Luksusland-FLASKEPOST-black-tagline
Velkommen til Flaskeposten som i vanlig stil er sat ud for at tage temperaturen på outdoor- og rejsekulturen med et dansk blik. Jeg er glad for, at du læser med, for der sker store ting for tiden. I denne udgave af Flaskeposten ser jeg således nærmere på en række yderst spændende projekter, som alle har dansk omdrejningspunkt.

I denne udgave kan du læse mere om kunstnergruppen SUPERFLEX' fantastiske videoinstallation i New York, møde danske Simone Gottschau, som er sat i spidsen som rektor for den ny Friluftsfagskole i Hemsedal og høre mere om, hvad det er for en størrelse, læse mere om det nye samarbejde mellem Nordic Adventure Film Festival (NAFF) og bogmessen Bogforum i Bellecentret, samt blive klogere på nye tiltag rundt om.

Men udover de nyheder, så kommer her lidt om, hvad jeg ellers går og tænker på 🤔

Skal vi betale for naturen?
Fotografer skal nu til at betale for at tage billeder i Naturstyrelsens områder, hvis billederne tages i en erhvervsmæssig kontekst som professionel fotograf. Det er en histore, som fandt vej hele vejen til Ekstrabladet, og som stadig diskuteres bredt. Det sagt, bør det ikke være nogen overraskelse, at vi nu skal betale for at bruge naturen, for naturen bliver nemlig i stigende grad anset som en facilitet i Danmark. Noget vi både på Luksus og hos Instituttet for fremtidsforskning har diskuteret længe. Så i stedet for at diskutere den enkelte regel, burde vi i højere grad italesætte, hvor vores brug af naturen er på vej hen overordnet. Her skulle man uden tvivl inddrage de debatter, som vi har set de sidste mange år i USA, hvor snakken om at betale for brugen af naturen har været i gang længe, som her i Gear Junkie, og hvor snakken om hvorvidt outdoor- og friluftslivs folks bør købe et adgangskort (som en slags fisketegn for lystfiskere - bare til naturen). Emnet er brandvarmt - og det med den stigende interesse for naturen bliver det ikke mindre relevant.

Yeti vs Musk
En anden ting, jeg bruger min tid på, er at muntres over, hvordan Yeti har sat sig for at drille Elon Musk og Jeff Bezos med deres ambitioner om at erobre rummet med kampagnen 'See Space. Save Billions'. For hvor meget natur kan man egentlig redde ved at bruge deres penge her på kloden i stedet for at sende dem op i rummet? Bezos tog eksempelvis for nylig en 11-minutters flyvetur til rummet, der kostede over 2,5 millioner dollars pr. sekund.

Hvordan udvikler rejselivet sig efter corona?
Det store spørgsmål, som fylder hos alle i branchen er naturligvis, hvorledes vores alles rejse- og outdoorliv bliver efter corona epidemien. Spørger man Norwegian har de en klar forventning, hvilket kan ses her. I Rusland holder præsident Putin derimod fast i, at naturen er der hvor vi alle kan finde ro og styrke. Han fik for nylig selve corona - og hvilket sted er bedre end naturen er der til at komme til hængterne? Putin tog straks til Sibirien for at fiske og vandre og nu er han rask igen. Se den fantastiske video af Putins fiskeeventyr her. Så hvis vi skal tro ham, så burde vi snart være back on track, hvis vi bare tager et smut i naturen.

Tak fordi du læser med.


Mvh,
Bugge Holm Hansen
Pennefører i Luksus Land

PS: En ny rapport fra FN er landet, og mindre opløftende nyheder skal man lede længe efter. I FN-rapporten, som udkom 17. september, lyder en del af konklusionen, at vores planet kan se frem mod en temperaturstigning på 2,7 grader i 2030 😢
YaN7JHeE

// Danish made

valentin-salja-lHFeRtK49Rw-unsplash

Et nationalt net af naturstier

Danmark skal ifølge regeringen have et nationalt sti- og rutenetværk, som aktivt binder Danmarks natur sammen og skaber sammenhængende naturskønne ruter. Et rutenet, der som som en slags
Margueritrutes, skal øge tilgængeligheden til naturen for flere, skaber gode vilkår for friluftslivet og styrker formidlingen af de oplevelser, der venter derude.

