Luksusland-FLASKEPOST-black-tagline
Kære modtager af Flaskeposten,

Danskernes interesse for at bevæge sig ud i naturen er i eksplosiv vækst. Det ses ude i naturen hvor vi valfarter ud til diverse aktiviteter. Det ses i salget af udstyr, hvor onlinesalget af udstyr til udendørsliv i Danmark over de seneste tre år alene er vokset med ca. 30 procent, og er i dag rammer en omsætning på over 1,5 mia. kroner.

Ja, man ved, at der er penge i det, når selv en virksomhed som Coop nu har åbent online-butik med udstyr til Friluftsliv.

Nuvel. Det er naturligvis ikke altid fryd og gammen, når hele Danmark nu skal på søndagstur i naturen. På Amager har den populære vandrerute Amarminoen ført til et ret klamt problem: Menneskelort. I Vejle har de set sig nødsaget til at lukke deres nye vandrerute efter den blev så stor en succes, at presset på både natur og beboere i området er blevet for voldsomt. På Amager Fælled har man måtte sætte skilte op for at informere om færdselsreglerne på stierne efter at familierne med børn gang på gang har måtte springe for livet, når mænd i stramt lycra kører ræs. Og så er vi slet ikke startet med at snakke om alle de Gravel cykler, som trods populariteten er blevet til stor frustration i skovene rundt om i landet, hvor det vælter ind med klager over disse, da mange kører både for hurtigt og for hensynsløst i naturen.

Der er med andre ord pres på naturen, som under Coronaen har fået sit helt store folkelige gennembrud. Noget anderledes end da jeg tilbage i 2012 sad i et af de udvalg, som forberedte Danmarks første friluftslivs politik i Miljøministeriet for at få flere danskere ud i naturen. En tid hvor man stort set ikke mødte andre end spejdere, hundeluftere og et par enkelte dedikerede trailløbere i skoven.

Tidens store opgave bliver at etablere en fælles dialog om, hvordan vi bruger naturen i fremtiden. I min optik er det nemlig ikke ubetinget godt med de mange folk i naturen, selvom naturen uden tvivl bør være allemandseje - og det er ikke kun en udfordring som er kommet pga. Corona. Nuvel, corona-pandemien har accellereret brugen af naturen, men vi har i flere år kunne se problemerne hobe sig op med nye brugergrupper og ændrede forventninger til, hvad naturen skal kunne præstere for folk, som ikke er vant til at benytte naturen.

Nu er presset her. Folk har taget naturen til sig. Så lad os få en åben dialog om vores fælles vilkår for brugen af naturen igang! Og det både lokalt og i det større perspektiv. Det er nemlig nu vi skal udstikke den retning, vi ønsker for fremtidens natur i Danmark.

Vi ses i naturen!

Kh,
Bugge Holm Hansen
Pennefører i Luksus Land

// Danish made

168381941_10164931684340290_8133148372763954_n

Nordhavnsparken - naturpark vs. idrætspark?

Et stort og uberørt område af Nordhavn i København bør ikke udlægges som utæmmet natur, mener en række organisationer. I stedet bør det laves til en enorm urban idrætspark. Grundens ejer, By & Havn, har ellers andre planer for området. Selskabet, der er ejet af Københavns Kommune og staten, har ellers tidligere bebudet, at Nordhavnsparken skal udformes som en naturpark.

Men det mener lokale organisationerne altså ikke, og de har nu samlet en vision til en kommende park. En rekreativ park som understøtter fysisk aktivitet, organiseret idrætsudøvelse, sociale fællesskaber, oplevelser og leg. Som sådan skal området ikke være utæmmet natur, men det lokale mødested, den lokale idrætspark og det lokale udflugtsmål for de op mod 40.000 borgere, der kommer til at bo i Nordhavn på sigt - med forslag om bl.a.:

