|
|
|
|
|
|
Kære modtager af Flaskeposten,
|
Vinteren er i forandring. Sneen smelter, nulgradersgrænsen kravler opad, og gletsjerne trækker sig tilbage hurtigere end nogensinde før. Mange skiområder, der engang var sikre destinationer for skisporten, kæmper nu med ustadigt vejr og kortere vintersæsoner. I Norge og Sverige kom kulden sent denne vinter, mens flere italienske relativt højtliggende skiområder i år f.eks. har været plaget af regn ind i januar.
|
For første gang har FN’s Verdensmeteorologiske Organisation (WMO) og den Internationale Ski- og Snowboard Federation (FIS) indgået et samarbejde for at kortlægge og modvirke klimaforandringernes konsekvenser for vintersporten. Aftalen, der trådte i kraft før denne sæson og skal løbe fem år, har til formål at styrke forskningen, forbedre områdernes evne til at forvalte sneen og finde nye løsninger, der kan hjælpe både sporten og de bjergsamfund, der er økonomisk afhængige af vinterturismen.
|
🌍 Hårde facts om sneens forsvinden: ✔ Over 50 % af Europas skiområder er i fare, hvis temperaturen stiger med 2°C – og op til 98 % vil mangle naturlig sne ved en stigning på 4°C. ✔ Siden 1850 har Alpernes gletsjere mistet 60 % af deres volumen. ✔ Under 800 meters højde er antallet af snevejrsdage halveret siden 1970 – og der falder nu mere regn end sne. ✔ I 1970 lå nulgradersgrænsen ved 600 m – i dag ligger den ved 850 m, og i 2060 forventes den at stige til 1.300–1.500 m.
|
❄️ ”Klimakrisen er langt større end skisport – den er et eksistentielt spørgsmål for menneskeheden. Men hvis vi ikke gør noget, vil skisport og vintersportsturisme forsvinde,” siger FIS-præsident Johan Eliasch.
|
Men hvad gør vi så? I løbet af de sidste 50 år har vintersporten transformeret bjergene og skabt velstand i lokalsamfundene. Nu bliver fremtidens skisport debatteret i flere alpebyer: Skal de gamle pister eksempelvis omdannes til solcelleparker? Det lyder som en joke, men flere kommuner i alperne arbejder med scenarier som dette som en mulig tilpasning til klimaforandringerne, mens andre lokale kæmper for at beskytte områdernes sommerturisme og bevare bjergenes naturlige landskab.
|
🌡️ Holder temperaturen ikke snart op med at stige? Nej. Trods en kølende La Niña og en kold vinter i USA, satte januar 2025 global varmerekord ifølge Copernicus. Måneden var 0,09°C varmere end januar 2024 og markerede den 18. måned ud af de sidste 19, hvor vi har ramt eller overskredet 1,5°C grænsen for global opvarmning.
|
Hvad jeg ellers går og tænker på 👀
|
🏔️ Everest bliver dyrere – men hvem får pengene?
Hvis du drømmer om at bestige verdens højeste bjerg, skal du mere til lommerne. Nepal hæver nemlig prisen på Everest-tilladelser med over 35 % – den første store prisstigning i næsten et årti. Begrundelsen? Bedre sikkerhed og øgede krav til infrastruktur. Kritikerne mener dog, at pengene ikke lander hos sherpaerne, men ryger i lommen på regeringen.
|
✈️ SAS med gratis high-speed Wi-Fi – sig velkommen til starlink
SAS har annoncerer, at de nu snart kan tilbyder gratis Wi-Fi på hele deres flåde. Flyselskabet har indgået en aftale med Elon Musks selskab Starlink, der gør det muligt at tilbyde gratis internet til alle SAS flyrejsende inden udgangen af 2025.
|
🌡️ Nordpolen 20 grader varmere end normalt!
