, og rammer mange folk efter en stor præstation. Faktorerne, der spiller ind, er intensitet, træningsmængden op til, omfanget af præstationen og den efterfølgende fysiske samt mentale udmattelse. Symptomerne er tungsind, udmattelse, ugidelighed, frustration og afmagt. Men fat håb: Post-race blues er frustrerende, irriterende og en meget mærkelig tilstand, der næsten føles som en sygdom. Men sygdommen forsvinder heldigvis næsten altid igen, uden man har behov for professionel hjælp. Den skal bare have tid. |
| PS: Iøvrigt kæmpe shoutout to Nirmal “Nims” Purja MBE og teamet af Sherpaer, som forleden blev de første på K2 om vinteren. |
|
|
|
|
// Job
|
| Vil du arbejde med gøre Danmark (og verden) til et bedre sted, ja så må ugens bedste job være at blive Faglig politisk chef til Danmarks Naturfredningsforening. |
| WWF – Verdensnaturfonden søger også en dygtig projektleder til deres internationale programmer. |
| Vil du gerne bo på Fyn, hvad siger du så til at stå i spidsen for at udvikle og forankre en UNESCO Global Geopark i Det Sydfynske Øhav? Sekretariatet for Geopark Det Sydfynske Øhav søger en leder, der skal drive et af Danmarks mest ambitiøse projekter inden for natur, kulturarv og aktivt udeliv. En synlig frontfigur, der brænder for at skabe bæredygtig udvikling og oplevelser. |
| Slutteligt kan du blive projektleder til Karen Blixens fuglereservat. Projektlederen skal have kærlighed til natur, biodiversitet og fugleliv og meget gerne erfaring med formidling til flere målgrupper, herunder børn. Nysgerrighed på Karen Blixens liv og natursyn er en klar fordel. Jeg kunne godt stå op til en morgenstund som på nedenstående i Rungstedlund. |
|
 |
 |
|
|
| Karen Blixen Museum Rungstedlund fungerer i dag som litteraturhus, forfatterhjem og fuglereservatet. Det gamle 1700-tals hus var Karen Blixens barndomshjem, og det var også her, hun boede alle årene efter hjemkomsten fra Afrika i 1931 og indtil sin død i 1962. Det originale forfatterhjem åbnede som museum i 1991, og Magasinbygningen, der tidligere var vognport og hestestald, huser entré, café og butik samt de mange kulturelle aktiviteter, som museet i dag byder på. Det er også centrum for de kommende års nye, mangeartede aktiviteter om natur, fugleliv, biodiversitet, menneske og om Karen Blixen i det 15 ha store fuglereservat. |
|
|
|