Læs mere om begrundelsen for regeringens ønske om at etablere et nationalt net af naturstier og ruter i hele landet på luksus.land.
1632146440852

Havdyr blev inviteret op på landjorden til FN’s Generalforsamling 🌊

Den danske kunstnergruppe SUPERFLEX satte klima på dagsordnen med en 145 meter høj videoinstallation, ’Vertical Migration’, da alverdens ledere mødtes til FN’s generalforsamling i New York i september. Det skete på intet mindre end den ikoniske FN-bygning samt i Central Park. Det gelantinøse havdyr (og anden biodiverst marineliv) spiller nemlig en stor rolle i at fjerne CO2 fra atmosfæren. Du kan følge projektet på g.co/siphonophore.

Kunstværket er lavet som en påmindelse om, at vi står midt i en global biodiversitetskrise, hvor det er vigtigt at huske på, at selv ikke Danmark har endnu ikke formået at reservere arealer til at beskytte den vilde natur, viser den ny dansk naturindikator (DNI) udarbejdet af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

// Mød de danske eventyrere

gunnarsdottir-09859

Simone - ny rektor på norsk friluftskole

Norge har fået en ny Friluftsfagskole i Hemsedal - og som nyudnævnt rektor på skolen er danske Simone Andrea Gottschau. Men hvem er det så, der nu skal stå ved roret på en af Norges mest spændende og innovative outdoor institutioner? Jeg har stillet hende 5 spørgsmål, så du kan blive klogere på hende, skolen og jobbet.

Hvordan ser det perfekte outdoor dag ud for dig?
Den perfekte outdoor dag for mig vil oftest være til fods, på ski eller cykel. Jeg kan godt lide at pakke en taske om morgenen med alt hvad jeg har brug, og så bare tage afsted på tur og se hvad dagen bringer. En perfekt outdoor dag kan have mange forskellige former, og det er svært at komme med en færdig opskrift. For mig handler det mere om en mental tilstand af tilstedeværelse og at kunne lade timerne flyve i godt selskab eller alene på tur.

Du har arbejdet som dokumentarist og med TV i Danmark, men drog siden til Lofoten og studerede Naturguide, inden du nu er kommet til et sted i livet, hvor du kan kalde dig nyslået rektor på den nye Friluftsfagskole i Hemsedal. Hvordan vil du beskrive dig selv og den rejse, du har været på?
Jeg har en ret broget baggrund. Jeg har en bachelor i Medieproduktion- og Ledelse, en kandidat i Kultur og Formidling, samt et årsstudium i Naturguiding. Mit fulde CV er langt og vil for nogle måske se ret forvirrende ud med en masse projektansættelser og flere jobs på engang. Dertil kommer en masse afstikkere med rejser og ture rundt i verden. Valg af studie og jobs har for mig aldrig handlet om skulle ende i et specifikt job, men har i høj grad været præget af nysgerrighed på læring, kulturer og mennesker. Den tilgang til verden beskriver nok også mig som person meget godt.

Da jeg første gang fik et tip om den opslåede rektorstilling på Norges Friluftsfagskole, havde jeg vanskeligt ved at se, hvordan jeg ville kunne passe i den. Helt generaliserende forestillede jeg mig en ældre mand med mange års skole erfaring i den position. Det provokerede mig, at jeg tænkte sådan og gav mig mere blod på tanden til faktisk at søge stillingen. Nu er jeg top motiveret og stoler på at bestyrelsen har valgt mig som rektor af en grund. Jeg kommer til at have en rektor-mentor til at oplære mig i alt det administrative, og har en faglig stærk bestyrelse i ryggen. Der er ingen tvivl om, at jeg er steget på en stærk stigende læringskurve, men samtidig føler jeg, at de sidste mange års forskellige erfaringer har klædt mig godt på til at kunne løfte opgaven som rektor ved Norges Friluftsfagskole.

En Friluftsfagskole er et alternativ til folkehøjskolen og universitet. Hvad er en fagskole formelt, og hvad er det for en størrelse i dine øjne?
En fagskole kan sammenlignes med en dansk erhvervsuddannelse. Skolen er mere praktisk orienteret end f.eks universitet og retter sig direkte mod et erhverv. På Norges Friluftsfagskole er uddannelses rettet mod job som friluftsguide. Skolens første linje hedder ’Friluftsguide – aktivitet’ hvilket giver kompetence til at arbejde som friluftsguide indenfor; skiturer, vandreturer, enkel klatring, kano, ski, mountainbike, generelt friluftsliv mm.

