|
|
Kære modtager af Flaskeposten,
|
Oplevelser i naturen er vigtige for børn. Punktum. Deres horisont udvider sig, de får uglet hår, jord på knæene og tillid til sig selv og verden. Desværre er naturoplevelser en mangelvare i det moderne børneliv.
|
Børn er halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre var, da de var børn. Kun en tredjedel af landets børn mellem 2-15 år har prøvet at overnatte i naturen og kun knap halvdelen har prøvet at lave et bål. Det viser spritnye tal foretaget fra Friluftsrådet.
|
Hvad tallene tydeligt viser, er en tendens som har stået på længe. Flere og flere søger måske ud i naturen, men vi danskere vil have den serveret nemt og bekvemt. Gerne med mindst mulig friktion og færrest usikkerheder. For folk flest er naturen nemlig blevet en facilitet.
|
Og naturen er faktisk danskernes foretrukne arena, når vi skal dyrke sport og motion. I 2020 svarer hele 74 pct. af de voksne danskere, at de dyrker deres aktiviteter i naturen, jf. notatet 'Danskernes brug af faciliteter og steder til idræt' fra idrættens Analyseinstitut (Idan). Det er iøvrigt en stigning fra 44 pct. i 2016 og er naturligvis godt skubbet på af corona, men ikke desto mindre er det en tendens som ser ud til at bide sig fast.
|
Og samfundet har hørt folket. Overalt bygges der støttepunkter, så vi alle nemt kan komme ud i naturen. De næste år vil der dukke et utal omklædningsrum og trailcentre op rundt i de danske skove. Skilteskoven vil sprede sig, så stor som lille kan kan finde vej. Efterspurgt af mange, men som desværre kommer med en bagside af medaljen. For ja, nok kommer vi ud i naturen, men vi bliver alligevel distanceret fra selvsamme. Sådan er verden jo så paradoksal.
|
Den stigende udfordring med afskovning
|
Det er nogle store spørgsmål, som vi skal stille os selv, når det kommer til at passe på naturen. Også i vores valg af rejser.
|
Hjemvendt fra Colombia har jeg oplevet en stor interesse for landet - især i forhold til deres nye satsning på at blive en grøn turistdestination, som skal være deres nye indtægtskilde. Noget som desværre ikke altid tages så godt imod fra den del af det colombianske miljø, som ikke ønsker så meget opmærksomhed ude i naturen. Og nej, her snakker jeg ikke om produktion af narko, men om afskovning!
|
En konflikt, som desværre den dag i dag betyder, at gode folk forsvinder i skoven. Det havde jeg flere gode snakke om med lokale guider og andre i branchen. En udfordring som er stigende. Faktisk slog april måned en trist rekord i Amazonas, hvor et område større end to gange Bornholm blev ryddet for træer. Det svarer til 1.012 kvadratkilometer, hvilket er hele 75 procent mere end samme måned i 2021 😲
|
Vil du vide mere om skovrydningen og lokale konflikter kan jeg anbefale at lytte til “The war for the rainforest” fra New York Times. Det er godt nok på den Brasilianske side af grænsen, men problemstillingen er den samme.
|
Bonus info: Det er anslået, at mere end ti procent af verdens samlede biodiversitet hører til i området. Det drejer sig om 40,000 forskellige plantearter, 427 pattedyr, 1,300 fugle, 378 reptiler, mere end 400 amfibier og omkring 3.000 ferskvandsfisk, herunder den ikoniske piratfisk.
|
Hvad jeg ellers går og tænker på 🤔
|
2️⃣ Nike åbner sin første danske 'flagship store' i København i form af en 725 kvadratmeter kæmpe butik på Købmagergade.
|
3️⃣ Klatre Filmen 'The Alpinist' vandt en Emmy i kategorien "Outstanding Long Documentary"
|
4️⃣ 'Tony Hawk: Until The Wheels Fall Off’ - en film alle bør se.
|
5️⃣ Stjerneforskeren Katherine Richardsons grønne utopi er et must read. Der er håb.
|
6️⃣ Overveje om Bjørn Harvig er for meget omtalt i Flaskeposten? (svaret er naturligvis nej 🔥)
|
|
|
|
|
|
|
// Vi snakker også om følgende....
|
|
|
Emma’s Everest - Om at komme på toppen
Emma Østergaard er i fuld gang med at realisere projekt “Emma’s Everest“, der skal kulminere med, at hun står på toppen af verdens højeste bjerg, Mt. Everest, i foråret 2023. Nu er hun klar til den helt store udfordring og træning før Mount Everest i 2023.