  • Skate- og rulleskøjtepark
  • Havnebad, havneskole og livreddercenter
  • Oplyste løberuter med indlagte træningsstationer
  • Familie dicsgolfbane (9 huller)
  • Sø/lagune, kajakpolo, svømning/dykning
  • Udsigts badebro, terrasse, miniklubhus og læskur til omklædning
  • Teknisk Mountainbikespor på skrænten til kommende containerterminal
  • Naturlegeplads, bålplads og shelters
  • Forenings- og bevægelseshus med toilet- og mødefaciliteter
  • Multifunktionel kunstgræsbane med lys

Download og se mere os idrættens udspil til Nordhavnsparken her.
IMG_8021-resized-Slettestrand-credit-Sofie-Hvitved

Ny Gallup-undersøgelse: Danskerne vælter ud i naturen

40% af danskerne har brugt naturen mere det sidste år end før Corona-krisen, og knapt 9 ud af 10 vil blive ved med det. Især de yngre er vilde med at komme ud. Det viser en ny Gallup-undersøgelse foretaget på vegne af Friluftsrådet. Her er de vigtigste fund i tallene:

Især kvinderne (45% ) og de unge i aldersgruppen 18-35 år (næsten halvdelen) har opholdt sig mere under åben himmel end før krisen har opholdt sig mere ude end før krisen.

Det er en nærliggende tanke, at mønstret ændrer sig, når verden genåbner, og vi igen kan gå i biografen, til koncert og mødes på en restaurant. Men ifølge undersøgelsen bliver det ikke nødvendigvis sådan - tværtimod tror knap 9 ud af 10 af dem, der har været mere ude det senere år, at de vil fortsætte med at bruge naturen meget.

Det er forskelligt, hvad vi forestiller os, at vi vil foretage os udenfor fremover. Dog er naturens tre store trækplastre, at vi kan 1) dyrke motion, 2) få nye naturoplevelser og 3) koble mentalt af.

Derudover har vi alle bredt opdaget muligheden for at bruge uderummet som et socialt mødested. Det gælder især for de 18-35-årige, som er den gruppe, der har været mest til fødselsdag, sammenkomst eller mødtes med venner udenfor i løbet af de sidste tre måneder. Lidt anderledes forholder det sig for den ældste del af befolkningen: Over halvdelen af de +60-årige har ikke deltaget i udendørs sociale arrangementer i løbet af de sidste tre måneder.

45 % af os har været på flere vandre- eller gåture end før krisen, og mere end hver femte dansker har snøret skoene mindst fem gange om ugen og brugt en halv time eller mere på en gåtur. Stigningen i antallet af gåture er størst blandt de 18-35-årige. Her har 57 % travet flere ture det sidste år, end hvad de har gjort tidligere.

'Searching for lines STORE' - ny outdoor butik i Aarhus

En af de butiksåbninger, jeg glæder mig til i 2021 er den nye Searching for lines STORE i Graven 23 i Aarhus. Butikken åbner d. 24. april, som også er min ældste søns fødselsdag. En stor dag.

Bag butikken står Mads Bülow Duus, som mange kender fra det danske Nature Climbing.
121161665_3339549542765171_6767324842292860507_n

// Rejselivet

Cowork+(3+of+14)_Klitmoller-co-working

Kystturismens nye potentialer

Det her bliver måske lidt langhåret, men ikke desto mindre er det rasende interessant i forhold til kystturismens udvikling. Så hang in there. For da den navnkyndige Jørgen Hansen tilbage i 2013 skulle beskrive 'Den fælles fortælling omkring udvikling af stedbundne turismekoncepter i danske kystferiebyer' kom han frem til, at man kan beskrive kystturismen i Danmark fra den spæde begyndelse og frem til ca. 1980 ved at betragte udviklingen i fire faser;

Første fase er ”pionererne”, først og fremmest forfattere og malere, der forlader hovedstaden på udkig efter nye motiver og stof til deres digtning og forfatterskab. Navnlig i anden halvdel af 1800-tallet er der blandt kunstnerne en stigende interesse for den ”uberørte natur” med dens ”urbefolkning”. Denne første fase er relativt kortvarig og tager sin begyndelse omkring 1870. ”Pionererne” indlogerer sig på de bestående kroer eller lejer værelser hos lokalbefolkningen. Der er således ikke behov for ny overnatningskapacitet.

