|
|
|
|
Kære modtager af Flaskeposten,
|
Direktøren for Fjlällräven har for nylig skrevet et brev til deres kunder:
|
Hej, mit navn er Martin Axelhed,
|
Jeg er CEO for Fjällräven, og jeg vil gerne indgå en aftale med dig.
|
Først vil jeg personligt takke dig for din tillid til vores produkter. Vi har arbejdet hårdt for at producere dem med den lavest mulige miljøpåvirkning, samtidig med at vi sikrer den højeste mulige holdbarhed og funktionalitet.
|
De er designet til at holde i årtier, til at blive givet videre til næste generation eller videresolgt på brugtmarkedet. På denne måde skal der produceres færre produkter, forbruges mindre energi, og færre produkter ender som affald. Men for at denne kæde af begivenheder skal fungere, er din deltagelse nødvendig.
|
Det bringer mig til den aftale, jeg foreslår: Hvis vi lover at fortsætte med at arbejde hårdt for at lave langtidsholdbare produkter med så lidt miljøpåvirkning som muligt, vil du så love at lade disse produkter arbejde hårdt også? At bruge dem i mange år og ikke erstatte dem med nye efter to sæsoner? Det kan kræve lidt ekstra pleje, måske nogle reparationer, som årene går, men det vil være det værd i det lange løb. Hvad siger du?
|
Jeg håber, det giver mening for dig, så meget som det giver mening for mig og så meget som det giver mening for miljøet. Hav en fantastisk dag udendørs!
|
Martin Axelhed, CEO Fjällräven
|
Martin og Fjällräven tager som sådan favntag med en af tidens største trends, nemlig at påtage et større ansvar som virksomhed. Og det i en tid hvor mange hæderkronede outdoor brands tjener styrtende på at have udviklet sig til fast fashion brands, og hvor deres etiske kompas tydeligvis er kommet i uorden hos mange. Heldigvis er der et skift igang. Mange brands tvinges nu til at forholde sig til både bæredygtighed og geopolitik qua et øget pres. Se bare hvor pressede Ecco har været med en ledelse som konsekvent nægter at forlade Rusland.
|
Mit take er, at vi en post-COVID-verden står over for en række nye krav fra forbrugere, medarbejdere og investorer som alle virksomheder nu må forholde sig til. Forbrugerinteressen drives fortsat af nye kanaler, såsom sociale medier og influencere. Men værdibårne medarbejdere bruger i stigende grad deres magt over for ledelsen på måder, der ikke er set i årtier. Ja, flere steder ser vi en sand værdikamp udspille sig internt hos diverse outdoor brands. Og Investorerne, ja de fortsætter med at kræve innovation og vækst både på top- og bundlinjen.
|
En bekymring, der bliver stadig mere central for alle disse grupper, om end udtrykt forskelligt, er bæredygtighed. Virksomheder adresserer bæredygtighed på forskellige måder, men de fejler ofte idag.
|
En undersøgelse fra 2023 af PDI Technologies med 1.000 amerikanske forbrugere fandt, at
|
- 74% overvejer de miljømæssige påvirkninger af de produkter, de køber
- 68% er villige til at betale mere for produkter, der opfattes som miljøvenlige
Dette er op fra 64% i den tidligere version af undersøgelsen to år tidligere, på trods af inflation og stigende priser generelt. Dette gælder især for Gen Z (født mellem 1997 og 2012), som rapporteret af World Economic Forum, hvor tre fjerdedele foretrækker bæredygtige mærker.
|
Ud over at være en vigtig forbrugergruppe er Gen Z en voksende arbejdsstyrke, som virksomheder ikke har råd til at ignorere. Gen Z og millennial-medarbejdere tager i stigende grad klimaet med i deres karrierebeslutninger. En rapport fra 2024 af Bentley University/Gallup med mere end 5.000 amerikanere viser, at
|
- 25% af kvinderne og 22% af mændene ville være villige til at forlade deres job og tage en lønnedgang på 10% for at arbejde for en organisation, der havde en større positiv indvirkning på samfundet.
Gen Z er også villige til at presse deres arbejdsgivere på miljøspørgsmål, hvilket fremhæver det faktum, at virksomheder ikke kan ignorere bekymringer og præferencer fra deres nuværende og fremtidige arbejdsstyrke.
|
Globalt udtrykker investorer også en dyb interesse i bæredygtighedsspørgsmål. En rapport fra 2024 fra Morgan Stanleys Institute for Sustainable Investing viser, at
|
- 85% af individuelle investorer i USA og Europa og 77% globalt er interesserede i bæredygtige investeringer.
