Hvad er friluftsliv for en størrelse, og hvad kan livet i det fri egentlig tilbyde mennesket i det senmoderne samfund? Luksus.land har taget en snak med Jens Bursell om friluftslivets historie, udvikling og eventyr i naturen ikke mindst.

Jens Bursell er en mand med friluftslivet helt tæt på kroppen. I perioder af sit liv har han haft 150–200 overnatninger om året i naturen, eksempelvis med fiskeri om aftenen, telt om natten og så på arbejde næste morgen. For ham er det ikke så vigtigt at være med på den nyeste trend, eller at oplevelserne skal være vildere og mere ekstreme. Han mener i højere grad, at den tid, man tilbringer i naturen, kan give anledning til selvrefleksion samt give et andet perspektiv på det samfund, vi lever i.

Historien om friluftsliv

Hvor er friluftslivet i det hele taget på vej hen, og hvordan så det ud, hvis vi hopper 10, 20 eller måske endnu flere år tilbage? I menneskets civiliseringsproces skete der en distancering til naturen, og i mange århundrede så man – i hvert fald i den vestlige verden – mennesket og naturen som modsætningsforhold og ikke som to forenelige størrelser. Naturen var altså, hvis man kigger et par hundrede år tilbage, ikke noget, man i udpræget grad opsøgte.

I perioden fra 1720–1820 skete der dog en ændring. Pludselig begyndte folk at vandre ud i landskaber som heder og bjerge, som man tidligere havde foragtet eller forsøgt at undgå. Nu opdagede man dem som værdifuld natur. Dette blev startskuddet til en moderne dansk bevægelseskultur, som kaldes “De tre grønne bølger”. Nye impulser opstod fra 1900–1930, og der blev i stigende omfang dannet ungdoms-, spejder- og vandreforeninger. Dette er den anden bølge.

Den tredje bølge kan siges at være startet i 1970’erne, hvor det enkle og simple friluftsliv blev populært, blandt andet fordi det var en modsætning til tidens forbrugerisme og miljøuansvarlighed. På samme tid gik udviklingen dog også i en anden retning med inspiration fra New Zealand og USA. ‘Ekstremt’ bliver nøgleordet, og med teknologisk støtte gjaldt det nu om at få et oplevelseskick i naturen. Mange vil nok sige, at vi i 2015 stadig befinder os i den tredje bølge, men på den anden side er der sket så meget, at vi måske er på vej ind i en helt ny friluftsepoke.

Friluftsliv i dagens Danmark Interessant er det i hvert fald at finde ud af, hvilken retning vi bevæger os i dag med hensyn til friluftsliv. Jens Bursell fornemmer, at der er en vækst inden for friluftsliv i Danmark i dag. Han ved, at der i løbet af de sidste 6 år er sket en vækst på 15 procent i DDS (Det Danske Spejderkorps). “Et eller andet sted er det jo et billede på, at friluftslivet i modsætning til tidligere ikke bliver betragtet som utjekket i den brede del af befolkningen. For blandt andet børn og unge bliver det mere og mere okay at være nørd inden for eksempelvis ski, vandring eller overlevelse i naturen.

“Et eller andet sted er det jo et billede på, at friluftsliv – i modsætning til tidligere – ikke bliver betragtet som utjekket i den brede del af befolkningen.”
Jens Bursell

Jeg ser væksten som et billede på netop disse ting”, fortæller han. Hvad hvis man hopper 20 år tilbage i tiden? Hvad er der så sket? “Der er godt nok sket meget. Rent udstyrsmæssigt er det blevet meget lettere at gennemføre ture. I dag kan man jo få et tre til fire personers telt i god kvalitet, der vejer under to kilo, hvor det før vejede mellem fire og seks kilo. Ting tørrer hurtigere, og man behøver ikke at tage så mange ting med. Alt i alt er det blevet nemmere – specielt navigationsmæssigt. Man behøver med andre ord ikke at være bange for at fare vild”. Han fortæller, at det er faktum, at de elektroniske kort på mobilen er en kæmpe fordel. “Selv om man jo ikke kan forudse den kloge og mest sikre rute, bliver man plottet ind på et højopløst topografisk kort. Man kan altså se alle højdekurver og den mindste bæk. Jeg tror, at denne udvikling appellerer til mange og gør naturoplevelserne mere tilgængelige”.

