Arctic Circle Race

De kalder det selv for verdens hårdeste langrendsløb. Vi var med på sidelinjen, da det 160 kilometer lange løb blev afholdt på indlandsisen.

Arctic Circle Race er et løb med mange år på bagen. Faktisk fylder det rundt, da det i 2016 kan fejre sit 20 års jubilæum. Og det er ikke uden grund, at det har holdt ved så længe. Ajunngilaq betyder på grønlandsk “det går nok”, og den mentalitet bærer Arctic Circle Race også præg af, hvilket kun gør løbet mere spændende og forstærker dets særegenhed. Løbet strækker sig over tre dage med massere af udfordringer og god stemning, og jeg var med fra sidelinjen, da det i år løb af stablen. Oprindeligt skulle jeg selv have deltaget under løbets 57 kilometer lange tredjedagsetape, men som det altid er tilfældet på Grønland, betyder vejret alt for, om ens outdoor-planer kan føres ud i livet.

Sisimiut som scene
Allerede ved ankomsten til den vestgrønlandske by Sisimiut, som danner ramme om Arctic Circle Race, var det tydeligt at fornemme, at løbet er for os, der elsker naturen, og som er hårdføre. Scenen er sat mellem rå bjerge, tyk sne og små farverige huse, der indikerer grænsen mellem alting og ingenting.

Fra flyveren fik vi en fantastisk introduktion til det grønlandske sceneri, hvilket var udgangspunktet for turen, da høj sol og blå himmel bød velkommen ved ankomsten til Sisimiut. I flyveren fra Danmark havde jeg allerede stiftet bekendtskab med både et canadisk/amerikansk team og et britisk team, som begge skulle deltage ved løbet, og i det lille fly videre til vores endelige destination blev det tydeligt, at Arctic Circle Race løb af stablen kun tre dage senere, da samtlige passagerer skulle vise sig at være en del af løbet på den ene eller den anden måde.

Arctic Circle Race tiltrækker omkring 200 løbere, 200 frivillige og 3.000 tilskuere fra Sisimiut og de omkringliggende byer, og da adgangen til byen primært sker med fly, var der i dagene op til løbet trængsel i de små propelfly.

160 kilometer på tre dage
Løbet foregår på langrend over indlandsisen i kupereret bjergterræn, og om natten overnattes der i små telte, hvortil der laves mad i et større madtelt på kogekomfur og med trangiasæt. Deltagercampen er placeret få kilometer uden for Sisimiut, og her skal deltagerne opbevare alt, de skal bruge under de tre dage, som løbet varer. Løbet skydes i gang og har sin afslutning i Sisimiut by, så der er tilskuere til at heppe på løberne ved løbets start og slut.

Arctic Circle Race skiller sig ikke så meget ud ved dets distance. Med dagsetaper på 50-60 kilometer er Vasaloppet og Birkebeiner begge kompatible løb, og det canadiske Canadian Ski Marathon Race er direkte sammenligneligt på hele distancen. Til gengæld kan Arctic Circle Race noget andet. Påskønnelsen af naturen er centrum for løbet, når deltagerne udsættes for store stigninger, moskusokser i baggrunden og en helt særlig atmosfære i campens lille madtelt, der er placeret i en lille

“En vind på 20 sekundmeter og -40 grader mødte mig, som jeg bevægede mig mod mødestedet.”

gryde mellem bjergene, osende af let stemning og snak om skivoksning. For selvom løbet naturligvis handler om gode placeringer, så handler det ligeså meget om oplevelsen derved. Om at sanse den overvældende natur og om at bruge den.

På trods af løbets placering i Grønlands ødemark er løbet for alle, der har mod på at deltage, og både professionelle og lokale amatører var i år med på deltagerlisten ved løbets start. Fredag morgen blev løbet skudt i gang med et loop og en stejl bakke, der to gange førte deltagerne over startlinjen, hvilket var til stor underholdning for os tilskuere, da hver fjerde løber drattede om i deres nedfart.

Herefter påbegyndte etapens resterende 50 kilometer. Deltagerne var nu fri for tilskuere og overladt til egne tanker i de grønlandske bjergtagende omgivelser; mange for den første gang, andre med mere erfaring. Tyske Klaus Jeckel deltog ved løbet for 15. år i træk, og forklaringen derpå handler om atmosfære og sammenhold. Både sammenholdet løberne imellem, men også sammenholdet mellem løbere og frivillige, som hvert år er med til at sørge for, at løbet kan lade sig gøre. Da jeg gik en tur med ham gennem byen, blev han da også flere gange stoppet af lokale, der kyssede hans kind og sagde hans navn, mens de gav ham et klem i hånden.