Anden fase er ”de oprindelige landliggere”, der udgøres af samfundets toneangivende kredse, herunder ikke mindst det øverste lag af borgerskabet, bestående af akademikere, embedsmænd og virksomhedsejere, der har råd til og mulighed for at tage på ferie. Perioden strækker sig fra 1880’erne og frem til 1. verdenskrig, og i alt er der kun tale om ca. 5.000 personer i hele Danmark, hvoraf langt hovedparten er hjemmehørende i hovedstaden.

Tredje fase er ”sommerinvasionen”. I mellemkrigstiden fra 1920 til 1940 stiger antallet af sommergæster betragteligt, og stadig flere samfundsgrupper melder sig som deltagere i sommerlivets glæder. Kystbyerne ændrer karakter; de gamle fiskerlejer, der efterhånden havde fået et lidt fornemt præg af stille badebyer, bliver til en art servicecentre, hvor langt den største indtægtskilde er sommerturisterne.

Fjerde fase er ”demokratiseringen”, der udvikler sig i de danske kystområder fra midten af 1950’erne – i øvrigt parallelt med charterturismen ud af landet. Det bliver efterhånden en integreret del af stort set alle danskeres tilværelse at tage på ferie, til en begyndelse én gang om året, men efterhånden stadig oftere.

Meget tyder på, at vi lige nu nu står over for en femte og sjette fase i Dansk turisme.

Den femte som et kortsigtet indenlandsfokus skabt af Corona, men endnu mere spændende, så ser vi potentielt ind i en helt ny sjette epoke i kystturismen, hvor zoomtowns og længerevarende ophold potentielt kan ændre turismedynamikken, som vi kender den. Corona-krisen har nemlig medført en række ændringer i vores arbejds- og rejsevaner, som måske er kommet for blive et godt stykke tid. En epoke, hvor der vil opstå en række mulighedsrum som før ikke var mulige - og det både for de rejsende, men så sandelig også for destinationerne.

Kan destinationerne f.eks. tilbyder gæsterne at arbejde i et åbent cowork sted, som kan bruges til længere ophold? Lidt á la Co-working Klitmøller (billedet) eller andre steder, som åbner op for længerevarende besøgende. Steder med en åben dør for børnepasning eller muligheden for at få tilknytning til de lokale sportsklubber? Lige nu kigger alt for mange ind i den fremtid for turisme, som kan ses gennem et nøglehul, men måske skulle man til at tænke ud af boksen. Mulighederne er mange hvis man tør stoppe med kun at tænke inkrementel innovation. På det seneste vi på Instituttet for Fremtidsforskning arbejdet med sådanne projekter i vores nabolande mod syd, nord og øst. For pokker hvor jeg glæder mig til, at der er danske destinationer, som tør hvor andre tøver.
maksymilian-sleziak-kZKtXy2Flko-unsplash

Hvor går vejen en bedre bæredygtig udvikling af dansk turisme?

Tjek dette link fra den Europæiske rejse kommission, og lad dig inspirere af vores europæiske konkurrenter og internationale eksperter. Kapitel 2a beskriver en national mærkeordning. Kapitel 2b beskriver indsats rettet mod fokuserede områder. Efterfulgt af masser af gode links, toolkits mv. #bæredygtigturisme #danskturisme

Turismens coronaudfordringer - nu på tv

Jeg tænkte, at dette er historie. At man er med i noget historie,” siger Peder Hornshøj i DR-programmet: ”Rejsekongens fald”, hvor et TV-hold har fulgt Bravo Tours fra krisens start. Et program hvor man mærker de folk af kød og blod, som sidder på den anden side af bordet i den danske rejsebranche. Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med Peder og hans Bravo Tours team af flere omgange, og det gibber altså i hjertet at se deres kamp for overlevelse det sidste år.

Se programmet med en af Danmarks mest driftige rejsebureaufolk online på DR her.