Undervisningen er bygget op omkring praktisk erfaring og de studerende har meget af deres undervisning udenfor og i aktivitet. Der vil være noget indendørs undervisning, dette kan f.eks være omkring turplanlægning, norsk friluftsliv historie og guiderollen. Klasserummet er dog placeret midt i centrum af Hemsedal skicenter, så faktisk vil der være mulighed for at stå på ski til undervisning så snart vinteren melder sin ankomst. Underviserne på skolen kommer direkte branchen og vil undervise i deres spidskompetencer indenfor friluftsliv og guiding. På den måde vil studiet forberede de studerende bedst muligt til fremtidigt job som friluftguide, vil sikre dem netværk og præsenterer dem for de muligheder der er i branchen.

Studiet er målrettet mod personer der har færdiggjort gymnasiet eller anden videregående uddannelse, og som har lyst og mod på at prøve kræfter med rollen som friluftsguide. Studiet vil også være aktuelt for dem som allerede har en mere teoretisk bachelor i natur eller friluftsliv og som ønsker en mere erhvervsrettet spidskompetence. Det kræver ikke, at man er ekspert i friluftsliv, har været på et hav af ture eller i det hele taget været i Norge før. Men jeg håber at dem der søger studiet, har lyst til at være aktivt deltagende, er nysgerrige på læring og vil være en del af starten på Norges første Friluftsfagskole. Dem som starter på skolen har en unik mulighed for at være med til at forme Norges første fagskoleuddannelse indenfor friluftsguiding.

Der arbejdes i øjeblikket på at starte en linje der er mere målrettet ekspeditionslignende ture – denne vil være toårig og forventes at starte op skoleåret 22/23. Ligesom Friluftsguide Aktivitet også vil være et toårigt studium fra 22/23.

Bergen, Lofoten, Hemsedal. Hvad er det Norge kan?
For mig er den norske natur helt unik. Jeg har efterhånden været på tur en del steder i Norge, men bliver konstant overrasket over hvor storslået og forskelligartet naturen her er. Du er på en anden måde end i Danmark nødt til at forholde dig til elementerne; vejret er omskiftelig og naturen mere barsk. I Norge kan du gå flere dage uden at møde et andet menneske og du kan fare vild! For mig er der noget helt særligt ved muligheden for at kunne fare vild. Når man er på tur i Danmark er det svært at gøre noget helt galt, det er som om der altid er en underliggende sikkerhed fordi andre mennesker og civilisation altid er så tæt på. I Norge blive man nødt til at forholde sig til og respekterer naturen på en helt anden måde. For mig er det noget helt særligt.

Hvis du skulle give et råd til en dansker som overvejer at søge ind på Friluftsfagskolen i Hemsedal, hvad ville det så være?
Det spørgsmål er ikke så svært - det er bare at sende en ansøgning afsted! Man er også altid velkommen til at sende en mail med spørgsmål eller ringe til en uformel snak!

PS. du læse mere om skolen på hjemmesiden her.

// Medier & Events

24863_image_187476482_10158181452751717_7788129515122290376_n

NAFF & Bogforum i samarbejde om NAFF|Bookaward

Når NAFF|BOOKAWARDS 2021 bliver uddelt sker det i et nyskabende samarbejde mellem Nordic Adventure Film Festival (NAFF) og bogmessen Bogforum, som finder sted d. 5.-7. november i Bella Center Copenhagen.

Fremadrettet vil NAFF og Bogforum sammen hylde de skrevne fortællinger, som kommer i bogform, som omfavner rejselivet og eventyret mange genrer og kringelkroge. For i en verden hvor alt går hurtigere og hurtigere, hvad er bedre end en god bog til at starte en drøm om et nye eventyr? Bogen rejser ofte med os som en gammel kærkommen ven, hvorend vi er. Fra natbordet i hjemmet, til rygsækken, når vi er på tur.

