|
|
|
|
|
|
|
Kære modtager af Flaskeposten,
|
Denne omgang Flaskeposten er dedikeret til den festival, som jeg er stolt af at have været en del af i nu 29 år, nemlig Nordic Adventure Film Festival - også kendt som NAFF.
|
NAFF er en festival, som i sin grundessens hylder eventyret! Fra de små oplevelser i baghaven til ekspeditioner langt fra alfarvej drages vi mennesker af det ukendte. Vi opsøger det alene, sammen med gode venner eller som en del af et større fællesskab. Det ligger i vores natur at udforske, at skubbe til grænserne – ganske enkelt fordi vi ikke kan lade være.
|
Når festivalen åbner dørene næste onsdag d. 27. november i Cinemateket er det til en fem-dages tour de force i eventyrets ånd og med en en ambition om at bringe verdens eventyr tættere på. Vi ønsker, at de historier, der normalt opleves langt fra civilisationens lys, skal kunne ses og mærkes af alle, der har eventyr i blodet.
|
Siden 1996 har NAFF arbejdet med én klar vision: at bringe årets vigtigste adventurefilm til danske biografer. Her viser vi ikke kun de største udenlandske film, som ofte aldrig tidligere har været vist i Skandinavien, men også en perlerække af danske og nordiske produktioner. Mange af disse film har premiere på NAFF – noget vi er utrolig stolte af.
|
Og ja, vi er også stolte af årets program. Faktisk tør vi godt påstå, at NAFF i år har Europas stærkeste lineup af outdoor feature-film. Programmet spænder bredt: fra klassiske ekspeditionsfilm til moderne eventyr og de skjulte filmperler, du ikke vidste, du skulle opleve. Mange film ledsages af oplæg fra deres instruktører og medvirkende – ikke kun fra Danmark, men også gæster fra USA og hele Europa, som flyver ind for at dele deres historier med jer publikum. Og alle film vises i fuld biografformat!
|
Og det bedste? Vi er slet ikke færdige med at præsentere programmet. Hold øje med vores hjemmeside – der er stadig massere af film guld på vej.
|
Til sidst vil vi gerne sende en dybfølt tak til vores partnere, der gør det muligt at afholde en festival som NAFF i Danmark. Det er en bedrift i et land uden høje bjerge og uden stærke outdoor-distributører, men med stærke støtter i ryggen. Friluftsland har været med i alle 29 år, Buff næsten lige så længe, Det Danske Filminstitut, Cinemateket, BAST, og Mate Mate bidrager stærkt, mens løberne.dk og Luksus Land igen i år er med som partnere.
|
Tak til alle jer, der bakker op. Uden jer ville der ikke være nogen filmfestival. Vi glæder os til at se jer i Cinemateket – og til at dele eventyret med jer.
|
|
Eventyret venter. Kom og vær med!
|
|
|
// NAFF 24 lineup....
|
|
|
|
Åbningsfilm: Diving Into the Darkness
Årets åbningsfilm er ‘Diving Into the Darkness’, som er et intimt portræt af en af verdens mest ikoniske huledykkere, nemlig canadiske Jill Heinerth. En kvinde, der kæmper for at forstå og mestre naturens kræfter – og sin egen frygt. Drevet af en umættelig nysgerrighed for at udforske jordens indre.
|
|
Filmen dykker ned i en verden af ekstreme dybder og storslåede opdagelser, hvor vi følger Jill gennem sin karriere, hvor hun får presset både sine fysiske og mentale grænser. Jill har deltaget i nogle af de mest legendariske og krævende huleekspeditioner nogensinde – fra kortlægning af verdens længste huler i Mexico til udforskning af kæmpe isbjerghuler i Antarktis. På trods af at over 100 af hendes venner er omkommet i dybet, er hvert dyk for Jill et skridt nærmere at blive den kvinde, hun ønskede, hun havde kendt som barn.
|
Med imponerende undervandsbilleder og en stærk fortælling tager Diving Into the Darkness os med på Jills rejse til selvopdagelse og mod. Filmen giver et unikt indblik i de utrolige landskaber, som få mennesker nogensinde får mulighed for at se, og viser samtidig Jills betydelige bidrag til videnskab og dykkerverdenen. Er du til eventyr under havets overflade og vil du opleve en sand pioner i aktion, så er denne film et must-see.
|
Filmen er skabt af den prisvindende filmskaber Nays Baghai.
|
|
Premiere: Skandinavisk premiere
|
|
Onsdag d. 27. november kl. 18.45 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
Chronoception
|
Er du til store bjerge, endeløse horisonter og betagende eventyr, så er Chronoception filmen for dig! Følg det modige team af skiløbere og bjergbestigere, ledet af snowboarderen Thomas Delfino, når de kaster sig ud i en episk ekspedition gennem de fjerntliggende Kokshaal-Too-bjerge i Kirgisistan. På sporet af nomaderne og den gamle Silkevej begiver de sig ind i et landskab, hvor tiden står stille, og naturens kræfter hersker.
|
Med bjergtagende billeder og fortælling, inspireret af lokale musikere og shamanistiske traditioner, udforsker Chronoception menneskets indre rejse i mødet med det ukendte. Denne film er mere end en skifilm – det er en hyldest til eventyrets sjæl og en invitation til at dykke ned i en verden, hvor hvert øjeblik på bjerget bliver en livsændrende oplevelse. Hvis du drømmer om at stå ansigt til ansigt med naturens store sceneri, vil Chronoception uden tvivl tage dig med på en uforglemmelig rejse.