// Medier & Events

161567171_110541001009192_3333446197227879850_n

Den Yderste Grænse - nu med fokus på kvinderne

Er du - som jeg - også stor fan af 'Den Yderste Grænse' podcasten, så kan du godt glæde dig til endnu mere eventyr i dine øre. Nu kommer der nemlig en sæson helliget de vildeste og sejeste kvindelige opdagelsesrejsende, som i modsætning til mange af mændene - der jagtede de "hvide pletter på kortet" og rekorderne - rejste med indsigt blandt de lokale, hvis liv de ønskede at skildre. De rejste ud på farlige og strabadserende ekspeditioner som - ofte mod alle odds (nogle af kvinderne var nødt til at klædes sig ud som mænd) - var med til at ændre verden.

Vi skal bl.a. (næsten) jorden rundt i flyvemaskine med Amelia Earhart (før hun sporløst forsvinder), til Rwanda for at stå ansigt til ansigt med de sjældne bjerggorillaer med Dian Fossey (som blev slået ihjel af mennesker for sit arbejde) og med Gertrude Bell til Mellemøsten, hvor hun bl.a. hjalp Lawrence of Arabia. Også en par seje danske kvinder bliver der plads til. Vi skal med filminstruktør Jette Bang til Grønland, der dokumenterede fangernes liv, før det ændrede sig efter krigen og Estrid Ott, der som ung (20 år gammel i 1930'erne) rejste alene jorden rundt - for at bevise, at det kunne unge kvinder selvfølgelig!
Kilderne (både kvinder og mænd) er eksperter, eventyrere og pårørende og det er simpelthen mageløse historier, som de gode folk bag podcasten håber på vil kunne inspirere og fascinere unge og ældre kvinder (og mænd!) i dag.

PS: Der var 5 stjerner til "Den Yderste Grænse" i Journalisten forleden. Stærkt.

Mange af jer ved nok, at ovenstående podcast speakes af eventyreren Bjørn Harvig. En eventyrer med mange jern i ilden. F.eks. var han også en af hovedpersonerne i filmen 'På Afveje i Libanon'. Her følger vi ham, Tore Grønne og Rasmus Falck som på cyklen begiver sig gennem Libanon i håbet om mødet med det gode menneske. En film som havde premiere på Nordic Adventure Film Festival i 2020, hvor den vandt debutantprisen. Nu er filmen online, og er du også fan af Bjørn og eventyret så kan (og bør) du se den her.

Nordic Adventure Film Festival har i øvrigt også åbnet for film tilmeldinger til 2021-festivalen. Så er du filmskaber, eller vil du som brand eller destination have et samarbejde med Nordens ældste adventure film festival, ja er det med at tage kontakt nu.
99290025_1556157577877450_7873774041209765888_n
DSC_9024-1200px

Østersfestival - what's not to like?

Vidst du, at vi havde en Østersfestival i Danmark? Hvis ikke så værsgo - hermed serveret. For at imødekomme den store efterspørgsel udvider Danmarks Østersfestival i år fra tre til fire dage, nemlig 8. til 11. oktober - og udvider samtidig festivalen geografisk, så aktiviteterne både finder sted på Rømø og andre lokationer i kommunen, ligesom der arbejdes på et samarbejde med den tyske ø Sild (no pun intended).

Tidspunktet for festivalen kunne ifølge dem selv ikke være bedre - de nye kostråd fra Fødevarestyrelsen opfordrer til, at vi skal spise flere fisk og skaldyr, og i Vadehavet ligger anslået 72.000 tons invasive østers, som er lige til at plukke og har et minimalt klimaaftryk. Som Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand for organisationen Stop Spild Af Mad og debattør på festivalen, siger: ”Intelligent udnyttelse af naturens ressourcer går hånd i hånd med danskernes stigende lyst til at lære deres egen natur bedre at kende.” Så selvom man godt kan få lyst til helt at stoppe med at spise havdyr efter at have set dokumentaren 'Seaspiracy' - se længere nede i Flaskeposten - så er det svært at sige nej tak til bæredygtige østers.

Stærene er tidens nye rockstjerne!