|
1. september 2022 tager hun til Manaslu med danske Jakob Urth som guide, hvor menuen står på verdens 8. højeste bjerg med sine 8.156 meter. Manaslu er ikke et teknisk svært at bestige hvis vejret arter sig. Det er derimod højden, de mange dage og især det fysiske og mentale pres, som vil være den største udfordring. Og så de allersidste meter vel og mærke.
|
Sagen er nemlig, at der er meget mystik om hvem som egentlig har nået toppen på Manaslu til dato efter flere anerkendte bjergbestigere er gået til bekendelse om indrømmet de faktisk ikke har besteget hovedtoppen. Eksempelvis har den stærke svenske bjergbestigere Fredrik Sträng proklameret, at han selv ikke kom op toppen i 2015, men kun nåede fortoppen. Det samme påstår han om alle de 80 andre bjergbestigere, som siger, at de kom toppen det år. En debat som rejser spørgsmålet om, hvor mange bjergbestigere som egentlig har besteget bjerget gennem årene? Ikke mange, mener flere eksperter.
|
PS: På billede under kan man se det toppunkt, som de fleste bjergbestigere stopper ved på Manaslu. Dertil er der ca. 100 m fra fortroppen til Real Summit (som den kaldes). Og det med højdeforskel på 25-50 hm alt efter sæson. Selve toppen (Real Summit) er klippe og derfor er der ingen tvivl om, hvad der er rigtigt. Grunden til, at de fleste ikke klatrer videre fra det viste punkt, er at Real Summit regnes for yderst farlig til at bestige. Men som Fredrik Sträng udtaler: "The definition of a summit is where nothing leads upwards and only downwards". Det er egentligt meget simpelt.
|
Den udmelding er der nok en del som har været på Manaslu som nu grubler over, og meget tyder på at meget af at historien på bjerget skal skrives om.
|
|
|
|
|
Metaverset - velkommen til fremtidens eventyr
Vi ser ind i en fremtid, hvor den fysiske og digitale verden smelter endnu mere sammen. Metaverset, syntetiske medier, kunstig intelligens og automatisering er alle strømninger, som vil have en stor betydning for måden vi kommunikerer, interagerer og søger eventyret på i fremtiden.
|
Og ja, det kommer også med ind i outdoor verden (og ikke kun i form af ellers underholdende kampagner som Icelandverse). Metaverset er et de områder, hvor de store globale aktører mener, at vi alle skal på eventyr i fremtiden. Den udvikling vil jeg gerne sætte fokus på i de kommende udgaver af Flaskeposten.
|
Og for de nysgerrige er der flere veje til Rom til at blive klogere på emnet inden jeg for alvor starter med at skrive om det.
|
👉 De hurtige kan deltage på INSPIRE konferencen d. 14 juni, når Wonderful Copenhagen og Copenhagen Travel Lab sætter fokus på turisme og fremtidens forbrugere. Jeg er i panelet og glæder mig til at dele erfaringer.
|
👉 Alternativt kan du dykke ned i det nye whitepaper, som jeg har været en del af at udarbejde på Instituttet for Fremtidsforskning, hvor vi udforsker fire scenarier for Metaverset. Med denne udgivelse håber vi på at udfordre og inspirere idéer og perspektiver på Metaversets fremtid samt at hjælpe dig med at få en dybere forståelse for de usikkerheder, som præger det.
|
|
|
|
Tre begivenheder i ugen vil glæder os til
Der er flere magiske aftener i vente i den kommende uge, så jeg håber du får læst denne udgave af Flaskeposten i tide!
|
👉 Tirsdag d. 14. juni og onsdag d. 15. juni gæster "Den Yderste Grænse" med Bjørn Harvig Planetarium i København sammen med den danske astronaut Andreas Mogensen. Her vil de sammen med prominente danske eventyrere vil give dig indblik i fantastiske fortællinger fra oplevelser på kanten af verden. Hvad driver Marie Stoubæk og Kenneth Bruun Jørgensen til at krydse kontinenter på cykel? Hvorfor bestiger Jakob Urth de stejleste bjergsider? Hvad får sejler Anders Bilgram til at trodse ishavet i en åben jolle? Og hvilken frihed er det piloten Simone Aaberg Kærn oplever når hun flyver? Ja, hvorfor jagter Jakob Urth toppen af verden?
|
👉 Torsdag d. 16 juni kan man komme med Bjørn Harvig, når han sammen med Bengt Holst giver en rundvisning i ZOO efter lukketid og fortæller om ZOOs arbejde for at passe på verdens dyr. Dernæst følger tre foredrag i ZOOs auditorium:
|
- Naturfotograf Henrik Egede Lassen, der har haft utallige ekspeditioner på alle syv kontinenter, vil dykke ned i nogle af hans mest spændende og dramatiske rejser.