|
- Grand Prix – Graz Film Festival 2023
- Best Film Award – Champéry Film Festival 2023
- Best Photography Award – Torelló BBVA Festival 2023
- Audience Award – Transylvania Festival 2023
- Best Snow Film – New Zealand Festival 2024
- Jury Award – IFMF Propad 2024
|
Torsdag 28/11 kl. 18:30 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
Art And Life: The Story Of Jim Phillips
|
Art and Life: The Story of Jim Phillips dykker ned i livet og karrieren hos Jim Phillips, manden bag det ikoniske Santa Cruz-logo og den berømte “Screaming Hand”. Som pioner inden for grafisk kunst satte Jim Phillips et uudsletteligt præg på surf- og skateboardkulturen, hvor hans farverige og udtryksfulde designs kom til at definere en hel generation. Gennem interviews og dybdegående indblik i Phillips’ omfattende kunstarkiv, fortæller filmen om hans rejse fra de tidlige dage som ung kunstner i Santa Cruz til sin tid som kunstnerisk leder hos Santa Cruz Skateboards.
|
Men filmen går dybere end blot Phillips’ kunstneriske bedrifter – den viser også de udfordringer, der fulgte med et liv dedikeret til kunsten. Fra lange nætter ved tegnebordet til kreative konflikter og op- og nedture i karrieren, er Art and Life en inspirerende historie om passion, modgang og vedholdenhed. Under instruktør John Makens’ ledelse præsenterer filmen en unik blanding af animation og historiefortælling, som bringer Phillips’ værker til live og giver publikum en sjælden mulighed for at dykke ned i den subkultur, han var med til at forme. En fascinerende dokumentar for alle med interesse for kunst, subkultur og eventyr.
|
- Cannes World Film Festival 2023 Best Documentary
- New York International Film Awards 2023 Best Documentary
|
Premiere: Skandinavisk premiere
|
|
Torsdag 28/11 kl. 19:00 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
The Cigarette Surfboard
|
The Cigarette Surfboard er en engagerende og visuelt storslået dokumentar om, hvordan små handlinger kan have store konsekvenser – og hvordan bevidsthed om havet kan inspirere til handling. Da designeren Taylor Lane skabte en surfboard af tusindvis af cigaretskodder fundet på Californiens strande, blev det startskuddet til en global kampagne mod cigaretskodder og plastikforurening. I filmen tager Lane og en række ikoniske surfere os med på en rejse, hvor surfboardet af skodder bliver et symbol på vores ansvar for havets sundhed og opfordrer Big Tobacco til at tage ansvar for deres giftige affald.
|
|
Filmen skaber forbindelse mellem surfkulturen og miljøansvar med bidrag fra legender som Mikey February, Rob Machado og Jack Johnson. Gennem stærke personlige historier og spektakulære surfoptagelser belyser The Cigarette Surfboard vigtigheden af ocean stewardship og nødvendigheden af at handle mod plastikforurening. En film, der både inspirerer og udfordrer os til at tænke over vores forhold til havet og vores planet.
|
Premiere: Skandinavisk premiere
|
- Waco Independent Film Festival 2024 — Best Feature Documentary
- On The Beach International Film Festival 2024 — Best Documentary
- Surfalorus Film Festival 2024 — Best Feature Film
- Richmond International Film Festival 2024 — Best Feature Documentary, Pioneer Award
- Bend Film Festival 2024 — Audience Award, Best Feature Film
- Green Film Festival of San Francisco 2024 — Audience Award, Best Feature Film
- Cambridge Film Festival 2024 — Audience Award, Best Feature Documentary
|
Torsdag 28/11 kl. 20:00 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
Shadows Of Sarek
|
Shadows of Sarek fører os dybt ind i Sarek Nationalparks vilde vinterlandskab, hvor en gruppe eventyrere med rødder i Sverige, Danmark, Chile og Frankrig udfordrer både sig selv og naturens barskhed. Deres mission? At krydse den snedækkede rute fra Ritsem til Saltoluokta på syv dage – en strabadserende rejse gennem noget af Sveriges mest ufremkommelige og smukke natur. Undervejs skaber de uforglemmelige minder, som kulminerer i en sauna og en velfortjent kold øl ved rejsens slutpunkt. Shadows of Sarek er en film om fællesskab, naturoplevelser og de små, men dyrebare øjeblikke, der opstår i mødet mellem menneske og vildmark.
|
Filmen har verdenspremiere på NAFF!
|
|
Torsdag 28/11 kl. 21:15 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
The Last Observers
The Last Observers fortæller historien om Karin og Lennart, de sidste manuelle vejrobservatører i Sverige. Deres liv dedikeret til vejrobservationer, år ud og år ind, dag og nat, har givet dem en unik indsigt i naturens forandringer siden 1980’erne. Siden de begyndte fuldtidsobservationer i 1987 har de aldrig misset én eneste af de mere end 100.000 målinger – ikke engang ved deres børns fødsel. Samtidig har de med stor passion drevet en ringmærkningsstation for trækfugle ved Falsterbo-fyret, et projekt, der viser deres dybe kærlighed til naturen.