I skøn synkronisering med stæreflokkenes sejrsgang i den sønderjyske marsk kan Heart museum endelig slå dørene op for udstillingen 'Black Sun – Søren Solkær' d. 21. april 2021.
unnamed-70

// Fremtidskig

jacek-dylag-Hr-631bMUfk-unsplash

Jagt og fiskeriet (kød og fisk) vil dele vandende endnu mere. Og det både i lokalt og i turismen.

Er fiskeri og jagt en del af løsningen for fremtidens mange udfordringer eller en trussel mod vores planet. Er det eneste rigtige, hvis vi skal redde verdens have, at stoppe med at spise fisk? Eller kan fiskeriet faktisk være en del af løsningen for tidens udfordringer?

Der er store følelser på spil omkring tidens havmiljø, hvor vi senest har set Netflix-filmen Seaspiracy trække meningerne om fiskeri skarpt op. Den klimabevægelse vi tidligere har set anfægte kød som kost, har nu vendt fokus mod fisk og hvaler (og havenes tilstand generelt). Med en hurtigt voksende polarisering mellem dem som spiser og ikke spiser kød/fisk mm til følge. Debatten raser om fakta, og den er kun lige begyndt. Og hvor striden for år tilbage stod med radikale miljøorganisationer som f.eks. Sea Shepard, er debatten nu blevet langt mere bredt funderet - blandt andet på grund af ovennævnte dokumentar. Og forbrugerne, ja de bruger nu deres pengepung til at skabe pres. Noget vi vil se endnu mere af i fremtiden.

Et af de steder denne debat raser lige nu er i Nuuk. I den Grønlandske by håber man fra bystyret på at få flere turister til området, og undersøgelser viser, at disse om noget gerne vil se hvaler. Tidligere var hvalobservationer i Nuuk fjorden næsten en selvskrevet oplevelse for borgere og turister, men det seneste årti er chancen for at se en pukkelhval styrtdykket på grund af bl.a. hvalfangst. Det kan der nu laves om på, da der er stillet forslag om at frede pukkelhvaler inde i Nuuk fjorden

Hvis pukkelhvalerne bliver fredet i fjorden, betyder det, at rekreative værdier og turisme for første gang bliver prioriteret højere end fangst. Bestanden af hvalerne har det fint ude på åbent hav, men inde i fjorden er der kun få tilbage. Vi havde tidligere seks stedtro hvaler, vi kunne kende på halerne, og de stod for over halvdelen af de billeder, der blev taget i fjorden. Men de er alle væk nu. Og det er ærgerligt. For naturen, befolkningen og turisterne,” siger Kaare Winther Hansen fra WWF Verdensnaturfonden i Grønland.

Det har i mere end et årti været lovligt at fange pukkelhvaler i Nuuk fjorden. Af den årsag er den populære hval næsten forsvundet i Nuuk fjorden, hvilket blandt andet går ud over turismen og de meget besøgte hvalsafarier i Nuuk. Og så skulle alt jo være godt? Niksen biksen. Mange lokale fangere syntes nemlig ikke om den nye leflen for turisterne, og da slet ikke til at de nu ikke længere kan jagte hvaler i fjorden. Hvaler som i dag giver 100.000 danske kroner pr stk. at lande.

Bonusinfo: Det er også værd at notere sig, at langt flere danskere har fundet tid til at stå ved bredden og vente på bid det seneste år. I hele landet bød 2020 på en kraftig stigning i antallet af solgte fisketegn. Fordelt på landsdele lå stigningerne på mellem knap 20 og over 50 procent, viser Fiskeristyrelsens opgørelse over årstegn i 2020. Det betyder, at knap 170.000 danskere indløste årslystfiskertegn sidste år. Det er især i hovedstadsområdet, at de nye lystfiskerne er gået på fangst. Her blev der i 2020 solgt godt 39.500 lystfiskertegn – en stigning på hele 54 procent i forhold til året før. Derefter følger henholdsvis Nordjylland og Midtjylland, hvor stigningen lyder på henholdsvis 34 og 32 procent.

