For langt de fleste bliver drømmen om at eje et alpehotel ved drømmen. Men ikke for Ole Hansen. En annonce i søndagsavisen fik ham til at rykke teltpælene op i Danmark og blive hotelejer i Østrig.
Ole Hansen og hans kone holder søndag formiddag i deres hus i Taulov med udsigt til Lillebælt. Det er sommeren 2006. På bordet sidder 50-årige Ole og læser Jyllands-Posten, som de får i weekenden. I den beige hjørnesofa sidder hans kone og ser fjernsyn og spiser det sidste morgenmad.
Ole læser altid annoncerne, også selvom de står bagerst i avisen. Denne morgen bliver han fanget af en 2-spaltet annonce under kategorien ”øvrige annoncer”. Der er et hotel til salg i Kleinwalsertal, Østrig. Han har aldrig været i Kleinwalsertal. Han har ikke engang hørt om det. Alligevel er han overbevist:
”Nu ved jeg, hvad vi skal lave,” siger Ole til konen.
”Hvad nu i dag?,” svarer hun med et tonefald, der er lidt træt af mandens evige projekter. Ole viser hende annoncen, og hun er lige ved at få krydderen galt i halsen.
Beverding på bjerget.
I dag sidder Ole Hansen i restauranten på sit hotel med en weissbier og tusind ting, han burde lave i stedet for at sidde og fortælle om fortiden i Danmark. Hver anden sætning starter med ”jeg må indrømme”, eller ”som jeg altid har sagt”. Hans dialekt og forretningsgen er syngende sønderjysk. Men hans briller ligner noget fra avantgarde-kunstscenen i København.
Den gamle brillesælger er i 2006 en gennemsnitlig dansk skientusiast. Han har stået på ski siden 1993 og tager af sted to gange om året: En gang med familien og en gang med en bilfuld venner. Turen går altid til Østrig og for det meste til Wargrein eller Kitzbüll.
”Jeg har altid syntes, at det kunne være skide hyggeligt at købe en beverding på bjerget. Sådan en drøm tror jeg, at de fleste danske skientusiaster har,” fortæller Ole Hansen.
Men den søndag morgen i 2006 besluttede Ole sig for, at det ikke længere skulle være en drøm, der årligt vendte tilbage, når han stod på pisterne. Drømmen om beverdingen blev dog modificeret en smule. Hvis annoncen havde været på en beverding, havde han aldrig gjort det. Flytningen til Østrig skulle være et familieprojekt. De sidste par år i Danmark havde han haft en travl chefstilling i Thiele, og nu skulle der være mere tid til de to døtre og konen.
Aftale mandag, af sted lørdag.
I august samme sommer sætter han sig ind i bilen med sin kone og kører i ét stræk til Kleinwalsertal. Klokken 7 om morgenen kører de ind i dalen.
”Jeg kan huske, det hele var så grønt, og at jeg blev glad for stedet til at starte med,” fortæller Ole.
De bliver i byen i tre dage, kigger på hotellet og den lokale skole. Derefter skulle tanken bundfælde sig hos familien i Taulov. Efter et par måneder bliver de enige om, at de vil videre med projekt ‘Hotel i Østrig’.
Ole Hansen allierer sig med en lokal bygningsingeniør, der hjælper med alt fra prisvurdering til navigering i det østrigske bureaukrati. Efter mange tusind kilometer frem og tilbage mellem Østrig og Sønderjylland står det klart, at Ole og sælgeren af hotellet ikke kan blive enige om en pris.
På det tidspunkt er familien Hansen dog blevet så hooked på ideen, at Ole får bygningsingeniøren til at kigge på andre mulige hoteller i området. Det sidste hotel på ruten er Riezler Hof. Modsat det andet ligger Riezler Hof midt i byen. Det har køkken og flere ansatte. Ole er solgt.
Fra februar til oktober 2007 får Ole Hansen for alvor at mærke, at udførelsen ikke er ligeså simpel som drømmen om et hotel i alperne: Kontraktforhandlinger med flere led i store firmaer, østrigsk bureaukrati og folk, der trækker aftaler tilbage i sidste sekund.
Men torsdag d. 4 oktober er der endelig grønt lys. Lørdag aften er alt pakket ind i en hvid Fiat Ducato, og familiens fire medlemmer er presset ind på forsædet sammen med familiens hund.
Lokalrespekt.
“Jeg må nok sige, at det har ikke været nemt, men det har været det hele værd,” fortæller Ole.
På trods af administrative besværligheder med hotellet har en af de største kampe været at blive en del af det lokale miljø.