|
|
Gennem datteren Majas øjne får vi et rørende og inspirerende indblik i et liv baseret på enkle rytmer og naturforbundethed. Parrets historie minder os om værdien af dedikation og nærvær i en verden, der ellers konstant søger mere. Deres rejse, både som observatører og som par, skaber refleksion over, hvad vi selv værdsætter mest i livet, og hvordan lykke ofte findes i det nære og simple.
|
|
Torsdag 28/11 kl. 21:15 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
Shackleton: The Greatest Story Of Survival
Shackleton: The Greatest Story of Survival bringer historien om Sir Ernest Shackletons episke overlevelsesrejse til live, samtidig med at den stiller skarpt på de dramatiske klimaændringer, der i dag forvandler det samme isfyldte landskab, han udforskede i 1914. Shackleton og hans 28-mands besætning satte sejl med skibet Endurance for at blive de første til at krydse Antarktis, men ekspeditionen udviklede sig hurtigt til en overlevelseskamp i en ekstrem og ubarmhjertig natur.
|
Filmen kombinerer historiske optagelser fra Shackletons ekspedition med storslåede HD-billeder af eventyreren Tim Jarvis, der genskaber den legendariske rejse i nutidens Antarktis. Jarvis’ oplevelser på isen afslører en natur i hastig forandring, hvor smeltende gletsjere og ustabile vejrforhold gør ekspeditionen endnu mere udfordrende. Shackleton: The Greatest Story of Survival er både en hyldest til menneskets overlevelsesevne og en påmindelse om, hvordan de polare egne, der engang repræsenterede det yderste af menneskelig udforskning, nu står som frontlinje for klimaforandringerne. En film, der fanger både historiens og nutidens største udfordringer i et landskab, der aldrig har været mere skrøbeligt.
|
|
Torsdag 28/11 kl. 21:15 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
500 Days In The Wild
Oplev en intet mindre end episk vandring gennem 500 dages kamp, overlevelse og opdagelse i den barske natur. 500 Days in the Wild følger den prisvindende filmskaber Dianne Whelans seks år lange rejse langs verdens længste rute – Trans Canada Trail, en 24.000 km lang sti, der forbinder Atlanterhavet, Stillehavet og det Arktiske Ocean. Med mere end 800 timers optagelser væves fortællingen sammen af storslået natur, intense personlige refleksioner og møder med mennesker langs ruten, herunder oprindelige folk som Mi’kmaq, Cree og Inuit, der deler deres visdom om landet.
|
Dianne, i 50’erne og uden at være en ekstrem atlet, begyndte sin rejse alene og desillusioneret over verdens tilstand og ønskede at finde nye måder at forbinde sig med naturen og medmennesker. Hun tacklede alt fra bjørne og strømmende floder til ensomhed og ekstreme vejrforhold, hvilket styrkede hendes mod og selvindsigt.
|
Med humor, rå skønhed og et fremragende soundtrack, præsenterer 500 Days in the Wild en inspirerende hyldest til kvinder over 50, der overvinder grænser. Denne dokumentar er både en fejring af den canadiske vildmark og en opfordring til at finde mening og håb i en stadig mere uforudsigelig verden.
|
Filmen har rørt publikum verden over og vundet adskillige priser, herunder Grand Prize ved VIMFF 2024 og Audience Favourite ved VFF 2024. En oplevelse, der fanger eventyrets rå essens og menneskets ufravigelige tilknytning til den jord, vi lever på.
|
- VIMFF 2024 Grand Prize
- VFF 2024 Audience Favourite Feature
- WFF 2023 Audience Award
- ALFF 2024 Official Selection
- Trails Film Festival 2024 Best Feature
- Maui Film Festival Audience Award
|
Fredag 29/11 kl. 18:30 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
The Luck of the Draw
The Luck of the Draw fører dig med på en uforglemmelig rejse gennem Grand Canyons vilde Colorado River, hvor det kræver næsten lige så meget held at få fat i en tilladelse som at manøvrere gennem flodens voldsomme strømme. I denne dokumentar mødes 16 heldige eventyrere, der alle har ét mål: at tage kampen op med en af verdens mest ikoniske floder – i det mindste fartøj af dem alle, packraften.
|
|
Fra Lee’s Ferry til Diamond Creek bliver ekspeditionen en hård prøve for både evner og viljestyrke. For nogle deltagere er det første gang, de møder Colorados vilde vand, mens andre har erfaring, men floden er nådesløs og tager ikke hensyn til tidligere sejladser. Her er strømmen uberegnelig, strømfaldene knusende og risikoen for at kæntre en konstant trussel. Flodens brøl reflekteres mellem kløftens vægge og minder dem hele tiden om dens kræfter.
|
Mens gruppen kæmper sig frem, må de stå sammen for at overvinde deres frygt og tackle flodens store udfordringer – og til sidst det frygtede Lava Falls Rapid. The Luck of the Draw er mere end en fortælling om at ro ned ad Colorado; det er en rejse ind i sjælen hos dem, der tør tage imod naturens vilde kræfter og udforske grænserne for deres mod.
