|
|
|
|
|
|
|
Kære modtager af Flaskeposten,
|
Dette nyhedsbrev handler om sommeren der står for døren, outdoor-kulturen som vi kender den, og naturen som fundamentet for det hele.
|
Lad os starte med outdoor-kulturen, som tydeligvis er under forandring på godt og ondt i disse år.
|
Forleden kom der nye 'outdoor-tal' fra USA i form af årets 'Outdoor Participation Trends Report', kendt som forbrugertallene fra den amerikanske outdoor-industri. Og tallene er som altid super spændende. For dataene giver et billede af, hvad der sker inden for outdoorkulturen bredt – herunder både aktiviteterne og industrien.
|
Overordnet var outdoorbølgen stadig 'full on' i 2023 i USA. Raporten viser at 175,8 millioner amerikanere dyrker outdoor aktiviter bredt i en eller anden form, hvilket er en vækst på 4,1% i tallet af fra 2022. De mest populære outdoor-aktiviteter er vandring, camping, fiskeri, cykling og løb. Med en deltagelsesrate på 57,1% deltager en større andel af alle amerikanere i outdoor-aktiviterne end de går i biografen biograf (43%) eller spiser morgenmad dagligt (det gør kun 35%).
|
Det sagt er der et fald i hyppigheden af folks deltagelse i outdooraktiviteter. Et faktum som bekymrer forfatterne, da det kan tyde på, at der bliver færre kulturbærende outdoor folk. Betyder dette et dårligere outdoor-kultur end tidligere? Ikke nødvendigvis, men det viser, at outdoor-kulturen på godt og ondt er under forandring.
|
Heldigvis viser tallene også, at folk bredt søger outdoor-oplevelser mere end nogensinde. Også når de er på ferie. Og det sidste har jeg arbejdet ret meget med på det seneste. For nok bager solen ned i Sydeuropa, men i Norden forbereder vi os på en fremtid, hvor sydens sol ikke længere er et aktiv for sydeuropa, men noget turisterne flygter fra. 'Coolcationing' kalder folk det allerede med en engelsk betegnelse.
|
Men nu er fanden løs i Laksegade. For hvis der er noget, turisterne gerne vil rejse langt efter, er det vores hvide strande og det rene danske vand. Men mange destinationsselskaber frygter, at dette vil blive udfordret i år af et dårligt dansk vandmiljø. For netop som vi stod som de store vindere i Danmark – ja, førende nordiske turismeforskere har ligefrem sagt, at vi skal forberede os på en regulær turistinvasion i Danmark de kommende 10 år – så viser det sig, at de gerne vil have det rene vand, de er blevet lovet i turismebrochuren. Skulle der læse nogle politikere med her, kan jeg afsløre, at det vil undertegnede også gerne have.
|
Men lad os lige huske på, hvorfor vores vandmiljø lider; det er nemlig ikke raketvidenskab. Det kunne jeg godt skrive om, men Emil Nielsen fra Danmarks Naturfredningsforening beskriver det bedre, så her er hans tanker:
|
"Nej. Fedtemøg skyldes hverken udenlandsk kvælstof eller spildevand! De mange beretninger om fedtemøg - stinkende, livløse, brune algebunker, der hober sig op langst kysterne - skyldes altså ikke udlandet eller udledning fra spildevand. Fedtemøget langs de danske kyster skyldes kvælstoftilførsel fra dansk land. 90 procent af den menneskeskabte kvælstoftilførsel til vandmiljøet kommer fra landbrugets marker."