- Bengt Holst vil fortælle om en af vor tids mest berømte aktivister, afdøde Dian Fossey og hendes enestående arbejde for bjerggorillaerne i Rwanda.
- Afslutningsvis vil National Geographic fotograf Helle Løvevild Golman, fortælle om Project WILD, hvor hun, og hendes mand, Uri, gennem adskillige ekspeditioner er draget ud for at dokumentere verdens sidste vilde natur og dyr.
|
|
|
Læselisten
Microsofts grundlægger Bill Gates er ikke kun en af verdens rigeste mænd og jordens formentlig største filantrop. Han er også meget belæst. Gates offentliggør derfor hvert år i juni på sin blog en liste over fem bøger, som vi alle bør tage med på sommerferie for at læse….
|
Jeg noterer mig dog, at Bill ikke har øjnene åbne for danske bøger, så derfor tillader jeg mig at anbefale disse:
|
1️⃣ Mød verden med dine børn - 20 fortællinger fra Eventyrernes Klub af Jesper Grønkjær
|
Hvem drømmer ikke om at slukke mobilen og træde ud af hverdagens mentale hamsterhjul og tage på eventyr med sine børn?
|
Her er bogen om den nye faderolle, passion, kvalitetstid og om at skabe eventyrlige og magiske oplevelser med sine børn - alt sammen pakket ind i inspirerende rejseberetninger.
|
Eventyrernes Klub er en forsamling af Danmarks mest legendariske globetrottere. Deres baggrunde og rejseformer er vidt forskellige, men fælles for dem er, at de er draget af udlængsel og en eventyrtrang til at opleve verden. Fra de vilde storbyer til de øde sletter. Fra dybe jungler til golde ørkener. Fra den solfyldte savanne til det iskolde Antarktis. En anden afgørende ting, de har til fælles, er, at de er familiefædre.
|
Igennem 20 fortællinger kommer vi med, når eventyr og kvalitetstid skabes mellem far og barn. Historierne er så levende fortalt, at det er lige før, man føler, at man selv er med i teltet i junglen, i kanoen på den fossende elv eller i firehjulstrækkeren, når den pløjer sig igennem det afrikanske vildnis i jagten på nye oplevelser hos fjerntboende stammefolk.
|
Bogen er fyldt med vilde anekdoter om både sjove og til tider farlige situationer med far og barn som fælles hovedpersoner. Der er sjove betragtninger, kærlige oplevelser samt refleksioner om livet, dannelse og kulturmøder set med såvel den voksnes som barnets øjne. Formidlet med masser af livsglæde.
|
|
|
|
2️⃣ Den Yderste Grænse - Vilde pionerer, opdagelsesrejsende og ekspeditioner af Bjørn Harvig
|
Den Yderste Grænse handler om de mest fascinerende danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere. Bogen er fyldt med historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende, og giver dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve på.
Bogen samler historien om en række mænd og kvinder, som gik til den yderste grænse og nogle gange ud over den. Nogle drog ud for fædrelandet eller videnskaben, andre for berømmelsen eller for at udfordre sig selv, men de ligner også hinanden: De brød med, hvad folk troede var muligt. De gjorde det på deres egne måder og tegnede selv stregerne på kortet.
I bogen følger vi de første, som krydsede Indlandsisen på ski, vi er på hest fra Mongoliet til Danmark og ulovligt i luftballon over Moskva. Vi er med tømmerflåde over Stillehavet, med inuit-kvinden Arnarulunnquaq på verdens længste slæderejse og meget, meget mere.