|
|
Premiere: Verdenspremiere
|
|
Fredag 29/11 kl. 18:45 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
Forfra
FORFRA er en danskproduceret mountainbike-film af den prisvindende instruktør og fotograf Camilla Hylleberg, hvis film tidligere har opnået hæder ved NAFF. Denne gang sætter hun fokus på kvindelige mountainbikere, deres mod, og hvad det betyder at starte forfra i de danske skove og landskaber. Gennem smukke og autentiske optagelser giver Hylleberg et intimt indblik i passion, fællesskab og den mentale styrke, det kræver at finde sin vej tilbage til sportens kerne.
|
|
Premiere: Verdenspremiere
|
|
Fredag 29/11 kl. 19:30 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
Skifar
Skifar er en smuk fortælling om pro-skiløberen Asbjørn Eggebø Næss, der hele sit liv har søgt spænding i stejle og farlige bjerge. Nu står han over for en ny udfordring – familielivet – og er far til to små piger. Kan man kombinere et liv i den vilde natur med ansvaret som far? Gennem stemningsfulde vinterlandskaber og intime familiebilleder udforsker instruktørerne Rasmus Bjerkan og Jacob Stærk, om det er muligt at balancere passion og ansvar.
|
Skifargiver et unikt indblik i at finde mening og balance i to meget forskellige verdener og er ifølge dem selv blevet kaldt “vinterens fineste skifamiliefilm”. Det er vi enige om.
|
|
Fredag 29/11 kl. 19:30 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
Frozen Babiez
Maya Casier, Ellen Damsgaard og Isabella Tvede-Jensen er tilbage med endnu en kreativ skifilm, Frozen Babiez, og denne gang har de selskab af Nivi Sachse, Alice Michel og Hannah Langes, som alle er del af årets all-female street ski crew. Fra de sneklædte gader i Sundsvall bringer filmen en dansk opfølger til Sushi Buffet – en street ski-film, der fanger fællesskabet og viljen til at skubbe grænser. Gennem udfordrende dage med sneskovling og intense optagelser i minusgrader opstod en særlig energi, hvor hvert fald og hver sejr blev delt og fejret. Frozen Babiez skildrer, hvordan fælles passion forener kvinder fra hele Europa og åbner nye kunstneriske muligheder for denne elskede sport.
|
|
Fredag 29/11 kl. 19:30 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
Big Water Theory
Big Water Theory følger den franske kajakroer Nouria Newman og hendes to barndomsvenner, når de kaster sig ud i en af verdens mest udfordrende strækninger i big water kategorien: Rondu Gorge i Indus-floden i Pakistan. Dokumentaren skildrer Nourias forsøg på at gennemføre den første komplette nedfart af Rondu Gorge som kvinde. Filmen udforsker den menneskelige vilje og eventyrlyst med nervepirrende scener, der presser både de fysiske og psykiske grænser.
|
Med det storslåede Karakoram-bjerglandskab som baggrund tager filmen os med på en spændingsfyldt rejse gennem flodens farer og beslutningsprocessen bag hvert eneste padletag. Gennem detaljerede skildringer af sporten og spektakulære naturoptagelser giver Big Water Theory et enestående indblik i ekstremkajakkens verden og de krav, som sporten stiller til dens udøvere. En inspirerende og visuelt betagende film, der formår at kombinere ekspeditionseventyr med en teknisk “masterclass” i kajak.
|
|
Premiere: Skandinavisk premiere
|
|
Fredag 29/11 kl. 20:30 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
Maya And The Wave
Maya and the Wave tager dig med på en inspirerende rejse gennem livet og karrieren for Maya Gabeira, en af verdens mest modige big-wave surfere. Instruktør Stephanie Johnes følger Maya, der kæmper mod fordomme og patriarkalske strukturer i en sport domineret af mænd, og vi oplever både hendes triumfer og kampe. Fra at udfordre de gigantiske bølger i Nazaré, Portugal, til at gennemgå adskillige rygoperationer, viser filmen hendes urokkelige vilje og kampgejst.
|
|
Med spektakulære optagelser af Maya i aktion – herunder den rekordbrydende 22,5 meter høje bølge, der sikrede hende en verdensrekord – er Maya and the Wave en kraftfuld hyldest til mod og udholdenhed. Denne dokumentar beviser, at hverken højde eller køn kan definere en ægte atlet, men derimod modet til at udfordre grænserne.
|
Instruktør Stephanie Johnes vil være tilstede til den premieren fredag for at præsentere filmen.
|
Awards: People’s Choice Award – Toronto International Film Festival
|
|
Fredag 29/11 kl. 21:30 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
A Gift From Kei Taniguchi
Dette er fortællingen om mod, venskab og en arvet drøm. Akihiro Oishi og Hiroki Suzuki, to helt almindelige japanske arbejdere, har sat sig for at bestige North Buttress på Alaskas Mount Hunter – et af Nordamerikas mest udfordrende bjerge. De to mænd har klatret sammen siden 2015, hvor Kei Taniguchi, verdens første og eneste kvindelige modtager af den prestigefyldte Piolet d’Or, tragisk gik bort i en alder af 43 år. Kei var både en mentor for Akihiro og en nær klatremakker for Hiroki.
|
I filmen “A Gift From Kei Taniguchi” udforskes Keis imponerende arv og ånd, som har inspireret de to mænd til at tage udfordringen op med Mount Hunter for at ære hendes minde og videreføre hendes legacy.