Er du klar på en udfordring eller to?
Udover den særlige ånd, som frivillige og deltagere begge betoner ved løbet, er løbet også kendt for sin ekstremitet. Dels på grund af løbets omfang, men også i forhold til de enkelte etaper, der alle har massive elevationshøjder. Til intromødet blev vi introduceret til ‘no-ski zones’, som er områder, der på grund af dets hældningskvotient påtvang løberne til at tage skiene af. Efter et øjebliks pause forklarede løbsarrangørerne, at det var af sikkerhed til løberne selv – fordi de simpelthen havde oplevet for mange farlige styrt på netop de hældninger. Den samlede længde, højdemeterne og overnatningen i små telte burde i sig selv indikere, hvorfor løbet har fået tilnavnet “Verdens hårdeste langrendsløb”, men i år blev endnu en faktor tilføjet; vejret.

Aflysning af løbets tredje dag
Tidligere har Arctic Circle Race været ramt af dårligt vejr, der har udskudt etaper, men aldrig før i løbets 19 årige historie er en etape blevet aflyst. 2015 blev året for dette.

På tredjedagen troppede jeg op ved opsamlingsstedet for transport til campen, jeg var klar med nyvoksede ski, langrendssuit og pakket rygsæk. Jeg glædede mig til at skulle deltage i etapen, dels på grund af langrendsdelen i sig selv, men også på grund af muligheden for at være overladt til mig selv og mine egne anstrengelser i et af verdens smukkeste landskaber. En vind på 20 sekundmeter og -40 grader mødte mig, som jeg bevægede mig mod mødestedet. “Afvent” lød beskeden fra løbsarrangørerne, da de informerede mig om, at alt transport til campen midlertidigt var aflyst.

“Og ekstremt er det, forstået bredt både i forhold til deltagernes fysiske anstrengelser, men i lige så høj grad i forhold til den grønlandske naturs egenrådighed og omskiftelighed.”

Efter halvanden times deliberation besluttede løbsadministrationen at evakuere deltagercampen og afblæse tredje etape, og løbets 160 kilometer blev derved reduceret til 103 kilometer på grund af aflysningen af tredjedagens 57 kilometer.

“Det er et antiklimaks”, lød det fra danske Claus Geleff efter evakueringen Claus havde efter løbets første to dage nåede en 2. plads i sin aldersgruppe. “Grænsen mellem succes og fiasko er hårdfin, og selvfølgelig bliver man nødt til at tage hensyn til løbets mangfoldighed,” forklarede han, da jeg spurgte, hvorfor han troede, at løbet for første gang nogensinde måtte aflyses i år. Dagen forinden havde det fyget så meget, at nogle løbere kom på afveje, og en anden brækkede hoften. “Når sådan en ting bliver meldt ud, må man bare rette ind,” tilføjede Claus Geleff og krediterede løbsarrangørerne for at have truffet en så svær beslutning.

Med en selvproklameret undertitel som verdens hårdeste langrendsløb står aflysningen som en præmis for det ekstreme. Og ekstremt er det, forstået bredt både i forhold til deltagernes fysiske anstrengelser, men i lige så høj grad i forhold til den grønlandske naturs egenrådighed og omskiftelighed. Arctic Circle Race er for dem, der er klar på en udfordring af den radikale slags, og så er det for os, der elsker naturen. Og jeg kan nu personligt skrive under på, at det fantastiske nordlys, der breder sig over den arktiske himmel ved skumringstid, er grund nok i sig selv til at prioritere at tage til langrendsløb på Grønland. En oplevelse som den er med til at stedfæste, hvorfor vi elsker langrends- og udelivet, så meget som vi gør.

SÅDAN KOMMER DU TIL SISIMIUT
Sisimiut er en by i Vestgrønland ud mod Davisstrædet beliggende omtrent 320 kilometer nord for Nuuk. Byen er den næststørste by i Grønland med et indbyggertal, der i 2010 blev målt til 5.460 personer. Air Greenland tilbyder rejser til Sisimiut med en enkelt mellemlanding i Kangerlussuaq.

Læs mere på www.airgreenland.dk

OM ARCTIC CIRCLE RACE
Distance: 160 kilometer
Varighed: 3 dage
Læs mere om løbet på www.acr.gl