Det er svært ikke at være begejstret for denne mulighedsskabende teknologi, men man kan omvendt også argumentere for, at det ikke udelukkende er positivt. Måske tager det noget af glæden ved friluftslivet, fordi man kan forudse en masse ting og ikke helt på samme måde er afhængig af sine evner? “Jeg ser egentlig ikke negativt på det. Det er bare et spørgsmål om at bruge det på den rigtige måde. En GPS kan jo for eksempel blot bruges til at dobbelttjekke en gang imellem”. Han plæderer dog stadig for brugen af kort og kompas som de primære orienteringsredskaber, da man får et overblik på en helt anden måde, hvorved man får selve orienteringsteknikken mere ind under huden. Desuden koster det jo også batteri, og batterier vejer, hvilket er en ulempe på længere ture, fortæller han.

Apatisk iPad-rus eller frisk luft

Bursell kommer også ind på et andet aspekt i forhold til friluftsliv. For bliver der i et politisk og uddannelsesmæssigt perspektiv gjort nok for at udbrede og skabe mulighed for friluftslivet? “Jeg ved, at der er masser af undervisning i friluftsliv på efterskoler og højskoler, og det er mit klare indtryk, at det er en vækst i udbuddet af undervisningstilbud generelt. Der er masser af efterskoler, der har oplagte natur- og friluftslinjer, og jeg ved for eksempel også, at Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder på at få integreret lystfiskeri i skolernes undervisning. De kæmper altså med at få det på skemaet som en fast aktivitet for at sprede budskabet om, at det er fedt at være ude i naturen”, fortæller han.

Han kommer også kort ind på folkeskolereformen. “Jeg kan godt se en god mulighed for at få implementeret mere friluftsliv og naturoplevelser med reformen – hvis det vel at mærke bliver gjort på den rigtige måde. Men der er stadig meget, der kan gøres”. Når det gælder børn og unge, mener han, at der er en hård konkurrent til friluftslivet i smartphones, tablets og computerspil. “Det gælder om at få dem ud af den apatiske iPad-rus”, understreger han. Han tror dog på, at udviklingen er ved vende, og at mange begynder at bruge naturen som en modreaktion på de mange digitale tilbud. Han mener især, at det, som spejderorganisationerne for eksempel lykkes med, er at få highlightet selve oplevelserne i friluftslivet. “Jeg ved, at de i spejderbevægelserne arbejder målrettet for at gøre friluftslivet til et aktiv snarere end til et biprodukt – man forsøger at gøre det til noget, der er sejt og attraktivt”. Han lægger vægt på, at friluftslivet kan tilbyde noget for enhver type. Der er således en enorm spændvidde for, hvad man kan beskæftige sig med. “Om naturoplevelsen skal være en rolig gåtur i skoven til lyden af fuglesang, eller om det skal være en højadrenalinsaktivitet som eksempelvis fosspadling er sådan set irrelevant. Der er noget for enhver smag”, pointerer han.

Friluftslivet skal formidles

Friluftseksperten går virkelig ind for at inspirere den danske befolkning til nye oplevelser og eventyr i naturen. Han svarer på, hvorfor det for ham er vigtigt at formidle friluftsliv videre til resten af befolkningen. “Jeg har haft virkelig meget glæde af alle de oplevelser, jeg har haft. Det korte af det lange er, at man kan få eventyr og oplevelser overalt. Man kan tage ud i den lokale mose og sandsynligvis have en lige så fantastisk oplevelse, som man kan få ved at stå på toppen af et bjerg. Glæden ved at være i naturen og føle, at det er fantastisk, er det, som jeg gerne vil formidle videre.

Mange drømmer blot om det, men det gælder altså om at komme ud i det”. Bursell mener bestemt ikke, at man nødvendigvis skal rejse til et eksotisk sted langt væk for at få oplevelser for livet.

I en tid, hvor det lader til at udviklings- og præstationstrang gør os blinde for de væsentligste ting i livet, og hvor mennesket står over for en enorm miljømæssig udfordring, er Bursells syn på friluftslivet i den grad værd at tage fat i. For som han siger, “Jo flere folk, der interesserer sig for naturen, des flere bekymrer sig for den.