Uanset dramatiseringen og politiseringen af ESG (miljø og klima, sociale forhold og virksomhedsadfærd) i USA's kongres og pressen, fortsætter investorer med at overveje bæredygtighedsspørgsmål i deres beslutninger. Formanden for US Securities Exchange Commission (SEC), Gary Gensler, udtalte: "Investorer, der repræsenterer bogstaveligt talt titusindvis af milliarder dollars, støtter klimarelaterede afsløringer, fordi de anerkender, at klimarisiko kan udgøre en betydelig økonomisk risiko for virksomheder."
|
Ja, verden er sandelig af lave. Men måske er den alligevel på vej et bedre sted hen. Har du spurgt din chef om hvad dit arbejdsplads reelt gør for miljøet?
|
Og nu til noget andet, og så alligevel ikke.
|
I en verden, hvor overturisme er en stigende udfordring, og vi genbruger klodens ressourcer flere gange, har der nu vist sig en ny udfordring med vores moderne rejseliv. Det handler om, hvor stor en belastning flyrejser udgør for de danske domstole. Det viser sig, at flyrejser ikke altid forløber som planlagt. Københavns Byret, som er Danmarks største byret, behandler hvert år tusindvis af flyrelaterede sager. Faktisk udgør sådanne sager hos dem nu omkring to tredjedele af ALLE civile sager. En type sager, som er eksploderet de sidste par år. I 2021 modtog Københavns Byret 4.174 flysager, i 2022 var antallet steget til 6.774, og i 2023 modtog retten hele 11.003 flysager. På grund af det store antal sager har Københavns Byret nu fem fastansatte kontorfunktionærer, der udelukkende behandler disse sager, mens yderligere 10 kontorfunktionærer hjælper til.
|
For mig står det klart, at det er nødvendigt at revidere forordningen om flyklager for at sikre tydeligere retningslinjer og klarere afgrænsninger end de nuværende. Simpelthen fordi vores rejselyst ikke kan være samfundet til byrde som det er nu. Og ja, der er meget vigtigere ting for domstole at bruge deres tid på end at behandle folks klager over flyrejsen til Costa del Sol.
|
Hvad jeg ellers går og tænker på 👀
|
1️⃣ Kan man sælge sko, der er produceret 100% med omtanke for miljøet i Danmark? Norske 'The Future' distribution har sikret sig distributionsrettighederne til Allbirds i hele Skandinavien. Allbirds, der er et velkendt mærke blandt outdoor-entusiaster i USA, har gjort sig bemærket ved at satse helhjertet på naturlige materialer. Brandet har de for nylig opnået en masse opmærksomhed, da det præsenterede verdens første sko med et nul CO2 aftryk.
|
2️⃣ Arktisk Festival afholdes i år den 2. og 3. november - sæt kryds i kalenderen og hold jer opdateret her!
|
3️⃣ På Bornholm er Dueodde Strand blandt de 100 bedste i verden ifølge Lonely Planet. Eller rettere – Dueodde Strand var blandt de bedste. Lige nu er der ingen turister, der bader fra den tidligere så hvide strand. Det skyldes stinkende mængder overalt af sortbrunt fedtemøg.
|
6️⃣ Venezuela bliver den første nation i Sydamerika, der officielt har mistet alle sine gletsjere. Venezuela havde engang seks gletsjere, men har nu ingen tilbage, efter at den sidste tilbageværende nu er blev klassificeret som for lille til at være en gletcher 😢
|
7️⃣ Droneproducenten DJI træder nu ind på markedet for e-mountainbikes. Første model hedder Amflow.
|
|
|
|
|
|
|
|
// Vi snakker også om følgende....
|
|
|
Ny undersøgelse om Danmark som feriedestination
Den danske rejsebranche oplever massive efterspørgsler på udenlandsrejser, men ferier i Danmark er også fortsat populære for os danskere. Og så drømmer vi om at være grønne, men de som drømmer herom oplever, at de miljøvenlige valg er dyre og besværlige. Det er hovedkonklusionen på en undersøgelse, som Dansk Kyst- og Naturturisme og VisitDenmark står bag.
|
Som rejsemål er Danmark mest attraktivt om sommeren for både kortere og længere ferier, men undersøgelsen viser også, at andre tider på året har potentiale for kortere ferier. Vejret spiller dog en afgørende rolle, og 38% forventer, at det vil påvirke fremtidige ferier.
|
Bæredygtighed er vigtig for 17% af danskerne, og for dem er Danmark et trygt og miljøvenligt rejsemål. De forventer også, at bæredygtighed og miljømæssige hensyn i høj eller meget høj grad vil påvirke deres rejsevalg fremadrettet. Denne gruppe betegnes i undersøgelsen som de grønne idealister.