|
|
Premiere: Skandinavisk premiere
|
|
Fredag 29/11 kl. 21:45 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
Tracing The Divide
Tracing the Divide er ikke bare en film om cykling – det er en dybtfølt historie om venskab, selvopdagelse og en søgen efter mening i livet. De to livslange venner Chris Hiebert og Chris Schmidt begiver sig ud på den episke Great Divide Mountain Bike Route, en 2.400 miles lang rejse fra Canada til Mexico. I løbet af 24 krævende dage gennem vind, mudder og monsunregn tester de både deres fysiske og mentale grænser. For dem bliver “The Divide” en gave, en mulighed for at se indad og finde nye formål i livet.
|
Instruktør Jack Zakrajsek følger dem tæt på deres rejse og skaber med sit kamera en forbløffende visuel hyldest til naturen og til den rå skønhed, som ruten byder på. I samarbejde med producent Michael Schilf, har Zakrajsek skabt en film, der taler til mere end bare cykelfans – den opfordrer alle til at se på, hvordan små beslutninger kan påvirke vores liv dybt og minde os om at værdsætte de øjeblikke, vi har.
|
Tidligere awards: Mammoth Film Festival – Nominering til bedste dokumentarfilm
|
|
Lørdag 30/11 kl. 14:30 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
A Shepherd
Filmen A Shepherd tager os med til det sydøstlige Frankrig, hvor Félix og hans far om vinteren driver deres lille fåreflok gennem de tætte skove i Verdon. Når sommeren begynder, venter en 200 kilometer lang vandring mod bjergene i Ubaye-dalen, hvor Félix lever alene i en lille hytte, afskåret fra civilisationen i flere måneder. Under den åbne himmel og omgivet af naturens kræfter passer Félix fårene i en verden præget af stilhed og isolation, kun afbrudt af den usynlige trussel fra ulven.
|
|
Denne poetiske dokumentar skildrer Félix’ enkle, men udfordrende tilværelse, hvor han dagligt kæmper med elementerne, tager sig af lammene og reflekterer over sin dybe forbindelse til naturen. A Shepherd er en beretning om at finde ro og formål i et landskab, hvor menneske og natur er tæt sammenflettet.
|
Premiere: Skandinavisk premiere
|
- FIPADOC 2024 Best Film Award
- FIPADOC 2024 Best Original Score
- Trento Film Festival 2024 Golden Gentian for Best Film
- Cervino Cinemountain Film Festival 2024 Sony Award for Best Documentary
- Film Festival della Lessinia 2024 Lessinia Park Award
- Film Festival della Lessinia 2024 Prize from the Public
- Film Festival della Lessinia 2024 Jury Special Mention
- Festival International du Film Alpin des Diablerets 2024 Diable d’Or
- Ulsan Ulju Mountain Film Festival 2024 Grand Prize
- Tegernsee International Mountain Film Festival 2024 Best Film in the Category Mountain Life
|
Lørdag 30/11 kl. 16:45 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
Daughter Of Genghis
Er du klar til at blive udfordret på dine værdier og din verdensforståelse? Daughter of Genghis tager dig med på en syv år lang rejse dybt ind i Mongoliets underverden, hvor vi følger nationalistisk bandeleder og hardcore feminist Gerel Byamba. Som leder af den ultranationalistiske, kvindedominerede gruppe Gerel Khas kæmper Gerel med hætte over hovedet for en racemæssigt “ren” Mongoliet – og for kvinderettigheder. Gerel er en kompleks figur: en voldsom nationalist, shaman, og enlig mor, der kæmper både for sit land og for at give sin søn Temuulen en fremtid, selvom han ofte bliver efterladt til fordel for hendes ideologiske kamp.
|
Denne film er mere end et portræt af en kontroversiel skikkelse; det er en dybdegående fortælling om en nomadisk nation i konflikt med sig selv, fanget mellem tradition og en moderne verden, der truer med at opsluge dens identitet. Gerels intense og voldelige kampstilling bliver gradvist sat på prøve, og spørgsmålet trænger sig på: Er vold den rette vej for både hende selv og Mongoliets fremtid? Daughter of Genghis udfordrer publikum til at reflektere over grænserne mellem kærlighed til ens land og radikalisme, og hvordan komplekse identiteter kan skabe uventede sprækker i ellers urokkelige overbevisninger.
|
|
Lørdag 30/11 kl. 18:00 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
Anytime
Anytime er en spektakulær og grænsesprængende film om freeride mountainbiking, skabt af Red Bull Media House og Anthill Films. Filmen følger 15 af verdens bedste mandlige og kvindelige freeriders, når de kaster sig ud i nye udfordringer og redefinerer sportens grænser i episke landskaber – fra de schweiziske alper til de chilenske Andesbjerge og gennem Nordamerikas skove og ørkener. Uden en klassisk fortælling men med en cinematografisk oplevelse, væves adrenalinfyldte scener sammen med intime glimt af frygt, glæde og dristighed. Anytime er et vidnesbyrd om passion, mod og et utrætteligt ønske om at skubbe grænser – med ét mål for øje: I dag kører vi. Overalt… Anytime!