Vi bør tværtimod i højere grad blive bedre til at åbne øjnene op for de nære oplevelser. “Der er så mange fede oplevelser, der ligger og venter på at blive oplevet, og det er den idé eller mentalitet, som jeg gerne vil give videre”. Udover glæden ved at være i naturen og opleve nye sider af sig selv, lægger Bursell også vægt på nødvendigheden i at have nogle basale friluftsfærdigheder såsom båltænding, vandreteknik og lejrbygning. Han betoner dog især orienteringskunsten som en særdeles værdifuld egenskab. “Den dyrkes ikke særlig meget nu om dage, og det er bare ekstremt vigtigt for at kunne gennemføre en tur på en sikker og behagelig måde. Alene det, at man ikke orienterer sig godt nok eller træffer det forkerte vejvalg, kan lede til nogle potentielt farlige situationer. Det gælder om at forudsige ruteforløbet, så man ikke ender op i situationer, hvor man får brug for at skulle redde sig selv ud af suppedasen på en ufed måde”. Hans syn på friluftslivsformidling er altså en kombination af, at der skal være en større tilgængelighed til naturen, og at man samtidig holder fast i de oprindelige friluftslivsværdier med oplevelsen i centrum.

Friluftsmennesket Jens Bursell

Det er ingen overdrivelse at sige, at Jens Bursell fik friluftslivet ind med modermælken. Godt nok blev han født i Århus, men forældrene tog ham hurtigt med tilbage til Kenya, hvor familien har boet i generationer. Her boede han de første to år af sit liv på en ranch ude på savannen. Det er af gode grunde ikke alverden, han kan erindre fra denne tid, men det faktum, at hans forældre også har været meget glade for at rejse og opholde sig i naturen, har med sikkerhed sat sit præg på ham.

Han er uddannet biolog, men arbejder som outdoorfotograf, forfatter og journalist samt er til daglig chefredaktør på lystfiskermagasinet Fisk & Fri. Jens har desuden brugt meget tid på at være spejder i 80’erne. Fiskeri er en af hans helt store passioner. Dog mener han selv, at hans rødder i friluftslivet er dybere end i fiskelivet. Det er så at sige fiskelivet, der er affødt af friluftslivet og ikke omvendt. De to ting har gået hånd i hånd og har haft stor indflydelse på hinanden.

Den måde, han har fisket på igennem mange år, har nemlig været radikal anderledes end mange andres, netop fordi han har en outdoorbaggrund. Et eksempel på dette er i 80’erne og 90’erne, hvor fiskeriet var en kæmpe del af Bursells liv. For som han selv siger, “dengang var det ikke så almindeligt at tage alene til Sverige og bo i telt tre uger ude i skoven eller at rejse to måneder til Manchuriet i det nordøstlige Kina for at fiske”. Fiskeriet og friluftslivet er ifølge Bursell uløseligt forbundet, for selv om det at fange fisk måske er turens formål, så er selve oplevelsen af at lave bål og sove udenfor under åben himmel for ham en mindst lige så vigtig del. Foruden fiskeriet er klatring, kano, kajak og fjeldvandring på listen over fritidsaktiviteter, som han dyrker. Men hvad er det så, der fascinerer ham allermest ved livet i det fri?

En ‘Rousseausk’ opfattelse af livet i naturen

Til dette spørgsmål giver Bursell et tydeligt indblik i, hvordan hans forståelse af friluftsliv ser ud. Eller med andre ord hvad der er hans friluftsfilosofi. Han fortæller, at det friluftsliv, han dyrker, ikke er særlig præstationsfikseret. Selvom han tidligere har været på adskillige heftige ekspeditioner på ufremkommelige steder og i nogle barske naturomgivelser, hvor han også har været drevet af det ekstreme, så er det for ham ikke det mest essentielle ved friluftslivet.

Han mener nemlig ikke, at man absolut skal bestige et bjerg eller krydse indlandsisen for, at der kommer en fantastisk oplevelse ud af det. “Min søn og jeg har for eksempel ofte taget på kanotur i Sverige i en uge. Så har vi fisket lidt, men det har ikke været det vigtigste. Det har blot været et krydderi til turen. Jeg har også haft de fedeste oplevelser i Danmark eller i Sydsverige og Norge.

“Herhjemme i Danmark har jeg ofte prøvet at sidde alene i et eller andet krat om natten, mens nattergalen pludrede i mørket, mens jeg havde følelsen af at være lige så meget på eventyr, som hvis jeg havde været i Afrika”. Ifølge Bursell er det virkelig sådan nogle oplevelser, friluftslivet kan give. “Der er masser af Shelters i Danmark, hvor man kan tage ud en nat med sin familie, tænde et bål og plukke nogle svampe. Det er hyggen og den simple glæde, man skal huske at opsøge”.

Enkle aspekter i livets gøremål kan få tingene til at gå op i en højere enhed, og når man hører ham fortælle om friluftslivets essentielle glæder, kommer man nemt til at skænke en tanke til den franske filosof Jean-Jacques Rousseau.