|
Der er dog langt flere grønne skeptikere (48%) end grønne idealister (17%). Det er også værd at lægge mærke til, at andelen af både grønne idealister og skeptikere har været stort set uændret siden 2021. 25% af de adspurgte danskere er neutrale i forhold til, hvor meget bæredygtighed og miljømæssige hensyn vil påvirke deres rejsevald, og 10% svarer ‘ved ikke’.
|
De grønne idealister har gode intentioner om at holde mere ferie i Danmark og overvejer i høj grad at rejse mindre til udlandet. Sammenligner man med den faktiske adfærd kan man se, at flere idealister holder ferie i Danmark. De rejser dog fortsat i høj grad til udlandet om end signifikant mindre end de grønne skeptikere. De grønne idealister angiver i højere grad, at deres rejseadfærd er påvirket af miljømæssige hensyn end grønne skeptikere – blandt andet i forhold til at passe på miljøet på destinationen og at lede aktivt efter miljøvenlige tiltag.
|
Mere end hver tredje (37%) grønne idealist mener også, at miljøvenlige valg er dyre, og næsten hver tredje (29%) vurderer, at de miljøvenlige valg er besværlige, når de er på ferie. Både skeptikere (30%) og idealister (49%) er også enige om, at det er svært at finde ud af, hvilke valg der er miljøvenlige, når de planlægger eller afholder ferie.
|
Om grønne idealister og skeptikere
|
💚 Grønne idealister er defineret som dem, der forventer i høj eller meget høj grad, at miljøvenlige og bæredygtige hensyn vil få betydning for deres fremtidige rejsevalg.
|
🖤 Grønne skeptikere forventer i mindre grad eller slet ikke, at miljøvenlige eller bæredygtige hensyn vil få betydning for deres fremtidige rejsevalg.
|
|
|
|
Turismen i tal 💰
Tal fra VisitDenmark viser, at 2023 blev endnu et rekordår for dansk turisme. Dansk turisme har nemlig samlet set vækstet 7% i forhold til året før.
|
Hvor det i årene 2020-2022 særligt var kyst- og naturturismen, der var årsagen til væksten, er det især storby- og erhvervsturismen, der har haft fremgang fra 2022 til 2023.
Fremgangen er især drevet af tyske turister – men også antallet af amerikanske og britiske turister stiger stødt, mens nordmændene og svenskerne tøver med at rejse ud.
|
Om rapporten VisitDenmark samler hvert år et billede af turismens økonomiske betydning i den såkaldte Tøbbe-rapport. Tallene viser både turismens omsætning og den beskæftigelse, der følger med, når der holdes ferie i Danmark.
👉 Dyk selv ned i tallene i Tøbbe-rapporten
|
|
|
|
|
|
|
// Del endelig og giv dine input til flaskeposten
|
|
|
|
Tillykke - du er nu nået til slutningen af flaskeposten. Tak fordi du læste med og husk, at du altid er velkommen til at skrive til mig på bugge@luksus.land, hvis du har et tip, råd, et job eller bare vil snakke om noget spændende indenfor outdoor og rejseliv. Husk at markere mailen med 'FLASKEPOST'.
|
OG HUSK - du er mere end velkommen til at sende vores flaskepost videre til gode folk som mangler lidt eventyr og outdoorkultur i deres hverdag.
|
Er du blevet tippet om vores flaskepost fra gode folk omkring dig? Skriv dig op, så får du selv post direkte i din egen indbakke. Det er helt gratis.
Du kan skrive dig op her »
|
|
|
|
// Om undertegnede
Hvem er Bugge Holm Hansen? Til dagligt arbejder jeg som 'Senior Futurist & Head of Innovation and Technology' hos Instituttet for fremtidsforskning, hvor jeg bl.a. arbejder indenfor outdoor, turisme, læring og innovation som Head of Innovation & Technology. Jeg var medstifter af Mediehuset Luksus tilbage i 2001, og har siden skrevet om outdoor, rejseliv, ski, løb, sundhed og miljø i rollen som journalist og redaktør i over 25 år.. Jeg har en akademisk baggrund som Cand. Mag i Semiotik og Pædagogik. Har gennem tiden siddet i diverse bestyrelser og politiske udvalg, fra formand i Nørrebro Klatreklub, bestyrelsen i dansk klatreforbund, til det udvalgsarbejde i miljøministeriet som fra 2012 til 2014 som ledte frem til Danmarks første outdoor politik i 2015. Undervejs har jeg boet og arbejdet en lang årrække i udlandet. 6 år i Argentina, 4 år i Spanien, et par år i Frankring og Norge. Og det både som publicist og som rådgiver indenfor turisme og sport. Mit store 'con amore' projekt hedder Nordisk Adventure film festival (NAFF) som jeg står i spidsen for. En festival som er afholdt siden 1996 i samarbejde med Det Danske Filminstitut og Cinemateket.
|
|
|
|
|
|
|
|