|
|
Premiere: Skandinavisk premiere
|
|
Lørdag 30/11 kl. 18:15 i Cinemateket, København
|
|
|
|
|
One With The Whale
|
One with the Whale fortæller den hjerteskærende og inspirerende historie om teenageren Chris Apassingok, en af de sidste traditionelle fangere på St. Lawrence Island i Alaska. Da Chris som den yngste nogensinde harpunerer en hval for at skaffe mad til sin landsby, fejrer lokalsamfundet hans bedrift som en dybt betydningsfuld kulturel arv. Men da hans mor deler billederne på sociale medier, mødes Chris og hans familie med had og dødstrusler fra miljøaktivister, som misforstår og fordømmer den traditionelle praksis.
|
|
Midt i kampen for at bevare deres kultur og livsgrundlag, står Chris og hans familie over for de komplekse udfordringer, der opstår i spændingsfeltet mellem moderne teknologi, klimaforandringer og århundreders kolonialisme og racisme. One with the Whale er en kraftfuld dokumentar om modstandskraft, identitet og en families kamp for at bevare deres rødder og finde en vej frem i en verden i konstant forandring.
|
|
Premiere: Skandinavisk premere
|
- Winner – James Balog Creative Vision Award, Mountainfilm 2024
- Best Feature Film – New York WILD Film Festival 2024
- Audience Award – Anchorage International Film Festival 2023
- Best Documentary – Ely Film Festival 2024
|
Lørdag 30/11 kl. 20:15 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
Dreama Team
Dreama Team er en inspirerende dokumentar om Dreama Walton, en helt almindelig mor fra Colorado med en usædvanlig passion – ultraløb. Filmen følger Dreama, når hun tager kampen op mod Amerikas største udfordring for ultraløbere: Western States 100 Mile Endurance Race. Men hvorfor løbe 160 kilometer gennem barsk terræn? Hvad driver hende?
|
Filmen giver et nært indblik i Dreamas baggrund og de udfordringer, der har formet hendes vilje. Fra en turbulent barndom til tabet af sin søster og et nyt fællesskab, der ændrede hendes liv, ser vi, hvordan hun finder styrken til at overvinde sine kampe og sigte mod nye mål. Dreama Team handler ikke bare om løb – det er en fortælling om at tage livets kampe op, finde sin indre styrke og omdanne smerte til drivkraft.
|
Uanset om du er til ultraløb eller ej, vil denne film gribe dig med sin universelle historie om modstandskraft, fællesskab og at turde tro på sig selv.
|
- Best Documentary – Horsetooth Fest, Fort Collins
- Best Feature Documentary – Winter Park Film Festival
- Made in Colorado Award – Four Corners Film Festival
|
Lørdag 30/11 kl. 18:30 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
Sophie Lavaud: The Final Summit
Sophie Lavaud – The Final Summit tager os med på en rejse mod toppen af den sidste af Himalayas fjorten 8.000-meter giganter. Sophie Lavaud har allerede overvundet tretten af de højeste bjerge i verden, men for at fuldende sin imponerende bedrift må hun gennemføre en 40-dages ekspedition fyldt med udfordringer og uforudsigelige risici. Filmen er et både intimt og spændingsfyldt portræt af det ekstreme bjergbestigningsmiljø, hvor mod og selvopholdelsesdrift balancerer på en knivsæg. Med instruktør og bjergbestiger François Damilano bag kameraet følger vi Sophie gennem spektakulære landskaber og mærker bjergenes nådesløse kræfter – en gribende fortælling om udholdenhed og menneskelig styrke.
|
|
Søndag 1/12 kl. 16:45 i Cinemateket, København
|
|
|
|
|
Ice Maiden
|
Ice Maiden er en medrivende dokumentar, der tager os med på en utrolig rejse med den australske eventyrer og sejler Lisa Blair. Som den første kvinde nogensinde forsøger Lisa at sejle solo, uden stop og uden hjælp, rundt om Antarktis – en af verdens mest udfordrende sejlruter, kun gennemført få gange før. Men selvom Lisa er fuld af mod og ambition om at slå hastighedsrekorden, ændrer virkeligheden sig, når uforudsigeligt og livstruende vejr rammer. Med en mast, der knækker i en voldsom storm, tvinges hun til at grave dybt i sin vilje til overlevelse og trække på al sin erfaring og beslutsomhed.
|
Filmen præsenterer rå og umiddelbare optagelser, som Lisa selv har fanget, samt interviews med anerkendte eventyrere som Jessica Watson og Dick Smith. Ice Maiden er ikke kun en fortælling om mod og eventyr, men også om klimaændringer og kvinders styrke i en verden af ekstreme udfordringer. Denne dokumentar er et must-see for alle, der elsker historier om menneskelig udholdenhed og troen på, at alt er muligt – uanset køn og odds.
|
|
Søndag 1/12 kl. 16:30 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
Calm Beneath Castles
|
Calm Beneath Castles er en spektakulær skifilm, der dykker ned i sjælen og sindet hos verdens bedste skiere, som drives af en ubændig trang til eventyr og opdagelse. Filmen følger atleterne på episke destinationer, hvor de forbereder sig og udfordrer bjergets kræfter. Med Matchstick Productions’ imponerende filmiske greb vises de enkelte skiers ekstraordinære færdigheder, mod og dedikation, mens de finder ro og forbindelse til naturen i sneens majestætiske “slotte”.
|
Med betagende billeder og fængende fortælling inspirerer Calm Beneath Castles tilskueren til at mærke bjergenes storhed og den ubrydelige harmoni, skiene skaber med de snedækkede landskaber. En film for alle, der drømmer om at nå nye højder, bogstaveligt og spirituelt, i bjergenes kolde favn.