Den Yderste Grænse er lavet på baggrund af en podcast af samme navn fra 24syv og Vores Tid, som er et medie med base på Nationalmuseet. Den handler om danske og udenlandske opdagelsesrejsende. Historiske og nulevende. Eventyrere, hvis nysgerrighed fortsat overvinder de værst tænkelige farer. Om dem der – ikke sjældent – tog ud på strabadserende ekspeditioner til verdens ende.
|
|
|
|
3️⃣ De første sommerhuse af Line Vestergaard Knudsen
|
Sommerferie er sommerhusdage, og mange danskere kører gerne i timevis for at nå frem til deres ’andet hjem’. En stor del af disse højtelskede hytter og huse har været i familiens eje i årtier. Vidste du, at man typisk ejer et sommerhus længere, end man ejer sin primære bolig? Og at det kun er i Finland og Norge, at der findes flere fritidshuse globalt pr. indbygger?
|
Under corona lænsede mange af os bankbogen og investerede i et sommerhus – og lagde dermed grunden til nye traditioner. I de trygge rekreative rammer hygger vi os nemlig med små familieritualer som at drikke snaps af oldefars glas eller spille ludo på det mørnede bræt, fra da far var dreng.
|
De første sommerhuse besøger Danmarks første deciderede sommerhusområde, Horneby Sand, hvor arkitekt Clemmensen fra 1886 opførte villaer i Amalfi-stil til pengestærke københavnere. Og turen går også til Krøyerfamiliens trendsættende hus i Skagen, Vesterhavets palæer, kolonihaver i Hvidovres Vilde Vesten, weekend-hytterne, typehusene fra det store sommerhusboom i 1960-1970’erne og nutidens kæmpeklodser med spa og sauna.
|
|
|
|
I sneen på Arktis. I hvalers maver. På toppen af Mount Everest og i hjernerne på mus.
|
Men hvad er mikroplastik egentligt?
|
Ifølge Plastic Change er alt plastik under fem millimeter i størrelse betegner man som mikroplastik.
|
Mikroplastik kan opstå på to måder: Plastik der bliver nedbrudt i miljøet eller plastikprodukter, der bliver slidt af sol, vind eller bølger.
|
Eksempler på produkter, der bliver til mikroplastik med tiden, kan være plastikposen, der i løbet af måneder eller år nedbrydes til mindre og mindre stykker. Hvis plastikposen ligger på havoverfladen og udsættes for solens UV-stråler og de fysiske kræfter fra bølger, bliver posen nedbrudt hurtigere. Synker posen ned på havbunden, hvor der er mørkt og stillestående vand, går nedbrydningsprocessen i stå, og plastikposen kan ende med at ligge der i rigtig mange år.
|
Slid eller slitage fra produkter som for eksempel tøj og dæk er også eksempler på kilder til mikroplastik. Hver gang vi vasker tøj i vaskemaskinen slides millioner af fibre af og ryger med spildevandet ud i vores havmiljø. Rensningsanlæg kan ikke tilbageholde de små partikler i spildevandet, som så ender i naturen.
|
|
|
|
|
|
// Del endelig og giv dine input til flaskeposten
|
|
|
Tillykke - du er nu nået til slutningen af flaskeposten. Tak fordi du læste med og husk, at du altid er velkommen til at skrive til mig på bugge@luksus.land, hvis du har et tip, råd, et job eller bare vil snakke om noget spændende indenfor outdoor og rejseliv. Husk at markere mailen med 'FLASKEPOST'.
|
OG HUSK - du er mere end velkommen til at sende vores flaskepost videre til gode folk som mangler lidt eventyr og outdoorkultur i deres hverdag.
|
Er du blevet tippet om vores flaskepost fra gode folk omkring dig? Skriv dig op, så får du selv post direkte i din egen indbakke. Det er helt gratis.
Du kan skrive dig op her »
|
|
|
|
|
// Om undertegnede
Hvem er Bugge Holm Hansen? Jeg var medstifter af Mediehuset Luksus tilbage i 2001, og har siden skrevet om outdoor, rejseliv, ski, løb, sundhed og miljø i rollen som journalist. redaktør og chefredaktør. Jeg har en akademisk baggrund som Cand. Mag i Semiotik og Pædagogik. Har gennem tiden siddet i diverse bestyrelser og politiske udvalg, fra formand i Nørrebro Klatreklub, til det udvalgsarbejde i miljøministeriet som fra 2012 til 2014 som ledte frem til Danmarks første outdoor politik i 2015. Undervejs har jeg boet og arbejdet en lang årrække i udlandet. 6 år i Argentina, 4 år i Spanien, et par år i Frankring og Norge. Og det både som publicist og som konsulent indenfor turisme og sport. Idag bruger jeg meget af min tid som associeret partner i Instituttet for fremtidsforskning, hvor jeg er rådgiver indenfor sport, turisme, digitalisering og innovation. Ikke at forglemme mit store 'con amore' projekt, Nordisk Adventure film festival (NAFF) som jeg står i spidsen for. En festival som er afholdt siden 1996 i samarbejde med Det Danske Filminstitut.
|
|
|
|
|
|
|
|