Vinderne af NAFF|BOOKAWARDS 2021 bliver hædret søndag d. 7. november til Bogforum. Se hele programmet for Bogforum her.
tojdyr2_slide_1080x720-2

Få dit (barns) tøjdyr artsbestemt af bamse-zoologer

Ved du, hvilken art, jeres tøjdyr er? Er det mon en Gorilla Beringei, en Thylacinus Cynocephalus, eller en Ornithorhynchus Anatinus? Tag dit (barns) yndlingstøjdyr med under armen og få det artsbestemt af de anderkendte bamse-zoologer, doktor Gjerløff og doktor Trolle, som sidder klar til konsultation på Statens Naturhistoriske Museum incl. Botanisk Have og Zoologisk Museumsmandag og fredag i uge 42. Læs mere her.

// Fremtidskig

1633510460661

CO2-besparende ruter i Google Maps

Google lancerer for tiden en stribe initiativer, som giver brugerne mulighed for at træffe bæredygtige valg i hverdagen. Og når 1 milliard+ mennesker bruger tjenesterne kan man håbe på, at det batter. Eksempelvis i Google Maps: Her viser Maps fremover (fra i dag i USA, Europa 2022) den mindst udledende rute. De estimerer, at det potentielt mindsker udledningen af CO2 med 1 million ton årligt, svarende til at fjerne 200.000 biler fra vejene.

Blandt de andre nye tiltag: I Google Travel kan man fremover se de mindst klimabelastende flyruter og hoteller. I Google Finance har 10.000 virsomheder fået en grøn 'rating. Og leder efter man klimabelastende produkter, får man foreslået grønne alternativer.

Læs mere om Googles bæredygtige initiativer her
1519802015586

Mød fremtidens mega krydstogtskibe

Yikes - denne her nyhed er ikke just min kop the. Verdens i dag største krydstogtskib har plads til 5.400 gæster, men det mener det tyske skibsværft Meyer Werft er alt for småt til fremtidens mange rejsende, så ved Seatrade Cruise Global-messen i Miami løftede de sløret for deres nye futuristisk prototype for fremtidens skibe; et megaskibsprojekt de kalder projekt Trimaran. Og det er store bamser tyskerne drømmer om skal sejle rundt i verdenshavene. Skibet skal være 430,000 Ton tugt. Være næsten en halv kilometer langt, og tænkes at have plads til intet mindre end 12-15.000 passagerer!!!!!! Fremtiden er sandelig stor, større, størst. For hvilken by vil ikke drømme om at modtage disse kæmper? (Ironi kan forekomme).

// Del endelig og giv dine input til flaskeposten

Tillykke - du er nu nået til slutningen af flaskeposten. Tak fordi du læste med og husk, at du altid er velkommen til at skrive til mig på bugge@luksus.land, hvis du har et tip, råd, et job eller bare vil snakke om noget spændende indenfor outdoor og rejseliv. Husk at markere mailen med 'FLASKEPOST'.

OG HUSK - du er mere end velkommen til at sende vores flaskepost videre til gode folk som mangler lidt eventyr og outdoorkultur i deres hverdag.

Er du blevet tippet om vores flaskepost fra gode folk omkring dig? Skriv dig op, så får du selv post direkte i din egen indbakke. Det er helt gratis.

Du kan skrive dig op her »

// Om undertegnede

Hvem er Bugge Holm Hansen? Jeg var medstifter af Mediehuset Luksus tilbage i 2001, og har siden skrevet om outdoor, rejseliv, ski, løb, sundhed og miljø i rollen som journalist. redaktør og chefredaktør. Jeg har en akademisk baggrund som Cand. Mag i Semiotik og Pædagogik. Har gennem tiden siddet i diverse bestyrelser og politiske udvalg, fra formand i Nørrebro Klatreklub, til det udvalgsarbejde i miljøministeriet som fra 2012 til 2014 som ledte frem til Danmarks første outdoor politik i 2015. Undervejs har jeg boet og arbejdet en lang årrække i udlandet. 6 år i Argentina, 4 år i Spanien, et par år i Frankring og Norge. Og det både som publicist og som konsulent indenfor turisme og sport. Idag bruger jeg meget af min tid som associeret partner i Instituttet for fremtidsforskning, hvor jeg er rådgiver indenfor sport, turisme, digitalisering og innovation. Ikke at forglemme mit store 'con amore' projekt, Nordisk Adventure film festival (NAFF) som jeg står i spidsen for. En festival som er afholdt siden 1996 i samarbejde med Det Danske Filminstitut.

luksus-land-logo
facebook instagram 
MailPoet