|
|
Søndag 1/12 kl. 17:00 i Cinemateket, København
|
|
|
|
|
The Last Expedition
The Last Expedition dykker ned i den fascinerende historie om den legendariske bjergbestiger Wanda Rutkiewicz, der satte rekord som den første kvinde til at bestige otte af verdens højeste 8000-meter-toppe. Men hendes ultimative mål om at erobre alle 8000’ere blev brat afbrudt, da hun forsvandt på Kangchenjunga i Nepal i 1992. Siden da har mystikken omkring hendes skæbne levet videre, og nogle mener endda, at hun stadig kan være i live.
|
|
Instruktør Eliza Kubarska tager os med på en intens søgen efter spor i Himalayas barske landskab, hvor hun møder mennesker, der deler levende minder om Wanda og hendes imponerende bedrifter. Filmen kombinerer arkivmateriale og interviews med bjergbestigerlegender som Reinhold Messner og undersøger både myten og mennesket bag denne bemærkelsesværdige kvinde. The Last Expedition er en bevægende dokumentar om mod, dedikation og de uforklarlige gåder, som bjergenes vilde natur gemmer.
|
Premiere: Skandinavisk premiere
|
- Special Mention & Audience Awards m.fl. – Warsaw, Millennium Docs Against Gravity Film Festival 2024
|
Søndag 1/12 kl. 18:45 i Cinemateket, København
|
|
|
|
|
Sunny Boy
|
Franske Arthur Guérin-Boëri er verdensmester i dynamisk fridykning og en mand, der konstant søger nye grænser for sin disciplin. Men i Sunny Boy tager han sit mod og dygtighed til ekstreme højder – eller dybder, rettere sagt – når han forlader sin varme træningspool for at sætte verdensrekorder under is. Dokumentaren følger Arthurs toårige rejse fra sin hjemby Nice til de frosne søer i Finland og Canada, hvor han dykker under isdækket uden våddragt eller finner, og med temperaturer tæt på frysepunktet. Her sætter han først en rekord på 120 meter i Finland og senere 105 meter i Canada, en bedrift så farlig, at han konstant overvåges af læger.
|
Sunny Boy er en ærefrygtindgydende, introspektiv dokumentar, der tager publikum med på en dybdegående rejse ind i en ukendt sport og en mands kamp mod naturens mest dødelige kræfter. Arthur fortæller i første person om sin kamp mod kulde, frygt og sine egne grænser, hvilket skaber en intim forbindelse til publikum, der nærmest selv kan mærke kuldens bid i huden. Det er en visuel og følelsesladet oplevelse, der får enhver til at reflektere over, hvad der driver os til at presse vores egne grænser – og hvorfor nogen vælger at dykke under is, hvor hvert åndedrag potentielt kan være det sidste.
|
Aigle D’or, Festival Aventure & Decouverte Best Adventure Film, Memorial Maria Luisa Special Jury Prize, Cimasub Honorable Mention, Lookout Best Documentary, Reale Film Festival
|
|
Søndag 1/12 kl. 19:00 i Cinemateket, København
|
|
|
|
|
Dhye Dreams
Hvis du vil opleve en rå og rørende fortælling om menneskelig overlevelse og modstandskraft, så er Dhye Dreams et must-see. Filmen tager os med til de tibetanske landsbyer i Upper Mustang i Nepal, hvor klimaforandringer har tørret landskabet ud og presset vandressourcerne til det yderste. Med den ældgamle landsby Dhye efterladt i ruiner har de fleste beboere søgt mod de frodigere dale og nybyggersamfundet Chambaleh, hvor håbet er at dyrke æbler kommercielt. Men Kunchok Dolkar og Lhakpa Choezon nægter at forlade deres hjem og deres elskede husdyr og marker oppe i bjergene.
|
Dhye Dreams giver et unikt indblik i de stærke kvinder, der kæmper mod oddsene for at bevare deres livsstil og kultur i Himalayas barske landskab. Denne intime dokumentar skildrer ikke blot kampen for overlevelse i isolerede bjergsamfund, men også de større temaer som klimamigration, vandmangel og tab af kultur – problemer, der berører os alle, uanset hvor vi bor. Gennem Kunchok, Lhakpa og Sonams historier bliver vi mindet om, hvor universelle vores udfordringer egentlig er, og hvordan klimaforandringer truer livsgrundlaget på tværs af kulturer og kontinenter.
|
|
Søndag 1/12 kl. 21:15 i Cinemateket, København
|
|
|
|
|
The Silent Escape
The Silent Escape er en intens og visuel fortælling om at bryde ud af civilisationens larm og finde indre ro i verdens højeste bjerge. Filmen følger den unge og talentfulde klatrer og højfjeldsskiløber Bartek Ziemski, som udfordrer sig selv med at bestige to af Himalayas ikoniske otte-tusindere uden ilttilførsel og herefter stå på ski ned fra begge toppe. Projektet bliver hurtigt en kamp mod naturens ubarmhjertighed, da en voldsom lavine river alt udstyr med sig og efterlader ham i en kritisk situation.