"(...) Så nej. Der findes ingen lette bortforklaringer. Fedtemøg skyldes kvælstof fra dansk land. Og de eneste, som har ansvaret for at gøre noget ved det er os selv. Ikke udlandet."
|
📣 Tak for at skære dette ud i pap Emil.
|
Hvad jeg ellers går og tænker på 👀
|
1️⃣ I 1838 besteg Henriette D’Angeville Mont Blanc med 18 flasker vin, 26 stegte kyllinger og en brevdue. Denne sommer vil eventyreren Lise Wortley genskabe bestigningen. Sandsynligvis uden vinen, men dog iført et lignende strålende outfit (se billede nedenunder).
|
Bonusinfo: Da Henriette D’Angeville nåede toppen af Mont Blanc, lod hun sine guider løfte sig op i luften, så hun kunne "komme højere op end nogen mand før hende".
|
2️⃣ Forleden åbnede BLIXENRUTEN officielt. Ruten er en vandrerute på 16 km med start og slut ved Karen Blixen Museum Rungstedlund.
|
3️⃣ En undersøgelse om sneproduktion i et varmere klima, offentliggjort i International Journal of Biometeorology, viser, at “vandforbruget til sneproduktion i de Europæiske Alper forventes at stige mellem 50 og 110 procent” inden udgangen af århundredet. Baseret på analysen fandt forskerne, at vandforbruget til sneproduktion i Europa kan stige til 540 millioner liter, sammenlignet med de nuværende 300 millioner liter.
|
4️⃣ Signe Simonsen og hendes 'Race for Oceans' team, har sammen med Trifork udviklet verdens første AI Beach Rover prototype, der kan finde og opsamle plast pellets 👏
|
5️⃣ Hvordan går det med klimaet på din næste rejsedestination? Jeg har lavet en graf for verden i billedegallarite nedenundr, men du kan gøre det samme (her) for de fleste byer, regioner, lande og som sagt hele verden. #geography
|
|
|
|
|
|
|
|
// Vi snakker også om følgende....
|
|
|
|
København kan snart få flydende øer
|
Et flertal af politikerne på Københavns Rådhus har udtrykt begejstring på idéen om en række flydende øer, der skal sættes ud i Københavns Havn og fungere som rekreative åndehuller.
|
|
De har derfor afsat midler til at undersøge mulighederne for at placere mellem ni og tolv små, flydende øer i Københavns Havn. Budgetpartierne har i første omgang afsat 400.000 kroner til de nødvendige forundersøgelser. SF ønsker, at de fem millioner kroner, som projektet vil koste i sin helhed, allerede øremærkes ved de kommende budgetforhandlinger til efteråret. Tanken er, at man skal kunne sejle eller svømme ud til de flydende øer og finde ro i det fri.
|
|
|
|
|
Mere, bedre og større natur i Danmark
Efter fire års dedikeret arbejde er den længe ventede rapport MERE, BEDRE OG STØRRE NATUR i DANMARK (eller blot ”Arealrapporten”). Her viser Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet konkrete veje til at sikre Danmarks biodiversitet ved at skabe store, sammenhængende naturområder – herunder
1️⃣ hvor de bedste muligheder er...
2️⃣ hvor vi gavner biodiversiteten mest, og ikke mindst...
3️⃣ hvad indsatsen vil koste.
Resultaterne er baseret på biologiske prioriteringsanalyser af udbredelsen af næsten 3.000 danske arter og kortdata over landets natur-, skov- og landbrugsarealer samt data for økonomiske omkostninger. Det gør samlet set, at rapporten omfatter den største analyse af sin art til dato baseret på det mest omfattede datasæt.
Centralt for rapporten er de mange illustreringer med kort over, hvor de større naturområder er i dag, og hvordan de kan udvides ved at omlægge dyrket skov og landbrug til natur. Konkret peger vi på 239 mulige naturområder større end 500 ha.
Gennem transparente databaserede analyser belyser arbejdet områdernes relative vigtighed for biodiversiteten samt hvordan man hensigtsmæssigt kan prioritere blandt de 239 områder, fx over tid eller efter politisk ambitionsniveau. Endelig udpeger vi i rapportens hovedscenarie på 149 områder som de vigtigste for biodiversiteten ud af de 239 mulige.