“Det korte af det lange er, at man kan få eventyr og oplevelser overalt. Man kan tage ud i den lokale mose og sandsynligvis have en lige så fantastisk oplevelse, som man kan ved at stå på et bjerg.”
Jens Bursell

Rousseaus tanker udforskede nemlig blandt andet værdien af livet tæt på naturen og risikoen ved det civiliserede liv. I en tid, hvor det lader til at udviklings- og præstationstrang gør os blinde for de væsentligste ting i livet, og hvor mennesket står over for en enorm miljø- mæssig udfordring, er Bursells syn på friluftslivet i den grad værd at tage fat i. For som han siger, “Jo flere folk, der interesserer sig for naturen, des flere bekymrer sig om den”.

Tid og rum til refleksion

Bursell mener, at friluftsliv i den grad kan bidrage til vores forståelse af samfundet og den måde, vi som individer indgår i fællesskaber. Der er flere lærerige dimensioner i dette. Både når man er ude selv, og når man er ude i naturen sammen med andre. Personligt bruger han sit friluftsliv til at få renset ud i hjernen og få reflekteret over nogle ting, som gør, at det bliver lettere at agere i forhold til de krav, som samfundet stiller. Derved kan han bedre navigere igennem livet på den rigtige måde. “Når det gælder om forståelsen af, hvordan vi indgår i fællesskaber, kan man forestille sig tre personer sammen i naturen. Det samspil, der er i mellem de tre personer, og det som det kræver for at få tingene til at fungere på et rent lavpraktisk plan uden at blive uvenner, kan være en rigtig værdifuld lektie”, fortæller han. Han mener, at det i og for sig er en ret god test på, hvordan man agerer med andre mennesker i samfundet. Friluftsture er i det hele taget med til at sætte hans normale liv i perspektiv.

Et større perspektiv

“Rent faktisk synes jeg også, at det er lettere at være lidt nøjsom og betænksom i den moderne hverdag, når man har været ude og leve af tørmad og bær. Måske en gang havregrød om morgenen. Man er glad, hvis blot man er varm, tør og mæt”. Pointen er ifølge Bursell, at når man kommer hjem fra en tur, så bliver det lettere at sætte pris på dagligdagen og ikke bare overforbruge i en lind strøm. Man kan lettere stille sig tilfreds med nogle helt basale ting. “Det kan forhåbentligt give folk anledning til at tænke, at man ikke behøver at spise 700 gram steaks til aftensmad hver eneste dag. At man ikke nødvendigvis skal stræbe efter et større hus eller en bedre bil hele livet igennem – hvis bare man er tør, varm og mæt, så har man det jo i virkeligheden ret godt. Det lille hus, jeg bor i, er jo i virkeligheden top komfortabelt, når man sætter det op imod, hvordan jeg nogle gange har siddet og hundefrosset ude i naturen”, siger han med et smil på læben. Bursell håber, at den ydmyghed, man oplever efter en tur i det fri, kan smitte af i forhold til større samfundsmæssige aspekter i relation til for eksempel overforbrug og madspild.

OM JENS BURSELL img773

Født i 1967. Biolog, forfatter, fotograf, redaktør og udgiver af den nye bog “Friluftsliv – fra drøm til virkelighed”. Har over 35 års friluftslivserfaring fra seks kontinenter samt bred allrounderfaring inden for især vandring, kano, kajak og lystfiskeri. Arbejder til daglig som chefredaktør på det danske lystfiskermagasin Fisk & Fri samt som freelancejournalist, fotograf, forfatter og foredragsholder. Startede i 2001 Outdoor Consult, som udgiver “Friluftsliv – fra drøm til virkelighed”. Har siden sin første bog i 1989 skrevet og fotograferet en række bøger om rejseliv, outdoor og lystfiskeri samt publiceret over 600 artikler i 12 sprogområder. Tidligere redaktør på friluftsmagasinet Adventure World – nu Opdag Verden.

Læs mere om Jens Bursells nye friluftsbog på http://bursell.dk/books/friluftsliv_ dk_2015

ET ENKELT RÅD

Jens har et meget enkelt og overskueligt råd til dem, der gerne vil i gang med friluftslivet.

“Find en shelterplads eksempelvis via hjemmesiden udinaturen.dk. Fang fisk, lav bål, sov udendørs, hyg med familien.”

Tekst Mathias Elberg Palludan Fotos Jens Bursell / www.bursell.dk

Artiklen er fra Outdoor Training #14