Nye data viser, at temperaturerne ved Nordpolen denne vinter har ligget 20°C over normalen. Isen smelter hurtigere, end vi har set før, og klimaforsker James Hansen slår alarm: "Vi vidste, det ville ske, men det går endnu hurtigere end frygtet."
|
|
|
|
|
|
|
|
// Vi snakker også om følgende....
|
|
|
|
Dansk turisme leverer endnu et rekordår
Dansk turisme har slået rekord for antallet af overnatninger i 2024 med en stigning på 2,1% sammenlignet med 2023. I alt var der mere end 65 mio. overnatninger, hvor 34,1 mio. overnatninger blev foretaget af udenlandske gæster ifølge Danmarks Statistik. Det betyder, at dansk turisme har slået overnatningsrekord for tredje år i træk,.
|
Den årlige statusanalyse udarbejdet af Det Nationale Turismeforum understreger turismens store betydning. I 2023 brugte turisterne 163,9 mia. kr. i Danmark ifølge foreløbige tal fra VisitDenmark. Og de seneste beskæftigelsestal fra 2022 viser, at turisternes forbrug bidrog med ca. 146.000 arbejdspladser.
|
Statusanlysen kan findes her.
|
|
|
|
|
🌿 Dansk naturfilm afslører skjulte vidundere i Marselisborgskovene
Har du nogensinde set en grævling passe sine unger, fulgt en guldsmeds forvandling fra larve til flyver eller opdaget de små detaljer i skovens liv, som de færreste lægger mærke til? Den nye naturfilm "Se skoven med nye øjne" tager dig med helt tæt på dyrene og landskabet langs Giber Å og Marselisborgskovene – og nu kan du se den gratis på Filmstriben.
|
Bag filmen står naturfotografen Jeppe Svendsen, der i samarbejde med en række eksperter har skabt en smuk og nærværende skildring af den danske natur. Med en rolig og behagelig fortællerstemme guides vi gennem skovens forunderlige liv – fra den charmerende fuglekonge til grævlingens skjulte huleliv.
|
Filmen har tidligere kun været vist for mindre forsamlinger, men nu kan alle med et bibliotekslogin nyde de 57 minutters visuelle naturmagi fra deres egen skærm. En oplagt mulighed for at opleve naturen på en ny måde – og måske blive inspireret til din næste tur ud i skoven.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
// Del endelig og giv dine input til flaskeposten
|
|
|
|
|
Tillykke - du er nu nået til slutningen af flaskeposten. Tak fordi du læste med og husk, at du altid er velkommen til at skrive til mig på bugge@luksus.land, hvis du har et tip, råd, et job eller bare vil snakke om noget spændende indenfor outdoor og rejseliv. Husk at markere mailen med 'FLASKEPOST'.
|
OG HUSK - du er mere end velkommen til at sende vores flaskepost videre til gode folk som mangler lidt eventyr og outdoorkultur i deres hverdag.
|
Er du blevet tippet om vores flaskepost fra gode folk omkring dig? Skriv dig op, så får du selv post direkte i din egen indbakke. Det er helt gratis.
Du kan skrive dig op her »
|
|
|
|
|
// Om undertegnede
Hvem er Bugge Holm Hansen? Til dagligt arbejder jeg som 'Senior Futurist & Head of Innovation and Technology' hos Instituttet for fremtidsforskning, hvor jeg bl.a. arbejder indenfor outdoor, turisme, læring og innovation som Head of Innovation & Technology. Jeg var medstifter af Mediehuset Luksus tilbage i 2001, og har siden skrevet om outdoor, rejseliv, ski, løb, sundhed og miljø i rollen som journalist og redaktør i over 25 år.. Jeg har en akademisk baggrund som Cand. Mag i Semiotik og Pædagogik. Har gennem tiden siddet i diverse bestyrelser og politiske udvalg, fra formand i Nørrebro Klatreklub, bestyrelsen i dansk klatreforbund, til det udvalgsarbejde i miljøministeriet som fra 2012 til 2014 som ledte frem til Danmarks første outdoor politik i 2015. Undervejs har jeg boet og arbejdet en lang årrække i udlandet. 6 år i Argentina, 4 år i Spanien, et par år i Frankring og Norge. Og det både som publicist og som rådgiver indenfor turisme og sport. Mit store 'con amore' projekt hedder Nordisk Adventure film festival (NAFF) som jeg står i spidsen for. En festival som er afholdt siden 1996 i samarbejde med Det Danske Filminstitut og Cinemateket.
|
|
|
|
|
|
|
|
|