Det er blot ét af de mange eventyr, som Nordic Adventure Film Festival har på programmet i år! Med over 35 film på programmet om de virkelige eventyr fra både Danmark og resten af verden byder festivalen på et hav af oplevelser.

Når Nordic Adventure Film Festival (N.A.F.F.) åbner dørene tirsdag d. 19. november er det fortsættelsen af en stærk tradition om en dansk adventurefilmfestival, som har fundet sted siden 1996.

De virkelige eventyr på kanten!

Årets program byder de bedste danske og internationale adventurefilm inden for bjergbestigning, klatring, eventyr, surf, havsvømning, løb, ski og snowboard. Ens for alle filmene er, at de hylder eventyret og lysten til at ville ud i naturen og udfordre sig selv. Ligesom en markant fællesnævner er, at stort set ingen af festivalens film ellers finder vej til de Skandinaviske biograflærreder.

Årets åbningsfilm ’The Last Mountain’ er netop et eksempel på eventyret på kanten. Der er kun et enkelt bjerg over 8000 meter der fortsat er ubesteget om vinteren – det berygtede K2. Filmen ’The Last Mountain’ handler om et seriøst forsøg på vinterbestigning i 2018 af et polsk ekspeditionsteam, med bjergbestigerne Adam Bielecki og Denis Urubko i spidsen. Et forsøg som undervejs må afbrydes af en akut og farlig redningsaktion på det nærtliggende bjerg, Nanga Parbat. Noget der dog ikke stopper dem i at forsøge på K2 efter endt redningsaktion. Filmen er en gribende fortælling om op- og nedture under de mest ekstreme betingelser.

Filmen dokumenterer som sådan en bjergbestigning under ekstreme forhold, med alt hvad det indebærer af lange dage brugt i basecamp og diskussioner mellem klatrerne. Men også en af de mest spektakulære redningsaktioner, der er sket i nyere bjergbestigningshistorie. Det er håndholdt dokumentation, som går helt tæt på – og helt ind til benet (bogstaveligt talt).

Ekspedition på K2 har i 2019 har givet Adam Bielecki og Denis Urubko titlerne som ’Adventurers of The Year’af National Geographic. Adam Bielecki vil være tilstede under festivalen og præsenterer visningen af ’The Last Mountain’ d. 21. november kl. 19.00 og 21.15 i Cinemateket. Der er ligeledes et pressearrangement torsdag eftermiddag, hvor der vil være mulighed for at interviewe Adam hos Eventyrernes Klub i København. 

Danskerne vil på eventyr langt fra Alfarvej – og de laver film om det i stor stil

På festivalen kan du desuden må en lang række danske eventyrere, som viser film fra deres oplevelser. I alt 8 danske film er programmet. Blandt andet kan du i filmen ’Digging Deep’ møde fotograf Jakob Carlsen, som opsøger de mest ensomme kampe på sin mountainbike for at opleve eventyret og tilfredsstillelsen ved at kæmpe sig gennem 1.250 kilometer bjergkæder, ørkener, skove og vildmarker – fuldstændig alene. For ham er ensomheden et intenst frirum – og nogle gange det mest rolige sted i hans liv. I filmen deltager han i Arizona Trail Race, et af verdens hårdeste bike packing og hike a bike-løb, uden support. Men hvordan forbereder og klarer man sådan et løb uden hjælp fra andre? Og hvad er det, der er så tiltrækkende ved en udfordring af den kaliber, hvor hver en fiber i kroppen gør ondt og skriger efter hvile. Jakob Carlsen vandt i 2017 årets Talentpris til N.A.F.F. med sin film “Trailbuilder”.

Og så er dansk ski- og snowboardfilm også tilbage! Mikkel Hjort-Pedersen og Jakob Ebskamp har samlet en stor gruppe danske riders for at rejse jorden rundt og dokumentere deres passion for ski og snowboard over en årrække. Det er der kommet en ny, dansk freestyle-film ud af, ’Ferda’, der på fineste vis præsenterer publikum for drengenes kærlighed til ski og snowboard.

De er film indenfor alle kroge af adventuregenren – både havsvømning, packrafting, caving, cykling, klatring og løb, så der er masser at glæde sig til.