Et par nedslag fra rapportens 12 hovedbudskaber:
➡ Der er i store dele af Danmark gode muligheder for at etablere store naturområder.
➡ Etablering af 239 naturområder kan bidrage med natur svarende til 20% af Danmarks landareal.
➡ Mange vigtige områder for biodiversiteten er blandt de billigste at etablere
➡ Etablering af naturområder af hensyn til biodiversiteten vil også indebære betydelige gevinster ift. andre store udfordringer og andre samfundsgoder.
I Danmark befinder vi os indiskutabelt i en biodiversitetskrise, og vi har politisk forpligtet os til at bidrage til EU’s og FN’s aftaler om 30 % beskyttet natur. Det er derfor en forhåbning, at rapporten vil udgøre et vidensbaseret grundlag for den samfundsmæssige og politiske diskussion af, hvordan vi både sikrer dansk biodiversitet og bidrager til internationale politiske aftaler. Samtidig er rapporten et aktuelt afsæt til at diskutere, hvordan vi bruger landets arealer i det hele taget, som er en meget essentiel diskussion, som bør finde sted i alle dele af det danske samfund.
Download rapporten her: https://ln.in/daDnBifd
|
|
|
|
|
Norrøna bygger lodge på Senja
|
Norrøna har afsløret deres planer om at opføre en lodge på Senja i Nordnorge. Den er en del af visionen "Welcome to Nature", hvor de ønsker at gå længere end blot at sælge outdoor-produkter – de vil tilbyde unikke naturoplevelser til alverdens friluftsentusiaster. Den nye lodge, som er designet af den danske arkitekt Dorte Mandrup, skal danne rammer for skiløb, vandring, surfing og hvalsafari. Ifølge Norrøne forventes lodgen at stå klar i 2026.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
// Del endelig og giv dine input til flaskeposten
|
|
|
Tillykke - du er nu nået til slutningen af flaskeposten. Tak fordi du læste med og husk, at du altid er velkommen til at skrive til mig på bugge@luksus.land, hvis du har et tip, råd, et job eller bare vil snakke om noget spændende indenfor outdoor og rejseliv. Husk at markere mailen med 'FLASKEPOST'.
|
OG HUSK - du er mere end velkommen til at sende vores flaskepost videre til gode folk som mangler lidt eventyr og outdoorkultur i deres hverdag.
|
Er du blevet tippet om vores flaskepost fra gode folk omkring dig? Skriv dig op, så får du selv post direkte i din egen indbakke. Det er helt gratis.
Du kan skrive dig op her »
|
|
|
|
|
|
|
// Om undertegnede
Hvem er Bugge Holm Hansen? Til dagligt arbejder jeg som 'Senior Futurist & Head of Innovation and Technology' hos Instituttet for fremtidsforskning, hvor jeg bl.a. arbejder indenfor outdoor, turisme, læring og innovation som Head of Innovation & Technology. Jeg var medstifter af Mediehuset Luksus tilbage i 2001, og har siden skrevet om outdoor, rejseliv, ski, løb, sundhed og miljø i rollen som journalist og redaktør i over 25 år.. Jeg har en akademisk baggrund som Cand. Mag i Semiotik og Pædagogik. Har gennem tiden siddet i diverse bestyrelser og politiske udvalg, fra formand i Nørrebro Klatreklub, bestyrelsen i dansk klatreforbund, til det udvalgsarbejde i miljøministeriet som fra 2012 til 2014 som ledte frem til Danmarks første outdoor politik i 2015. Undervejs har jeg boet og arbejdet en lang årrække i udlandet. 6 år i Argentina, 4 år i Spanien, et par år i Frankring og Norge. Og det både som publicist og som rådgiver indenfor turisme og sport. Mit store 'con amore' projekt hedder Nordisk Adventure film festival (NAFF) som jeg står i spidsen for. En festival som er afholdt siden 1996 i samarbejde med Det Danske Filminstitut og Cinemateket.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