“Hvis man ikke bliver accepteret af de lokale, er det umuligt at drive forretning. Derfor er det vigtigt at lære deres skikke og huske, at du altid er gæst. Du har hele tiden brug for deres hjælp, og derfor gør jeg også meget for at hjælpe dem, når jeg kan,” siger Ole.
En del af belønningen kom, da Oles døtre skulle deltage i den lokales skoles årlige skikonkurrence. Rundt om den afspærrede bane står omkring 150 tilskuere, og både Ole og hans kone er blandt dem. Skoleinspektøren står ved et højtaleranlæg og kommenterer konkurrencens gang.
Da den ældste datter kører, bliver inspektøren meget overrasket:
“Utroligt, det er Emilie Hansen. Den nye fra Riezlerhof.” Hun fik en tredjeplads, og skoleinspektøren var meget overrasket over, hvor hurtig sådan en dansker kunne køre, fortæller Ole stolt grinende. Desværre for alle skientusiaster, der er blevet grebet af historien, er det ikke meget, Ole får stået på ski:
“Man bliver lidt forvent og tager kun ud, når det er godt vejr. Men jeg har også travlt med hotellet og skal passe på mig selv. Det ville ikke kunne løbe rundt, hvis jeg skulle ligge i sengen i flere uger,” fortæller Ole.
Indtil videre har familien Hansen ingen planer om at flytte hjem. Konen har sagt, hun ikke vil dø her. Ole er ikke helt enig:
“Jeg har stadig drømmen om den beverding på sydsiden af bjerget. Måske en dag når børnene bliver gamle,” fortæller Ole Hansen.
VIL DU KØBE ET HOTEL I ALPERNE?
Oles gode råd til, hvordan du lever drømmen ud:
“Allier dig med en lokal, der kender forretningsmiljøet i området og har kontakter. De fleste af de gode restauranter, hoteller etc. bliver ikke slået op, men handlet i skjul.”
“Indstil dig på, at det ikke bliver nemt, men at du skal arbejde mere, end du nogensinde har gjort før.”
“Lav en drejebog for hele processen. Så bliver det også nemmere med banken.”
“Sørg for at være på god fod med de lokale. Det gøres for eksempel ved at handle lokalt og invitere byrådet over til en kop kaffe.”
“Vær efter de ansatte. I Sydeuropa er de ikke vant til at arbejde selvstændigt. Så de skal opdrages – og have en høtyv i røven en gang imellem.”
FAKTA: KLEINWALSERTAL OG KAMPEN MOD MOTORVEJEN
Kleinwalsertal har det specielle kendetegn, at man kun kan køre der til via Tyskland. Den lille dal i det vestlige Østrig har ingen direkte forbindelse til resten af landet ved mindre man er god for en lille dags vandring gennem passet.
Kræfter udefra har i lang tid arbejdet for en tunnel gennem passet, men indbyggerne i Kleinwalzertal er imod projektet, da de frygter for at blive en ren gennemkørselsvej. I stedet er de det stikmodsatte. En lille befolkning på 5000 der er landlige, venlige og meget lokale.
Indbyggerne i Kleinwalzertal er oprindeligt udflyttere fra Schweiz, men dalen har også hørt til Tyskland i flere omgange. Derfor er der en smule schwitzerdütsch over accenten samtidig med at man stadig har tyske postnumre. Som skidestination er Kleinwalzertal primært et familiested. Bjergene byder på varierende udfordringer og området er med 52 lifter og 74 pister i en størrelse, så selv de garvede ikke kommer til at kede sig.
Området rummer flere gode muligheder for puddersne og offpiste. Da Pist n’ Powder SKI var af sted, fik vi nogle fantastiske ture fra Gehrenspitzen, der ligger langs bjergryggen fra Kanzelwand Bergstation ned mod Riezlern og fra Hahnenköpfle på den anden side af dalen. Husk dog altid at alliere dig med de lokale inden du kaster dig ud i off-pisten – specielt fordi den sidste tur ender langt fra hovedlifterne. De højeste lifter går op i cirka 2000 meters højde, og der er en rar afveksling mellem bart bjerg og skovpist. Desværre er området ikke fuldstændigt sammenhængende, så man skal rundt med bus, for at køre på alle pisterne. Busser er altid irriterende men til at overleve, når turen ikke er så lang.
Uden for pisterne bærer dalen præg af sine geografiske vilkår med masser autentisk østrigsk kultur. Der er også natteliv og casino, som er hyggeligt nok i nogle nætter, men ikke stort nok til at underholde de garvede i en uge.
Tekst Emil Ellesøe Fotos Ditzel Österreich Werbung / Verkehrsamt Kleinwalsertal
Artiklen er fra Skimagasinet Pist n’ Powder #15 (link here)