|
Oswald Rodrigo Pereira fanger hvert øjeblik, fra de stille øjeblikke til de dramatiske udfordringer, hvor naturens styrke stiller alting på spil. The Silent Escape er ikke kun en historie om eventyr og fysisk udholdenhed, men også om følelsesmæssig flugt og søgen efter mening i bjergenes storslåede, men barske skønhed
|
|
Søndag 1/12 kl. 21:15 i Cinemateket, København.
|
|
|
|
|
Meru – The Ascent Of The Goldfish
Er du til bjergbestigning og store udfordringer i ekstremt terræn, så er Meru – The Ascent of the Goldfishfilmen for dig! Dokumentaren skildrer den første bestigning af Merus sydøstlige væg i Garhwal Himalaya, hvor klatrerne Roger Schäli, Mathieu Maynadier og Simon Gietl den 13. maj 2023 åbnede en helt ny rute, som de humoristisk kaldte “Goldfish”. Den 800 meter lange rute i 6660 meters højde er præget af M6+ A1 vanskeligheder, svære vejrforhold og de farer, der lurer i de høje, alpine zoner – fra laviner til ustabile snefaner.
|
I denne fængslende fortælling får vi et indblik i klatrernes mod, tålmodighed og dybe fascination af bjergene. Efter et mislykket forsøg fire år tidligere, og trods udfordringer som snefald og vejrforhold, kæmpede de tre alpinister sig op til Merus top. Med skarpe optagelser, spektakulære 3D-animationer og en fortælling, der rummer både humor og alvor, viser Meru – The Ascent of the Goldfish, hvad det kræver at realisere store drømme – selv når det kræver mere end ét forsøg.
|
|
Premiere: Skandinavisk premiere
|
|
Søndag 1/12 kl. 21:15 i Cinemateket, København
|
|
|
|
|
NAFF|BOOKAWARD 2024 vinderne er fundet
Vi havde den store glæde at offentliggøre vinderne for NAFF|BOOKAWARD 2024 på Arktisk Festival. Og lad os bare sige at der er momentum i boggenren, som måske ligefrem er blevet skubbet frem af en længsel efter eventyret under pandemien. Her i 2024 var der således indstillet et stort antal danske bøger som alle er skrevet med eventyret som bøgernes DNA.
|
Longlisten 2024 man kan ses hos Luksus Land: https://luksus.land/her-er-longlisten-til-naffbookaward-2024/
|
Vinderne af NAFF|BOOKAWARD 2024 går til:
|
|
BEDSTE HISTORISKE EKSPEDITIONSBOG
|
Ukendt Land Den yderste grænse red. Bjørn Harvig Udgiver: Gads Forlag
|
Med strømmen til balkan – En far-datter-odyssé på Donau i en 5-meters båd Af Thomas Veber og Mathilda Veber Forlag: Ocean Dream
|
Vidunderlige Vestgrønland Af John Andersen Forlag: Muusmann Forlag
|
Min verden smelter – At leve med klimaforandringerne på Svalbard Af Line Nagell Ulvisåker Forlag: EC Edition
|
INUUTEQ STORCH “RISE OF THE SUNKEN SUN” af Louise Wolthers (ed.) Forslag: Strandberg Publishing
|
Moderne danske eventyrere Af Jakob Øster Forlag Turbine
|
|
|
|
|
|
|
|
|
// Del endelig og giv dine input til flaskeposten
|
|
|
|
|
Tillykke - du er nu nået til slutningen af flaskeposten. Tak fordi du læste med og husk, at du altid er velkommen til at skrive til mig på bugge@luksus.land, hvis du har et tip, råd, et job eller bare vil snakke om noget spændende indenfor outdoor og rejseliv. Husk at markere mailen med 'FLASKEPOST'.
|
OG HUSK - du er mere end velkommen til at sende vores flaskepost videre til gode folk som mangler lidt eventyr og outdoorkultur i deres hverdag.
|
Er du blevet tippet om vores flaskepost fra gode folk omkring dig? Skriv dig op, så får du selv post direkte i din egen indbakke. Det er helt gratis.
Du kan skrive dig op her »
|
|
|
|
|
// Om undertegnede
Hvem er Bugge Holm Hansen? Til dagligt arbejder jeg som 'Senior Futurist & Head of Innovation and Technology' hos Instituttet for fremtidsforskning, hvor jeg bl.a. arbejder indenfor outdoor, turisme, læring og innovation som Head of Innovation & Technology. Jeg var medstifter af Mediehuset Luksus tilbage i 2001, og har siden skrevet om outdoor, rejseliv, ski, løb, sundhed og miljø i rollen som journalist og redaktør i over 25 år.. Jeg har en akademisk baggrund som Cand. Mag i Semiotik og Pædagogik. Har gennem tiden siddet i diverse bestyrelser og politiske udvalg, fra formand i Nørrebro Klatreklub, bestyrelsen i dansk klatreforbund, til det udvalgsarbejde i miljøministeriet som fra 2012 til 2014 som ledte frem til Danmarks første outdoor politik i 2015. Undervejs har jeg boet og arbejdet en lang årrække i udlandet. 6 år i Argentina, 4 år i Spanien, et par år i Frankring og Norge. Og det både som publicist og som rådgiver indenfor turisme og sport. Mit store 'con amore' projekt hedder Nordisk Adventure film festival (NAFF) som jeg står i spidsen for. En festival som er afholdt siden 1996 i samarbejde med Det Danske Filminstitut og Cinemateket.
|
|
|
|
|
|
|
|
|