// Jobs

anita-denunzio-qA8bs887iD8-unsplash
Er du personen som brænder for aktive fællesskaber på vandet og vandsport - ikke mindst kano, kajak og SUP? I DGI Storstrømmen leder de efter gode kollegaer til to spændende stillinger, der på forskellig vis skal understøtte foreninger og andre fællesskaber indenfor både kano, kajak og SUP.

Er du i stedet frisk på at prøve kræfter med at arbejde i naturen, så kan du blive en del af Naturstyrelsen. NS søger lige nu 60 kollegaer, der kan træde til de kommende seks måneder og hjælpe deres lokale enheder over hele landet med at vedligeholde og passe godt på statens naturområder. De nyansatte skal bl.a arbejde med styrkelse af friluftsfaciliteter i naturområder med vedligehold af shelters, madpakkehuse, legepladser bålpladser/bålhytter, borde/bænke samt nyetablering og vedligehold af vandre-, ride- og cykelruter.

Har du lyst til at arbejde i Silkeborg? Og brænder du for at udvikle nye sammenhænge mellem outdoor, kultur, sundhed og idræt - så har du nu muligheden her.

I et tæt partnerskab har Roskilde Festival-gruppen og Tuborgfondet iværksat et projekt, som skal skabe Danmarks førende laboratorium for løsninger inden for cirkulær økonomi. I laboratoriet skal der testes og udvikles nye bæredygtige produkter, forretningsmodeller og adfærd. Samtidig skal viden og erfaringer fra laboratoriet deles med involverede og interessenter. Stillingen har været slået op før, men man har endnu ikke fundet den rette, så hvis du ikke fik søgt dengang, så er nu muligheden igen her.

Vil du stå i spidsen for Kattegatcentrets kommercielle aktiviteter, og har du lyst at blive "Bidt af Havet". Så se her - om du vil være deres nye Kommercielle Chef?


Er du til løb, så har du er chancen for at blive en del af Danmarks største kæde af specialløbebutikker! Løberen søger netop nu en fuldtidsansat i Lyngby og deltidsansatte i Hillerød og Roskilde.

// Del endelig og giv dine input til flaskeposten

Tillykke - du er nu nået til slutningen af flaskeposten. Tak fordi du læste med og husk, at du altid er velkommen til at skrive til mig på bugge@luksus.land, hvis du har et tip, råd, et job eller bare vil snakke om noget spændende indenfor outdoor og rejseliv. Husk at markere mailen med 'FLASKEPOST'.

OG HUSK - du er mere end velkommen til at sende vores flaskepost videre til gode folk som mangler lidt eventyr og outdoorkultur i deres hverdag.

Er du blevet tippet om vores flaskepost fra gode folk omkring dig? Skriv dig op, så får du selv post direkte i din egen indbakke. Det er helt gratis.

Du kan skrive dig op her »

// Om undertegnede

Hvem er Bugge Holm Hansen? Jeg var medstifter af Mediehuset Luksus tilbage i 2001, og har siden skrevet om outdoor, rejseliv, ski, løb, sundhed og miljø i rollen som journalist. redaktør og chefredaktør. Jeg har en akademisk baggrund som Cand. Mag i Semiotik og Pædagogik. Har gennem tiden siddet i diverse bestyrelser og politiske udvalg, fra formand i Nørrebro Klatreklub, til det udvalgsarbejde i miljøministeriet som fra 2012 til 2014 som ledte frem til Danmarks første outdoor politik i 2015. Undervejs har jeg boet og arbejdet en lang årrække i udlandet. 6 år i Argentina, 4 år i Spanien, et par år i Frankring og Norge. Og det både som publicist og som konsulent indenfor turisme og sport. Idag bruger jeg meget af min tid som associeret partner i Instituttet for fremtidsforskning, hvor jeg er rådgiver indenfor sport, turisme, digitalisering og innovation. Ikke at forglemme mit store 'con amore' projekt, Nordisk Adventure film festival (NAFF) som jeg står i spidsen for. En festival som er afholdt siden 1996 i samarbejde med Det Danske Filminstitut.

luksus-land-logo
facebook instagram 
MailPoet